Fredrik av Normandie är inskriven efter SFSS 49 inom ramen för projektet Källtext. Den är korrekturläst en gång. I enlighet med utgåvan har "svenskt" ä och ö ersatts med "danskt" æ och ø. 

#1

ETh æuintyr thet byriæs hær;

wilin j høræ huru thet ær

tha moghin j hær forstanda

hwat the haffde ther til handa

the aff kunung Artus sighiæ kunno.

Wm hans dagha mæn thet funno

at man engin herra wiste

flere æuintyr att frijstæ.

Tha thet wars herra wili war

han skulde ey liffuæ flere aar

-- konung Artus ær then iach menæ,

then ædlæ førstæ renæ --

tha forgik thet sihwalfua bordh

ther førra hafdhe marght stolt eet ordh; thy førra vardh riddara ok fruor sænda;

#2

tha togh thet en endhæ.

Thet tro hans riddare och andra mæn

at konung Artus liffuer æn.

Aff thet sihwalfua bordh thet kompanj,

ther allæ timæ ware frij,

do ey alt medh konungin ænæ:

ther liffdo effter riddare och swenæ,

ther allæ daghæ foro at finnæ

riddarskap och stoltæ quinnæ,

j Englandh och j Britaniæ,

j Franka riik och Spanieæ

och j annor landh ther widhæ.

Och j Normandi then samma thidæ

war een hertugh, heth Frederik;

han var dandis och øffrit riik;

ther til haffde han froma

at han skulde til dygder komma;

han war tro och toktelik.

Hwo han skal loffua rættelik

han ma wæl sighiæ medh æræ

#3

han finder tolkæ færræ.

Han war from medh rættæ tro,

mildh och stadugh, gladh och fro;

thet angrade engin herra.

Ower all sin slækt bar han æræ.

For hans tro war han hær riik

och æræt nw j himmerik.

Tha then ædle herra riik

haffde her liffuad swa wiislik

-----

waro j then samma tidhæ

riddarskap och æræ nidhatt swa,

at man næplikæ matthe faa

then thet wilde oppehalda;

thy matthe tha ræth lykkæ walda

ræth riddarskap man plægade thæræ,

gømde medh fromhet och æræ.

thet gør mangho hiærtæ træghæ.

Hertugh Fredrik plægade hunda

och foor medh them j allæ stunda.

#4

Han haffde them och mæstirlika godhæ,

the siælden wartho modhæ.

Nw hende thet swa pa en stundh,

han reedh at iæghæ j en lundh.

Thæn tiidh the ridhu ij thera skara

tha vardh hertugh Fræderik vara

och andra riddaræ ther wara

hwar the hiortæ fara

medh myken fiælden manga saman;

ther aff haffde the høffuisklik gaman.

The slogho thera hunda och lotho them løpæ;

the iægare fasteligh a them øpæ.

The lupo ey ower eens akers bredh

før æn the wendho then samma ledh

tiidh the the riddaræ halda saa.

Hertughen mælte och sagde swa:

"Os ær her nu æwintyre

komin a hand ok full hyræ!

#5

Wi wilom ey iæghæ at thetta sinnæ;

farom hem tith wi mak finna!"

Hans hws thet heth Kalidas,

som man j bøker skriffuat las.

Then skogh wtan huset laa

heth Asiant, ia thet war swa.

Then apton the til husit ridhæ,

giordho sik gladhæ och waro blidhæ.

Arllæ om morghon dager war lius

han ridher sik enæ aff thet hws,

then ædlæ hertug Frederik,

han haffde tha førra wapnat sik.

En kraga haffde han først aa,

then rikast man medh øghon saa,

ther til twa hosur, the waro hwith,

the varo giordha medh mykyn flith.

Hans hielm war hviit aff stall och hard;

#6

til hans liiff war han ospardh.

Som iach fra saghat hørdhe

a sin skioldh han førdhe

enæ bwlæ aff gull sik sprede,

ower allan skiolden sik tede.

The riikhet a hans smide laa

ther ær seent at sighiæ fra.

Tha togh then hertug aff Normandin

j siin hand en glavin,

stegh a sith ørs ok thæden redh

j Asiant then genistæ leedh.

Han redh en lithin wægh war sma

-- han war førre wan at gøræ swa --

medh eth watn a moth the hedh

ther han førre (optæ) (enæ) at bersan redh.

Hans ørs war røth som en blodh,

en kastalen ræth øffrit godh.

#7

Then wægh han war ridhin aa

hwærffuer honum bradelika fra,

swa at han sielffuer kemdis ther

han weth ey hwar han komin ær.

Tha then wægh hwarff honum fra

eth bærgh j skogen han fore sik saa.

Thit war hans akt at ridhæ.

Han sagde ey wtan qwidhæ:

"Nw gøme mik gud, han ær miin liit;

a æuintyr tha kom iach hiit."

Han ridher thet mæste han forma

til thet bærgh han fore sik saa,

genom thorn och titukka qwistæ;

han kom ther genom medh føga lista.

Thet war ræth om middagx tidha,

at han til bærghit monde ridhæ.

Tha han til bærghit foor,

tha wart han war eth litith fotspor

alt effter manna likæ

-- "wilæ mik nw æuintyr swikæ!" --

och en lithin wættæ hæst,

#8

widher en buskæ war han fæst.

Han mælte widh sik enæ:

"Hwat skal iach her medh menæ?"

Han wart j sit hiærtæ froo.

Han saa en dwærgh och thet war swo.

"Wæl ær mik, thet æuintyr ær mik skedh,

at iach j dagh j Asiant redh",

mælte then riddare aff Normandin;

"her hawer ridhit en dwærgelin".

Ther hertugh Fredrik han hiolt en

en dwærgh kom honum ridandhe igen.

Han haffde en glauio j sinæ handhæ;

han hertugh Fredrik gørlæ kændæ.

Han ørs thet war til føgho storth:

en mon minne æn een da hiorth

och større æn en rabuk ær.

Then wapen rok han a sik bær

aff dyrth pæll han ædlæ ær

#9

-----

ther vnder haffde han et halsbiærgh

-----

aff kleno werk swa vnderlik giørt

som nokor man hauer aff sakt hørt;

the remæ waro rikæ bordhæ

medh berillis vnderlik giordhæ,

hans husor hwitæ som phils ben;

a hans hoffwdh en hielm sken;

han war riker medh ædlæ stenæ;

the listor waro aff gullit renæ;

ther the stenæ æræ feste aa

badhæ storæ och swa sma;

framman j hans hielme sken

en stolter lius karbunkull sten,

a hans nacka en jakant

ther prisat war fore stora pant,

#10

amatiste och robine,

ther skæræ waræ och øffrit fine,

saphira badhæ storæ och sma,

torqueis man ther och saa,

smaragdæ och granata

stodho ther væl til mata

och manga dyræ stenæ

medh ædlæ ardh the renæ

waro ther sath medh empnæ,

the iach kan ey nempnæ,

førdhe ther then litzlæ dwærgh,

ther høghæ peninga ware wærdh.

Hans skioldh och hans ørsse redhe

thet ær prisat myklo mere;

hwar man funne tolkit fall

fæm thusande mark the guldo val.

The glæfuia han hafdhe ij siinne hand

#11

hon war triggiæ alna langh.

Tha hertigh Frederik han nær sik saa,

tha mælte han och sagde swa:

"Gudh helse idher ther bæst kan!"

Tha swarade honum then litzlæ man:

"Gudh thakke idher, herra aff Normandin;

iach ægher for sanno wæræ idher win."

"For hwi? Hwat hauer iach idher giordh?

Mik ær okunnokt iach hørir thet ordh."

"Idher skulde wæræ min skadæ leedh,

ther mik ær for sniman skeedh."

"A mothe hwariom?" mælte then herræ.

"Gen them iach agher daglik akæræ."

"Swa skee mik wæl iach han ey wete

ther idher giorde mot och j a lethe."

"Tha skal iach medh idher ombæræ

och mina nødh for idher (at) kæræ,

mæden iach hauer idher her nw seeth.

Mik ær myken ømkæ skeeth.

Jach war en konung øffrit riik,

#12

swa at mik tiænte dagliik

thre konunga andra slike

och siæx hertuge rika;

xx greffuæ hioldo thera landh

nadelik aff minne handh.

Nw ær iach fordrifuin aff land och æræ;

thy ma iach mik saræ kæræ.

Jach hauer ey mere behaldit æn

aff alt mith folk vtan xl mæn,

och l riddaræ haffua haldit sik

ther liiff och godz vilia wagha medh mik,

och theræ fræmsto tio swena,

the æru thæs wardnæ ower enæ;

j Karllawint op a min borgh

the haffua ther ey warit wtan sorgh;

ther til ij lekare och sæx qwinneæ,

thet ær alt mith ingesinne.

The herra mine frænder ok magha æræ

#13

otrolik haffua mik hannat hæræ:

en annan konung hafuer ower mik wald,

mith rike och landh ær fra mik sald.

The komma her j thre dagha fræst

til Karllawint och warda min gæst

och wilia aff mik thaka landh och æræ.

Jach kærir for idher, hertigh, hæræ,

och bedhis iach thet swa nadhelik,

at i wilden følgiæ mik;

hiælper for gudz skuld mith hws at weria,

konu och barn for them mik heriæ."

Then hertigh swarade dygdelik:

"Iach wil gernæ følgiæ tik

och hielpæ tik hwat iach forma,

swa frampt iach ma them en besta;

mith liiff wil iach wagha hæræ

#14

for idher nyttæ och idher æræ

gernæ fore wilian thin."

Thæs thakkade honum then dwærgelin.

Tha the haffdo swa taladz widh

the ridho at eth bærgh lidh.

The funno en porth genom eth bergh.

For hertig Fredrik redh then dwærg

honum væghin at kænna.

Honum thykte berghit alt brænna

aff the stenæ dwærghen førdhe

j skiold ok hiælm, tha han sik rørde.

Then port genom berghit war swa bredh,

then hertig Frederik genom redh

wtan allæ mødhæ.

Tha wart han war en faagran grødæ.

Eth hws war faghert a then tiidhæ.

Then tiidh the ower berghit ridhæ

#15

och ware kompne j dwærgxsens rikæ

tha mælte hertigh Frederikæ:

"Hwo ægher thetta hws her star?"

Thæn dwærgh han var swa brat til swar:

"Thet ær Karllawint, mit fæstæ,

ther skulen j, herra, j apton gæstæ.

Enkte hws j thetta rikæ

ma sik widh Karllawint likæ."

Thet fæstæ la thet bærgh full næræ,

ther the skuldo then apton wæræ.

Daghen fast at qwalldit leedh;

dwærghen togh orloff och bort han redh.

"Jak wil til husit fore ridhæ.

J skulen mik, herra, her wte bidhæ.

Iach wil mina riddaræ at waræ,

at the for idher hafua ængin fara,

thy at faa the owandis sea idher

-- ther wil iach idher wara widher --

#16

thy the æræ litzlæ som iach ær

the flyddo allæ wtan wær,

tho the waræ thusande heræ:

i thykins som en reese fore them wæræ."

Then dwærghæ konung til husit redh,

hertig Frederik han ther wte bedh.

Han mondhe ey lenghe wæræ;

han wart vnfangin medh æræ

aff the riddaræ och swenæ

ther han medh troskap menæ.

Han loth sith folk alt saman kallæ

och bødh them sidhen allæ

sin ørs at redhæ och ekke bidhæ

och wt mot hertig Frederik ridhæ.

The varo thæs allæ saman gladh

#17

och foro mot honum tha j stadh.

Aff thet hws for nidhan thet bergh

wnfingo then herra mang stolt en dwærg

och lekare medh søthæ thona.

En greffue het Belona

nidher medh konungin redh

och andra herra samuledh;

wæl xl och ey færræ

følgdo then herra medh æræ

jn for thera adhell port.

Thet windøghæ war ther ey swa stort

han matthe ther genom ridhæ,

thy skulde hans ørs ther wte bidhæ.

Han kallade en dwærgh het Klariant:

"Mit ørs antwarder iach tik j hand;

mæden thet ma ey genom porten gaa

tha lathom thet her wte staa."

"Thet skal ful wæl wardhæ gømpth,

tho thet star vte, thet vardher ey glømpth."

#18

Iiij dwærghæ man kalla badh,

the ther fore skulde gøræ radh

ath plægæ thet ørs medh nadhæ

til watn och fodher badhæ.

Før æn the redhit aff ørssit faa

en stoll twe dwærgha baro tha,

ther medh længde sik then litzlæ man

swa at ha redhit aff ørssit wan.

Then konungh togh hertig Frederik --

"j skulen nw, herræ, følghiæ mik!" --

och førdhe honum genom then portelin,

ther the ridho badhæ wth och in;

them sielffuom dwærghom alla riidh

han war them øffrit høgh och widh;

tho the mattho badhæ ridhæ och ganga

hans ørs och skiold matto wte standa.

Han gik medh konungen j herberge in;

tha saa han medh mykell win

#19

aldra handa riikheet

ther husith var medh innan breet,

tribaldh, bliald och examit,

silke ok pæl ok (swa) dimit

fra then galbænk och til the dor.

The wænæ drøtningh Geindor

swa het the stolta frua clara,

ther sinæ tokth kunne wæl bewæræ.

Konungen herra Clariant badh:

"J skulen kunnogha nw j stadh

-- drøningen hauer thet ey fornomet --

at hertig Frederik hauer her kommet."

En gik borth at wara hona widher;

hon gik thaghar gensten nidher

medh the frvor hon haffde thæræ;

the mondhe thok ey manghæ wæræ:

the wæræ fæm och ther til een;

the gingho hertigh Frederik igen.

#20

Tha drøtningen wt aff thet palatz tradh

hertigh Frederik sik hielpæ badh

aff sith harnisk, thet war och giordh

før æn drøtningen mælte widh honum eth ordh.

Tha han haffde aff wæpnadh sik

tha gik han swa skiutelik

opp tiidh ther drøtningen stær;

hon badh honum gudhi wæl kommen wæræ.

Han thakkade henne høffuisklik,

then ædhle hertig Frederik.

Skal iach sighiæ wnder flere?

The litzlæ drøningh war ey mere

æn halffua tridhiæ spanna langh;

gull a henne mantoll klangh

och ædhlæ rikæ stenæ

the ther waro ekke enæ;

en krona aff gull ower henne harar,

rike stenæ ther j war;

eth belte haffde hon om sik

ther prisat war for mykell rikt.

#21

Hwo androm gafue tolikæ fundh,

thet vare vært væl thusandh pundh.

Konungin ok drøtninghin then hertigh wndfingo

och medh honum j thet palatz ginghæ.

Thet war giorth aff malmarsten;

fyræ handa færghæ liws ther sken:

eth liws som en snio,

annat grønt, thet magen j tro,

thet tridhiæ brun færgæ godh,

thet fiærdæ war røth som en blodh.

The windøge ware aff cristall allæ,

the benkæ aff cipræs ok swa the pallæ.

The hempta for the herra in

drikkæ, badhæ miødh och win,

clareth och moraath

#22

war ther engom manne faat.

Theræ ætænde reddis wæl til mata,

the gingo til bordh och giordo sik katæ;

man skipadhe thøm alla nadhæ

aff wildiwr och tamma badhæ.

Haffuin j hørt ther sakt j fra

aff thæn rikdom præstin Iohan a?

Han konung j India lande ær.

Man sigher at j hans huse stær

bordzstolæ, the æru aff fiilsben;

wnder hwariom diske star en sten

then ther heter amatiste;

the æru ther sættæ medh føgæ liste;

thæssæ natura hauer then sten,

som os sigher stæne boken een:

han dugher wæl fore drukkenhet

-- the haffua han werdigh hwa the weth --;

#23

bordhit sielfft aff smaragdo giordh,

ther wnder twæ stolpa amatist fordh;

hwar ther aff æter for tolik saka

aff dryk faar han ey omaka.

Tho thesse tingh waro rikæ

the mattho thesse bordh ey likæ

ther fore hertigh Frederik stær:

thet thusandhe luthum rikare ær.

The litzlæ drøtningh Geindor

swo optelikæ hon ther om swor

han skulde sik ther gøræ gladh;

thet var then bøn hon honum badh.

Man skop honum ther ræth allæ nadhæ

til dryk ok æta badhe.

Tha thet ætendhi en endhæ fik

hertig Frederik soffua gik

#24

j en sengh øffrith riik.

Ther i sof hertugh Frederik

all enæ j thet senghæ hws

til morghons annar dagh war liws

och time war ath han opp stodhe;

tha klædde sik then hertigh godhæ.

En lithen dwærgh heth Arribant

twa gulmulløghiæ han haffde j hand,

han war en kemmenære

och andra dwærghæ flere;

handklædhæ och watn til redho war tha

then hertigh skulde sik tørkiæ a.

Man thedde honum clenodia mangalunda

honum til skemptan allæ stunda.

Skaktaffuell the ware ther vnderlika

och wardtaffuill øffrit rike;

eet wnderlikit skaktaffuil han ther saa

som han sagde siden optæ j fra,

#25

then stolte hertigh Frederik,

at thet war aff stena swa rik,

medh alt thet han j Normandij aa

thet taffuel han ey forgældæ ma;

eth wardtaffuill war och thæræ

ther prisat war for høgræ æræ,

listen sat medh smaragdæ grønæ

thet wil iach ey for idher lønæ,

tafflith halfft aff robiin

swa røth som soll om morgon skiin;

then annor leek aff iaspis war,

graffuen medh mangh siælsyn par,

mæstirlik ok wndherlik;

thet bordh war innan och wtan rik.

Som æuintyreth sigher j fra

a eth sihwalfft bergh huset laa;

man haffuer ey wænare hws æn seeth

wtan Mons Gebell, the widhæ haffua leth.

En hagha haffde allæ wegnæ om kringh

#26

thet bærgh begripit medh en ringh;

eth watn vte for hagan fløth

at man aff huset ther ower skøth;

æn æuintyreth sigher os thet til rætte,

ther wte fore lagh en slættæ.

Medh alskons glæde han ther fik

tidhin honum skyth forgik.

Then tridhiæ morghon wartho the waræ

huru the fiænde stapandhe fara.

Han gik for skemptan a then wær;

tha warth han war widh thera hær,

hwar the drogho ower eth bærgh;

ther foor swa mang en liithen dwærgh;

bærgh och dala skulfuo ther widher

ther the drogho for husit nidher;

the drogho sik til watnit tha

a then hedh for husit laa,

#27

slogho ther manigh tiæld rikæ;

the herra ther waro wildo ey wikæ.

Swa herbærgahado thessæ herra thære

-- thet sagho the gørla, a husit mondo væra --

och for thet folk ther kommit ær

sloghos tiældh badhæ fiærre och nær;

konungin la siælf husit nær

then ther war herræ for then her.

Thet rikaste tiældh iach hauer aff hørth

haffde konungin tiidh medh sik førth;

græsduken sielff aff peld all ær,

snøren all aff silke skær,

knappen war aff gullit rødh,

ther a en ørn som konungen bødh

ræth som han flyghæ wilde,

then man gørla skilde.

#28

Tha sik haffde lægræt then hær,

tha saa man badhæ hiit och ther

manghan eldh braskelik lætæ;

the reddo thera math och gingo ætæ.

Konungh Malmrit mælte tha,

badh hertig Frederik ætæ gaa.

Tha han war mæth loth han kallæ

the borghare a husit allæ,

bødh them wapnas tha j stadh;

the giordho thaghar som han badh;

tho at the haffdo warit flere,

the ware thaghar allæ til redhe.

Hertigh Frederik dragher sin wapn pa

aldra raskast ther han forma,

gaar swa thiit han sith ørs fan,

sadlar sielff thet bæsta han kan

och giordhar thet fastelikæ,

#29

swa at sadlen skulde ey wikæ.

Nw war til redhæ then konung riik,

han redh til hertig Frederik;

swa hiærtelik han honum badh:

"Nw ær thet komit j then stadh

thet j mik væl hielpæ maa;

iach sigher idher, iach huxar ther aa,

hielper j dagh mik idher handh

at iach behalder borgh och landh,

dyræ stenæ och gull iach giffuer ider til

swa mykit j mæst haffua wil,

æn os j dagh ma lykkæ skee."

Han swarade honum och sagde: "Nee,

thit gull och stenæ wil iach ey faa,

thok wil iach tik hiælpæ hwat iak ma

før æn thenne dagh en endhæ faar."

"Gudh thakke ider, herra, æ huru thet gaar."

Tha mælte en swen pa the wær:

#30

"Nw æter folkit j konungxsins hær."

Tha konungen hørde han tala swa,

til hertigh Frederik han mælte tha:

"Nw dugher ey lengher bidhæ,

wi wardhom genast ridhæ;

iach wil fore at ridhæ,

j skulen mik her bidhæ

och gøræ thet iach siger idher;

thet hauer warit allæ stund min sidher,

iach hauer them opta kommit j wanda,

aff tio herra thor mik ey en bestanda

ther starkast ær aff all then hær,

och withæ the førre hwo iach ær;

j skulen thet see iach wærffuæ kan,

the prisæ mik fore en froman man;

iach wil ridhæ at thetta sinne

for konungxsins tield, tha maghen j finnæ

riddara och swenæ mik effter iagha

the liiff æræ thora wagha."

#31

Tha mælte om hertig Frederik:

"Thet wil iach, herra, radhæ tik,

j gømen idher wæl mæden j æren enæ,

ellers gaar thet ower riddara och swenæ."

Tha swarade konung Malmrit:

"Iach wil, herra, trøste mik,

jach hauer hær j mina hand

thet bætztæ ørs aff manigh land,

ther iach skal op a ridhæ,

thy torff iach ekke qwidhæ;

ther ligger eth kopertygh op a,

thet ær aff orma hudher twa,

swa hart och starkt j allæ stunda,

man kan ther engin genom vnda.

J skulen j thenne hagha bidhæ

til j seen mik til idher ridhæ;

tha skulen j mik til hielpæ komma

medh idher makt och idher fromma;

#32

thæs skal iach idher thakka och lønæ."

Thæn hertugh gømde sik vnder en rønæ.

Tha konungen haffde taladh thesse leedh,

han thaghar genast thæden redh

och thrykte effter sins hiærtæ lyst

sinæ glaffuio fore sith bryst

och rendhe som iach sagath hørde

at engin riddara thet bætter giørde

bland riddarskap for frvr æræ

æn thenne dwærgh giorde thæræ;

Percefall och Gaffuian

aldre mere priis wan

och alt konung Artus companj

æn then litzle dwærgh, swa war han fri.

Nw kom han ridhande a then heedh

for konungxsens tieldh then genast leedh,

ther the førsto satho ower bordh,

the kalazdho markt eet gamans ordh.

Tha the konung Malmrit sagho fara,

hans skiold togho the ful gørlæ wara

#33

och wæmptis badhe arme och rikæ

som hwar matte skiutelikæ.

Boken sigher æn mere:

xij riddara waro rædhæ

the konung Malmrit gørlæ kendho

ok thaghar wth moth honum rendho.

Then førstæ riddaræ ther han møtte

han hardeligæ medh sinæ glaffuio støtte

och stak han thaghar genast swa

at ørs och man a iordhine laa

och rykte siden sith godha swærdh

ther optæ bøtte for hans færdh

och hugger fast a badhæ hender,

han sparde hwarken wener eller frænder.

Nw kom swa mangen dwærgh hæræ;

han trøste sik ey en for them at weriæ

och wiker vndhan medh føgho liste

thit han hertigen halda wiste;

effter honum war eth mykit trangh,

#34

aff bruten skapt swa mykit bang,

ther brutos a hans liiff j stykke.

Gudh halp honum thæden medh lykke

thiit han hertig Frederik fore sik fan;

han halp honum thæden som en man,

thet førstæ han honum see fik

han wende sik om swa skytelik:

"Nw hielpin mik, ædhlæ herra rike,

iach torffte her ey for skammelik wike."

Then hertig redh j then dwærgæ skara,

omakligh monde han medh them fara:

han togh them saman twa och twa

och kastadhe hwan en annan fra;

tho the haffdo hafft tio sliik hær

the haffdo mot honum engæ wær;

han kastedhæ en hiit och annan thær

swa at hwar laa om annan twær;

the wartho sik allæ fagnæ giffuæ

swa frampt som the wildæ liffuæ

#35

-- -- -- -- -- -- -- -- thær

-- -- -- -- -- -- -- -- fær.

Tha the aff husit thetta see

swa skiutelik tha kommo thee

och fingo ther mangan stoltan dwærgh

ther prisath war for høgæ wærdh;

ther wartho fagnæ at thet sinne

fiorton hundrad ok ey en minne;

han haffde wæl fangit flere,

æn konungen sielff wilde ey mere --

"thy at iach halder nw wæl æro och land,

mædhen iach hauer thessæ j mina hand,

the rikaste allæ hæræ

ther hær j landhit æræ,

the mik hulpo fordriffua,

æn gud wil the skulo ey liffua."

Hertigen badh han sendæ j stadh

en swen; han giorde som han badh.

En lithen dwærgh han badh ey fly

#36

allan hæræn, for hans wrede sky;

then hæren tordhe ey ridhæ

siden dwærgen badh them bidha;

thet war aff angist och ey aff dygdh,

swa sigher boken wtan lygdh.

Nw ær thenne striidh forgangen;

hwilkæ herra ther æræ fangen,

thet idher alt okunnokt ær

før æn æuentyreth nempner them her.

Thera ouerste konungh het Otrik;

then annar war en hertigh rik,

han war konung Malmritz systerson,

och æn en war kalladh Yrpon;

then tridhie han het Malizir,

som os sigher thet æuintyr.

For wtan fals thessa hertige tre

raseligh aff wæmpte wartho the;

#37

konungen sielff och miste

siin vapen wtan friste.

Ther ware och fangne mere

hertugha och greffue flere,

the iach kan ey nempna,

thy iach matthe them ey kennæ,

the aff rikom førstom ware kompna

och war them ræth til lithen frommæ.

Konungh Malmrit thenkte medh sik

och mælte til hertig Frederik:

"Nw spørin thæsse godhæ herra,

mina mæn j seen hæræ,

hwat sak the haffdo mik at giffua,

hwi the wildo mik fordriffua.

Kunno the wisa thet medh skæll

at iach hauer them hannat wtan wæl,

tha biwder iach mik her til swara

#38

for thetta folk alt oppenbara,

och bidher iach idher, herra Frederik,

at i rætten først ower mik.

Kunno the thet ey for idher tee,

tha laten mik, godhæ herra, see

at idher ær min skadhi leedh

och rætten ower them sammeledh,

at andre magho see ther widh

at plæghæ tolkan falskan sidh;

tho the wildo mik fordarfua

iach ær thera herra ok arfue.

Hertigh Frederik sættis nider:

"J herra, gørin som iach bidher;

idher vrsaka hwar som ma,

eller skulen j gensten døden faa."

Swarade en greffue j samw stund,

han war kalladh Fridlemundh:

"Jach wenter, herra, idher kunnokt ær,

iach haffde idher gernæ standit nær,

#39

tha the mik thwingadho wtan weriæ

iach skulde Otrike troskap sweriæ."

Konungen mælte och sagde: "Iaa,

sannerlik, thet ær ræth swa;

iach hauer idher engæ skuld at giffua;

hertigh Frederik, j laten han liffua!"

Konungen badh swa hiertelik:

"J gørin mik ræth ower Yrrik!

Han haffuer waldit alt thetta omak

och atte mik ey giældæ tolik sak;

han weth thet wæl medh rættæ skæll,

iach vnthe honum aff hiærtath wæl;

iach loth honum landh och giorde han rik

och æradhæ han medh sielffuom mik.

Min systerson, for thine saka

tha ær mik skedh all thenne omaka."

Mælte then fagnæ konungh tha:

"Gudh weth, herra, thet ær swa,

#40

at landzens folk til herra togh mik

thet walt engen wtan Yrrik."

Thæs wartho tha ower enæ

badhæ riddara och swa swenæ

han skulde sith liff ther mistæ

for sinæ falska listæ.

En lithen dwærgh war øffrit stark

hiogh hans hoffwdh aff wt a thæn mark;

swa giordhe han och wid the hertuga twa

ther boken sagde førre j fra;

atta greffue øfrit wærdh

foro tolika samma færdh

ther til andra herra rikæ

sa man ther til døden wikæ;

ther hempde han sin oræt

a them moth honum haffde træth.

Tha mælte om hertigh Frederik:

"Hwi rætten j ey ower Otrik,

ther tik togh thit land j fra?"

"Ney, thet later iach mik forsma,

#41

thet hauer nw guldit Yrrik

ther han til herra thog ower mik

och thera kompana flere,

thy ær thera skadha mere;

om hans liiff ær mik engin makt,

iach hauer a honum engæ akt;

iach wil honum ater latha hæræ,

æn han wil mik troskap sweriæ,

thet hertuga dømæ han førre atte."

Otrik thet ødhmiwklika iatte

ok thakkade honum hiærtelik

at han honum giorde swa nadelik.

Nw sættis nidh konungh Malmrit,

loth sinæ mæn allæ kalla thiit

the wt driffne haffdo wærit.

"Iach hauer idher alt offlitith æræt

her til thetta sinne;

nw skulen j thet finnæ,

then troskap iak hafuer aff idher rønt,

thet skal idher fulvæl vardha lønt:

#42

landh och godz wil iach idher giffuæ

och æræ idher mæden iach ma liffuæ.

Gan nw fram, mina trone mæn,

och taghen badhæ land och læn,

swa at j ærin rike allæ dagha,

och hielpen idhræ frender och magha!"

Konungen mælte til herra Frederik:

"The æræ j haffuin giorth widh mik,

thet løne idher then bæst forma!

Latin idher thet ey forsma,

ower landh och gotz tha skulen j radha,

thet stander alt til idhræ nadha.

Ee mæden iach j werldinne liffuer

tha ær iach skyldug tiænæ idher,

och wil iak thet gernæ gøræ,

thet skulen j badhe spøria och horæ."

Thga swarade hertigh Frederik:

"Sannerligæ wil iach sighiæ tik,

thet ær mik liufft a mina tro,

#43

haffuer iach idher hulpit och ær thet swo,

mik skulde the æræ komma til handa

iach matte idher frælssæ aff wanda."

Tha mælte konungh Malmrit:

"Talen widh mik hemmelik!

Iak bidher idher swa innerlik

-- i gørin thet for gudh i himerik --

j sighin her oppenbareæ

for allan thenne dwærgæ skara,

at j hørden kære

j himmerike tha ij varin thære

hwat oræt mina mæn mik giørde;

then tidh gudh thet hørde,

tha badh han idher hiit komma

och frælssæ mik medh idher fromma.

Æn nokor mælir mik igen,

antighe riddar eller swen,

#44

mæden the magho liffuæ,

tha skal han them ey forgiffuæ

wtan sendæ thaghar hæræ

xx tolika som j æræ

och latha them badhæ stekæ och swida,

om the ey gøræ hwat wi biudhæ.

The vardha swa redde aff tolik hoot,

the thora mik aldre gøræ j moth."

Han iætte honum gøræ swo;

then litle konung var gladh ok fro.

Nw ridhæ the til then dwærgæ hær

och finnæ han wtan allæ wær;

han loth them tha saman kallæ;

the ræddis hertigh Frederik allæ.

Han mælte tha medh with och skæll:

"Hørin mik och forstandin wæl

och gømin gørlæ hwat iach sigher (idher),

Iach ær sender aff himmerik nider;

#45

thet ømkadhe gudh j himmerik

then otroskap ther her begik,

tha j idher rættæ herra forsmadhæ

och driffuin han for spoth och hadha,

wndhrykten honum landh och æræ

idher ærffuæ herra matte væræ.

Gørin j nokon tiidh optare swa,

tha skulen j waræ ther visse op a

han sender xx tolikæ hær

myklæ større æn iach ær

och later idher allæ dræpæ och fanga

och aldrik skal een vndan ganga."

The swarade honum allæ j sen:

"J gørin medh os nadher æn!

Latin os nw lifuit behalda;

ther ower magin j walda.

Wi vilom thet loffua, iættæ och skriffuæ

honum tiænæ ee medh wi maghum liffuæ

#46

badhæ medh gotz och empne

och allan hans last at hempne."

The sworo edhe och giordo swo

at the skulde honum waræ tro.

Tha mælte hertigh Frederik:

"Nw wil iach fara hem til mik."

Konung Malmrit badh honum bidhæ,

then dagh hwargin ridhæ.

"Ney, thet ma ey wæræ;

mith folk ær alt j kæræ,

thy thet them ey kunnokt ær

huru om min tingh nw stær."

Thaghar konungen thet forstær

at han wil ekke dweliæs thær

han gaff honum orloff hem at ridhæ

æn han wilde ther ey lenger bidhæ.

Thet war æn arlla och dager liws

tha the ridho til thet hws;

hertuga och greffuæ monde ey skorta

ther the ridho til the porta.

#47

Hertigh Frederik j thet palatz gik;

frv Geindor honum medh æro vnfik;

han wilde ække sithiæ nidh,

thy thet leedh fast at daxens tiidh.

Hon badh medh føgho sinnæ,

the litzlæ drøtninghinnæ,

dwaliæs the nat och gøræ swa.

"Ney, frw, thet ey waræ maa,

thy mina mæn the mik haffua kær

withæ ey hwart iach komin ær."

"Jach kan idher ey thakka som iach wil,

wtan iach bidher gudh aff himmerik til

han giffui idher lykko och æræ,

at j waren kompnæ hæræ."

Tha badh konungen hemptæ thær

thet taffuel som førre skruffuat ær.

Tha hertigh Frederik tafflit saa

tha mælte han och sagde swa:

"Hwat skal thet tydhæ?"

"Herra, wi idher biudhæ

#48

at j tiggæ thet och føra thet hem."

Han sagde ney och swarade swa them:

"Iach ær hemme wæl swa riik

at iach torff engæ gaffuo aff tik

j gull och ædlæ stenæ

badhæ storæ och klenæ."

Man skenkte them aff dyræ kar,

wiin och miød man fore them bar,

klareth och morath

war ther engom manne fat.

Han togh orloff och borth han redh.

Konungen følgde honum a hans leedh

och ther til riddaræ och swenæ;

han redh ey thæden enæ

genom thet bergh han tingat redh;

sidhen fan han en wægh swa bredh

och kende hwar han komin ware.

Han badh konungen hem at fare.

"Ney, iak fra idher ey ridher

før wæghen warder bætter kunnogh idher."

Konungen badh sith folk alt bidhæ:

"Iach wil enæ medh honum ridhæ,

#49

iach wil honum følgiæ, thet skal skee,

genom then skogh wi fore os see."

Til eth watn the kommo øffrit breedh,

ther han opta at bersan enæ redh.

Tha hertigh Frederik vatnit fan

han mælte til then litle man;

"Iach wil her ey lenger bidhæ."

"Herra, j mogin wæl hem ridhæ,

eller bliffuin nær mik j thenne nath."

"Iach wil hem som iach haffuer iath.

Skogen ær mørk, hardh och trang;

margha nat hafuer iak lighat swa langh

a wedhispeell och æuintyr

the mik optæ æro wardin dyr."

"Iach hauer idher wedhispell manga sinnæ

spilt, at j mik skuldin finnæ;

nw haffuin j, herra, hulpit mik,

thet lønæ idher gudh j himmerik.

Iach giffuer idher eth fingergull

ther prisat ær for dygder full,

thet ær høgæ skatta wærdh;

idher ma skadhæ aldrik swærdh

the stund the stenæ æræ nær tik,

thæs skulin j, herra, troæ mik;

thessens annars stens natura ær swo

-- for wisso maghin ij thet tro,

#50

thet sigher iach idher openbar --

tho een man laghe ij tiwghu aar

nidhre a hafsins grunda

och haffde han j thera stunda

then sten a sik at beræ,

han torffte aldrik kæræ;

thot han haffde hwarke klædæ eller fødhæ,

watnit matte han ey mødhæ;

then thridhi sten haffuer the makt

-- latin thet for sanna idher wara sakt --

thot thet største hws j verldinne ær

aff thræ och brunne och j warin ther,

eldhen matte idher ænkte skadhæ

eller komma til nokon vadhæ,

at badhæ brunne hws och landh

om j haffden stenen j idhræ hand

thet skaddæ idher enkte wættæ,

swa stort haffuer han sættæ;

then færde sten ær bætter æn hinnæ iij,

mærken gørlæ huru thet ma skee;

#51

then sten ær aff Indiæ landh;

hwar han bær a sinæ handh,

tho at han for m mæn stænder

ok hafuer han stenen i sinne hænde,

hwat hæller thøm ær wæl eller wee,

engin man faar honum at see;

tha thu wil driffua tolik tingh

wenth stenen j thinnæ hand omkring

och lyk han j thinæ hænde swa!"

Tha thet war mælt han hwarff honum fra

swa at han ekke til hans fan

før æn han rækte handena fore han:

tha saa hwar annar ater theræ

och vndradhe huru thet matte være.

Tha hertigh Frederik saa then makt,

hwilkæ dygdh och hwilka krapth,

han togh ther halla gladelik widher.

"Gudh thakke fore tholka gaffuo idher!"

#52

Han wendæ thet opta til och fra;

swa gørlæ han aa the stenæ saa;

the ware fagre och ther til rikæ,

man finder ey falæ theræ likæ;

hwar thera sik ensammen laa

at ther war fagerth see pa;

j thet bætztæ gull man matte finnæ

waro the lagde medh føgha sinne.

"Om thera dygd tha skulin j tighiæ

och enghom manne ther aff sighiæ",

mælte konung Malmrit;

"gømin thet wæl medh mykin fliit!"

"Men weth thet skall waræ,

iach wil thet wæl bewaræ."

Hertigh Frederik helsar han tha

ok genast reedh hwar annan fra,

konungen ater j sith eghit rike;

tha torffte han fore engom wikæ:

#53

allæ the dwærgæ han ower ær

haffde honum siden j hiærtæ kær

och tiænto honum j lost och j nødh

och giordo siden alt hwat han bødh.

Hertig Frederik thæden redh

thet mæstæ han ma, then genast leedh.

Wæghen togh at wikæ;

tha hørde then hertig rikæ

enæ qwinno røst aff iæmmerlik skre

och sagde sik alle stunda wee;

hon øpte medh swa iæmmerlik grath,

rædhelik ware henne laath:

"Avi, avi, for thenna mødha!

Hwi munde gudh hafua latit mik fødha!"

Ther han hørde thessæ røst

han gaff sith hiærtæ godhæ trøst:

"Iach skal withæ hwat thet ær,

hwat thet mik til ledhe eller liuffuo ger."

#54

Medh spora han ørssit rørde

thit han the røstenæ hørde

thet aldra raskast ther han ma.

En resee om sidher han fore sik saa;

han haffde fangit en riddar rik

och for medh han swa ømkelik.

Han haffde bundhit hans føter badhæ

vnder ørssens buk, thet war hans skadhæ,

ok swa hans hender sammeledh;

a hans liff ey klæder bedh

wtan en skiortæ all j tædher,

han togh honum fra wapn och klæder;

han haffde a sinne axl en stangh,

ther badhæ war stor och langh,

j andra hand eth birkeriis;

han slo then riddare wtan priis

at blodhit ran alt ower hans liff;

thy greth saræ thet ædlæ wiiff

och kærde medh kinner rødhæ

#55

at gudh loth henne fødhæ;

thet var hænna hiærte kære

ther bundhen førdis thære;

hon wil sik aldrik widh han skiliæ,

sigher iach tik, medh henne wiliæ.

Tha hertigh Frederik thetta saa

til then rese han mælte tha:

"Thin ondæ man, thu sigh thet mik,

hwat haffuer thenne riddare giort tik,

ther thu gør tolik wanda?

Lath mik thet forstanda!"

Resen monde thet mykit forsma

at hertigh Frederik mælte swa.

"Dare, thu kom hiit til mik!

Her ma thu forsøkiæ siælfuan tik

æn thu honum hielpæ ma;

thu akta siden huru thet kan gaa;

iach weth olykkæ ær tik nær;

#56

mædhen thu æst komin til mik hær

ma iach tik och gripa;

iach skal swa medh tik skipa;

j warden thæs badhæ waræ

huru iach skal medh tik faræ;

mik thykker tik olykkæ wæræ nære

at thu skalt allæ dagha kæræ."

Tha swarade hertigh Frederik:

"Iach later til gudh j himmerik,

mith liiff wil iach her wagha,

iach rædhis ey thinæ agha."

The fru gladdis och fik enæ trøst

at henne anger warder æn løst.

Han rykker sit swærdh och hyrter her;

then rese ther fore honum stær

grepp moth honum swa skiutelik

och wende ørsset om kringh fra sik

och sloo at honum medh sin stangh

#57

ther badhæ war stor och langh

och vræker a hans skiold swa fast

at han j twinnæ stykke brast;

haffde thet rætteligh taghit han

tha ware døth badhæ ørs och man.

Tha saa herra Frederik aff Normandin

swa opta a sith fingerlin,

han wende stenen j sin hand,

och gladdis then frua aff frømade land.

Tha resen enkte til hans saa

han redh honum nær och giorde swa.

Tha frvn miste hertigh Frederik

swa at hon ey honum se fik,

tha øpte hon swa iæmerlik:

"Awi, hwat skal nw warda aff mik

men thenne riddare thorde ey bidhæ

och widher thenna resa stridhæ,

mæden han then rese ey thorde besta

tha warder thet ower min herra gaa."

#58

Hertigh Frederik kom swa skiutelik;

tha fik then rese j thy wik

eth slagh swa storth at badhæ twa,

hans handh och stangh, a iorden laa;

eth annat slagh then rese fik

at axlen fra hans lifue gik.

Tha øpte han medh en rædhelik kære:

"Awi thet iach ær komin hæræ!"

och til then fagna riddare sa;

han haffde honum gernæ fallit aa

at the matte badhæ dødhæ bliffuæ

tha han kende at han matte ey liffuæ.

Bergh och dala skulffuo widher

tha resen fioll a iordenæ nider.

Tha han fallin for honum laa

hoffwdhit slo han buken fra

medh thet swærdh han haffde j hendæ.

"Nw lig ther, thin fulæ skænde!"

#59

Nw haffuer resen mist liiff och æræ

och løst ær the fruo kæræ;

tha han omwendeæ sith fingerlin

och stenin gaff fra sik skin,

tha sagho the hertigh Frederik,

the thakka honum swa nadelik;

the frva fioll a knæ for han,

tha halp henne opp then ædlæ man,

och gingo badhen saman kaath

thiit then bundne riddare sath,

skaro hans bandh j stykke

och løste all hans olykkiæ.

The sættis ther a græsit nider,

thet sigher boken for sanno idher;

han hauer forglømt all sin nødh

ther han førre haffde och bar for dødh.

#60

Ther han war wis op a sith liiff,

then riddare och hans stolta wiff

thakkade honum badhæ

for manga handa nadhæ:

"Mith liiff skal til idhra thiænist sta

mæden iach j werldinne liffuæ ma."

Ther the herra satho saman

the kalazadho mankt ok giordho them gaman.

Tha mælte hertigh Frederik:

"Herra, wilin j sighiæ mik

idhert nampn och hwat j hetæ

-- thet ær the bøn iach effter lethæ --

och aff hwat slækte j kompne ære,

mæden vwi swa hemelika sithiæ hære."

"Iach wil thet storlika gernæ gøre

æn idher lyster ther a høre.

Min fader heter Leffuenin

#61

æn iach sielff Gaymorin;

han ær en konung over Skotta land,

the thiæna alle under hans hand;

hwat wi formagha badhæ

ther skulen j ower radhæ,

ower folk och ower landh,

thet skal alt thiæna vnder idhra handh,

ee men wi moghom liffuæ;

iach ær idher skyldogher at giffuæ

loff och priis j alla stadha,

thy j hulpen mik aff wadha

och fra then grymeligæ dødh,

ther mik war tedh, ok annor nødh,

aff then iach her nu liggiæ seer".

"Tha spør iach æn, herra, idher meer,

sighin mik thet for gaman,

#62

huru komen j badhæ saman?"

"Iach war ridhin j skogh for snima

a æuintyr som j mogen for nima.

Iach haffde en wægh war yffrit breedh,

ower bergh och dalæ then genast leedh;

jach redh then wægh a mina san

at iach enkte liffuandis for mik fan.

Daghen fast at qwælden leedh;

thenne frva alt medh mik redh;

en lithen engh warthom wi wara;

os warth til radha thiit at fara

och then nat ther at bliffua

medh toliko wi haffdom wider liffuæ;

wi haffdom medh os brødh och wiin,

aff ra ok da ok ville swiin

och allæ handa nadhæ

til dryk och ætæ badhæ.

Tha wi sathom badhæ

ower math och giordom os gladha,

tha kom then rese -- -- -- -- --

-- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- --

#63

før æn genast han grepp mik

och bant siden swa skæmelik

widh eth træ medh sinæ makt;

ther stodh iach allæ thenne nat;

han bant thesse frv j her see

-- thet giorde mik j hiærtæt we --

at hwart war thet annat gørla saa

och hwarte annat hielpæ ma.

Køth och brødh och ther til wiin

thet togh then rese alt til siin,

han aat och drak fore wtan hoff

och lagdis sidhen nidher och soff.

Ware hæstæ gingo som iach them bant

om qwældin medh min eyghen handh.

Han mælte aldrik ordh til mik

#64

før æn nw j dagh sooll opp gik,

togh mith ørs och leddhe thet her,

løste mina hendher ther

och swa mina føther

mik til litlæ bøther.

Min wapen togh han mik all fra

at iach haffde enkte lithæ pa;

han giorde mik engæ nadhæ;

thet thorde iach allom radhæ

tolik tiænist ombæræ

som han giorde widh mik thæræ.

Medh sorgh stodh iach ther then langa nat.

Mith ørs ledde han thæden brath;

iach matte tha stigha a hans bak;

han bant mik wtan allæ sak

mina føter vndher hæstens qwidh

-- slikt er vndha manna sidh --

och swa mina hender;

thet giorde han alt j sender.

#65

Tha han haffde giort mik thenne qwidhæ

han løste the frv och badh hona ridhæ:

"Thu ma ridhæ hwart liker tik;

thenne riddar skal følgiæ mik.

The ædlæ frv ey wilde sik

for henne tokt skiliæ widh mik

for æn hon matte wisso fanga

huru mith mall monde ganga.

Han førde mik fagnan, sigher iach tik,

ther til, herra, j løsten mik."

Herra Frederik mælte medh sinne:

"Trøsten j idher tingh at finnæ?"

"Jaa, herra, thet ma wæræ

at wi finnom them æn hæræ."

Han togh then fruo mantoll aa;

til hertigh Frederik mælte han tha:

"Wi wilom ey lengher bidhæ,

wi wilom genast ridhæ."

Tha the haffdo ridhit enæ stunta riidh

#66

tha wart swa mørkt om natta tiidh

ath the vardha bidhæ ther

til daghen ater komen ær.

Arlla om morghon han thæden foor

och følgde samma fotspor

ther the haffdo førre ridhit aa

til then eng iach sagde j fra;

han sin wapn ther all fan

och wæmptis tha then ædle man.

Swa mælte tha Gaymorin:

"Gudh for allæ nadhæ sin

giffui honum lykkæ at walda

ther mik halp liffuit behalda!

Wiste iach hwar thet mondhe wæræ

ther mik hauer hulpit hæræ,

thet toghe iach for rikæ gaffuæ;

hans kænne wilde iach gernæ haffuæ.

Laten mik ey lengger lethæ

#67

at idhert nampn ok hwat j hetæ!"

Tha swarade honum then herra riik:

"Jach wil gernæ berættæ tik:

aff Normandia hertigh Frederik

swa ær iak kallath sannelik."

Tha the frua thet forstodh

at thet var hertugh Frederik godh:

"Væl ær mik the lykka ær mik sket

at iak hafuer idher medh øghan seet,

min kære frænde herra Fræderik!"

Hon kyste honum swa liuffuelik

och thedde honum sidhen ther

aff hwat slækt hon komen ær.

"Within thet for sannindh her,

konungen aff England min fader ær."

Tha mælte om then hertig godher:

"Han ær och min fadher brodher."

Æn mælte hertigh Frederik:

"Thet sigher iach medh sanno tik,

#68

wil iach idher tiænæ medh alla mina mugha

for liuffhet iach bær til thenne frvgha;

thet ær xij aar och æn mere

iach henne saa och frvr flere

j England medh fadher sin;

nw forgaar henne blanka kin

at iach idher næpligæ kennæ ma.

Frv Belpahir, iach sigher swa,

nw skulen j gøræ thet iach (ider) bidher,

herra Gaymorin och swa idher:

mith landh thet ligger her nær,

thit skulen j ridhæ och dweliæs ther

enæ stund och haffua maka;

idher skal enkte wættæ saka."

"Gudh thakke idher, herra, for idher æræ,

at thetta sin ma thet ey wæræ,

thy at iach warder gæst

#69

j Leydhos om stunta fræst;

ther skal et torney væra

-- mange herra koma thære --

mellan England och Britan

a en halla fagher plan;

man ma ther see margh fagher skara

the aff Britania fara,

mangan stoltan franzeis

ther frome æru och korteis;

thet komber och aff Englandh thæræ

och swa the aff Yrlandh æræ;

ther komber och thet kompanj

aff thet sihwalfua bordh, the æra fri;

ther komma skota, iach sigher medh skæll,

the mik margha kennæ wæl;

thet ær lango sidhen the mik saghe

eller nokot wættæ til mik fragho,

siæx aar thet ær eller och mer

#70

sidhen thet iach heman redh.

Nw ær mik wardhit swa til mote

at iach nødugh storligh lothe

at iach aat thetta sinne

skulle thet torney ey finnæ;

wi moghom ey lenger bidhæ,

wi wilom til landhæ ridhæ,

thenne frv och swa iach,

ther wi moghom haffua mak;

min fadher weth ther enkte til,

at iach ær gifft, iach sighiæ wil."

Tha hertigh Frederik thet forstodh

tha mælte om then riddare godh:

"Gudh ma mith land bewara,

iach wil til thet torney fara."

"Thet ær mik liufft", sagde Gaymorin,

"war gudhi wæl komen, kære win!"

"Ær idher kunnungh wæl the leedh?"

"Jaa, then wægh iach hingat redh,

#71

han skulom wi hæden færæ,

tha wardom wi raskeliga wara

eth hws wi skulom j herbergæ j nat;

os warder ther enkte fath.

The borgh heter Bramundant,

thet witin wisserligæ for sant;

hon ær stark och owinnelik.

Greffue Askalias, en herra rik,

han ægher then borgh och fæstæ,

ther wi j apton skulom gæstæ;

han badh mik tha iach thæden redh,

iach skulde thet latha engeledh

samma wæghen ater ridhæ;

han wilde mik ther hemme bidhæ."

Daghen fast at qwældin ledh;

tha han wth aff skogen redh,

han tha gensten hwsit saa

thet iach førra sagdhe j fra.

The herbergadhæ then nat thæræ

#72

och wartho wndfagnæ medh æræ;

man skop them allæ nadhæ

til dryk och ætendh badhæ,

ther til høfuizlikt kalz och gaman

then qwældh the satho saman.

Tha thet ætendh en endhæ fik

j en rosen gardh then herra gik

och hans husfrua klara,

ther sinæ thokt kunde wæl beuaræ,

och hans stolta døtter twa;

frw Belaphir hon giorde och swa.

Man bar them badhæ miødh och wiin.

Husbonden mælte til Gaymorin:

"Huru haffuer thet standit medh tik

sidhen j fooren borth fra mik?"

"Iach haffuer sidhen hafft myken mødhæ

och stora angist for min dødhæ,

swa at aldre kom mik til handa

#73

nokot sin før tolik wandha",

och sagde honum alla ledh

huru honum war j skogen skedh

och thet herra Fræderik giorde swa wæl

han slo then storæ rese j hæll.

"Wæl ær mik thet ær swa gangit;

swa godhæ gæstæ iach haffuer fangit;

j haffuin mik æræt j manga stykke

och løst en deell aff min olykkæ",

mælte tha then greffue riik

widher hertigh Frederik.

"Then rese giorde alla stunda

os stora mødho ij margha lunde."

Hans husfrv hørdhe ther op a,

swa iæmmerlik græth hon tha,

och swa hans døtter badhæ,

swa at the haffde engæ nadhæ.

Greffuen mælte til gæste sin:

#74

"J within thet ey, min kære win,

hwat olykkæ mik ær for snima

skeedh j stuntan tima.

J torffuen, herra, ey vndra pa

at the frvr grætæ swa

och thet iach sielff swa sørgendæ mon wæræ

och mik swa særæ for idher kæræ.

Iach atte en son, en vngan man --

iach sigher thet idher a mina san

at thet ær engin herra swa riik

han matte medh æræ joo frøgdæ sik

hwar then tiidh han skulde han see,

hans hiærtæ matte aff gledi lee;

han war høffuisk for wtan kiiff,

eth heladhæ aff sith eyghit liiff,

ther til mildh och øffridh wiis;

aff frvr och mør haffde han priis.

(For) et ar ok thrættan vikur minna

var han ut ridhin at thetta sinne

#75

j thenne skogh a æuyntyr,

the honum wartho alt offdyr.

Han haffde ey full xx aar

tha han riddar slaghen war.

Tha mik war sakt at han bort redh

jach wiiste a then samma leedh

mina riddara och swenæ;

the wartho alt off senæ;

han war swa lankt them komen fra

at engin thera matte honum na.

Tha wartho the waræ a en liidh

hwar han medh resen hiolt en stridh

och sagho thet resen honum nider sloogh

medh the stora stang han drogh,

swa at han genast dødher laa;

the matte honum ey hiælpæ tha.

Aldre war føth eth renare liiff

nokon thimæ aff nokot wiiff",

#76

mælte hans fadher medh gratande thara

och sukkade halla sara,

sinæ hender opta wreedh

och kerdhe sik swa margaleedh.

"The xl riddaræ iach haffde wt send

wartho allæ aff honum skænd;

han sloo them allæ saman j hæll

-- then store rese giorde ey wæll --

swa at aldre en aff allom them

kom ater tha til min hem

for wtan twe, the varo særæ,

ther mik thesse tiidenhæ baræ."

Tha swaradhe hertigh Frederik:

"Herra, thet vil iak radha thik:

lathen faræ idhræ qwidhæ

och gørin idher gladha och blidæ;

thet ær thet aldre bæstæ",

mælte hans godhæ gæstæ.

#77

"Lathen idher ey mere ther effter thra

ther j maghen aldre ater faa!

J torffuen ey mere om kære;

han ær wæghen medh æræ,

thy at iak then rese sloo j hæll

ther idher giorde thenne oskæll."

Honum thakkade riddare och swena badhæ

ok giordhe them sidhen gladhæ.

"Os dugher ey ther effter langa

ther wi moghom aldrik ater fanga."

The lotho fara alla hiærtans qwidhæ,

kalzadho mangt och giordo sik blidæ;

then qwældh the ther satho saman

tha haffde the ther høgelik gaman.

The hwiltos ther then sama nath;

om morghonen ridho the thæden brat,

mædhen husbonden laa och haffde nadhe,

the frv och thæn riddaræ badhæ.

#78

Herra Gaymorin han fore redh,

thy honum war kunnugh wæl then ledh

och bætter war honum kunnokt thæræ

æn hertigh Frederik monde wæræ.

Tha mælte then hertigh dyræ:

"Sighin os æuentyræ

ther os til skemptan matte wæræ

mædhen wi swa ridhæ hæræ,

min kæræ wen, herra Gaymorin,

hwat idher ær thimppt nokot sin."

"Iach kan idher ey ther aff sighia

hwat mik ær timat, thy ma iach tighia;

thok timadhe mik eth sin iach bort redh

iach kom j en skogh swa bredh

mellan Skotta- och Englandh;

iach fan eth lithit bærgh aff sandh.

Ther sath en frv ømkelik,

hon haffde en dødhen riddare hoos sik,

#79

ther tha war nyligh slaghen j hæll;

hon wnthe honum aff hiærtæt wæl;

widher sith brist hon thrykte han

och kystæ (swa) optæ then dødhæ man;

hon øpte fast medh harda skrij:

"Awi, at iak fød var, awi,

thet iach nw ey døyæ maa,

nw vare mik thimen døø pa!'

Hon kerdhe sik swa sare

medh gratande bæskæ tharæ;

henne klædher waro medh blohit strødhæ

och swa henne kiinne rødhæ.

Tha iach the frva sithiande saa

iach sporde henne hwi thet war swa

at then riddare war slaghen j hæll

ther hon wnthe aff hiærtat wæl.

'Thet haffuer mik giorth en myken man

then iach ekke nempna kan'.

Jach wilde effter honum ridhæ;

#80

the frv badh mik bidhæ.

'Ney, min kæræ herra,

han ær idher alt offærre,

j moghin han ey finnæ

j xv milæ at thesse sinnæ;

thy bidher iach idher for frvr æræ,

hielpin mik mædhen j ærin hæræ

at iach matte komma til landha

och frælsen mik aff thenne wanda.'

Wi toghom then dødhæ riddara ther laa,

frvn och iach wi giordom swa,

førdhom han thæden som wi matte

thiit the frva hemman atte.

Iach spordhe the frv swa innerlik:

'Hwat heth thenne riddar riik?'

Hon swarade: 'Han het Lifant,

en hertigh wt aff Yrlandh.

Thy ma iach sørghiæ, arma wiiff,

at iach swa bradelik miste hans liiff;

#81

swa ømkelik iach far hær,

min modher brodher konung ær,

wældugh ower alt Yrlandh;

the tiænnæ allæ til hans hand.

Mith nampn wil iach ey lønæ:

iach kallas Arilla skonæ.

Thæs bidher iach idher swa innerlik

at j wilden ey skilias widh mik

før æn thenne skogh far ændæ;

allæ mina sorgh maghen j forwndæ.'

'Gaar thet effter minom vilia

iach wil mik ey fra idher skilia

før æn j komen thæræ

j wilin gernæ wæræ.'

Wi ridhom war wægh thæden brath

och kommon æn om samma nath

j en stadh ther fore os laa.

#82

Husbonden kom och mælte swa:

'J ærin wæl kompne badhæ.'

Han skipade os ræth alla nadhæ.

Medh all the tingh iach kunde radha

wi matton the frv ey gøræ glada.

Arlla om morghon dagher war liws

tha kom een vaghn fore thet hws,

ther wi then riddar lagdom pa;

husbonden os skipade swenna twa

och iiij godhæ hæstæ

fore wagnen skulde fæstæ.

Wi foorom thædhen hwat wi maa

then genast wægh til Jrlandh laa.

Hans ørs behiolt husbonden thæræ

for then kost wi mondo ther tæra.

Tha twe dagha foragne waræ

tha hørdhom wi j Yrlandh sara

riddara och frvr gratha

och swa iæmirlika latha

#83

badhe arme och swa rikæ

kærdhe them harmelikæ.

Han warth begraffuen medh mykyn æræ

aff alt thet folk ther monde wæræ.

Iach wilde ther ey lenger bidhæ

och beddis orloff thæden ridhæ.

Konungen wilde engelundh

at iach skulde ridhæ j then stundh:

'J skulen her bidhæ atta dagha;

man skal idher skipa alla nadha;

j haffuen fore ware saka

giorth idher stor omaka,

thy wiliom wi medh landh och rike

tiænnæ idher ærlikæ.'

The plægade mik wæl j thera stund;

tha warth mik annor tiidhende kund,

at konungen atte dotter en,

#84

the wænist ther solen a sken;

hon war pa eth fæste,

hona sagho ey frænder, ey næste;

frvr och jumfrvr ware henne nær

swa at engin annar komber thær;

tha konungen lyster hona see

han ganger thit medh frvr thre;

drøtningen medh honum gar;

tha haffde the møø wæl xv aar;

the wænist ær the jumfrv godh

ther ee war fødh aff køth och blodh

och nokor man weth liffuæ;

han wil hona engom giffuæ;

han atte ey barn j werldinne flere,

thy ælskade han hona thæs mere."

Tha huxadhe hertigh Frederik

hemmelik mædher sik

a sith godhæ finger gull

#85

ther han haffde j hiærtat hull:

"Gudh ma mik æn the lykko giffuæ,

hon warder æn miin om iach ma liffuæ."

The ridho thæden hwat hwar forma

til en stadh heth Barna;

ther eth torney waræ skal;

man findher ther mannigh vnder fall;

folk ær mykit komit thær

aff fiærre landh och swa nær.

Then tredhie dagh the kommo thære

tha skal thet torney gangande wære;

then store stadh war ower all

herberghat badhæ bergh och dall;

the widhæ stræte badhæ bredh och lang

a them war swa mykit trangh

aff thet folk ther løpe och gaa

och gernæ wilde herberge faa.

Herra Gaymorin tha kende

#86

hwar en skiolder hengde

aff hans eyghit fædernis riik;

thit redh the frva och hertig Frederik.

"Her skulom wi in fara,

vi kænna then skiold ther her mon vara;

man skall os ther plæghæ wæl

och gøræ mang høffuelik skæl."

The ridho fore the portæ storæ;

iærnlenker ware ther bundnæ fore

medh list och føgho sinne

at ther matte engin ridhæ inne

wtan then herberghit hørde till

och the han medh sik biudhæ wil.

Tha mælte herra Gaymorin:

"Lath porten opp, wi wilom her in!"

Riddaræ kommo honum gangande igen,

medh them swa margh stolt en swen;

#87

the kende hans skiold ful gørla

han a sinom arme førdhe,

konungxens wapen aff Skottlandh.

"Wæl ær os the gledi ær os komin til hand

at min herra Gaymorin

ær ater komin hem til siin."

The lupo allæ raskelik.

"Varin gudhi wæl komin j himerik

och allæ the ther fore æræ

och dwælins mædhen idher lyster hæræ;

wæl ær os wi haffwom idher ater fangit

ther os haffuer lenge effter langhit."

The riddaræ och swenæ ther ware jnne

wndfingo the frv medh føgho sinne;

en swen moth herra Gaymorin rendæ,

han honum gørlæ kendæ;

han haffde honum førre tiænth,

#88

thokt och æro honum kenth;

han halp honum aff ørssit nidher:

"Wæl ær mik iach haffuer funnit idher

ther all min gledhi och lykkæ a stær,

at j ærin nw helbrøgdæ hær."

The leddho the herra och fruo badhæ

j eth herberghe, man skop them nadhæ;

man bar in fore the herra tha

rikæ klædhæ the skuldo j ga:

sængin var ok ther til redho

ther thakt var medh silke thet bredha;

the togho the herra theræ wapen fra

och lotho them sidhen sithiæ gaa;

wiin och miødh man fore them bar

ij rika kostelika kar.

Herra Gaymorin badh mere

then swen sin wapn redhæ,

hans baner ok hans kopertyr

aff thet rika examit dyr.

#89

Hwat then herra gøræ badh

giordis alt j samma stadh.

Wilin j høræ mere?

Ther kom folk æn flere;

ther kom j then samma stadh

margh en stolt riddar gladh

aff hertigh Frederikx kompani,

the wt ware farne aff Normandi.

Herra Gaymorin mælte thære:

"Huru nær mon Beniandh wære?"

"Han ær ey hæden enæ milæ."

"Wi torffuom ey lenger hwilæ

wtan genast moth honum ridhæ

och faa mæn hemme bidhæ."

The drogho the rikaste klæder aa

ther man ee medh øgon saa

och ridho sidhen allæ thære,

#90

wndfingo han medh myken ære.

The helsadho han at samma siin

och følgdo honum j staden in.

Wm the herra war mykit trangh;

the lekare giordo swa mykit bangh;

wæghen thykte them ey wæræ lang

fore marghan mæsterligan sang

som man them til skæmtan giørdhe;

swa lang(an) vægh man thet hørdhe.

Then storæ stadh, the rika fæste

herbærgadho manga godha gæstæ,

the thiit til torney mondho fara

medh riddarligha skara;

aff nordhan ok aff væster

marghin stolt(er) frømadhe gæster,

aff sunnan ok swa aff øster

marghin stolt(er) riddare trøster,

#91

(the) kommo ther allæ wegnæ,

the iach en dell wil nempnæ.

Beniandh, then hertig riik,

hundradhe riddara han haffde medh sik.

Ther førde konungen aff Ængland

iij hundrath riddaræ medh æro kendh.

Skal iach sighiæ mere?

Herra Arrik førde æn flere

æn thryhundrath aff Tæstergala

the widher femora kundo tala;

ther kom ok aff Frankariike

then stolte konungh rike;

siex hundrat riddara førde han en

ok ther til margan stoltan swen

aff thet gambla kompanj

ther fordhom medh konung Artws var fry.

#92

Herra Meliz ok Tenabrok

hafdhe hwar en rødhæn wapn rok;

ther kom och herra Gauian

ther sine tokt wæl vara kan;

herra Segremors och Orillus

kommo ther ridhendæ fore thet hus,

Lewis ok herra Visrezat,

ther aldre ville vtan ræt,

herra Orillus, then riddar godh,

ther siællan kunne vara modh,

Vigolis then mære,

the tolff kompana komo ther medh æræ

aff the tauelrunda skara

ok marghe riddara medh them fara.

En riddare leek medh mykyn gaman

war byriat then qwæld the kommo saman;

ther waro skarpt bruten stark

j stykke then qwældh pa the mark;

#93

hwar ther a æuintyr wilde komma

ther matte han forsøkiæ sin fromma.

Aff enom dyst iach sigher fra

ther man om then qwælden saa;

han giorde konungh Gaymorin

widh greffuæ Leuitz aff Pwenzin;

han war swa riddarlika giørdh

som iach aff sakt haffuer hørdh;

ther ware lankt aff at skriffua;

the wilde bahdæ widh æro bliffua.

The stolta heladhe rikæ

fooro swa køstelikæ;

thera skiolda ware rike aff gullit rødh;

hwar thera giorde androm nødh.

Herra Gaymorin stak Leuitz tha

langan wægh ørssit j fra;

tha kom herra Gaffuian,

sin kompan Leuitz hempdis han

och stak herra Gaymorin

at han fiøll wtan williæ sin.

Tha hertigh Beniandh thetta saa

at Gaymorin ther fallen laa

han redhe swa raskelika

#94

moth herra Arrik then rikæ

och stak hwar thera a annars skiold

at glaffuian spildradis a then mold.

Then dyst war ridhin medh æræ;

hwar thera for sin kæræ

wilde sin priis ther høghiæ;

thet stodh them wæl til føghiæ.

Thera skapt gingo sundher j stykke;

hwar thera wil en annan fortrykke;

ther waro annor skapt til redhæ

om the wiliæ dysteræ mere;

ja, tha the skapten fingæ

omaklikæ latha the saman springa

som the plæga at gøræ

ther owinskap wiliæ røræ.

Herra Arrik then rikæ

stak swa riddarlikæ

then stoltæ hertigh Beniand

at han fiøll nidher a then sand.

Thet saa wæl hertigh Frederik

och mælte tha widh sielffuan sik:

"Jach haffuer offlenge haldit hær."

Han togh thet skarpt nær honum stær

och moth herra Arrik rendhe;

han honum gørlæ kende;

#95

omalik hwar annan rørde

medh the skapt the heladhe førde

swa at the gingo all j stykke;

thok war thet høgelik lykkæ

at them skulde enkte skadha

aff manga handa wadha.

The beddis skapten flere

och wiliæ dystæræ mere;

thera swenæ som ther gingo

starkare skafft them fingo;

the giordo kretzen widhæ;

the heladhe saman ridhæ;

ther tryktis wth tghen rødhæ sweth --

æuintyreth ey sannare weth;

thet matte ængin finnæ

hwilken thera skulde winnæ.

The dysteradho lenghe wtan skadhæ;

man gaff them priis badhæ

och loth them ther medh skiliæ

moth thera eyghin wiliæ.

Nw the herra skildo æræ

tha kom Tidonas rennande thæræ

thit hertigh Frederik hiolt enæ

honum medh sinæ glaffuio til menæ.

#96

Tha herra Frederik Tidonas kende

han genæst moth honum rende;

then dyst war ridhin medh æræ;

thok matte Tidonas wæræ

heldher okommen at thet sin:

han fioll ther wtan wilia sin.

Herra Frederik stak Tidonas swa

at han lankt fra ørssit laa;

hans ors loth han fara

och togh thæs enkte wara.

Nw saa man ther komma

manga riddara fromma

medh then stolta konung riik

aff Englandh, man sagde mik,

the ekke wilia wikæ;

nw skal man thet torney likæ.

Moth honum pa then annan sidhæ

monde konungen aff Frankarik ridhæ;

han foor ekke enæ,

honum følgo riddara och swenæ

medh manga stolta skara

the pa æuintyr fara.

Mællan thæssa riddara twa

margh ridderlik gerning man ther sa;

man matte høræ en wægh swa lang

#97

aff bruten skafft swa mykit bang.

Hwat skal iach mere sighiæ æn swo?

En stak och annar sloo;

the garzuna warde thunne,

the flyddo thæden som ther brunne.

Ther warth marg sadhil tømpd;

konungen aff England warth ey glømd,

han warth til ryggiæ at wikæ,

han fan ther sinæ likæ,

aff Frankarike margh ædhlæ man

som wæl dyst och torney kan.

Tha wan j then samma tiidhæ

then priis a badhæ sidhæ

aff Normandi herra Frederik;

han war ther swa riddarlik,

herra Gaymorin ther wærffuæ kan

swa at allæ riddaræ prisæ han;

herra Beniandh man ther och kende.

Nw ær then dagh komin til ændæ;

the ridhæ til herberghæ ok haffua nadhæ

riddara och swenæ badhæ;

the giordo sik then apton kath;

them war enghin glædi fath;

til dryk och ætendh badhæ

hafdho the allæ nadhæ.

The gingo j sengh thy thet war nath;

#98

om morghonin klæddis the herra brath;

herra Frederik gik mæsso høræ

-- han war swa wan førre gøræ --

aff then helge anda,

och wæmptis sidhen til foth och handa.

Han badh til gudh j himmerik

aff hugh och hiærtæ swa innirlik

gømæ sik fra skadha,

then dagh fra last och wadha.

Arlla om morghon solen sken

the riddaræ wæmptos och ware ey sen.

Tha the morselat haffdo

thera ørs the tha kraffdo;

medh margha widhæ skara

saa man the riddara fara;

ther var halla mykith bang,

aff bambo ok bosunar mykith klang,

aff tumber mæstara dyre

var ther ful hyræ.

Til redho var først Gaymorin,

ther næst herra Frederik aff Normandin;

herra Beniand then tridhi ær,

then stoltast riddar man wiste ther,

och mang en annar ædhlæ man,

#99

them iach ekke nempnæ kan.

The holdo thet for eet høgelikt gaman

tha thet torney thet kom til saman.

Aff thet sihwalfua bordh thet kompanj

kommo ther och waro frij,

medh margha høffuelik skara

the riddarligæ fara;

margh glaffuiæ aff hiærtans lyst

tryktis fore the heladhe bryst.

Tha togh herra Gaffuian gørlæ war

hwar som hertig Frederik far;

the haladho waro blidhe

och thordo hwar annan bidhæ,

omaklik hwar annan rørde,

medh the starkæ skapt the førde

stak tha hwar annan swa fast

at thet alt j stykke brast.

Segremors then rikæ

kom ther riddarlikæ;

han tog hertigh Frederik wara

och lather moth honum fara.

Hertigh Frederik war ey seen,

han rende honum raskeligæ igen,

#100

stak then riddar thaghar swa

at ørs och man a jorden laa.

Tha war dysterat alla wegnæ

aff the stolta thiegnæ;

hwar a marken ther han saa

dysteradho saman twa och twa;

en fiøll och annar sath,

hwar som tha gath komit ath;

thet ware alt off seent at skriffuæ

the ther fiøllo och sithiænde bliffuæ.

Iach ma thet sighiæ sannerlik

at enghin stadh ær swa riik

man matte swa mangh skafft j finnæ

som ther forgiordis j thy sinne.

Ther medh thenne dyst forgik

och torney byriadis riddarlik.

Ther the konunga mondhe fara

medh manga stolta skara

trengde the herra saman,

ther aff gik tha mykit gaman.

Hwo ther war ridhænde illa

thet matte for honum spillæ

swa at han matte helder wæra

annar stadz æn thære.

#101

The torney ware ther hardh och godh;

effter priis stodh all thera modh.

The fiendhæ trengdo vndher sik

Beniandh then hertig riik.

Tha hertig Frederik thetta saa

han hugger a badhæ hender tha

at han matte honum til hiælpæ komma

medh sinæ ædhlæ fromma.

Tha thetta forstodh Gaymorin

han wende tha j samma sin,

warder honum til hiælpæ skin

medh allæ kraffte sin.

Tha the fiændhæ wartho thæs ware

the trengdo samman thera skara;

thet riddarskap war tha swa stark

j then stundh a then mark;

the trengdo sik swa hardelik samman

thet them war a lithit gaman;

the wartho sinæ owinæ waræ

hwar the hædhen faræ.

The hioggo fast medh swærdh en riidh;

tha warth man ther wara widh

at Lanzelo war kastath fra

sith ørs at han a jorden laa.

#102

Segremors then riddar kende

och tha genæst moth honum rende

och honum halp aat thy sinne

sith ørs ater winnæ.

Mik ær lankt at skriffuæ j fra

thet riddarskap man ther saa;

en saa man iæghæ och annan fly,

sommæ stridha och somma sky.

Swa stryddo the then dagh til ændæ;

hertigh Frederik man ther kendæ

then priis van han a badha sidha;

ther medh tha mono the heem ridha.

Tha the herra thæden wænde

herra Gaymorin mælte til sin frænde

omata toktelik:

"Eya, herra Fredeerik,

ma iach tiggiæ enæ bøn aff tik,

at j ridhin hem medh mik

thiit min fader och modher ær;

thet ær her storlik nær."

"Gudh thakke idher for allæ æræ,

at thetta sin ma thet ey wæræ,

thok huxar iach idher bradelik finnæ;

jach warder ridhæ at thetta sinnæ

#103

at gøræ thet iach haffuer j akt."

"Jach wil idher tiænde med all min makt",

mælte then stolte Gaymorin,

"och ridhin sidhen hem til miin."

Hertigh Frederik ridher enæ

wtan allæ swena

then genæst wæg til Yrland laa;

the jomfrv iach førre sagde fra,

for henne skuld kom han thære.

Han warth wndfangin medh ære

aff alt thet folk nær konungen ær;

the haffde han allæ saman kær.

Floria heth the jomfrv renæ,

konungxsins dotter ther iach mæne.

Thet torn op a husit laa

ther then jumfrv war pa,

medh hennæ frvr och stolta qwinnæ,

the wænistæ man matte j landit finnæ.

En stadh nidhan for husit laa

ther lusteligh war at see pa;

eth watn ther wtan for stadhen fløth

ther sik wth j hafuith skøth.

#104

Til then stadh kom marghæn gæst

jnnan tweggiæ natta fræst,

ther ridhne waro aff Barnaa

til thet torney jach sagde j fra.

Tha the sagho herra Frederik

the helsadho han swa innerlik

och mælte almennelikæ:

"Nw liffuer ey j jorderike

stoltare riddaræ ij værldine til."

"Then pris iach honum giffua will",

mælte en riddare nær konungen stodh

ok teknær til then riddar godh,

"jach han medh min øghon saa

margh stolt riddare kasta fra

ørs och sadhil badhæ,

the beddis aff honum nadhæ;

ther war folk aff allo rike,

thok fantz ther ey hans like;

han wart ther prisat enæ

for allæ riddaræ och swena."

Konungen mælte til hans thære,

badh han gudhi wæl kommen wære,

skipadhe honum riddare twa

ther herra Frederik skulde faa

herberghe och allan maka.

#105

"For tolik handa saka

skulen j, herra radhæ

ower landh och gotz bahdæ."

Man bad x swenæ rikæ

at tiænæ hertigh Frederikæ;

the waktadho j hans herberghe at

at honum war enkte wættæ fath.

En dag the herra waro kaat

tha sporde hertig Frederik at

the riddaræ nær honum æræ

huru thet matte wæræ

at the jumfrv war swa jnne

och henne tiænte ey wtan qwinnæ.

"Skal iach idher sighiæ fra,

hon ær the wænist man ee saa;

sannerlikæ thet ær swa

at enkte ma for hennæ gaa

hwarke riddare eller swenæ --

thok ær hon ekke enæ --

wtan min herra tha han will;

thok ær ther skemptan øffrit til;

xij frvr thoktelikæ

gømæ the jumfrv rikæ;

tha henne mather redho ær

riddare bæræ han thoktelik thær,

frvr tagha ther sidhen widher;

thera porta æru lykte som ther ær sidher.

Man sigher och ther, herra, j fra,

#106

thet mæstæ gotz ther konungen aa

thet ær alt ther jnne

j blandh the stolta qwinne."

Ther medh then riddar tagde

som aff the jumfrv sagde.

Then annan qwæld, iach sigher swa,

the jumfrv skulde æthæ ga;

the swenæ thet skulo gømæ

sinæ tiænist the ey glømæ;

the bæræ til the jumfrv riik

dryk och ætendh thoktelik.

Tha hertig Frederik warth thæss war

makligæ han alt effter gaar;

han wende om sith figerherllin

och gik thagher j tornit in

at enghin saa then herra riik.

Tha mælte hertigh Frederik:

"Skal iach lykko j werldinne bæræ

thet skal nw skee medh iach ær hæræ

aff thennæ stolta jumfrv riik."

Han taladhe halla hemmelik:

"Iach medh ærom sighiæ maa,

iach henne likæ aldrik saa."

Melte the jumfrv nokot ordh

then qwæld hon sat ower bordh,

#107

tha kom thet fram swa thoktelik;

the jumfrv var aff onskom riik.

Herra Frederik stodh ther jnne

j blandh the frvr och qwinnæ

at enghin thera thet wiste;

thet war tilkomit medh liste.

The jumfrv ther iach sagde fra

haffde rikæ klæder pa.

Tha mælte hertigh Frederikæ:

"All min angist skal her wikæ."

Tha the ware mættæ thære

rikæ sengh the frvr inbære

och the frvr togho orloffua

och gingo sidhen soffua.

Tha the jumfrv aff klædde sik

for henne stodh hertig Frederik;

aff silke en særk hon haffde aa,

man henne harund ther genom saa,

hwitare æn nokor ny snio;

hon war til matto waxen mioo.

Hwat skal iach sighiæ mere?

Tho man letar tolikæ flere

tha ma man ekke finnæ

blandh frvr eller qwinnæ

#108

aff the j werldin liffde tha

ther sik widh hona lika ma.

Henne mæstare sielff for henne laa

och ther til andræ frvr twa;

viij frvr liggiæ ther nær

j eth lithit herberge ther nær stær

The soffuæ allæ nw och gøræ swa;

tha hertigh Frederik thetta saa

han mælte tha aff ælskogx nødh:

"Skulde thet och warda min dødh

tha skal jach at thetta sinne

henne rødhæ mun at minnæ."

Han gik til then jumfrv riik

och kyste hona swa liuffuelik;

han tryste hona liuffuelik widh sith bryst;

the jumfrv hon warth ekke tyst,

hon togh swa høgt at kallæ:

"J frvr, soffuen j allæ?"

Hon huxadhe thet en riddare wære

ther henna sidho la swa næræ.

Fastelik øpte then jumfrv riik:

"Awi, min mæstare, j hielpin mik!"

Tha swarade henne the stolta rena:

"Hwat skulom wi ther medh menæ?"

#109

"Jach weth ekke hwat thet ær

ther mik ligger her swa nær."

Man saa och ther jnne

mangh stor lius at brinnæ.

The letto ther j allæ wra

och om the sengh ther hon j laa

badhæ mere och minnæ,

thok matto the han ey finnæ.

Tha hertugh Fræderik enghin saa

the jumfrv til mæstaren mælte swa:

"Her war en man mik hiolt pa."

"For gudz skuld, hwi lathin j swa?

J gørin idher sielff och os qwala;

min kæra iomfru, ij lætin idher tala!

At nakar man ma koma hæræ,

thet ær omøghelikt at thet ma væra.

Gudh gømæ idhert with och sinne!"

sagdhe the stolta mæsterinna.

"Øpen j ij nat meer iach skal idher sla

a idhræ hwdh och gøræ swa

at j see ma her idher blodh."

The talan thykte herræn wæræ godh.

The lagdis allæ at soffua nidher;

#110

hertigh Fredeerik gik ey thy sidher

thiit han the jumfrv fan;

en leek tha kende henne han

før æn the frvr kommo ther til;

tho at hon mykit øpæ wil

hon wil hertigh Frederik ey wt giffuæ

swa frampt som hon ma liffua.

The frvr kommo nw ater thæræ,

stora liws the nedh sik bæræ

och lethæ nw j allæ stadha,

om the porta och windøga badhæ

-- hwat the lethæ wte eller jnne

the matte han ey finnæ --

och om the sengh han j laa,

och enghen honum ther saa;

the lettho badhæ opp och nider.

Hertigh Frederik gaffs ey widher;

han lagh alt medh nadhæ

och loth the jumfrv radhæ;

hon wnte honum aff hiærtat wæl.

Henne mæstare mælte tha medh skæl:

"Iach skal idher aff thenne limæ giffuæ

mædhen j wilin ey medh nadhom bliffua."

Hon komber medh en limæ hær.

#111

"Ney, min søte mæstare kær!"

Eth stort slagh gaff hon henne tha

at hertigh Frederik saa pa;

thet giorde honum ij hans hiærtæ we,

thok thorde han thet ey thee.

The fruor løpa fram j riidh,

for æmpnæ thagher thenne stridh.

The jumfrv warth tha brat til swar:

"Skulde iach liffue j thusand aar

thet loffuar iach idher a mina tro

jach skal aldrik optare gøræ swo,

for tolikæ handa saka

idher nokon tiidh gøræ omaka."

Sik lagde nidher the frvr riikæ;

thet war liufft herra Frederikæ.

The frva sompnade j lithin riidh.

The jumfrv lærdhe j then tiidh

før æn daghen monde opp gaa

hwat hiærtæ liuffua gøræ ma.

Them thykte skyt forga the nat,

thy them war enghen skemptan fat,

hertigh Frederik och the frw,

ther the ware saman thw.

Arllæ om morghon daghen opp gik

#112

hertigh Frederik loth see sik.

The frva til hans mælte swa:

"Mik thykker wnderlikt huxa aa

huru j ærin kompna hær,

thy at thet nw twa winter ær

at iach her man aldrik saa

wtan min fader, iach sigher swa;

haldin thet, herra, ey for gaman;

wi ærom wnderlik kompne saman.

Nw maghen j, herra, gøra medh mik

hwat j wilin wæl eller illelik."

Herra Frederik mælte til Floria:

"Thu skalt ey wæræ amia,

helder skalt thu hertughin

j mith rike wæræ j Normandin;

ther ær iach en hertig riik;

margha milæ effter tik

haffuer iach ridhit j thetta land."

"Enæ bøn iach bedhis aff thina hand --

j ærin min eyghen hiærtæ kær --

lathin mik forstanda huru thet ær!"

"Daghen mon warda ey swa skær

tha solin høghxt a himilin gær,

#113

iaxh wil medh listom føghæ thet swa

at enkte øghæ mik sea ma."

The lagho lenghe a daghen saman,

kalazadho mankt och giordo them gaman.

Thet war midhian morghon man sagde mik

før æn then herrin klæddi sik.

Han sa the frvr ther waro jnne

blialdh gøræ och baldakinne.

Margahanda riktæ tingh

ther lagho aldra wegnæ omkringh

ther man ma aff gull och silke gøræ;

thet later idher boken høre.

Han saa och liggiæ thæræ

bisantha aff gullit skæræ,

mangha thusandh hundrad pundh;

han togh ther aff j then stundh

swa mykit han torffte widher

ok gik swa til sith herberghæ nider.

Hans kompane sporde honum aat:

"Hwar haffuin j warit j thenne nat?"

"Iach war j en lønlik stadh;

the giordo en dell ther aff iach badh,

thet skal ey wara aff mik ølønth;

jach fan ther glædhi, thet haurer iach rønt."

#114

Han gømpde thet gull at thet sinne

swa at thet matte enghin finnæ

wtan hans husbondæ enæ

och faa hans hemmliga swena.

Han sende budh til Gaymorin,

breff medh liuff budskap sin,

bødh honum sin tiænistæ och allæ ære,

hwart han honum matte til godhæ wære,

och badh han ther thenke aa,

æn thet nokon tiidh haffde warit swa

han haffde honum hulpit medh fromma,

at han wilde til hans komma,

ok kungiordhe honum thære

huath honum war timat til ære

och huru honum halp hans fingerlin

at han fræmpde wilian sin.

Thaghar konungen breffuit saa

han loth sina riddaræ thet forsta

the skulæ allæ redhæ wæræ,

badhæ riddara och frvr skæræ.

Han sigilde ee swa skiutelik

thiit han fan hertigh Frederik

och loth honum kunnokt wæræ

#115

at han war komen thære.

Tha kalladhe hertigh Frederik

the riddara han haffde fore sik,

gaff them gull och silfuer til

hwariom som mæst haffua wil

aff thet gull j tornit laa

som iach førre sagde j fra;

herra Frederik gaff swa rikklik tha

at allæ haffde wndher aa,

han gaff thet riddaræ och swenæ

som han medh troskap menæ;

xij riddaræ som ey wilde wikæ

them giørdhe hertigh Frederik rikæ;

ther til swenæ flere

xxx tha eller mere

som thera gotz haffde mist alt slæth

j riddarskap medh torneis ræth

tha wardæ hans jngesinnæ

tha kunde hertigh Frederik vinnæ.

Tha hertigh Frederik thet forstær

at konunghen aff Skotland komen ær

han kallær til sik enæ

sinæ riddaræ och swena.

Widh hwar en talar han sæerlik:

"J skulen thet haffua hemmelik

#116

thet iach sigher nw fore tik,

thet skulen j allæ loffua mik."

The loffuadho honum tha j stadh

gernæ gøræ hwat han them badh.

"Jach gør idher kunnokt hære

at mik ær timadh en ære:

Floria, the jumfrv riik,

hon wil hæden følghiæ mik.

Iach kan thet enæ ey til wæghæ koma

wtan mik hielper idher fromma.

Wilin j gøræ swa dygdelik

at j wilin hielpæ mik

thet iach mattte hona borth føræ,

jach wil idher rikæ gøræ;

landh och gotz skal iach idher giffuæ

och æræ idher mæden iach ma liffua;

jach ma medh ærom gøræ swa;

Normandi iach enæ aa,

ther til borger och rikæ landh;

thet wil iach skiptæ medh myn handh

at ij æwerdhelika

blifuin alle herra rikæ."

The riddara swaradhe honum thæræ:

"Wi wilom for idhræ æræ

vart liiff och gotz at wagha

j allæ ware dagha."

#117

Tha mælte om then riddar godh:

"Sendhin thesse swennæ bodh

och lathin them forstanda

hwat j wilin tagha til handa."

Herra Frederik kalla badh

the swennæ til siin tha j stadh.

Ther swarade hwar for sik:

"Wi wilom nær idher, herra Frederik,

allæ ware dagha bliffuæ

ee mædhen wi moghom liffuæ"

Hans husbonde hafuer han kæran,

wil honum gernæ til tiænist wæræ,

swa giorde och hans husfrvgha

medh makt och all sin mugha,

thy the thet kendos sannerlik

the wartho all aff honum rik.

Herra Frederik badh husbonden gøræ

som j maghen her nw høræ:

"Eth skip skulin ij mik fanga

ther hundradhæ mæn magho wæl j ganga."

Husbonden giorde hwat han badh;

thet skip war redho annan dagh

medh all the tingh ther høræ til;

husbonden mere gøræ wil;

han loth ther tha in bæræ

#118

kost och stodh sielff ther næræ

och togh thæss halla gørlæ war;

wiin, dryk, flæsk man ther jnbar

och ther til aldra handa tingh,

at skulde thet eth aar omkringh

j haffuet wthe flytæ

them skulde math ey fortrytæ.

Tha mælte hertigh Frederik:

"Thetta skal iach wæl gieldæ tik."

"Gudh lathe idher wæl fara

och swa idhræ æro bewara!

J haffuin swa mykit giffuit mik

at iach ær allæ dagha riik."

"Hwar faam wi nw en styre man

ther os wæl ledhene sighiæ kan?"

Husbonden war ekke seen,

han kom raskelik ater igen

ok førdhe een styreman medh sik ther,

thæn bæsta ther ij landith ær.

Han gaff honum swa mykith gull

at han war honum aff hiærtath hull.

Daghen fast aat qweldhin gik;

tha sagde hertig Frederik:

"Iach wil opp fore konungen gaa

och orloff aff honum sielffuom faa."

#119

Orloff han aff konungen tok;

tha swarade honum then herra klok:

"Hwi wilen j swa bradelik fara?

Thet thyker os illa waræ;

ower landh och gotz tha maghen j radha."

"Gudh thakke ider for allæ nadha!"

The badho han allæ wæl fara

och gudh hans æro bewara.

Nw ær komit at nætter tiidh;

tha gik han j then samma riidh

til thet thorn the frv war aa

at enghin man herra Frederik sa,

och hans trøsterinnæ

war for honum innæ.

Tha sagde hertig Frederik:

"Floria, thu skalt følgiæ mik

æn thu wil for wilian min

forlatha gotz och wiliæ thin.

"Kæræ herra, waren thæs wiis,

thot thet ware all werldzens priis

fadher och modher och ther til land

later iach bort aff minne hand

och følgiæ idhan wiliæ all enæ",

sagde the stolta renæ.

Herra Frederik nw thæden gaar;

the frv enæ ey ater star;

hon giorde tha swa wislik,

enæ jumfrv kallar hon til sik

ther hon haffde liith pa

och sagde sidhen henne j fra:

"Thu skalt borth medh mik fara;

thet skal lønlikit wara,

#120

at thet maghe engin finnæ

aff the frv her æro jnnæ."

"Jach wil gernæ medh idher fara

lønlik och oppenbara;

aff mik skal engin wita fanga,

thot thet skulde mik til dødhen ganga."

Tha herra Frederik kom ater igen

j sith herberghe riddar och swen

moth honum gingho,

sin herra wæl wndfingo.

Tha the herra satho widh bordh

herra Fredeerik mælte eth ordh:

"Natten ær langh och siøn ær bredh,

wi wardhøm skyndæ a ware leedh."

Til skip the allæ gingho tha;

herra Frderik sagde til husbondan swa:

"Gudh thakke idher for allæ æræ

ther j mik wiisten hæræ!"

Xx marker aff gullit skæræ

gaff han husbondanom thæræ.

Han thakkade honum swa nadhelik,

badh han tagha løn j himmerik,

J en baat herra Frederik gik,

fæm swennæ togh han medh sik.

En lithin port ther open stær

som man hemmelik genom gær.

Han lagde sin bat nidhan the bro;

j thornit han gik och giorde swo;

han togh ther gull som øffrit ær

och nidher j then baaten bær;

han gik swa margha stundha

at bathin gik nær til grunda;

#121

han war ladhin medh gullit rene;

tha mælte och the swenæ:

"J skulen ey mere inbæræ

om j wilin siællfuæ her a wæræ."

Han togh the frva medh sik nidher

och enæ jumfrv som iach sagde idher;

hon følgde hennæ och ey mere

och the waro ey saman flere.

Nw wndførdhe han hana;

man hørdhe j thera vana

aff bambor och basun swa lithit bang,

ther war och engin mæster sang.

The gingho til skipp och giordho swa

och far nw thæden hwat han ma.

Tha the ware kompnæ j willan sioo

hertigh Frederik war gladh och froo.

Tha the haffdo siilt en lithin stundh

tha kom them a thera fundh

aff Skotlandh Gaymorin

och Belpahir medh blanka kin,

the stolta drøtningh rikæ,

wndfingo them hederlikæ

medh margha frvr skara

ther sinæ thokter kundo wæl bewara.

Aff bambor och aff pipa,

basun och ther til gripa

war a siøn swa mykit skall

man hørde ower skipin all.

Tha togh herra Gaymorin

herra Frederik j skip til sin,

Floriam och medh henne riddare twa,

#122

the lotho the jumfrv och ther pa.

The wondho opp sigill och sigildo swa

hwat skipen thæden fara ma;

riddaræ och gull ther nær

j annat skip ther effter fær.

Nw wæxte wædher hart och stor,

hwar bølghiæn effter annan foor

och kastar skipen hiit och thær.

Herra Frederik pa bordhit stær;

eth wædher effter honum slo

och kastadhe honum wth j sio

at honum engin hielpæ kan;

tha sørgde mangh en goder man.

Før æn the fingho thet om skipit sport

the waro førre lankt kompnæ bort

at enghen man herra Frederik sa.

Tha ropadhe allæ: "We och wa

ower thenne jæmmer stundh

at han skal siwnka nidher til grundh!"

The vngha frv Florie

kerdhe sik medh iemmerlik we:

"Awi mik, min hiærtæ kær,

at iach j werldinne liffuande ær!"

Hon løper opp medh jemmerlik ordh

och wil springa wth fore bordh.

Konungen wart widh thetta war,

#123

raskelik effter henne far;

han grepp the frva thære:

"Hwart wilin j nw, min kære?

Gudh gømæ idhert with och sinne,

ærligh godha qwinnæ!"

Hon reff sith anlite och sith har,

alt henne anlite krattath war;

hon haffde swa mykyn mødhæ;

henne ware saktare dødhæ.

Man hauer ey seet swa jæmmerlik lat

eller tolkin osaktan grath

medh ømpkelikin kæræ

som hon haffde thæræ.

The annor skip ther sigildo mær

wisto enkte aff thetta hær;

the sigildo fasteligæ thera leedh

och skipit fasteligæ thædhen skredh,

och komma the j samma stunda

a Skotland grunda.

Man thenne tiidhend raskelik fra;

tha mælte the och sagdo swa:

"Awi the ømkelika kæræ

ther vi hafuum alle saman hæræ!"

Honum kerdhe allæ at thy sinne,

mæst hans eyghit jngesinnæ

#124

Tha sagde herra Gaymorin:

"Thet ær mik min kæræste win;

thet skulen j witæ sannerlik

at alt thet gull j iorderik

wilde iach ther til giffuæ

at herra Frederik matte liffuæ."

Belaphir och Floria

the waræ ekke fria,

thera glædi ær wardin swa seen,

the wente han aldrik faa igen;

thy lathæ the honum beganga thæræ

medh storan kost och mhklæ æræ.

Arlla om morghon daghen op gar

tha warth konungen widher war

at hans dotter borte ær.

Then wredhe konungh tedhe thær

at the salgho qwinnæ

j thornit ware jnnæ

sinæ oblidho mangha lundha;

han wilde j then samma stunda

latha them allæ sla j hæll,

haffde ey drøtningin giort swa wæl,

#125

hon war medh bøn til redhæ

och saktadhe konungxens wredhe.

Honum thøkte illa haffua mist

thet gull ther honum war swa wist,

æn thøkte honum waræ werre

at hans dotter monde borte væra.

Tha loth genæst then konung riik

hans husbonda kalla fore sik,

sporde honum sidhen till:

"Sigh mik hwat iach withæ wil,

hwat thu haffuer til then riddaræ hørt

ther mina dotter haffuer vndførth,

aff hwat slækt han komin ær

eller hwat landh honum effter stær --

eller haffuer thu warit j thet radh?"

mælte konungen, thy han war bradh.

"Ney, herra, thet weth gudh!

Iach war nær honum effter idhart budh.

Han lønthe thet swa mæden han war her

#126

at enghen weth hwadan han ær."

"Nw skal thu alt sighiæ mik.

Huru skildis han widh tik!"

"Han badh mik skipæ sik hære

eth skip som matte bæræ

hundrade mæn eller fleræ;

jach aff honum forstodh ey meræ;

jach giorde genæst hwat han badh,

skipit warth honum redhæ j stadh."

A liiff och siell han for konungen swor

han wiste ey hwarth han thæden foor.

Konungen badh han wæl liffuæ:

"Jach wil tik enghæ skuld giffua."

Sidhen loth han sik kallæ

the riddaræ och swennæ allæ

the jnnan hwsit och stadhen ær;

the haffua han allæ saman kær;

han bødh stor skip at redhæ,

fyræ och ey fleræ.

The reddo thøm rasklika thære,

#127

thry hundradha mæn ok ække færre,

sigla swa j haffuit wth

badhæ medh skiold och swa medh spiuth.

Han iætte sin drozata thæræ:

"Æn tik sker then æræ

at thu mon them fanga,

lath enghin wndan ganga,

ok lath mik spøria thet medh skæll

at thu slar them allæ j hæll.

Iach wil tik gøræ swa rik

at thin slækt æuerdelik

skulo alla dagha herra bliffuæ,

swa mykit wil iach them giffuæ."

Thet war fore middagx tiidh;

the vordho tha j sammo riidh

vare widh hertigh Frederik.

Them thøkte thet waræ vnderlik

huru han sath pa then sio

#128

at honum ey skadde, thet war swo;

thot allæ the fiskæ j haffuit æræ

waro hans frænder och magha kæræ,

the haffdo honum ey hulpit at thy sin

haffde ey warit hans fingerlin.

Styremannyn warth tha war

hwar han innan bølgiæn far;

han styrdhe tiidh swa raskelik,

medh en hakæ grepp han then riddar riik

och kastadhe herra Frederik swa

at han opp j skipit laa.

Then siøo haffde honum giorth enkte meen;

hans klæder waro twaghen ren

aff then sioo och genom waath,

æn sielffuer war han øffrit kath.

En swen badh hertigh Frederik tha

skiutelik til drozatin gaa.

Tha drotzæthin saa herra Frederik

#129

tha sagde han swa wredelik:

"Sigh mik hwar min jumfrv ær

ther thu wndførdhæ medh styldom her!"

"Thet weth gudh, iach sigher swo,

jach weth thet ey, thet magen j tro."

"Thet skal thit liiff nw kosta j stadh."

Eet swærdh han thaghar hemptæ badh

thet hwast ær och wæl til redhæ;

tha dugdhe honum ænge eedhe;

han wardher sin hals tha latha fram;

en starker swen ther ey war lam

slo honum a hans halsben tha,

thet matte tho ey aff gaa

och giordhe honum enkte meen,

thy iærn ma hwarken køt eller ben

honum wara til skadha;

thy ma hans fingergull radhæ.

#130

Thaghar drotzethin thetta saa

at swærdhit honum ey skadha ma,

tha bødh han thaghar hemptæ thær

thet største handa iærn j skipit ær

och loth ther jnnan sethiæ han

och mædher honum en annan man.

Thet warth til radhæ alløm them

at faræ sidhen ater hem.

The sporde honum swa mangalunda

ræth j then samma stundha

hwar the jumfrv monde væra;

han swarade them ræth allom thæræ:

"Hon ær drunknat j thetta haff;

the henne følgdo sunko j qwaff

allæ wtan iach enæ;

mik wilde gudh then renæ

ena stund æn læta lifua

huath nadh han vil mik hædhan fra gifua:"

#131

Tha mælte om then drotzet riik:

"Thu æst ey æn sluppin mik,

thu skalt æn døø at iach thet see,

tho at tik thykker at skemptan see."

Han wiste ey aff hans fingerlin

ther honum halp opta manga sin

fra then grymelikæ dødh

och mangha handa store nødh.

The sighildo hem til stadhen tha;

for wtan byn man brenna saa

eth storth baall som ther war giørdh.

Herra Frederik vardh ther til førdh

och drotzætin mælte til hans tha:

"Her skulen j, herra, brinnæ op a

mædhen idher ey forderæffuæ ma

watn eller swærdh the dødhæ twa;

#132

tik hielper ey lenger diæffwlsins list,

tik skal ey giffuæs liffsens frist."

Eldhin bran medh mykyn trøst;

then ær sæll fra honum ær løst.

The kasta han j thet brinnande baall;

thet war tha eth wnderlikt mall:

hans klæder aff honum brænde

swa at han thet ey kende.

Han wende sith fingergull omkringh;

tha fioll honum aff then iærn ringh

han haffde om sinæ hender twa

swa at enghin herra Frederik saa.

Thet huxadhe hwar man ther nær

at han j asko brunnen ær.

Drotzæthen ridher thædhan tha

tiidh han konungen finnæ ma,

#133

thagher thet først til mall

at herra Frederik ær brend j ball.

Han hafdhe hælder tidhande slik

æn gull æller silf æller stena rik.

Thagher konungen thet forstodh

han faar ey ater sin dotter godh,

tha warth honum mere wee

æn han haffde førre ee.

Hertigh Frederik thykkte thet vara godh

i then eld som han stodh,

som thet vare et badh ut valt,

til mata væl badhe het ok kalt.

Daghen fast at qweldhen leedh;

herra Frederik ther ey lenger beedh;

han gik sik genstan pa thet hws

ther han saa brinnæ the stora lius;

j thet herberghe han jn gær,

all konungxsins klæder jnne ær;

#134

han klædde sik at thy sinne

medh the bæstæ klædhe ther waro jnne.

Hans stallgardh war yffrit riik

medh dyræ ørs swa køstelik

-- the sadhla waræ och wæl til redhæ --

ther the herra skuldo a redha

ok skuldo thæden fara

thet førstæ thet matte wara.

Ther til gik herra Frederik;

thet bæstæ ørsset walde han sik

och sættis sidhen ther op a

at enghen man honum ther saa.

Tha mælte fatige och riike:

"Hwat mon os swa swikæ?

Thet mon ey annat wæræ æn swa

thet ær then riddar os førde fra

the stolta møø Florie."

The kamarmæstare æru ey frie,

#135

the kerdho at thy sinne

at the matto ey finnæ

the klædeer konungen skulde draga pa:

"The æru os nw stulen fra;

wi haffwm thet allæ her fornomit

thet ær aff diæffwlskap til kommit."

Hwat the mælte eller hwat the giørdho

herra Frederik thet swa gørllæ hørde.

Han haffde ther enghin akt op a;

han redh then wægh til Skotland laa.

Wilin j høræ hwat han giørdhe?

Konungxsins spora han medh sik førde

och swa hans rikæ dyræ swærdh

ther prisat war for mykit wærdh.

Tha han kom til Skotlandh

tha war løst hans sorgha bandh.

Thet ær mik seent at skriffuæ fra,

aff all the glædi man ther saa.

The stoltæ frw Florie

hon war tha aff sorghen frie.

#136

The ridho wt moth herra Frederik,

wndfingo han swa hederlik,

konunghin och drotningen badha

wartho allæ gladhæ.

Tha sagdhe iomfru Floria the klara

ther hon sa hertigh Frederik fara:

"Mere glædi iach aldrik fik

æn nw iach seer min herra Frederik."

En høgtiidh byriadis ther nw

aff riddara, swenneæ och stolta frw

at aldrik annor tolik war

j Skotlandh innan thusændh aar;

xiiij dagha stodh thet hoff;

ther war giffuit for frvr loff

margha dyræ clenodia rikæ;

ther waro och lekare køstelikæ.

Tha mælte hertigh Frederik:

"Iach thakker idher, herra, nadelik

for alle the dygd och æræ

#137

j haffuin beuist mik hæræ:

nw wil iach til landha færæ,

ma thet medh idhert minne waræ,

hem til mit rike som jak a;

thet skal til idher nadha sta."

Konungen swarade honum ther til:

"Thet skal wæræ som thu wil."

Han loth honum ther begaffua

medh ørs och dyræ haffua;

han loth ok fram ledha thære

en kameell ther skulde bæræ

the klenat konungen gaff honum thæræ

som honum waro senth fra ower mæræ.

Aff thet herra honum ther gifua

ær mik offseent aff at skriffuæ.

#138

Han gaff the frva rikæ

gangara køstelikæ

och xl frvr stolta och claræ

medh henne skulde til landa færæ.

Han fik och hertigh Frederik

hundradhæ riddaræ stolt ok rik

the honum følgiæ skuldo hem

och sidhen færæ ater igen;

thet giorde han honum til æræ

mædhen the wæræ thæræ.

Twa swennæ han fore sendæ

the man gørlæ kendæ

och loth sinom mannom kunnokt wæræ

a hwilkin dagh han komber thæræ.

Thæs wardho riddara och swennæ gladhe

och thakkade gudh for the nadhe

#139

han haffde giorth them at thy sinne

the skuldo sin herra ater finnæ.

Tha almogen thet forstodh

sik sampnadhe saman the riddara godh,

vndfingho sin herra medh æræ

som the wæl skyldugh matte wæræ.

Badhe mere och the minnæ,

clerike, lekmæn och qwinnæ

wartho allæ saman gladh,

och alt thet folk wthi then stadh

wndfingho them swa liuffuelik,

Floria och hertigh Frederik.

Ouer alt landith the fræghdhin gær

at herra Frederik ater komin ær.

#140

Tha thessen segn en ændæ fik

herra Fræderik ij eet palaz gik,

thet war badhæ høgt och with,

byght medh konstelika flith;

væggin var hængd medh baldakinne,

thet rikasta man kunne i værldinne finna.

The riddaræ och frvr ga til bordh;

ther taladis mannig høffuelik ordh;

the kalzadho mæden the satho saman

then qwæld och hafdho høffuelik gaman.

Men the herra atho j thera stundh

honum wartho mangh thusænd pundh

presenterat innerlikæ

aff gull och stenæ rikæ;

thet gøre the aff staden æræ

thy the haffua thera herra kæran.

#141

Alt thet man til hertig Frederik bar

hwat hælder thet var gull æller kar,

thet skipte han medh milde handh

medh the riddara aff Skotlandh

och the frvr minnelikæ

at the wartho allæ rikæ.

Xiiij dagha stodh thet hoff;

sidhen togho the orloff

herra och frvr honum følgdo hem

och fooro sidhen ater igen.

Ater var frv Florie

medh hertigh Frederik j Normandie.

Thet war nw komen winter tiidh;

herra Frederik bidadhe a then riidh

til sommar ater komen ær.

Han sende sith budh hiit och thær

och later thet herra ok førsta høræ

at han wil sith brølløp gøræ,

bidher them allæ komma thæræ

#142

them til skemptan och honum til æræ.

Thet war om pingxdagha tiidh;

man saa ther a then hedhe wiidh

slaas margha rika tieldh

ther werdh waro storæ gældh.

Ther kom konungen aff Frankarike

medh hundradhæ riddaræ stoltelikæ

ther wtualdo och wælborne æræ,

them førde han medh sik thæræ.

Thiit førde och konungen aff Skotland

thw hundradhe riddaræ a then strand,

the æru wisæ til allæ æræ

och wiliæ gernæ nær honum wæræ.

Konungin aff England kom ok thære,

iij hundradha riddara fyldgdho honum medh æro,

the han matte bæst finna

ij alt Ængland innæ.

#143

Han skreeff ok medh sin eghin hand

eth breff och sendhæ til Yrlandh,

bidher sin swæræ om thet ma wæræ

medh riddarskap komma thæræ.

Han warth widh thessæ tiidhendæ gladh,

riddara och swennæ kalla badh,

gør them allæ kunnokt thær

at hans dotter liffuande ær.

Han redher sik nw raskelik;

drøtningenæ togh han mædher sik,

thw hundrad riddaræ j en skara

ther sinæ thokt kunde wæl bewara;

swa foor han til Normandie

til sinæ dotter Florie.

Han wart vndfangen liuffuelik

aff Florie och herra Frederik,

ther til aff riddara och swena

the han medh troskap menæ.

#144

Matte iak swa undfangin wæra,

mit thykte thet vara en høgelik æra

hwar iak i wærldin komber fram,

som han var hær aff mangen man.

Aff Gaskonia herra Lieliin

ther prisat war en riddar flin

hundradhe riddara førde han medh sik;

han kom ther halla stoltelik.

Ther var a then sama val

glædhi mere æn thusandfal.

Allæ the herra ther kompnæ æræ

førdhæ sinæ husfrvr medh them thæræ

Thera biskopa ok kanunka,

klærka ok swa munka

komo alle til then høgtidh,

hwar ærlik æfter thera sidh.

Swa mykit folk man ther sa

som iordh ok vatn mæst gripa ma.

Nw kom ther en konung riik,

#145

han haffde mere folk medh sik

æn alle the ther førre æræ.

Wilin j withæ hwo then mon wæræ?

Thet war effter pascha viij dagha

at hertigh Frederik reedh ij skogh at iagha.

Han haffde medh sik swennæ twa;

j skoghen han fram fore sik saa

hwar the iæghare øpæ,

medh en hiorth the hunda løpa.

Han førde medh sik wiin och brødh:

thet dugher wæl for hungers nødh.

Han ridher sik swa nær thet bergh

ther han førra then litla dwærgh

hafdhe funnith aff Karllawint;

tha warth honum wæghen blind.

Som han redh i iij dagha

vil i skoghin at iagha

then fiærdhe dagh hitte han a

then vægh til dwærghsins rike la.

#146

Tha mælte hertigh Frederik:

"Nw wil æn æuinty frestæ mik."

Tha warth han war j thera riidh

hwar en hiorth medh mykyn striidh

flyr fore twa litzlæ rakka

nidher fore en bakka;

hiorten war swa trøth och modh

at han qwar fore the rakka stodh

och wær sik hwat han forma.

En iæghare kom ther rennandhe tha;

man matthe høræ ower skoghen all

aff hans horn swa mykit skall;

han renner sik opp moth thet bergh;

thet war en hallæ lithin dwærgh.

Hans ørs han sielffuer redh pa

thet war ey større æn en ra;

the wapn han førdhe j then stund

ware wærdh wæl thusændh pundh;

han haffde en hund j sinæ hende;

#147

han hertugh Frederik ække kændæ;

han wardher tha hans at bidhæ

och matte ey wndan ridhæ.

Tha herra Frederik dwærgen saa

han hiolt opp sin hand och mælte swa:

"Thu litzlæ dwærgh, gudh helse tik,

thu torff ekke rædhis mik."

Tha warth swærghen halla gladh

och giorde alt thet herra Frederik badh.

Nw mælte hertig Frederik:

"Gør nw thet iach bidher tik;

sigh mik thet iach withæ wil:

hwilken herra hørir thu til?"

"Konungh Malmrit min herra ær;

han komber raskelik rennande her;

han ær wældigh ower mang land,

the all tiænnæ wnder hans hand."

"Sannerlik, ær thet swoo,

thæss ær iach badhæ gladh och froo."

The hørdhæ fra then langha leedh

eth horn ower ens akers bredh.

"Thet horn j høren thære

#148

thet mon min herra wære",

mæltæ tha then litlæ dwærgh

och rendæ sidhen opp moth thet berg,

sith horn swa fastelik rørde

at konungen thet giørlæ hørde.

Han renner sidhen hwat han forma

thiit han hertigh Frederik saa.

Herra Frederik tha moth honum redh,

hwarken thera lenger beedh,

helser hwar annan liuffuelik,

konungen och hertigh Frederik.

The sættis nidher badhæ twa

ther hiorten fallen fore them laa;

man ther fore the herra bar

wiin och miødh j dyræ kar;

konungen haffde medh sik theræ

try hundradh iæghare och ey færæ;

man redde thera math man raskast ma

och sidhen the herra æthæ gaa;

#149

the vordho ther plæghadh ønskelik

medh manga godha rætte rik.

Tha the ware mættæ

aff alskons willæ rætte,

tha mælte hertigh Frederik:

"Iach wil hemmelik tala widh tik

æn idher, herra, thykker swa."

"Men weth thet skal waræ iaa."

Han sagde konungenom sielffuom thær

for hwi han ther komin ær:

"Jach wil idher, herra, bidhiæ,

wilin j hem medh mik ridhæ."

Han giorde honum kunnokt thær

huru hans tingh medh honum stær

och alt thet honum war skeedh

sidhen han fra honum redh

och thakkar honum for hans fingerlin:

"Thet haffuer iach hafft aff nadhøm thin,

allæ thennæ æræ

#150

jach haffuer sakt idher hæræ;

jach wil æn meræ bidhiæ tik

at j wilin komma hem til mik

tha min høgtiid skal wæræ

och gørin mik thet til æræ

medh all then makt ther j forma,

medh riddara och frvr gørin swa;

wilin j mik thet til æro giffuæ

jach wil thet fortiænæ medh iach ma liffuæ."

"Herra, skal thet wara swo,

thet skulen j loffua a idhræ tro

at iach ma feligh komma thæræ

och allæ the ther medh mik æræ.

Jach wil swa rikelika komma thiit

at allæ the konunga thu haffuer a liit

æru ey allæ swa rike

at the magho mik ena lika."

"Thet skulen j, herra, tro a mik

at engen man skal gøræ tik

#151

wtan dygdh och æræ

som skyldugt æt wæræ.

J mith landh ær swa godh friidh

och haffuer ther warith langan tiidh

at enghen thor androm tagha fra

thet en peningh gældæ ma.

Tha siæx wikor lidhnæ æræ

tha skulen j wæl kompne wæræ.

J leggin idhert folk opp medh then a

ther Sekana hether, j gørin swa;

thet ær fra Rom mith hws twa milæ;

ther skulen j, herra, idher hwila;

komen j ther tha gørin j wæl.

Iach skal eth budh medh ful godh skæll

sendhæ idher, herra, igen

ath idher skal wardha enkte meen

och idher skal wægen kennæ wæl.

Nw liffuen badhæ hell och sæll!"

Ther medh the skildos j then riidh;

gensten effter om pingxdagha tiidh

tha kom konungen ridhande thær

#152

medh mykit folk och stoltan hær.

Thet iach wil berættæ idher

huru stoltelikæ han kom nider

medh Sekana stappande thære

ok laghdhis thær medh mykle æro.

Tha thetta folk war saman komit

-- ower alt landhit war thet fornomit --

tha giorde han swa viselik

then stolte hertig Frederik:

en friidh han lyste thære;

han warth halden medh æræ.

Then annan morghon dagher war lius

tha kom ther ridhande for thet hws

konungxins marskalk aff Karllawint,

#153

medh honum swa marght eet stolt kint,

swennæ, stekare, kemmenæræ,

manga vaghna och sømare fleræ.

The lotho thagher opp slaa theræ

margh stolt tiæld medh æræ

the wnderlik ware at see op a

a then heedh herra Frederik laa.

Alt thet folk kommit war thæræ

wndradhe hwadhen thessæ æræ.

The dwærghæ ther herberghe taka,

the ey wiliæ fly til baka.

Tha mælte hertig Frederik:

"Ther komber en konungh halla riik

aff sith landh wth genom eth bergh

ridhande med mannigh stoltan dwærgh.

Jach bidher idher allæ j thetta sin

-- j gørin thet for tiænst min --

#154

at enghin them onadhæ

eller gøræ nokon skadhæ."

Thet loffuade almannelikæ

badhæ armæ och swa rikæ,

the skuldo them allæ æræ

mædhen the ther vilia væra.

Mellan herra Frederikx tiæld och eth bergh

herbergadhe mannig stolt en dwærgh.

Ther elffuen skiptis sunder j twa

thet rikaste tiæld man sea ma

slaa the ther och æn flere.

Man sigher oss æn mere:

ther ware swa dyre stenæ j

swa lankt man skiuter medh bogha tij

swa mykit liuss aff tiældit gær

at natten ey swa mørk ær

thet ær ee liust badhæ wthe och jnne

-- thet tieldh war giorth medh list och sinne --

#155

som solen wenæst skinæ ma.

Man sa ok ther a

a hwar then knap ther war aa

standa wthi karbunkla stenæ twa

och ther til fyræ robiin

jæm wæn som sooll om morgon skiin;

thot bluss baros j thet hws

the thyktis ther haffua enkte lius

for the ædhlæ stenæ

ther lagho medh konst the rena.

A then førstæ knap man eth barn saa,

enæ krono aff gull thet hafdhe a

medh karbunkil stena

ther liwse æro ok rena;

tha natten aldræ mørkast ær

kronan skiin som soolen skær.

#156

Eet annath tiæl tha slaar man thæræ

ther drøtningin siælff skal ij væra;

en græssduk gar ther om kringh,

thet tagher en hallæ widhen ring,

aff examit thet renæ,

satter medh dyræ stenæ.

The andra riddara honum følgdo ther

herberghæ honum allæ nær.

Tha hertigh Frederik thet forstodh

ath ther kom then konung godh

han ekke lenger hemme bedh;

han thaghar wth moth honum redh

medh margha herra rikæ,

wndfingo han stoltelika.

Wilin j høræ hwat boken sigher?

Thu thusænd ridaaræ følgdo honum nider

och margha stoltæ swena;

the herra foro ey enæ;

#157

man warth och ther wæræ

aff frvr storan skara,

drøtningen sielff j skarlakan rødh,

och allæ the frvr som hon bødh

haffde ok tolik klædhe aa,

the stolta riddara haffde och swa.

The riddaræ ørs waro godh

och all rødh som en blodh.

Then litzlæ konung haffde aa

och drøtningen kapor twa

aff silke gøra wnderlik

at aldre sa ængin thera lik

aff alla the andra herra rika;

ænga varo ther slike

aff allæ the herra the førre saa;

the sagdo allæ saman swa;

the harnisk waro dyræ och wnderlikæ;

#158

man finder ey j hwar stadh slikæ.

The gangaræ æru hwite som een snio;

the gingo wæl thet maghen j tro;

the rikhet a thera strygom laa

ær mik seent at sighiæ j fra.

Basuna och bambo fore them ridhæ,

man ma them høræ ømpnæt widhæ,

och alskons lekara wara ma

hørdhe man fore the herra tha;

ther aff war swa mykit bang

och om the herra mykit trang.

Tha the møttis theræ

the wortho wndagne medh æræ

och ridhæ j thera herberghe nw

the herra och margh stolt en frv,

ther the haffdo allæ nadhæ

til dryk och ætendh badhæ.

Thet haffuer aldrik warit giorth

swa at man haffuer ther aff sporth

#159

en rikare høgtiidh æn ther war

j thessæ næstæ thusendh aar.

Hwo ther kom effter gull och haffuæ

han foor thæden medh rikæ gaffuæ;

skarlakan och baldakinnæ

wardho at thy sinnæ

swa margh for giffuen thære

at the otalik ære.

En lekare war ther och widhæ kendh,

konungen aff Karllawint til sændh,

hans hugh stodh mer til gotz æn ære,

thy war han komin thære.

Konungen swarar honum gæmelik:

"Min klæder æræ offliten tik,

thok wil iach tik belata

thet tik ær wæl til mata."

Han gaff honum j then stunda

til tio hundradhe pundha

j gull och ædhlæ stenæ;

thæss thakkadho honum riddara och swena,

och ther war gør swa mykit skall

ower then widhæ hæren all.

Xx dagha then høgtiid stod;

man gaff ther allom mannom nogh;

hwat man wille siellfuer skiliæ

#160

gaffs honum effter sin wiliæ;

the lofuadho thet almannelikæ

badhæ arme ok swa rikæ.

The stund the herra waro saman

war ther manga handa gaman.

Tha the herra opp stodhæ fra bordh

tha saa man aldra wegnæ bohord

hær och ther om markenæ fara

medh margha høffuelik skara.

Tha them leddis ther widh

tha togho the en annan sidh;

man saa ther frvr danza

medh manga hwita swanza

och riddara medh myken glædhæ

ther mæsterligæ kunde qwædhæ.

Man saa ther riddarlik dysteræ

the rikæ riddare flere.

#161

Thet hoff stodh iij wiker om kring;

man saa ther margh qwæmelik ting.

Tha spordis om landhit widhæ

om then samma tidhæ

hwat ther giordis j thet hoff.

Man gaff them litlom dwærgom loff

ower alt thet folk almannelikæ,

badhæ arme ok swa rikæ;

konung Malmrith hiolt enæ

then priis for riddara och swenæ.

Nw gaff konungin aff Yrlandh

sinom maghe j sinæ handh

hertigh Frederike

alt sith konungxrike

och sinæ dotter Florie,

the høffuiskæ, aff falskhet frie;

thet lystis ther oppenbara

for allan then herra skara.

Her medh thetta hoff for gik.

#162

Tha gaff konung Malmrit

siin klenodia thoktelikæ

the andra herra rikæ;

han loth herræ aldre enæ

them han ey gaff gull eller stenæ

til margha hundrad punda.

Han toghh j thera stunda

orloff och ey lenger beedh;

herra Frederik medh honum redh

och thakkade honum manga falda:

"Gudh lathi mik æn the lykko walda

jach matte idher til tiænist wæræ

for thet j haffuin mik giort til ære."

Konungen swarade liuffuelik:

"Iak vil alla dagha thiæna thik;

mædhan iak i værldinne lifua ma

mit lif skal til idhra thiænist sta."

The skildos tha at swa liufuelik;

#163

tha redh hertig Frederik

thiit the herra æræ

och thakker them mykit thære.

The skilias nw ath j thetta sin

och hwar far ater hem til siin

medh glædhi som the kommo ther;

thenne høgtiidh swa en endæ fær.

Herra Frederik fik sith land aff hendæ

enom herra ther han wæl kende

och han haffde fullæ liit op a

ther landenæ kunde væl forsta

och foor medh sinom swæræ tha

then genæst wægh til Yrland la.

Konungen antwardedhæ j hans hand

krono ok rike och alt sith land;

han liffde sidhen ey eth aar.

Herra Frederik nw for landith star

och skipar sik swa dygdelikæ

#164

badhe mot arma ok swa mot rika

at alle the i landit æru

the hafua honom alle i hærtat kæran,

the gafuo honum goz ok hafuor

ok manga rika gafuor.

Han skipte sit goz swa mildelika,

kyrkior ok kloster giorde han rika.

En deell for werldzens æræ

thorde han wæl forthæræ.

En mildare herra war aldrik boren;

en liffnad haffde han sik wtkoren

ther man høgelik prisa

fore the førstæ wisa.

Han war thoktig, en høffuisk man,

aldrik man osannind fan

j hans munne nokon timæ;

swa skulo och allæ herra nimæ

sannind sighiæ idhelika,

tha warda the medh æro rikæ,

#165

thy tro och sannind ma wæl bæræ

loff ower all tingh medh æræ.

Han war eth helædh aff sith liiff,

hans liiff osparth fore stolta wiiff.

At en man aff thusend riddara eller flere

wtueliæ skulde eller mere

man skulde ther gørlæ see pa

hwar man en fromare matte faa.

Han war en rættare ful godh,

wndhom mannom hardh och odh,

-- røffuare eller tiuffuæ

then haffde han ey liuffua,

swa mykit han matte aff them fanga

landzens ræth loth han ower them ganga --

godhom mannom mild och blidh.

Gudh gaff honum j samma tiidh

medh sin eyghin kona

enæ dotter och twa sonu.

The thakkade gudhi nadhelikæ

#166

och lotho sidhen rikæ

iiij kloster j thet landh

byggiæ thera godz j bland.

Then enæ aboth haffde op a

swartan koffwol och andra gra;

han giorde them ympnet rika

swa at the haffde allæ likæ,

at Ihesus Cristus dyrkas ther

mædhen nokot qwart aff werlden ær.

Han war konung xiiij aar

ok iij manadhæ ther ower war.

Han giorde mædhen han liffde hæræ

gudhi hedher och werldine æræ.

Tha kom then grymmelika dødh,

ænde hans liiff ey wtan nødh,

ther engin man ma wndan gaa --

thet warder os allom ganga swa.

Gudh gaff hans siæll himmerikis æra;

#167

thæs skulom wi allæ loffuade wæræ.

Swa liffde han wth sinæ dagha;

han fik for rætzill aldrik agha

och aldre giordhe han torpare heth

swa mykit som eth haar ær breth.

Hwart hans fingergull kom tha

ther kan iach enkte sighiæ fra.

Hans ældræ son konung war

ower Yrland och krono bar

iach weth ey huru langan tiidh;

then yngre j then sama riidh

war hertigh ower Normandie.

The stoltæ frv Florie

gaff sik j thet kloster tha

ther hertigh Frederik graffuen la.

Hon wilde sinæ dotter in haffua medh sik,

thet skulen j witæ sannerlik,

thet stilte the frvr medh henne æræ,

for thy the haffde honæ kæræ.

#168

En abbacia giordis thæræ

som sidhen warth bygdh medh mykyn ære

och sæth medh frvr skaræ;

hwem tiidh lyster fara

han ma thet finnæ thet ær swa;

frv Florie, iach sigher jaa,

hon tiænte ther allæ dagha

gudhi til hedher ok sik til nadha.

Hænna dotter giptis tha

enom konung aff Spania;

hon lifdhe ther margha godha dagha

som ær skriffuat j thenne sagha

och fik ther sønir och døtter rikæ,

the liffdo thera alder køstelikæ.

Hans barn wartho allæ godh

och haffdo rættæ herra modh;

the hioldo hederlika

thera land och rikæ,

swa at thera mæn medh makt och mugha

thiænto them medh helom hugha.

#169

Her medh ændis thenne sagha.

Gudh giffui os swa wara dagha

j thenne werldh ændæ

at wi wardhom kændæ

bland helge mæn j himmerik

och liffuæ j glædi æuerdelik!

Thenne bok j her høræ

hona loth keysær Otte gøra

och wendhæ aff walsko j tytzt mall;

gudh nadhæ thæss ædhlæ førstæ sial!

Nw ær hon annan tiidh giordh til rima

nylikæ jnnan stuntan tima

aff thyzko och j swænskæ thungo,

thet forstand gamble och vngæ.

Hona loth wændæ a thetta mall

Eufemiæ drøtning, henne sial

giffui gudh j himmerike

medh ænglom nadher æwerdhelika

for allæ the dygd och ære

hon giorde mædhen hon war hære

#170

til gudh och werldhen bædhæ;

thy war off stor skadhæ

at hon matte ey lenger liffuæ,

nær wenir och frender bliffuæ.

Tha thusendh vinter och iijc aar

fra gudz føtzlo lidhin war

och ther til viij aar och manande twa

war thæsse bok diktad swa

som hon kan at thydha

them hona lyster lydhæ.

Iach wil thet ther medh ændæ.

Gudh os sinæ nadher sændæ

och giffuæ allom them bokena hørde,

swa och them ther hona giørdhe

glædhi for wtan ændæ

tha them skal dødhen hændæ,

then hona skreff fangæ och swa.

Jach tror til idher j sighen jaa.

Amen.