enligt Holm B 76

Texten följer Schlyters utgåva i SSGL 9 och handskriften Holm B 76. Om man läser texten utan klammer, {}, får man utgåvans text, och om man läser texten utan hakparenteser, [], får man handskriftens text.
 

Texten är inskriven Lars-Olof Delsing vid Lunds universitet.

1. Quid iuris sit si mater infantem post mortem patris dixerit
 

Far man kunu oc dör han för en hun far barn. oc sigher hun oc hænnæ frændær. at hun ær mæth barnæ. tha skal hun sitiæ j eghen bægiæ thera uskifti tiuku uku oc til se mæth sinæ wæriande. ær hun ej mæth barne. oc ær thær gothæ quinnæ witni til. tha skiftæs eghn theræ. hus oc bolfæ oc köpæ iorth. halft hænnæ. oc halft bondæns arwm. annær gangæ til rættæ aruæ.
 

2. Annan man ma ey {arf standæ æn þæn ær} cristindom far
 

Sighær mothær oc hænnæ frændær at barn war föt æftær fathur. oc netæ fæthirnis frændær. tha skal mothær wæriændæ witæ mæth twigiæ mannæ witni. oc tolf næfndom mannum i kyni sinu at barn war föt. bithiæ sik swa guth hialpæ. at þæt {banr} [barn] war föt mæth naghl oc næsæ oc mæth huth oc har oc fic sin cristindom oc scal thær foræ arf standæ.
 

3. vm barn warþær hema döpt
 

Barn vm föt warþær. þa scal þæt hauæ guthfathær oc guthmoþær at kirkiu oc fa sin cristindom af preste æn warþær þæt swa siuct. at þæt ma æy til kirkiu kommæ. oc far þo sin cristindom af andrum manni ællær af {kuni} [kunu]. tha standær þæt arf sum þæt ware cristnat at kirkiu. æn far þæt æy cristindom. þa star þæt æy arf. for thy at höghæ man ma æy æruæ.
 

4. Dör kunu oc lewær barn æftir. oc warþær skialnaþ hwilkit theræ længær lifthi. barn ællær moþær ællær um them skil um at barn fic cristindom. þa ær þæn nærmær at wita at þæt fic cristindom æn hin ær gen mælær. [oc] at þæt yuær lifþi sinæ moþær. ællær faþur [witi mæth twiggia mannæ uitni oc tylftær eþe af kyni sinu næfndræ manne at barn yfir lifþi sin faþur ællær moþor] oc fic sin cristindom. þæn scal næfnæ ær sac söker.
 

5. vm bondæ sun förær kono sina j bo mæth faþær sinum
 

Far bondæ sön konu oc förær hanæ j bo mæth faþur sinum oc aflær barn wiþær hana. oc læghs æy fælagh theræ j mællin vm tha dör bondans sön. tha taki all hans börn fullan lot æftir theræ faþær æm wæl j köpæ iorth sum j bolfæ. æn af hans fæthrinis iortho fa the æy wattæ mer æn han wil giuæ them. læghs fælagh. tha fa the æy mer æn han atte j bo.
 

6. Vm þæn man far kunu þær börn hauir oc förær i garþ mæth sic.
 

Far thæn man kunu þær börn hauir. oc förer hana j garth mæth sæ. oc mæth börnum sinum. oc læghs hænnæ fæ æy j fælagh oc dör bondæn sithan. tha far konan ey mer æn en houoth lot withær hans börn. tho at hun förthæ til hundræthæ marc. oc bondæn oc hans börn atto ey mer æn thre mark ællær minnæ for utan iortho sinne. Swa ær oc vm bonden foræ j garth mæth the kunu ær börn hafthi.
 

7.
 

Cvmmæ tu hion sammæn mæth rætum loghum. oc hauir annat thera enæ mark oc annat hundræthæ marc. oc skilias the siþæn ællær döth æth æller quik. skiftis e bo þeræ j mællin ællær þeræ aruæ vm þe æræ döth til halfnathæ. köpæiorth oc bol fæ. annur iorth gangæ til rættæ aruæ. Takæ the arf oc æræ the ey barnmynd ællær arfbet tha gangæ han til rættæ aruæ.
 

8.
 

Bondæ ma ey mæth loghum sæliæ konu sinnæ iorth för æn han ær barn myndær withær hana. æn sæl han þa star thæt fore thy at hun ma ey kiære vm hans giærningæ e mæþæn han liuær. dör bondæn tha ma hun kallæ ofnæ aruæ til gialde. æm wæl ofna sit barn sum ofna andræ aruæ um thæt ær til
 

9.
 

Skilias the kwik fore guz ræt tha skal hun kalla a bondæn til gialdæ oc ey ofna iorthæn þær sum hun liggær for þy at han war þa hænnæ wæriande thær han salde. hauir han iorth tha gialde. hauir han ey iorth gialde bolfæ.
 

10.
 

Sæl bondæn sina eghna orth bort. tha ær konan ey {skyd} [skyld] oc ey hænnæ arua at gialdæ atær bondanum oc ey hans arwm. for þy at han ær bathe sin eghin wæriande oc sinni kunu. oc för æn han finge konu þa mattæ han sit afhændæ.
 

11.
 

Sæl bondæn bort kunu sinnæ iorth oc fa the ey bathæ börn samæn. oc skilias bathe ællær döth ællær quik. hauir bonden iorth gialde han. ællær hans aruæ vm han ær döthær hænnæ ællær hænnæ arwm vm hun ær döþ swa miklæ iorth oc æm goþæ sum han saldæ bort hænnæ iorth. hauær han ey iorth gialdæ bolfæ oc tylter eth otholbondæ
 

12.
 

Sæl man bort sinæ eghnæ iorth fore tiughu marc ællær meræ oc dör han sithæn han hauir wærth takit um. tha skulu hans aruæ skiftæ withær konu hans. oc ær nokat uforthat af thy wærþæ. tha takæ bondans aruæ thæt. æn alt þæt j köp ær kumit oc j salu. ællær a borth ællær bruthstok þæt gialdær konan ey atær oc ey hennæ aruæ. En sæl bondæn kunu sinnæ iorth hwat hældær minnæ ællær meræ. e scal hennæ atær gialdæ hennæ ællær hænnæ arwm hwat sum görs af thy wærþe.
 

13.
 

Sæl bonden athulkonu iorth oc haua {oc hauæ} þe ey bathe börn samæn. vm þa at kunu bondans döþe. kallæ hænnæ aruæ til bondans. tha late bonden ut þæt han wil hænnæ arwm. oc witi ofna mæth tyltær eþe otholbondæ ær þæn bondæ döþr ær þæt kiænnis. witi hans arua þæt sammæ mæth þæm sammæ loghum
 

14.
 

Sæl þæn kunu sinnæ iorth ey hauir siæluir iorth. oc kiæræ aruæ at hænnæ döþæ gialdæ bondæn arwm bolfæ oc witi ofna mæth tolf otholbondum. wil bondæn ey ut lata oc gialdæ arwm. þa stegnæ aruæ hanum þing först et oc siþæn annat. Sökiær han ey þe tu þing. böte hinum ær sak söghær ta öræ foræ hwart þing. Siþæn stæfnæ hanum thrythia þing. gör han þem ey þa ræt böte konungi thre mark. Netær han at han ær ey sotær dyli mæth tyltær eþ otholbondæ
 

15.
 

At bondæ liuandæ ma aldrigh kunæ kiæræ at han giærningæ hwat sum han gör vm hænnæ eghn. Alt thæt annæt barn windær ællær tapær J fælaghæ þæt waræ aldræ þeræ j fælaghe æræ sammen.
 

16. Qualiter emancipacio fieri Debeat uel quid iuris fiat
 

Uilia börn skilias fran faþur sinum. faræ faþur thera a lanzthing ællær hæræzsthing oc liuse þæt at þe wilia skilias withær hanum. oc giui börnum sinum hwat han wil at sæ liuandæ. oc mer mughu þe ey kræfuiæ at hanum liuandæ oc at swa görtho. tha warthe the sialf giærningum sinum. Mandrap skulu fathær oc frændær böte mæth them sum logh aræ.
 

17.
 

Callær annær man a faþur fore barns giærningæ. oc sighær at barn ær j fælagh mæth hanum. oc þæt ær ey. witj þæt faþur barns mæth thingwitni sinu. þæt æræ twe men oc waræ lös af {kauæ} [krauæ] hins.
 

18.
 

Kallæ börn a fæthrini æftir faþur theræ döþæn oc hauæ þe för fangit lot af faþur sinum. föræ atær þæt þe hauæ för fangit. baþe bolfæ oc iorth. oc sæte a iorth tyltær eth otholbondæ oc a bolfæ tylter eth laghfasta mannæ. oc ey ægho the fran æræ skild wald at göræ annat utan at alli aruæ wilia. wilia þe ey atær föræ. kalli hinæ a stæthil sitia þem til lanzthing ællær hæræzthing. æn wiliæ the æftær thæn laghdagh ær thingmen lægiæ til ey aftær föræ. tha böte the konungi thre mark fore ræt lösæ oc aruæ kræuæ tho sit ut sum för.
 

19.
 

Dör barn j fælagh mæth fathær oc mothær tha ær þæt til alzs rætæ theræ j mællin sum æncti ware.
 

20.
 

Dör bonde oc ær ut aruæ til swa at at bondans ær barn oc kunu hans stifbarn ællær j fælaghe ællær utan. þa resær þæt þem döþæ lot allum hans börnum til skiftis. æn swa ær ey um quinnæ alf.
 

21.
 

Dör bondæ oc hauir uithær kunu sinæ baþæ dottær oc son. taki mothær swa lot som en son. oc dotter halwæ minnæ. Ær mothær oc döttær oc ængin sun. taki allæ æm mikit dottær æm mikit sum mothær. thæt ær ræt vm köpæ iorth oc bolfæ. fæthrinis iorth taki börn dottær halwæ minnæ en sum.
 

22.
 

Dör mothær börnæ. tha ær sammæ ræt vm alt skifti utan swa mikit skil at bondæn myndær æftir konu sinæ. en lot bathæ j fæ oc j iorth. Allum börnum sinum til fæthrinis. hauir bondæn alt synir. tha takær han ey mer æn en sun. hauir han alt döttær. taki han e fullæn lot withær them. hauir han ey mer æn enæ dottær withær kunu sinæ tha myndær han twa lotær af hænnæ möthrinis iorth. for thi at han ær e man oc myndær manz lot.
 

23.
 

Alt thæt ær mothær far oc möthrini heter taki all börn æftir hanæ bathe förræ kul oc æftri swa manghæ sum the æræ bathæ köpæ iorth oc bolfæ.
 

24.
 

Sjtær bonde oc konæ sammæn barnlös oc dör annat theræ taki thæs döthæ aruæ alt halft withær hin ær liuær. swa kunu arua sum bondæns. Thættæ ær ræt vm köpæ iorth oc bolfæ annær iordt gange til rættæ aruæ sum logh æræ.
 

25.
 

Uarthær delæ um iorth swa at summi kallæ fæthrini ællær möthrini oc summi köpæ iorth ware the næst witu ær allum {wil} [wiliæ] witæ til handæ
 

26.
 

Eræ the syzskini oc ey samfæthræ oc ey sammöthræ. oc skil them um skifti scal. hwat fæthrini ær oc möthrini. tha skulu thera frændær skiftæ theræ j mællin. swa at et syzskini næfnæ siæx theræ frændær. oc annat næfnæ andræ siæx. oc the tolf frændær skulu swæriæ at þe wiliæ ræt skiftæ theræ j mællin. The tolf men skulu göræ thæt fæthrini oc thær möthrini ær the wiliæ.
 

27.
 

Eræ the samsyzskini oc skil them um skifti. tha næfnæ the oc tolf theræ frændær at skifta sin j mællin.
 

28.
 

Far annær bonde arf ællær kunæ oc warthæ the ey barnmynd ællær arfbet. oc skiliæs the sithæn ællær döth ællær liuande. walde hwært arue sinum ællær theræ aruæ bathæ iorth oc bolfæ. utan thæt a borth ær kumit. ællær brutstok thær gials ey atær. dyls nokæt ællær iorth ællær bolfæ. witi hin ær dyl ofnæ iorth mæth tyltær eth otholbondæ. ofna bolfæ mæth tyltær eth laghfastæ mannæ warthær barnmynd ællær arfbet. walde hwær iortho sinni. hus oc bolfæ gange swa allum til skiftis rætum arwm sum logh æræ. dyls nokat sæliæ swa logh fore sum för ær mælt.
 

29. Aurum uice predij funcittur in diuisione.
 

Thæt sammæ ær ræt vm gull ær um iorth at thæt gange at rætum arwm. æn köpæs iorth mæth gull þa gangær hun sum annur köpæ iorth. thæt gull haldit ær gange til rætæ aruæ. Thæt j köp ær kommit oc j salu thæt gialzs ey atær.
 

30.
 

Taks arf gen aruæ. tha bötær hwær annær um aruen ær thre mark, oc ey minnæ. tho at annær ær fyritiughu mark. gange hwær arf gen andrum arue e hwær sum {takit} [takin] ær. æn um fleræ warthæ annar wagh takni, tha gange [þe] ut rætum arwm, dyls nokat sæliæ swa logh fore sum för ær saghæt.
 

31.
 

Dyls alder arf. witi hin ær dyl mæth threm tyltum. tho at aruen ær ey mer æn öres mun. gar han withær nokat latæ thæt ut oc a tyltær eth.
 

32.
 

Dör man oc hauir han börn taki þe arf æftir han. hauir han barnæ börn. oc æncti barn taki the arf swa sum hwært sculdæ takæ æftir fathur sin. ællær moþor sinæ. ær en wagh et barna barn. oc annær wagh flere. tha taki thæt enæ æm mykit æftir fathur fathur. ællær mothot mothor sum all hin annur. Swa at um brothær hafthi enæ dottær. oc systær thre synir æller flere tha taker the enæ dottor emmikit sum allæ hinæ synir.
 

33.
 

Er ey barn oc ey barnæ barn oc {ey} [ær] barnæ barns barn til ællæ frammer. thæ gange aruen æftir rætu antali. [taki kunu æmmykit sum karlæ.] oc arf scal allugatu fram gange e mæthæn aruæ æræ til. oc byrthæ men. æræ ey fram aruæ oc ær gangu arf. tha takæ thaghær kunu æm mikit sum karlæ.
 

34.
 

Dör manz son oc hauir han ey barn thær rætær aruæ ær. tha taki hans fathur alt æftir han. oc æncti hans syzkini. ey half brothær hældær æn annær. hauir thæn döthæ mothær oc ey faþur. tha taki hun ey mer æn en lot withær annur börn sin oc hins döthæ syzskini.
 

35.
 

Dör man oc hauir ey börn oc ey barnæ börn ællær andræ fram aruæ. ey fathur oc ey mothær. ey brothær oc ey systær tha ær fathur fathær oc fathur mothær. mothær fathær oc mothær mothær. fathur brothær oc fathær systær mothær brothær oc mothær systær brothær sun oc brothær dottær. systær sön oc söstær dottær. all æm nær at taki arf æftir hin döthæ. kunu æm mikit sum karlæ for thy at thæt ær gangu arf. co sithæn fran them kumbær taki e hwar sum byrth a withær hin döthæ
 

36. Quantum liceat patri nepotibus conferre uiuentibus filiis et eorundem nepotum patruis
 

Giuær bondæ sinum barnæ börnum [iorþ] sæ liuændæ oc skötær them oc sæl thæm j hendær. oc warthær swa at bondæns börn æftir han döthæn ilzskæ iorth at hans barnæ börnum. the iorth ær han gaf them. ware the withær witu. at theræ fathur fathær gaf them. oc skötæ them. en mer ma han ey giuæ them. æn til theræ fæthrini cummi. ællær möthrini. hauæ börnæ börn ey j theræ hæfþum. tha ware bondans börn withær witu. at {bandans börn} [þeræ faþur] sköte þem ey. þæt sammæ ma kuna göræ withær sin barnæ börn sum bondæn ma.
 

37. Que seculo renunciancium monasterio conferri possit a sano uel egroto
 

Ujl bondæn quikær oc quiþæ fuldær. .j. clostær {föræ} [faræ]. tha ma han mæth allum houoth loth sinum in fara. warthær han siukær. tha ma han haluan giuæ clostre ællær hwæm sum han wil. oc ey mer. fran arwm ey clostre hældær æn andrum mannum.
 

38.
 

Giuær bondæ barn sit j clostær. tha ma thæt ey kræfuiæ arf æftir han döthæn utan han wil giuæ thy nokat.
 

39.
 

Hauir man andræ aruæ æn börn sin. tha ær alt thæt han a bathæ j fæ oc j iortho hans houoth lot. hauir han et barn. tha ær alt halft thæt han a. hauir han flere börn. tha takir han lot withær hwært theræ swa sum han a.
 

40. De transeuntibus pro alimonia in alterius potestatem.
 

Uarthær man usal oc fatökær swa at han ma ey siæluir hiælpæ sic. ællær ælli oc siukdom gar them a hændær. tha biuthæ han sic næstum aruum. at the takæ withær hanum. wil thæn wanföræ oc wiliæ swa aruæ. tha skifti egn hans sin j mellin. oc hin wanföræ fare aldre therræ j mællin. oc thæt liusæ the a thingæ. wil thæn wanföræ ey swa faræ aldræ aruæ j mællin. tha skifti eghn sinæ aldræ aruæ sinnæ j mællin. allæ j howoth lotær. oc sialwm sic {j} [oc] houoth lot. [oc waræ siþæn huar han wil mæth sinum houothlot.] ær thæs wanföræ houothlot bæthræ æn thre marc æftir han döthæn. tha skiftis thæt aldræ hans aruæ j mællin. ær ey mer æn thre marc tha haui hin thæt ær hin war mæth fore sit æruathe.
 

41.
 

Uiliæ aruæ ey taki with þem wanföræ tha fare han til things oc liuse fore thingmannum at the wiliæ ey withær hanum taki. oc sithæn lægiæ thinghmen {laghdaghæ} [laghdagh] fore allæ aruæ oc fore hin ær flat föræs wil. wiliæ aruæ ey til things kummæ oc withær hanum taki. tha æghæ {hans} [han] wald at {före} [fare] til thæs manz ær han wil mæth allu thær han a. tho swa at allum se för laghbudhit
 

42.
 

Thæn man withær them takir flat föræs wil. warthe allum hans {giærningæ} [giærningum huat sum han gör] æm wæl konungs ræte oc ærchibiscops sum andr. dræpær han man. böte hin ær withær hanum hauir takit thrithing af allum man botum. oc frændær twa loter. warthær han dræpin taki oc hin swa mykit af allum botum withær frændær.
 

43.
 

Kiærær flat föring at han hauir ey swa fot sum hanum war iattær. tha witi thæt bonden mæth twigia manna witni oc tyltær eth at han hauir swa got sum han iattathe hanum ællær thingmen wisi til dughandæ mæn. at latæ witæ. at han hauir swa got sum han ma wæl litæ at. wil han ey logh se oc ey æftir gotha manna a syn {withræ} [withær] waræ. tha fari han bort oc kiænnæ siælwm sic. oc fa ængin pænning af thy ær han gaf. utan han wil atær til {föræ} [faræ] oc litæ at sliku sum han hafthi förræ.
 

44.
 

Dör mothær börnæ. tha ma ey fathur af hændæ börnæ sinæ möthrinis iorth. utan han taki iortho j gen til fulzs utan swa mikin lot sum han myndær æftir kunu sinæ.
 

45. Quibus prohibitum sit alienare predia sua usque ad certum tempus
 

Swenbarn ma ey sæliæ iorth sinæ oc ey andræ lund af hændæ för æn thæt ær fæmtan wintær gamalt. Mö barn aldrigh för æn thæt ær mannæt. Ænkæ ma bathe sæliæ sinæ iorth oc skiftæ. tho swa at thæn ær withær hænnæ ær næste frændæ oc hænnæ gift waldær.
 

46.
 

Uarthæ barnæ iorth uloghlikæ sald ællær köpt. oc kallæ the sithæn a iorth. oc sighæ at the hauæ wranglikæ mist tha late the ut hinum wærth ær iorthenæ hauir handæ mællin. oc a tyltær eth otholbondæ at the ægho ey mer ut at late oc haui iorth sinæ.
 

47.
 

Gar börnum ysaldæ a hendær swa at the gitæ ey föt them utan the sæliæ iorth therræ tha mughu the sæliæ mæth therræ næstæ {frædæ} [frændæ] rathe oc tha star thæt köp.
 

48.
 

Thighyæ börn oc kæræ ey ofnæ þrim wintrum sithæn the æræ laghwaxen tha ær hin withær wærn ær handæ mællin hauir fore lagha hæfth ær han hauir ofna hauat.
 

49.
 

{sighiæ} [Sighæ] börn at the waro æplis börn thaghær theræ iorth warth sald oc hin ær köpt hauir sighær at the waro ful wæxin. [tha ær thæn næmer witni ær cöpt hauir mæth tyltær eth. oc tviggia manna witni. bithia se sva guth hialpa sum han fic mæth thera ia oc wilia. oc at the waro laghwaxen tha. sva at the matto thera iorth sæliæ oc sic afhænda loghlica gör hin swa ær cöpt hauer nyti sins cöps.]
 

50.
 

Sæl man iorth sinnæ ukunnum {mannum} [manni]. oc kiæræ frændær sithæn at þæm war ey laghbuþit. tha mughu þe ey kallæ ofnæ iorþ. oc ey ofna hin ær köpte. utan ofna hin ær salde. at han loghböth ey frændum sinum. gar han wiþær ær salde at han laghböth ey frændom sinum böte þem þre marc. dyl han sæliæ frændum tyltær eth laghfasta manna.
 

51.
 

Uil man sæliæ andrum iorþ. tha skal skötæ ofnæ þingi. æn skötæs ey ofna þingi. þa liuse the þæt ofna þingi.
 

52.
 

Barn æftir faþur sin. wæri fore allum kunnum manum. oc andrum mannum æm wæl alt þæt [ær þæs faþær] hafþe j hæfþum sinum. iorþ mæþ tyltær eth oþolbondæ. oc bolfæ mæþ tyltær eth laghfasta mannæ. oc scal han swæriæ at hans faþær ate þæt {wilt} [vilt] oc vspilt.
 

53.
 

Sæl faþær nokat sinu barne j hændær oc far þæt barn annat barn oc dör siþæn. oc liuær barnæ barn. oc wil aldæfaþær aftær takæ þæt han salde sinu barne. þa a barnæ barn at væriæ sit fæthirni fore þem. oc hwa sum ofna kallær.
 

54.
 

Syzskini mughu e mæthæn the liuæ kallæ hwært ofnæ annat til iafnaþæ oc til ræt skifti. oc þo swa at e witi hwært sit lot fal. þær sum þæt hauir lutit. lo fal scal witæ mæþ tyltær eth oþolbondæ. þæt syzskini sit lot fal hauir bort latit ma ey kallæ hin annur til iafnathæ
 

55.
 

Skiftæ börn æftir fathur sin husa tofter allær ut iorþ oc ær annur wærræ æn annur. oc bötes tha the skiftu mæþ andre iorþ. oc hin ær tha fik wærræ. tha þe skiftu haue bæþrat sina mæþ costnaþe oc æruaþe sinu. um þa kallær siþæn hin a tilgiarth þær til giorþo þa þe skiftu oc biuþær til reps þa witi han mæþ tyltær eth otholbondæ. at {…} [þæt] war aldrigh [til giort] ofna hins iortho. oc siþæn logh ær förþ tha iafnæ sin j mællin
 

56.
 

At börnum fathur lösum oc ær baþe til faþur faþær oc mothær {moþær} [faþær]. ællær andri fæthrinis frændær oc möthrinis. alli æm nær. þa wari [þe] nest at wæriæ börn [a] fæthrinis {hafæ} [alf] æra. ær annær man nærmær a möthrini æn a fæthrini. þa ware þæn nærmer wærn. e þo swa mæþ frændæ raþe. at thæn ware withær wærn ær wæriæ wil oc ey hæriæ. ær moþor faþur til. tha ær han nærmer æn faþur broþær. at wæriæ börn. Swa nær sum annar ær andrum. tha ma han ey wara hans wæriande. oc ey sin eghin för æn han ær fæmtan wintær gamal. oc ey för göræ gen konungs ræte oc ærchibiscops. gör han gen andrum bondæ tha skal han böte sum logh æræ.
 

57.
 

Frændær mughu ey taka börn fran moþor þerræ e mæþæn hun wil manlös wæræ. oc sithiæ for börnum sinum. oc ey þerræ eghn v hæigthæ. frændær sculu til se at mothær for hægthær ey eghn börnæ sinnæ. wil mothær börnæ mannas. walde þæn eghn börnæ ær næst hauir wærn. ær annat barn spæt ware þæt mæþ mothær e til thæt ær siu wintær gamalt. oc hin ær gömær barns eghn giuæ {bars} [barns] mothær hwært ar half marc til fostær lön utan swa rikir man se at han wiliæ mer giuæ.
 

58.
 

Hauir man baþe athul kunu börn. oc slökifrith börn. oc wil han giuæ sinum slökifriþu börnum nokat. tha fari han a lanzstingh oc liuse at þe ære hans börn. oc giui þem þæt han wil. iorth sköte han oc bolfæ liuse han fore thinghmannum oc sæli þem þæt j hændær at se liuande. fa þe ey j hændær at han liuande. þa kalli ækki at hanum {döþan} [döþum]. oc æptir faþur döþæn þa fa þe ey annur arf. æn þæt ær han gaf þæm sæ liuandæ. æn æftir syzskini sin takæ þe æm mykit sum athulkunæ börn. um þe fingu hint ær þera faþur gaf þem at se liuande oc ey ællær. þæt ma oc ey dughæ slökæfrithæ börnum til fæthrinis at faþær kallær sic waræ brytiæ þæs. utan til swa mikit sum þe hauæ utan iathurs j hæfþum siinum. oc [ey] ma thingwitni dugha thy at faþur gaf nokat um han saldæ thy ey j hændær. hwat sum faþur ær hældær hel {ær döþær} [ællær siukær] e scal han til thinghs faræ oc liuse fore þinghmannum þæt han wil giuæ sinum slökifrithæ börnum æftir moþær sinæ oc æftir hænnæ börnum. tha taki þe arf fullan oc allan hwat þe æræ hældær þinghliusd ællær ey.
 

59.
 

Aflær man börn j lönd withær þe kunu ey ær hanum gift ællær gulfæst. þa ær þæt ey aþulkonæ börn þo at han far hana siþan mæþ loghum. æn all þe börn siþan {warþær} [warþæ] aflath hun ær gift oc gulfæst. þa æræ þe aþulkonæ börn. þæt barn ær för ær aflat takir oc ey arf æftir sin fathær utan þæt warþær þinghliust. oc faþær giuær thy nokat. æn æftir moþær oc syzskini tha takir þæt arf æmwæl sum annur börn.
 

60.
 

Hauir man slökifrithu börn oc æræ ey þinghliusd tha scal han ey taki arf æftir þæt um þæt dör för æn han. Bötær um þæt dræpit warþær. tha taki han ey oc ey böte fore giærningæ þæs.
 

61.
 

Hauir man börn wiþær huskonu sinæ oc ær ey frælsæ giuit. oc ey þinghliust böte ey mer for þæs giærningæ æn foræ annat annöthoghith hionæ.
 

62.
 

Hauir man slökufrithu börn oc wil han giuæ {thy} [them] alt æftir sic. þa faræ han til þings oc liuse þæt. oc sköte þem. sithan taki þe alt æftir han. hwat þe æræ hældær innan iathurs ællær utan. far han siþan athulkonæ börn. ær han liusde þæt. þa fa þe slökifrithu börn ey mer æn haluan lot wiþær athulkonu börn.
 

63.
 

Sæl faþur nokat j hændær slökefriþu barne utan iaþurs. swa litit sum þæt ær. þa far þæt ey mer æftir faþur döþæn. hauir han ey aþulkonu barn. þa takir {han} [þæt] alt æftir han. hwat fathær ær hældær hel ællær siukær. e scal han sköte oc liusæ ofna þingi þæt han wil giuæ {sinu} [sinum] slökefriþu börnum. ællær wet þæt alzsiki. ey tho at han gör þæt j sottum ofnæ dözs daghi sinum. thaghær slökifriþubarn ær swa þinghliust oc swa withær fæthrini kumit sum nu ær sagth. tha takær þæt fullæn lot {wiþær} [æftir] sin syzskini um þæt scal æruæ {þæt} [þæm]
 

64.
 

Er mangh börn annærs manzs. oc far annær man ens þerræ lot. ællær twigiæ j iorth þærræ uskifti. bæræ swa manghæ lote innan. tha skiftæ scal sum eghandæ æræ oc ey swa marghæ sum þe waræ. at e horo marghæ lote annar man hauir fangit j therræ iortho. tha læggiæs þe alle samman
 

65. Quid iuris si aliquis pro alio Respondere ceperit
 

Swarær man ska fore annan. tha scal han mæþ loghum fæstæ böter fore han ællær logh wil hin siþæn ær han swaræþæ fore ey hanum at lythæ. þa scal hin ær fore han swaraþe. ællær böte ællær haldæ vppe logh þe ær fæst waro æm wæl iærn sum logh. for thy at hwa sum v loghum swarær. han scal {ulgh} [uloghum] vppe haldæ.
 

66. Qualiter uniuersitas quod in loco publico factum fuerit poterit de molliri
 

Bo mæn j by samman oc {kiærær} [kæræ] summe grannæ at annær man hauir husat gatu oc forta þerræ. þa ware {þæn} [þe] wiþær witu. ær allum {wil} [wiliæ] witæ til hændæ. oc siþæn iafnæ þe allæ {husætoftærnæ} [husætoftær] sin j mællin vm allan by þerre ær þem skil yuir. ær annær þæn ær ey wil til reps latæ. oc til ræt skiftis. tha {stænæ} [stæfnæ] grannæ hanum til þingsællær til konungs ællær archibiscops. oc late þær læggia {laghdaghæ} [laghdagh] fore hanum. wil han ey repæ æftir þæn laghdagh. til ær laghþær. þa waræ han sæctær at konungs ræt ællær archibiscops.
 

67. Si uia unius ville impeditur
 

Fæstis wægh j by fore grannum allum þa witi grannæ þem ut mæþ tyltær eth oþolbondæ. oc twigiæ mannæ witni til aþulwæghæ
 

68. Si uia communis impeditur
 

Fæstis wægh fore {fore} hærazmannum oc andri bygd til köpingæs ællær til standæ. ællær til scogs. þa witi hæræzmæn þem wægh. þær þe wiliæ mæþ tyltær eth otholbondæ. oc twigia mannæ witni. the tolf mæn wægh sculu witi. scal til næfnæ a. þinghi ællær fore konungi. ællær archibiscope wiliæ þe ey swæriæ til wæghæ ær til wartha uældæ. þa liggiæ þem þre marc withær at konungs ræte.
 

69.
 

Skil soknæ mæn um kirkiu wægh oc mughu þe ey warþa sate sin j mellin. þa late archibiscop næfnæ til tolf mæn . af kirkiu socnæn. oc late þem wite til wæghæ. þær þe wiliæ. wiliæ þw ey swæriæ. þa liggia þem withær þre marc. at archibiscops ræt. þæn man ær spillær aþulwægh mæþ græft ællær mæþ adrögh ællær han mene mæþ garþe. böte konunge þre marc.
 

70. Qualiter cogendi sunt consortes de silua ad diuisionem faciendam.
 

Bo mæn j by saman oc haui alli almænning sammæn. sogh ællær liung. ællær andræ öþæ marc. oc wiliæ summi yrkiæ. oc bæþræ sinæ iorth. oc sumi wiliæ ey. þa kallæ hinæ yrkiæ wiliæ hinæ andræ til hæræzsþings. ær ey wiliæ yrkiæ. ællær til lanzsþings. oc læggiæ til fæmt at þe kumi alli til {reps} [oc repæ] iorth sin j mællin. wiliæ þe ey til kummæ oc repæ. þa yrki hini ær wiliæ sin lot. oc hini ær ey wiliæ til kummæ oc skiftæ. fa æncti skifti af þæm yrct hauæ.
 

71. Qualiter sopiri debeat controuerisa duarum uillarum uel super terra que ornome uocatur.
 

Skil by withær annur um marcæ skiæl ællær wiþær þorp. þa scal næfnæ tolf mæn. þe ær aldungæ æræ j bygden. oc latæ swæriæ markæ skiæl þær sum þe wiliæ. oc þe þoro fore guþi. Skil oc mæn j by um ornnmmæ. oc {annær} [andræ] iorþ. þa ær þættæ sammæ ræt. oc logh þerræ ær swæriæ sculu. þa ær þætte munhæfthe. biþiæ sic swa guþ hiælpæ. at þe göræ þæt ey fore wild. oc ey fore fæ. utan fore þæt at þe wæntæ þæt ræt markiæ skiæl wæræ. oc swa hauæ þe hört af þerræ forældrum wil annar man sæctæ hinæ ær markiæ skiæl ær til hændæ soræt. sighiæ at han hauir fangit nokat frammer mæþ köpe ællær andræ lund. þa stande þe fore mæþ tyltær eth otholbondæ. fore þy at aldungæ mughu ey annat göræ æn swæriæ þæn wiþær hæfþ ær þæm þykke ræt wæræ þæt ær þerræ munhæfþe fore hinum sculu swæriæ. biþiæ sic swa guþ hiælpæ at hini soro ræt. oc a han fore þy oc ængin annan man. warþær by aldær sæctathær um þæt sammæ þa skulu þe alli höfþe eþæn. ær bo j by sammæn. swa marghæ sum þe æræ. oc ær allæ þerræ eþ sum et munhæfþe ware. siþæn gangi til ællefue mæn oþolböndær oc swæriæ æftir allum hinum. wil annær ey höfþæ eþæn af þem j by bo samman. þa misti han swa mikit sum han a j hinu ær at þem ilzskæs. oc hini hauæ þæt ær þe kallæþu ofnæ. ær annær man j for fallum þæn j þem by bor. þaghær han scal swæriæ. witi twe men hans forfal. oc siþæn han kumbær hem þa swæriæ han þæt sammæ ær hini soro allæ förræ. ær eþæn höfþaþu. oc haui sin lot swa sum þe þerræ. wiliæ aldungæ þe ær til warþæ næfndæ ey swæriæ markæ skiæl. þa liggiæ þæm wiþær þre marc. at kunugs ræte ær ey wiliæ swæriæ.
 

72.
 

Skil {man} [men] um iorþ þe j bole ægho samman þa mughu þe hwær dagh iæfnæ sin j mællin swa at attung kalle a fiarþung. oc fiarþung ofna halft bol. oc halft bol ofnæ helt bol. helt bol ma cumma allan by til reps. swa margh bol sum þe æræ. wil ey firaþung repæ wiþær attung. ællær halft bol wiþær fiarþun ællær bol wiþær halft. ællær by wiþær helt bol. faræ þæn ær kiærær ofnæ hæræzsþing ællær a lanzþing. et oc annat oc stæfnæ þæm þing. ær ey wiliæ repæ. Cumbær han ey gen oc swarær. hanum ræt ær kiærær. böte hanum twa öræ fore hwært þing. oc siþæn stefnæ han hanum þriþiæ þing. gör han ey ræt [a] þriþiæ þing. böte hinum ær kiærær þre marc [oc kunungi þre marc.] fore rætlösæ
 

73. vm bool skil wiþ allan by
 

The men j bole æræ sammæn. mughu æm wæl iæfnæ sin j mellin siþæn saat ær. sum för. oc hin ær annærs hauir saat. misti sæþ {sinum} [sinnæ] {vm} (Æn) swa ær {at} (ey) vm bol skil wiþær allæn by. fore þy at þa scal biþæ til corn ær af skoræt. utan han lagþæ for buþ a. för æn þe saþo. fore þy ægho þe at repæ oc böre fore. oc mistæ sæþ sinnæ. um af þem reps nokæt.
 

74. Horo husætoft ma gen kallæ vtlænde oc vtlænde husætoft
 

Sæl man ut lændæ sit. minnæ ællær meræ. oc hauir han siæluir æftir husæ toft. oc þæt til [þre] akræ en akær j hwær wang. um þre wangæ æræ. ællær twa akræ um twa wangæ æræ. ællær en akær vm en wang ær. oc far annær man siþæng at köpæ þe sammæ husæ toft. mæþ þrem ællær twem ællær enum akri. swa sum wangæ æræ til þa ma han witi alt ut lændæt til husæ toften {æra til} [um ey æra wiþær] giald. fiættæ wiliæ summi men at loghum hauæ. fore þy at for husæ togt scal man leþing innæ oc stuæ reþe. ællær cumbær þæn illæ wiþær ær allæ skyldær scal vppe handæ fore husæ toftenæ oc ey meræ. scal oc ey swa wæræ at man scal witæ ut lænde til husætoft. þa wet rep ikke wætæ. fore þy at scal man {ey} [e] wæræ wiþær logh före sinæ hæfth. oc wet han horo mikit han a yuir attung ællær fiarþung (oc) mælær swa j gen. repæ um þu wilt. swa mikit hauir iæk fangit j þinum lot. oc þæt wil iæk hauæ fore minnæ hæfþ sakæ. þa dughær rep ikke wætæ fore þy at ey taks fran hanum wætæ mæþ repæ. oc scal rep neþær leggiæs þa þykkiæs þe logh unyt wæræ. at man scal fore sinnæ hæfþ saka witæ akær ællær æng fran husæ toft. far man oc alt ut lænde. þa ma han witæ husæ toft til ut lændæs mæþ þæm sammæ loghum. loghen skulu wæræ tyltær eth oþolbondæ.
 

75. Vm hæfth oc rep.
 

Summæ wiliæ þæt at loghum hauæ at hwær scal þæn wiþær wærn wæræ ær þre {halmæ} halmæ hauir ofnæ hauit w ilt oc uspilt. hwat han hauir fangit. akær ællær æng. for þy at. ællær cumbar þæn illæ wiþær ær usall warþær oc fatökær. um han ma ey sæliæ bort. akær ællær æng. sic til hiælpæ. oc bo ofnæ sinni eghne husætoft til döþræ daghæ. mæþ litlu utlændæ. hældræ æn waræ annærs manz landbo. scal man ey mughu þæt göræ. þa þykkiæs han ey waræ fræls yuir sinu eghnæ. oc ey ær rep vnyt fore þæs sakæ. fore þy at þe mæn j by bo sammæn. witæ wæl hwilkin þerræ grannæ atung a. oc hwilkin fiarþung a. ællær {mmer} [mer] ællær minnæ. oc fore þy þaghær repæ scal oc witi þæt grannæ. at repæ scal. man wiþær hin annær oc repæs nokat af hanum. þa mistær han þæs um han mælæ (ey) j gen. för æn repæs. [æn mælær han sua j gen för æn repæs]. repæ um þu wilt. iæk {oc} [ællær] minæ forældræ haui fangit aff þinni iorþo öræs land. ællær meræ. ællær minnæ. þæs wil iæk ey mistæ. fore minnæ hæfþ sakæ. hwat hældær þæt gar til þin mæþ repe ællær ey þa haldær han þæt ællær ey. æn þæt ær mæst raþ. at [mæn] wirþæ mer guþ. oc sannandæ. æn nokær annær mun. oc af hændæ sic ey guþ fore iorþ.
 

76. Quid iuris sit si aliquis promissionem super terre uendicione noluerit ad implere.
 

Fæstær man andrum iorth at köpæ oc wil ey haldæ wiþær. han böte hanum siax ore. ællær siatæ manz eþ. mælær han til köps oc wil ey haldæ böte twa öræ. ællær þriþia manz eþ.
 

77. Quid iuris sit si aliquis noluerit a uendicione resilere.
 

Thattæ wiliæ summi at loghum {hahauæ} (hauæ) um annær man sæl iorþ sinæ bort. oc skötær oc wil siþæn dyliæ. at han salde ey. oc ey sköttæ han. þa ma hin ær fic aldrigh waræ wiþær wærn. för æn han hauir fangit laghæ hæfth ofna iorþena þæt æræ þre halmæ ey þo at han hauir skötæ witni til. Jlskær annær man æn hin ær [saldæ]. þa scal e hin ær saldæ. wæriæ hanum til handæ. til han far laghæ hæfþ ofna iorþena. Gitar han ey wart hanum til hændæ. för æn han far laghæ hæfþ ofnæ. böte hanum þre marc. siþan han far laghæ hæfþ ofna iorþenæ. þa wæri han siæluær fore hwærium {þæn} [þæm] ær ofna callær mæþ tyltær eþ oþolbondæ. oc twigia mannæ witni. oc siþæn han far laghæ hæfþ ofnæ. þa þarf hin ær saldæ ey wæræ j ooghum mæþ hanum. fore {utan þe wiliæ} [þy at han ma wiliæ]. brystæ hanum fore nokat {ær swariæ sculæ} [swik]. æn kan swa warþæ. at iorþæn gar hanum af handæ æftir laghæ hæfþ. fore þy at þæn mate wranglikæ hauæ fangit ær hanum saldæ. oc han wil ey mæþ mene wæriæ hanæ. oc ey andræ mæþ hanum. þa ma han kallæ ofna hin ær salde. oc takæ af hanum sit wærþ atær. ællær logh. fore þy at iorþ scal iorþ wærthæ. ællær men fore swæriæ. þæt scal swa undærstandæ. at siþæn hin far laghæ hæfþ ofnæ. oc gar hanum af hændæ. siþan scal hin ær hanum saldæ. ællær atær giældæ. ællær logh fore swæriæ. at han salde ey.
 

78.
 

Thæt hauæ scanungæ oc stundum at loghum hauæt. at swa brat sum sköt warþær. oc sköte sammæn lukit. þa skuldi man þaghær waræ wiþær wærn. hwa sum at hanum ilzskæþæ.
 

79.
 

Thæt wiliæ nu summi men at loghum hauæ. at um man skötær andrum iorth. oc cumbær hin wiþ sinæ rætæ hæfþ swa scam sum hun ær. ællær warþær. þo at ey se mer æn en dagh ællær twe. oc þo swa at ey se rans hæfþ ofnæ. þa ær þæn wiþær logh ær fic. um hin ilzskær ær salde. Cumbær han ey sinæ hæfþ [ofna]. oc dyl hin ær salde at han salde aldrigh. dyli mæþ tyltær eþ oþolbondæ oc haui iorth sinæ. Jlzskær annær man æn hin ær salde þa cumbær þæn ey wiþær wærn ær köptæ. för æn han hauir haft þre halmæ. wilt oc vspilt þaghær han hauir hauæt swa laghæ hæfþ ofna oc Jlzkæs siþæn at hanum. þa standæ han foræ mæþ tolf oþolbondum oc twigiæ mannæ witni. þeræ a sköte hioldo. biþiæ sic swa guþ hiælpæ. at han fic þæt af rætum æghande oc han hauir hauæt laghæ hæfþ ofnæ. oc a han fore þy oc ængin man annan. gitær ey swa wart. löse hin ær ilzkær oc mæþ tolf oþolbondum. Skil thæm vm hæfþ. þa scal næfnæ tolf mæn j hæraþe. oc late þæm swæriæ þæn wiþær hæfþ ær þe wiliæ. swa scal oc göræ hwær staþ ær mæn skil vm hæfþ.
 

80.
 

Sæl man andrum iorþ oc gitær ey hemlat. böte hanum þre marc. gitær han hemlat oc wil ey. oc sighær swa j gen. at han wil ey mistæ sinnæ iorþ. num hældær böte þre marc. aghæ aldrigh wal til þæs num han haldæ köpæ sinu
 

81. Quid iuris sit si duorum uterque eandem terram ab eodem comparauerint.
 

Sæl man twem mannum iorþ haui þæn ær han wil hemblæ. utan hin annir hauir cumit sinæ hæfþ ofna. þa waræ han wiþær {hæfþ} wærn um þæt ær ey rans hæfþ. æn mæþ rætæ ma han e hemblæ hwæm sum han wil. til han hauir andrum þerræ hemblat. ofna þingi. ællær fore konungi. ællær fore archibiscopbe. þo at han hauir andrum þerræ hemblat ofna gatu stæfnæ þæm sæli han tyltær eþ. sæ kallær för waræ hemblat.
 

82. Qualiter quis possit uel debeat terram suam ab alio possessam reuocare.
 

Jlzskær man iorþ at andrum. oc ma ey hemæ fa ræt af hanum stefni hanum þing. oc þingmæn læggiæ hanum laghstefnu at hin wæri iorþ fore hanum. ællær þæn lösæ ofna callær. swa sum logh ær. Sitær han quær oc wil ey söghiæ þing. böte hanum twa öræ. siþæn stefnæ han hanum annat þing. oc þingmæn mælæ þæt sammæ. ær þe mæltu ofna förstæ þingi um hans mal. gör han ey ræt ogna andru þingi böte oc hanum twa oræ. Siþan stefni han hanum þriþia þing. Cumbær han ey þa. böte oc hanum twa öræ. oc konungi þre marc. oc siþæn læggiæ þingmæn {hanum} laghstefnu fore hin ær kiærær. at han faræ til iorþæn mæþ tolf oþolbondum. oc {swa} [swæri] at handtaki at han ær rættær æghande. at þe iorþo ær han kiænnær sæ. oc siþæn faræ han atær a þing. oc þingmæn döme han wiþær iorþæ wærn. {swa} swa sum logh æræ. wil han æn þa kommæ oc mælæ j gen ofna fiarþæ þingi at hanum war ey laghleghæ stæfnt. for þy at han war j laghæ forfal ofna fiati fæ sins. ællær j sikdomæ ællær utan lanz til hælæghdome. Mælær han swa j gen. hauæ til þæs twiggiæ mannæ witni oc tyltær eþ. oc waræ þy warþær. oc hin callæ atær ofnæ iorþenæ sum för ær mælt.
 

83. Qualiter defendere debeat terram que non sit in scotacione perpetuo facta.
 

Sætar man sinæ iorþ at wæthium oc skötær at wæþ skötning. oc sighær hin siþæn ær iorþæn hauir j sinum hæfþum at hun ær wærulzsköt. þa ær hn wiþær witni at wærulzsköt [ær]. witi {þæn} [þæt] mæþ tyltær eþ oþolbondæ. oc twigia mannæ witni. wil hin dyliæ at ey war wæþ sköt hældær æn wærælzsköt hin ær e wiþær wærn latæn. j sinum hæfþum hauir. mæþ þem sammæ loghum sum saghat ær.
 

84. de homicidio et homicidii emendacione.
 

Faldær annær man j mandrap. taki aldrigh ættæ bot af sinum frændum. för æn han hauir böt en sal af sinu eghno. Siþan han hauir böt en sal af sinu eghno. þa sancki han samman fæþrinis frændær sinæ. oc ætlæ wiþær þem. hwar hwær þerræ scal böte mæþ hanum. oc siþæn frændær hauæ alt þæt samæn cumit. þa sæli þe ey en pænning þæm j hændær ær mannæn drap. för æn þæn sammæ dægh. oc þe sammæ stund ær han scal bötæ. þaghær bötær æræ j hændær saldæ. þa taki þe tryghd. æftir þæt fæþrinis frændær hauæ swa giort. þa göræ möþrinis frændær sammæ lund. þættæ hauir konung for þy swa skipæt. at hin ær man hauir dræpit sculi ey ættæ bötær taki af frændum sinum oc for hæghþæ. oc frændær nöþæs atær til at bötæ annat sinnæ mæþ hanum. ær annær kunnær man. ær ey wil böte mæþ hanum ær dræpit hauær man. þa ma ey hin ær man drap. nöþæ han til at bötæ mæþ sic. ey mæþ nam oc ey andræ lund. utan frændær sculu han nöþæ til mæþ konungs rætæ um þe gitæ ey ællær. Gör hin þær nokat j gen ær mannæn drap. swa at han nærmær frændæ sin. oc cumbær han bort mæþ nam þa bötæ han cununge þre marc foræ ran ær han giorþæ. oc þre marc hinum ær han næmdæ. wil han þiuftæs til at næmæ. oc warþær takin wiþær þa föræ han til þings. oc hænge vp sum annær {þiufær} [þiuf]. Cumbær han vort mæþ name. oc wil han hin sæctæ ær fæ atte. skiæræ sic þær fore sum for annær þiufnæþ. Jnnan hwærskyns sac ær man cumbær utan j. mandraps mal þa æræ frændær ey skyldæ at böte mæþ hanum.
 

85. Quod non solum homicida sed eciam qui comites extiterant multentur pecunia.
 

Uarþær man sæctæþær fore þæt at han war j færþ oc j fylghæ mæþ hinum ær mandrap. hwat han ær hældær kundær man ællr ukundær man. wæri sic mæþ tyltær eþ. brystær hanum logh ællr han gar wiþær. böte kununge þre marc oc frændum þre marc. Warþær man sæctaþær at han förþæ sar a. hin dræpin war. oc ær twigiæ mannæ witni til þæs. skiæræ sic mæþ iarne. oc ær ey witni til þa skiæræ sic mæþ þrem tyltum. gar han wiþær oc ær han skyldær fore. böte konunge þre marc. oc hinum ær sac sökær ni marc.
 

86. Si aliquis aliquem in domo occiderit propria uel in campo uel in agro ubi sibi quietis hospicium elegerit
 

Far annær man mæþ wreþe. oc takær annar man j husæ {sinæ} [sinu]. ællr ofna akrum {simum} [sinum] sum han ær. ællær nokær annar staþ a marco þær sum han hauir saat sit spiut. ællær sin skiold ællr saþul sin laghat. oc swa takit {sit} [sic] hærbærghæ. þa fore þy at þæse mal æræ al til ens rættæ mælt æftir loghum um þa warþær man dræpin annæn þærræ stathæ. þa böte hin ær höfþing war j þe færþ fullæ man bötær. oc fore hærwirki böte han af sinu eghno konungi fiuritiughu marc. [oc frændum fyritiughu marc.] oc hwær hin j fylghi war mæþ. böte kuningi þre marc. oc frændum þre marc.
 

87. Si aliquis domum cuipiam uiolenter fregerit
 

Brytær man vp dör annærs manz oc hauir han fæm laxmæn mæþ fæm {fulk} (full) wapnum. oc takær han þær nokat bort mæþ iarne. warþær han uskiær at iarne. ællr han gar wiþær. þa böte han konungi fyritiughu marc. oc hinum ær sac sökær fyritiughu marc.
 

88. Si liber homo liberum hominem ledat
 

Gitær annær man sannæt andrum a hændær mæþ twigia manna witnæ. at han fic sar af hanum þa wæri han sic mæþ iarne. ær sac gifs. ær ey witni til. þa wæri han sic fore {waþa} [waþwa] sar. mæþ tyltær eþ. oc fore hulsar ær warþær. ællr j öfræ {holde} [hole]. ællr j næþræ. ællr j hofþe swa at hiærnæ ma se. þa stande han fore mæþ twæm tyltum. gitær han ey drughit logh þa böte han hanum ær sar fic fore {hwært} [waþwa] sar þre marc. oc fore hulsar siæc marc. oc konungi þre marc hwat sum hældær ær.
 

89.
 

Dræpir man annar man ofnæ bötær böttæ. faræ friþlös oc fa aldrigh friþ. oc konung taki alt þæt han a utan hans iorþ. fiæn timæ konung ær innan lanz scal hwær man hauæ friþ. æn warþær man dræpin þæn timæ ær konung ær inlændæs. þa {læggiæ} [liggi] wiþær hans friþ ær drap oc fa aldrigh atær. {för æn} [utæn] han lösær han sum kunung wil oc hins dræpnæ {frændr} (frændær) wiliæ
 

90.
 

{Kiærær} (Særær) man annan man mæþæn konung ær innan lanz. böte foræ sar sum logh æræ. oc konungi fyritiughu marc oc hinum ær sar fic firitiughu marc fore friþ brut.
 

91.
 

Hændær man mandrap böte en sal af sinu eghno aldræ först. oc siþan sancki han sammæn fæþrinis frændær sinæ. oc þe ætlæ [horo] marghe þe æræ ær en sal sculu böte. oc hwat til hwærs þerræ lot cumbær at bötæ. broþær böte mæst. oc broþær sun halw minnæ. oc swa sum byrþin gar e. fiarmer. swa warþæ bötær (ee. haluo) [halw] minnæ. {oc} e til örtugh man warþær. siþæn ma ey minnæ warþæ. þaghær fæþrinis frændær hauæ swa giort. þa göræ möþrinis frændær samæ lund. ær broþær til. þa bötæ han halft mæþ möþrinis frændum. swa oc þæn frændæ ær bæggiæ wagha a kyni wiþær hin ær man drap. bötæ haluæ bötær hwær sum saghat ær. oc [half broþær bötæ alt] þæn wagh han ær wiþ cummin. æn at ættæ bot scal man ey længær faræ æn man ær atær böttær. ey scal oc ættæ bot kræuiæ fore þæt barn siþæn warþær föt ær man war dræpin.
 

92.
 

Mistær man næsæ {sinu} [sina]. þa taki han fullæ bötær. swa oc fore tungu swa oc fore bæthe öghon. oc fore baþæ hændær oc fore baþe fötær. Mistær man {oc} [et] öghæ ællær enæ hand. ællr en fot. þa taki han haluæ mannæ bötær Mistær man anbuþæ sinnæ j brokom sinum niþri. taki fullæ manbötær. [mistær han ens þeræ þa taki haluæ man bötær.] æn þo ær oc et af þem. ær til fullæ mannæ bötær gar um han mistær þæs.
 

93.
 

Uarþær annær lim lytær af manni. swa at han ma ækki af nyttæ. böte hin ær lyte wete halw minnæ þær fore æn af ware mæþ allu.
 

94.
 

Fore ena hand scal man böte halua man bötær. oc fore þumul fingær halw minnæ. o fore þæn fingær þær ær næst halw minnæ. æn fore þumul finær oc siþæn fore andræ fingræ hwat meræ warþær sar ællær lytæ tha bötæs e þæt ær mer warþær. swa ær oc um öræ manz oc tær manz oc allæ þe limmær man ma hyliæ mæþ hare sinu. ællr mæþ clæþum sinum. þa scal e bötæ hwat meræ warþær sar {ær} [ællær] lyte. lyte scal man böte æftær goþræ manna a syn. swa sum þe mætæ bötær til.
 

95.
 

Fore hulsar scal bötæ siæx marc swa goþæ sum twa marc sylfs. ællær twigiæ tyltær eþ. fore {waþæ} [waþwæ] sar scal bötæ þre marc swa goþæ sum enæ marc sylfs. ællær tyltær eþ. fore stangæ hog ællær bardaghæ siæx {mar} [marc] swa goþæ sum twa marc sylfs ællær twigiæ tyltær eþ. at ulytum manni. hwat skene sum han far. þa {bötæ} [bötæs] ey mer fore æn fæm marc sylfs. fæm sar bötæs manne. oc ey fleræ þo at han far fæmtæn. warþæ oc flere holsar aldrigh bötæs mer at manni ulytum. æn fæm marc silfs.
 

96.
 

Uarþær man dræpin. oc ægho mæn alt {um} [æm] nær kynni wiþær hin dræpnæ. oc hin ær drap. bötæ mæþ hin ær drap. oc taki mæþ annar wagh swa mikit sum þe böte. ællr þe iafnæ swa sin j mællin. at þen sal læggiæs niþær ær þe sculu bötæ. ægho þe nærmær wiþær þæn dræpnæ. þa sculu þe [ey] böte mæþ þæn ær drap. æftir [bötær] fæstæ. þa scal hin ær drap rymæ wægh oc kirkiu. oc alla samfyndær. e til böt warþær oc trygd warþær takin.
 

97.
 

Fore stens hog oc bens hog oc næuæ hog. oc hargrip oc iorþæ scuf. scal bötæ þre marc. swa goþæ sum en marc silfs ællær tyltær eþ. warþær annær man haldin swa at (han) mughu ey misgöræ andrum manni. oc kiærær hin ær fore warþ bötæ hanum þre marc. ællær stande fore mæþ tyltær eþe.
 

98. Si arbor succissa quempiam occiderit similiter quid iuris sit siquis inputeum communem lapsus fuerit.
 

Höggiæ mæn træ sammæn oc faldær ofna annan þerræ swa at han dör af. þa bötæ þe ær mæþ hanum hioggo frændum hans þre marc. Dör man j brunnæ annærs manz. þæn ær han a ensamæn þa böte þæn ær brunnæn attæ. oc grauæ lot frændum hins döþæ þre marc. Druknær man j almænnings brunni. þæn ær alli grannæ ægho. þo at en groue þa bötæs ey hin döþæ atær.
 

99.
 

Dör man j lergrauum ællær ræfgrawm bötæ oc hin þre marc. ær graue lot. æn þo sighær konung at fore þæskyns mal ællær grauæ scal man ey böte.
 

100.
 

Fore allæn handlösæn waþæ. scal man ællr bötæ þre marc ællær sæliæ tyltær eþ. baþæ fore horn oc fore hof oc fore hunzs tan. oc allæn handlösæn waþæ. oc fore þæs kyns waþa scal ey bötæ konungs ræt. oc ey archebiscops. utan hinum scal bötæ ær scathæn fik.
 

101.
 

Föþær man wild diur ællær wildæ fughlæ. hwærs kyns sum þe æræ. warþe þem oc þerræ {giærningæ} [giærningum] æn far man sar af þem bötæ hin ær þem a swa saræ bot sum han giorþæ þæt siæluær. Dræpæ þe man. bötæ oc þæn ær þæm a fullæ manbötær. swa sum han hafþi sialuær dræpit man. warþæ þe lös oc dræpær þeem aanar man. bötæ ey foræ þem hældær æn fore wild diur. warþæ þe j bandum dræpin. þa bötæ hin ær þem [drap] þokkæ bötær oc ey meræ.
 

102.
 

Föþær man biorn ællr ulf ællær annær diur ællær fughlæ. þe ær af grymmæ naturæ æræ. oc dræpæ þe man. bötæ han ær þem a ni marc. særæ þe man bötæ þre marc. Föþær man þe diur ær (af) bliþæ naturæ æræ. swa sum hiort ællær hök oc dræpæ þe man. bötæ hin ær þæm a þre marc. særæ þe man bötæ oc þre marc.
 

103.
 

Far man sar af {annæn} [annærs] fæ hwat þæt ær hældær hors {ær} [ællær] nöt. ællær hund ællær hwat þæt ær. giui fore frælsæn man lægisgift. oc ey meræ. foræ annöþogh man bæþæ daghswærkis spial. oc lækis gift. far man lytæ af þem þa bötæs lytæ oc gifs lækis gift æn ey scal mer giuæ æn þre marc at lytis botum {þem} [fore þe lyti] ær slict fæ {göræ} [gör]. warþa minni lyte. þa bötæs þe æftir goþæ mannæ a syn.
 

104.
 

Uapnum sinum scal man warþa. warþa mans wapn mæþ rane af hanum takin oc far man sar mæþ þem. þa ma hin ær wapnin attæ sæctæ hin ær wapn af hanum tok oc take foræ þæt þrigiæ marcæ bot ællær tyltær eþ. wil hin ær sar fic sæcte hin ær wapn af hanum tok oc take foræ þæt þrigiæ marcæ bot ællær tyltær eþ. wil hin ær sar fic sæcte hin ær wapn atte at han læþæ wapn sin til þæs. dyli hin ær wapn atte at han læþæ ey til þæs mæþ tyltir eþe ællær bötæ þre marc. Lær man wapn sin. oc warþær man dræpin. bötæ þre marc. ællær dyli mæþ tyltir eþ.
 

105.
 

Fore waþa sar scal ey bötæ konungs ræt oc ey archebiscops ræt. æn hinum scal bötæ ær sar fic. Sighær siþan konungs umbuzman at þæt sar war mæþ wiliæ giort. oc mæþ ængin waþæ. þa scal þæn ær sar wetæ först swæriæ at han giorþæ þæt mæþ waþæ oc ey mæþ wilia. þær næst scal þæn til gangæ ær sar fic. oc swæriæ at þæt sammæ ær sat ær hin sor. oc siþan gange til ti mæn lotæ wætte oc swæriæ æftir þem bathom. þæt ær þæt enæ mal ær næfnd cumbær fore konungs ræt.
 

106.
 

At þriþiæ sal ma hin ær man bötær atær. witæ j graf mæþ þem dræpnæ. þre marc [mæþ] tyltir eþe fore sar. ællær siæx marc fore stange hog mæþ twem tyltum.
 

107.
 

Fore walrof scal sæliæ tyltær eth. ællær bötæ ut þæt takit ær oc til þre marc.
 

108.
 

Far man sar ællær bardaghæ ællr af hog aldrigh ma raþæ sac giuæs. at manne liuande. æn at manne flotum um raþæ sac gifs. böte hin ær sac ær giuin ni marc um han ær sandær fore. ællr han dyli mæþ þrem tyltum um han ær uskyldær.
 

109.
 

{Sætær} [Raþær] man bast oc band ofna annæn man. böte hanum þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eþ. raþær man uskylt heþwarþæ ma innan annars manz {eþ} [eghn]. bötæ þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eþ. ey scal man fore flere mal swaræ raþæ sac. ey fore fæ stolæt hældær æn fore andræ sac.
 

110. de iuramento caucionis et equalitatis.
 

Thaghær man hauir böt atær man. þa scal för hins dræpnæ arwm iafnaþæ eþ mæþ tolf næfndom mannum j kyni sinu. oc ey sculu þe swæria at hælaghdome. utan at bok. oc biþiæ sæ swa guþ hialpæ. oc [þe] bok ær han bar foræ han at mæþ thy at kynni mæn oc bægiæ þerræ wini giorþæ þem swa sattæ þa wildæ han slikæ sammæ bötær take af þem um þe hafþæ {þæt} [swa] giort wiþær han sum han giorþæ wiþær þem.
 

111.
 

Uetær man andrum sar ællær bardaghæ. þa scal han endammæn swæriæ iafnæþæ eþ mæþ þy samma munhæfþe ær fore mandrap ær saghæt. æn tryghdær eþ scal ey före at manne udræpnum.
 

112.
 

Uarþær manz þræl dræpin. þa scal ey iafnaþæ eþ före fore hanum. hældær æn fore annat fæ manz um þæt ware dræpit
 

113.
 

Far man sar gönum lar ællær læg ællær arm (swa at þæt hawi twa munna. þa scal þær fore böta siax marc swa sum fore hulsar. warþær man hoggin) at eno hogge swa at han far sar j allæ fingræ sinæ. bötæ hin ær sar wette fullæ sarbötær. fore hwær fingær. swa oc [um] han weter annar staþ fleræ sar at eno hugge. böte e al þe sar man far
 

114.
 

Ueter man andrum þær sar ær ben taks af. bötæ sar sum logh æræ oc öræ pænningæ fore hwært ben þær af taks e til fæm ben warþæ af takin.
 

115.
 

Thaghær man hauir man dræpit þa sculu andræ mæn faræ mæþ hanum til lanzþings. oc biþiæ hanum friþ a. þingi. oc han biuþe bötær fore giærningæ sinæ. ær han ey bolfastær ær man hauir dræpit. þa sculu þe men warþæ hanum til botæ ær hanum til þings fuldæ. þaghar {frælsæn} [fræls] man takær wiþær bana sac ofna lanz þingi. þa ma ey siþan andrum manne giuæ bana sac. utan fylghis (sac) ællær saræ sac ællr raþæ sac.
 

116.
 

Gifs manni bani sac um annan man. oc dyl han fore sialuan sic oc gar han wiþær fore sin þræl at han wetæ hanum banæ sar hinum dræpnæ sæliæ thrigia tyltær eþ fore sic sialuan. oc bötæ fore þræl sin sum logh æræ.
 

117.
 

Sighær man at æftir star af botum þre marc. dyli hin ær sac ær giuin mæþ tyltir eþ. sighær han siax marc dyli mæþ twem tyltum. siþæn warþæ ey loghæn höghre. þa at fyritiughu marc star æftir. swa ær logh um all giald annur.
 

118.
 

Varþær man dræpin oc lönæs þæn ær drap. swa at ængin man gar wiþær. þa standæ næstæ aruæ offna þrim lanz þingum. oc spöræ æftir sannum banæ frændæ sins. gar ængin man wiþær þa gange {han} (ban) æftir. siþæn stande næste aruæ. ofna twem lanzþingum oc giui þem banæ sac ær han wil um frændæ sin döþæn. oc tu förstæ þing scal han ey lata stæfnæ [þem ær han wil sac giua um frændæ sins döþæ. þriþia þing scal han lata stæfnæ]. oc hauæ þær þing witni sit oc twigiæ mannæ witni til þæs at han ær sandær {at þæs} [bani at þem] dræpnæ. oc twigia mannæ witni at þæt ær þriþiæ thing. swa at han scal hauæ þær siax mannæ witni til. twigia mannæ witni til at hanum {war stæfnt þing} [ær þæt þing stæfnt]. (oc twigia mannæ witni at þæt ær þriþia þing) oc twigia mannæ wittni til þæs at han ær sandær banæ at þem dræpnæ. Cumbær hin sæcti til þriþdæ þings. oc mælær j gen. skære sic mæþ scuz iarne. oc hin ær sac söghær wete hanum ey asswaru eþ. Swarær han ey a þriþia þinge. þa sokær {han} [hin] {frþ} (friþ) hans. Wil hin sæcti æn standæ a fiarþa þingi oc mælæ j gen. skiæræ sic mæþ tyltær eþ. um hin ær sac sökær hauir ey witni til þæs at han ær förræ sottær ofna þrim þingum. hauir (han) twigia manna witni. þa bæri hin sæcti scuz iarn. warþær han uskiær at þy iarne. þa ware han {uskyldær} [skyldær] at þe sac. warþær han skiær at þy iarne þa bære han annat scuziarn fore sac. oc hin. ær sac sökiær fulli hanum ey mer a hændær swa scal sökiæ ni mannum a hændær. æn warþær ængin vskiær innan þem ni mannum. þa ma han þæn tindæ til scra cummæ. oc swa [scal] han þæn tindæ ofna þingum sökiæ. sum hini ni men förræ. þa han scal a scra gangæ. þa scal hin ær sac sökiær særiæ hanum a hændær mæþ tolf mannum at han ær sandær bane at þem dræpne oc þe göræ þæt ey fore fæ oc fore wild. ællær awnd. utan fore þæt at han ær sandær bane at þem dræpnæ. oc þe witæ þær hwær þæn ær swæriæ scal. j þem tolf scal ey minni eghn hauæ æn til siæx marc fore þy at um han warþær skiær a skra. þa scal hwær þeræ bötæ hanum þre marc. oc archibiscope þre marc.
 

119. Si alicuius seruus interficitur.
 

Uarþær manz þræl dræpin. bötæ hin atær ær han drap mæþ þre marc oc a tylter eþ at han war ey bæþræ. ællær late til swa mikit sum han wil. oc {ey} [e] tyltær eþ ofna. warþær þræls hand af hoggin. bötæ hin ær af hiog half andræ marc. oc tyltær eþ at han giorþe ey meræ skaþæ at þy af hogge. ællær late til swa sum för ær mælt. warþæ bathæ hændær af hoggnæ. bötæ þæn ær þæt giorþæ þre marc oc swa til ællær logh ællær fæ sum för (ær) mælt. warþær þræl barþær ællær han far sar. galdæ hin ær giorþæ daghswærkis spial. oc giui lækis gift. oc bötæ bondanum twa öræ. fore þokkæ hwat sum fræls man gör wiþær bondans hinæ annöþoct. swa at bardaghæ ær ællær sar. oc ey lytæ. giui lækis gift oc gialdæ daghswærkis spial. oc twa öræ bondanum fore þokkæ warþær lyti. bötæ þem æftir goþræ mannæ asyn oc ey mughu lyti höghree warþæ æn til þrigia marca hwilkin þe warþæ.
 

120. de homicidio quod serws uel mutilacione.
 

Dræpar þræl frælsan man ware hins wald ær þræl a. hwat han wil hældær latæ ut sin þræl hins dræpna frændom j hændær oc til siax marc ællær haui sin þræl oc bötæ ni marc.
 

121.
 

Hamblær þræl frælsan man ællær særær aldrigh ma han mer fore göræ (æn þre marc) at manni udræpnum. bæriær þræl frælsan man böte oc bondæn þre marc ællær dyli mæþ tyltær eþ.
 

122.
 

Alt þæt ær fræls man bötær mæþ fyritiughu marc fore sine eghnæ giærninggæ. þæt scal bötæ mæþ ni marc fore sins þræls giærninggæ. ællær han late ut þræl oc til siax marc. æn konung wil þæt at loghum hauæ at þræl ma aldrigh fore göræ mer æn þre marc at manne udöþum.
 

123. Qualiter libertas {debet} (debeat) dari seruo et quam satisfactionem prestari debeat si liberum occiderit uel que pro eo.
 

Giuer man annöþoghæ hionæ frælsæ ællær þæt lösær sic til frælsis. fare þæn ær frælsi giuir ællær hin ær lösæ latær. ællær næstæ aruæ til þings oc af sighis hanum. oc annær man scal han taki j æt mæþ sæ. oc warþæ hans giærningum. bötæ foræ han haluæ mannæ bötær um han dræpir man. oc swa takæ fore han mæþ andrum hans aruum. um han warþær dræpin. swa alt þæt han gör. ællær annær man gör wiþær han. bötæs e minni æn han frælsboræn waræ. wil ængin man taki han j æt mæþ sæ. oc gör han nokat siþæn til brutæ. bötæ han sialuær fore sic lindæ bot. förstæ ar oc annat oc þriþiæ. ællr han fly oc hættæ fore sic sialuum.
 

124.
 

Uarþær frælsgiui dræpin. oc mælær annær man æftir hanum. witi mæþ tyltær eþ. oc twigia manna witni. at han tok han j æt {mæþ} mæþ sæ. ællær at han ær næste nithi warþær han sæctæþær at han tok han j æt mæþ sæ. oc dyl han dyli mæþ tyltær eþ. þæn ær han hauir takit j æt mæþ sæ. scal bötæ fore hans giærningum þriþiung af allum botum. oc twa lotær hans frændær. ællær han sialuær bötæ mæþ lindæ bot swa scal oc han takæ af allum botum ær fore han warþæ böttæ.
 

125.
 

Cumbær frælsboren man innan annöþoghan dom. mæþ þy at han warþær hærtakin oc siþæn saldær oc warþær han dræpin. þa ægho hans frændær oc næstæ niþiæ at takæ fullæ man bötær fore han. oc giuæ {bodanum} [bondanum] þær han attæ swa mikit af þæm botum sum hanum costæþæ þæn dræpnæ þaghær han köptæ han.
 

126. Qualiter homo liber serws fieri potest
 

Stial man oc warþær giuin konungs umbuzmanni. þa a han at warþæ þræl j konungs garþe til han lösæs þæþan. ællær hanum gifs frælsi. æn ey ma han mæþ loghum skiliæs þæþæn j annars manz wald waþær atær fræls oc siþæn dræpin. þa bötæs han atær mæþ fullum manbotum. æn warþær han dræpin j konungs garþe. oc j {annöþoghan} [annöþoghum] dome. þa bötæs han atær sum konung wil. fore þy at frændær mughu ey mælæ æftir hanum. fore þy at han stal sic andrum manni j wald.
 

127. Qualiter aliquis seruo consanguineo suo libertatem possit optinere.
 

Uil annær man kallæ manz hionæ frændæ sin. ællær frænkunu sinæ. oc swa til frælsis cumma. witi þæt mæþ tyltær eþ oc twigia mannæ winti. oc lösæ han hin mæþ bondans wilia sum han ma at kumma. oc ey andræ lund.
 

128. Qui petit aliquem in libertatem aliqualiter liberum probare debet.
 

Callær man manz hionæ frælst wæræ. witi þæt mæþ tyltær eþ oc twigiæ mannæ witnæ. at þæt cum aldrigh innan {annöþoghon} [annöþoghan] dom fore sinæ {egeghnæ} (eghnæ) giærninge. oc þæt gange bort [frælst] fore ængin pænning. ær þæt kunæ oc far hun börn þe stund hun ær j annöþoghom dome gange bort mæþ allum sinum börnum frælsum.
 

129. Quantum pretium conseui debeat qui seruum fugitiuum domino suo reddat.
 

Takær man hiona annars ofna löpstighum löse hin ær a innan lanz foræ twa öræ. utan wazbaræ oc utan lanz oc utan konungs riki fore half marc. Far man æftir hionæ sit oc hittir þæt. taki þæt bort sac löst hwar sum han hittir þæt. æm wæl j kunungs garþe oc archibiscops sum j annars bondæ. Ransac scal ængin man syniæ andrum þær sum han wil ransakæ æftir hionæ sinu.
 

130.
 

Alt þæt fæ annöþoght hionæ aflær j bondans hæfþum þæt a bondæn at göræ af hwat han wil þaghær han giuær hionæ sinu frælsæ. ællær þæt löser sic til frælsis.
 

131. de furto.
 

Uarþær manz fæ stolet ællær costær hans. oc far han þaghær æftir oc far takit hin mæþ ær stal. sæte a band oc bindæ. oc före han til þings oc göræ þæt af hanum ær þing men wiliæ. oc þe dömæ til. æn far han ey takit þiuf mæþ coste sinum. oc kiænnir han siþan jnnan annars manz hæfþum. þa ma han ey takæ man. num tak fore cost sin. oc fari æftir {sum} sum logh æræ.
 

132.
 

Hittir man annan man a wægh mæþ heste sinum. ællær andrum coste sinum tak före at hanum til förste by. oc han fa þær tak fore sic ma han ey þær fa tak for sic. fare mæþ hanum til annær by. far han ey fa tak for sic. fare mæþ hanum til þriþiæ by. far han ey þær tak fore sic. þa ma han ey længær draghæ hin ær costæn a mæþ hægumæ sinum Siþæn föræ hin ær costæn a hin ær han tok mæþ coste sinum hem til sin eyn oc lægge fore hanum iarn oc fiatur. oc late han læggiæ sialuir ofna sic. wil han ey siæluir ofna sic. læggiæ. þa lægge bondan ofna han oc waræ saclös. bæþe fore konungs ræte oc archibiscops. oc fore hinum ær han laghþæ iarn a.
 

133.
 

Band oc stok ma man ey föræ ofna annær man æn þæn ær man takær mæþ costæ sinum. oc wil (til) things föræ. oc mæþ fara sum þing men dömæ til.
 

134. Tac scal man fa foræ sic hwar sum han ma hældær hem til sins eghins hus ællær til þings. Ma han ey fa tak fore sic. þa föræ bondæn han til hæræzþings mæþ coste sinum u bundin. oc þo j fiatre oc j iarne Ma bonden ey fa ræt a hæræzsþingi. þa næfne hin ær mæþ costæn takin ær. köpæ sin ællær hembyghd sinæ. oc hin ær costæn a fare þit um han wil. æn wil han ey þit faræ. þæn ær takit hauir hin mæþ coste sinum. þa wisi han þighat andæ men oc late lete um swa ær. at hin takne hauir þær hembyghd. ællr köpæ {sinæ} [sin]. æræ þær noghre þe mæn ær han wiliæ röctæ þa cummi þe oc lösæ han Far bondæn {ængæ} [ængin] þæsæ staþæ ræt af þæn tackne. þa föræ han til lanzþings oc göræ þæt af hanum ær landæ dömæ.
 

135. Si scrutineum negatum fuerit
 

Tapær man cost sin oc far æftir oc beþæs ransac hema at annars manz. oc syns hanum. tha kalle han til twa grannæ ællr þre. oc late þem höræ at hanum syns ransac oc annær ræt. oc fare siþan til {þins} (þings) mæþ þingwitni sinu Netær {han} [hin] at han syndi hanum ey ransak stande fore mæþ tyltær eþe. brystæ hanum (logh). böte konungi þre marc oc bondanum þre marc fore þæt at han syndi hanum ransac. siþæn waræ {bondan} (bondans) wald horo mikit han wil hanum kænnæ oc foræ giuæ
 

136. Quid iuris sit si scrutineo facto res in uenta fuerit.
 

Spör annar man hema at annærs manz at coste sinum þiufstolnum oc netær hin at ey ær hemæ at hans. oc ransakær bondan siþin oc hittir þær cost sin. þa ær hin tökær sum annar þiuf ær þiufnaþæn hauir hyst. oc bondan hauir fangit þæt han scal. þa taki kunung allæn hans howoþ lot oc ey meræ. warþær nokat [hit] undir andrum lase. ællær þriþiæ j husfrö hæfþum. þa ær hun oc tök mæþ allum sinum howoþlot. börn scal man ey takæ oc ey þerræ lot. utan at þe æræ swa waxæn at þe mughu oc stiælæ
 

137. Quid iuris sit si animal suum quis in possessione alterius de prehenderit.
 

Kiænnær man cost sin hema at annærs manz utan ransac. þa scal tac foræ. oc hin ær handæ mællin hauir scal fa hanum tak til þings oc af þngi. þa læggiæ þingmæn fæmt fore hin ær costin hauir handæ mællin at han ware hemæ ofna bro fial {simi} [sinni]. oc wæri fore hinum ær sæ kiænnir mæþ tyltir eþe. oc twigia mannæ witni fore hema föt um þæt ær quikær cost sum hest ællær oxe ællær annat quict fæ. fior ey þæn swa swæriæ ær handæ mællin hauir. þa lösæ hin ær sæ kiænnær mæþ halui tylt oc ængu {witnu} [witni] fore þiufstolæt ællær fore ran takit.
 

138.
 

Jlzskæs clæþæ uskapæt ællær oxæ uskæft. ællær swærþ u fætlat. ællær slikt nokat. wæri hin ær handæ mellin hauir mæþ tyltær eþe. oc ængu witni. at han fic þæt mæþ rætæ torgh köpæ. Jlzskæs skapæt klæþæ ællær skæft öxe ællær fætlat swærþ. cummi weþær köpe sin. ællær win sin. oc wæri mæþ tyltær eþe. gitæ þe ey wart. þa lösæ þæn ær sæ kiænnir mæþ haluæ tylt swa sum för ær mælt. Sighær bondan at han næfndæ för annær win til. þa standæ hin foræ mæþ tyltær eþe. at þæn samme ær hans {rætæræ} [rætær] win. oc ey næfndæ han annan win för til. ma han ey cumma wiþær sin köpæ ællær sin win oc hauir han twigia manna witni til. at han fic þæt at rætu köpæ. þa æræ borto bast oc band oc kunungs ræt. æn bondæn taki ut sit oc a tyltær eþ at han fic (ey meræ) bristæ hanum witni swa sum win oc köpæ latæ ut bondans cost oc a twe gilde mæþ kunungs rætæ.
 

139. Si suspectum quis aliquem habeat et furtiue rem suam subtraxerit.
 

Kænnir bonde cost sin hwærghen utan wil giuæ andrum manni þiuf sac um þæn cost stolæn ær. þa fari han a hæræzþing oc sighæ fore þingmannum at hna ær þiuf hans. þa sculu þingmen biþiæ han stæfnæ þiuui sinum til þings annærs. Cumbær han ey til andru þingi oc mælær j gen. (þa næfnæ þingmen þriþia þing fore hanum. Cumbær han ey til þriþia þing oc mælær j gen.) þa dömæ þingmen bondanum ut sinæ {wurþningæ} [wirþning] oc kunungi sin ræt. oc þiuui mat ban j hæræþe. Siþan bonde hauir fangit þiuui sinum mat ban j hæræþe oc kunungs ræt ut sot oc sinæ {wurþning} [wirþning] þa fari han a öanzsþing mæþ hæræzþings witni oc sighi til at han hauir swa mæþ sinu male faræt. wil þiufær æn þa gen mæle ofna lanzsþingi at han ær sottær ængæleþ. þa scal han skiæræ sic mæþ skuz iarne. brændær han at iarne. þa brændær han bondanum til sinnæ wirþning oc a twe gildi. oc kunungi til sins rætæ. warþær han skær at iærne. þa taki bondan atær up af ny sinæ sac. wil þiufær ey gen mælæ ofna lanzsþingi. þa far bondæn hanum friþlöso. oc wapna tac ofna bac a lanzþingi. oc förræ ma bonden ey [fa hanum] friþlöso
 

140.
 

Er hin ey hemæ til þings warþær stæfndær fore þiufnaþ. þa witi þe men hans forfall ær warthnath ær ofna hans male. ær han innan lanz usiukær. þa scal betæ han mæþ þrim þingum. (ær han siukær þa scal biþa halwan manaþ.) ær han æn þa siukær. þa fæstæ næstæ nithiæ iarn oc bæri fore han. brændær hin ær bar. þa brændær j bo hins ær sac ær giuin. dör hin {sæcsæcti} [sæcti] för æn iærn ær boret oc dyli aruæ at iærn war fæst. þa dyliæ þe mæþ tyltær eþe. sæctær han aruæ siþæn. at faþær þerræ war þiufær hans. þa far han ey iærn af arwm vtan tyltær eþ. æn hin sæcte utanlanzs oc þo j konungs riki sinu eghno þa scal leggiæs fore hanum halfs manaþæ stæfnæ. ær han utan kunungs riki sinu eghno. þa scal biþa manaþ. ær han til hælaghdoma farin oc ær þær witni til. þa scal biþæ hans en dagh oc iamlangæ.
 

141. Si sponte quis confessus fuerit si rem inuenisse que furtiue subtracta deputatur.
 

Star hin sæcti ofna förstæ þingi. ællær andru oc biuþær næfnd fore sic j hæræþa sinu. þa næfnæ hin ær sac sökær tolf mæn sliki sum han wil af allu hæraþe kallær hin sæcti nockræ uuini sinæ. þa ma han þre men undan takæ. oc ey flere. oc siþæn næfnæ hin ær sac sökær andræ þre men. j þerræ staþ. oc latæ [þem] swæriæ a þy sammæ {þingu} [þingi] ællær andru þy næstæ þingi swær næfnd þa gangi hin sæcti sac lös bort. brystæ hanum næfnd. þa bæri han iærn. oc hin ær sac söker wete hanum ey asswæru eþ. wil hin sæcti ey wiþær næfnd taki. þa bæri han iærn. oc hin ær sac sökær wete hanum asswaru eþ. æræ þre men borto af næfnd. þa swæriæ scal. fulli hwar þerræ {witnæ mæþ}. forfal mæþ twigia manna witnæ af næfnden sialf. oc næfnæ {andræ} þaghær andræ þre j þerræ staþ oc late swæriæ. æræ fleræ bortæ æn þre men. þa bristær hanum næfnd. siþæn bæri han iarn sum föræ ær mælt. Tröstær hin sæcti ey sæ a næfndæn. þa sighi han atær næfnden twem natum ællær þrim fore þing. fore þy at han cumbær þa iarn wiþær. oc hin ær sac sökær wete hanum. assöræs eþ. Sac sökiær ma ey andræ lund sökiæ æn nu ær mælt. utan han hættæ wiþær kunungs ræte. þe men witni bæræ. oc annars manz forfal sculu fulla sculu swæria at handtaki oc ey at bok.
 

142.
 

Star hin sæcte ofna förstæ þingi ællær andru oc biuþær þær til tyltær eþ. oc twigia mannæ witni at han hitti þæt sammæ ær han sæctis foræ. oc han liusde þæt a gatu stæfnæ. oc kirkiu stæfnu oc a þingi. oc for allæ lund mæþ sum logh æræ. þa taki bondæn ut sin cost. oc a tyltær eþ at han fic ey meræ. Ryftir han sialuir sac æftir sic. för æn han warþær sæctæþær at kirku ællær a þingi late ut þæt han fic oc a tyltær eþ. at han fic ey meræ oc ware saclös bæþæ fore kunungs ræt oc fore bondanum.
 

143.
 

Thæn ær andrum scal wetæ asswaru eþ. scal biþia sic swa guþ hiælpæ at han ær sandær fore þe sac ær han giuær hanum. oc han gör þæt ey foræ awnd ællær illan wiliæ. utæn foræ þæs sakæ at han wet han sanna waræ fore þe sac ær han giuær hanum
 

144.
 

Sæl man bort hæst ællær oxæ. ællær annar cost oc ilzskær atær þæn sammæ ær salde. þa standa hin ær handæ mellin hauær fore mæþ twigia manna witni. co swa miclum loghum sum wirþning ær ofnæ þy ær ilzskis oc wæri sæ til hændæ. biþiæ sæ swa guþ hialpæ. at han fic þæt sammæ ær nu ilzskæs at hanum. af þæm samma ær nu ilzskær. Jlzskær annær man æn hin ær salde. wæri hin ær handæ mellin hauir ællær hin löse sæ kænnir. swa sum för ær saghat um þæskyns mal.
 

145.
 

Thingmæn sculu mæþ loghum döma þiuf til hangæ fore half marc mun oc ey fore minnæ. stial han minnæ þa mughu þe dömæ af hanum huþ ællær slikin annanlim sum þe wiliæ. ællær at han warþæ þræl innan kunungs garþe. fore þy at þingmen ægho wald at göræ af hanum e hwat þe wiliæ. þaghær han cumbær ofna þing. fore half marc ma man hængiæ up þiuf. oc ey fore minnæ. æn stiæl man fæm pænningæ. þa ma bindæ han oc föræ til þings. oc göræ þæt mæþ ær þingmen wiliæ. æn þo ær han þiuf um han stiæl en pænning. ær han kirkiubrytare. ællær morþare þa mughu þe dömæ han j hiughl.
 

146.
 

Kunæ manz ma ey mæþ loghum mer sæliæ af bondans bo æn fæm pænningæ mun utan bondans wit. æn wil hun oflikæ swa bort sæliæ þa ma hun mikil scaþæ göræ. um hun ær usnial kuna. þa scal bondæn til þings faræ. oc sighia til at hun gör swa hans kunæ. hwa sum [siþæn] köpær wiþær hana minna ællær meræ. gialdæ atær þæt han kiöptæ af hænnæ mæþ sornom eþe. oc fa ækki af hinu han galt j gen. swa oc um han köpær wiþær bondans sun. ællær wiþær hans dottær æn þiuf sac scal han ey swaræ. um han köpær wiþær bondans kunu. ællær sun ællær dottær. æn löpær han wiþær annöþoct hionæ. ællær leghæ hionæ. þa gialdær han atær þæt han köpær. oc swaræ þiuf sac foræ þæt.
 

147.
 

Summi men wiliæ at þingmæn sculu ey mughu dömæ af þiufi öræ ællær andræ limmir. utan kunungs umbuz man late þæt dömæ af. æn þæt ær ey þo sat. fore þy at þingmæn ægho þiuf wald.
 

148.
 

Fastu hælgh ællær annær hælgh ma aldrigh dughæ þiufiu til þæt at han scal ey iarn bæræ. oc skiæræ sic foræ þiuf sac. oc j hwærre hælgh ma man lösæ sit eyt þær han kiænnir þæt fore þiuf stolet ællær ran takit. ær annær hælaghær dagh j uku þa scal ængin man iarn bæræ. oc ey hauæ wanta ofna hænde.
 

149.
 

Star man ofna þingi oc giuær andrum þiuf sac. þa scal han hanum ofna hændær mælæ. oc swa æftir faræ sum logh æræ. wil han ey æftir faræ oc at mælæ. böte kunungi þre marc. oc hinum þre marc ær han kallaþe þiuf.
 

150.
 

Beþæs man ransac hema at annars manz. oc ær bondæn ey hema utan kuna hans. þa scal hin ær ransakæ wil calla til twa grannæ ællær þre. ællær swa marghæ sum han wil. oc late þem wiþær wæræ. hittis þær þæn cost ær þær ransakis æftær þa ma han ey takæ kunu bondans oc bindæ. oc ey bort föræ hwærtegh lösæ. ællær bundna utan tac fore þæn cost. ær han kiænnær sæ. oc grannæ ga j tak fore til bondan cumber hem. oc þa wæri han sum logh æræ. ællær hin lösæ sum logh æræ.
 

151. Siquis super furto serws conuentus fuerit.
 

Stial bonda þrææll ællær dræpær fæ annærs manz swa got sum tiughu marc ællær bætræ latæ bondæn ut þæt han wil oc a tyltær eþ. oc þræls huth þær til ællær öræs bot hwat han wil hældær ær þræl aa.
 

152.
 

Ryftir bondæn sialuir sæghu æftir sinum þræle. þa a han ey at lösæ þræls huth. oc ey latæ huþstrykæ. dyl bondæn at hans þræl giorþe þæt ey ær han sæctis fore. þa bæri hans þræl iarn. oc hin ær han sæctir wete hanum [ey] asswaru eth. brændær þræl sic. þa lat bonden ut þæt hwan wil oc a tyltær eþ. ey scal þræl bæræ iarn fore minnæ. æn fore half marca mun. kiænnis {han} [hanum] minni þiufnaþ þa dyli husbondæ hans mæþ þriþia manz eþ. gar han wiþær nokat. late bondæn ut þæt han wil. oc a thrithia manz eþ.
 

153, Quid facere debet qui alienum serwm in furto deprehendat.
 

Stial bondæ þræl nokat oc warþær han gripin mæþ. þa föræ hin ær takit hawær han til þings. oc fa þingat husbondæ hans buth. wil bonden ær þræl a gen cumma. gialde foræ sin þræl swa mikit sum han wil. oc a tyltær eþ. oc twigia manna witni til þæs at han war a löpstighe. oc huþ af þræli ællær han löse mæþ öræ ær þræl a. wil ey bondæn gen cumma oc lösæ sin þræl. þa haui hin ær han hauir takit twigia manna witni til þæs at þæn þræl ær þiufar hans oc fa dom af þingmannum oc hænge up han
 

154.
 

Uil bryti ey skæræ band af þem þiufi ey scal up hængæ. þa döme þingmæn band af hanum. oc bonden ær han hauir takit skæræ sialuir band af hanum mæþ þingmanna dome. oc ware siþan sac lös fore kunungs umbuz manni.
 

155. Hos omnis pisces qui repereuntur inlitore waris usui conceduntur
 

Engin fisk ma heta wrak utan styria oc görlæ oc hwal. æn þo scal þæn ær först hittir hwal takæ sæ byrþi af um han gar. oc sighi til j kunungs arþe. Riþær þæn ær först hittir. takæ sæ hæst fat. aghær han taki sæ las. ær han a skip siaxærþo takæ skips farm oc scal hwar þæn ær först hittir tighæ til j kunungs garþe. Sighær han ey til. böte þre marc. ællær stande fore mæþ tyltær eþ.
 

156. de permare ad terram propulsi.
 

BRytær man skip. æa ma hans cost aldrigh warþæ wrak e mæþan han gitær sialuar burghit mæþ slikum mannum sum han ma til fa at hialpæ sæ. oc sinum coste. oc ma konungs umbuzman ey fore biuthæ hanum at hiælpæ sæ oc sinum cost. mæþ slikum mannum sum han ma til fa mæþ bön ællær mæþ legho. siþan han af sigs oc han gitær ey mer burghit þa a kunung oc hans umbuzman at takæ oc ey förræ. utan þæn ufriþæ man ær skip hauir brutit.
 

157.
 

Cumbær nokær cost wrakandeis at lande. oc fylghær ængin man. þa scal hin ær hittir sighia til oc liusæ um annær man kiænnir sæ þæn cost kænnær sæ annar man lösæ sum logh æræ. kiænnir sæ ængin man. þa scal kunungs umbuzman takæ oc gömæ en dagh oc iamlangæ. Cumbær hin æftir sæ kænnær fore thæn timæ. oc bor han innan konungs riki. dryghæ til winningæ logh. þæt ær siata manz eþ. bithi sæ swa guþ hialpæ at han ær rætær arf taki. ællær rætær eghande at þem cost. oc haue þæt han kiænnær sæ. oc gialde hinum costnaþ ær gömt hauir. um han lagþe nokar costnaþ ofnæ
 

158. Qualiter puniendi sunt qui animalia sua tollunt hiis qui ea agris uel pratis suis deprehendunt.
 

For hand ran scal böte þre marc ællær sæliæ tyltær eþ fore. æltær man in nam fran andrum manni utan {giærþe} [garþe] hans. böte twa öræ. ællær sæli {þrigia} [þriþiæ] manz eþ fore. takær man in nam ut af annars manz garþe utan hans wiliæ. böte þre marc ællær sæli tyltær eþ fore.
 

159.
 

Far man mæþ sinum wiliæ mæþ hiortho sinni j annars manz wangi. mæþ hund oc mæþ hirþe. gialde akar spial oc böte þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eth Cumbær hiorth (ællær stoþ ællær swinæ wraþ mæþ waþa) j annars manz akær ællær æng. læggi half marc wæþ fore. oc {mæte} [late mætæ] akar spial. oc gialde mæþ {þrigia} [þriþia] manz eþ akar spiall.
 

160.
 

Thor hors göræ stoþ. oc tolf nöt hiorþ. oc tolf swin wrath. takær man grannæ sins örk en ællær twa j akrum ællær j ængum. ællær annat fæ um þæt ær minnæ æn hiorth. late mætæ akirs spial oc gialde corngiald. mæþ en eþ sinum {at} at hans fæ giorþe ey meræ skaþæ at þy in name Sighær han at han hauir (för) fangit skaþæ af hans fæ. þa sæli han þriþia manz eþ fore sighær hin ær fæ a at þæt war takit a flot oc ey j akrum ællær j ængum. dyli hin ær þæt hauir takit mæþ þriþia manz eþ. ællær bötæ twa öræ um han gar wiþær.
 

161.
 

Förstæ dagh man nimbær in manz fæ. þa wisæ han twa mæn til hins ær fö a. oc biþi han lösæ ut sit fæ. wil han ey förstæ dagh ut lösæ þæt. þa wisi til hans [þæn] ær fæ in hauir takit annar dagh andræ twa men. oc biþi han lösæ sit fæ ut. wil han ey æn þa ut lösæ fæ sit. þa wisæ han þriþiæ dagh twa mæn oc biþi han lösæ þæt ut. wil han ey æn þriþiæ dagh þæt ut lösæ. þa haui han fæ inni {j} [e] mæþæn han wil siþæn faræ han a þing mæþ allum sinum witnum. oc liuse at han hauir swa hans [fæ] in takit. oc swa ut buþit. oc at han wildæ fæ sit ey ut lösæ. hwat sum siþæn warþær af {hans} (hins) fæ. þa döme þingmen han sac lösæn ær in nam. wil [hin] ær fæ attæ göræ þæt gilt. þa stande hin fore [ær intok] mæþ slikum loghum sum wirthning ær ofna þy fæ ær han hauir in takit. oc {sware} [swære] þæt. at han for swa mæþ [þy inname] sum logh æræ. brista hanum logh. þa gialde han atar hins fæ. oc ængi bötær ofnæ. fore þy at hans þing witni lösde han af þem botum.
 

162. Inter regem et episcopum et alios. Jtem inter regis et episcopi uillicum et alios que sit deferencia
 

Alt swa sum bonde gör wiþær annar bondæ um innam. swa scal han göræ wiþær kunungs brytiæ oc ærchibiscops. oc þerræ bryte wiþær bondan. oc swa hwær þerræ sit fæ ut lösæ af andrum.
 

163.
 

Sjtær kunung j garþe sinum sialuar. ællær ærchibiscop j sinum. þa ær þokkæ þerræ mer æn brytiæ sate um fæ warþær mæþ wiliæ latæt j {mæth} (sæth) therræ. Cumbær mæþ waþæ j sæþ þerræ. þa ær [ey] mer æn þriþia manz eþ ofna corngiald. þo at þe æræ sialuæ innan garþe sinum. kærær konungs bryti ællær ærchibiscops andrum manni ofna hændær. at han hauir giort auat at hanum mæþ sinu fæ. oc stæfnir hanum til þings ællær til hærræ sinnæ. [böte] bonden {böte} þre marc ællær dyli mæþ tyltær eþ.
 

164.
 

Tiuthrar man j æng ællær j akre annars manz. böte spial oc twa öræ ællær dyli mæþ þriþiæ manz eth.
 

165. Quid iuris sit si dampnum passus interimerit animalia dampnum in ferenda
 

Dræpær man annars manz fæ j akrum sinum fore il wiliæ. þa gialde hin ær fæ atte först atær corngiald. oc a þriþiæ manz eþ. æm wæl þæn man utan by bor sum hin innan by bor oc siþæn gialdæ hin fæ atær ær drap oc ofna þriþiæ manz eþ at þæt war ey bæþræ. oc böte ofna twa öræ före þokkæ. dyl han at han drap ey hans fæ. oc war [þæt] swa got sum twa öræ. ær dræpit war. dyli mæþ þriþia manz eþe. warþær swa got dræpit sum half marc. dyli mæþ siætæ manz eþe. oc e til swa got warþær dræpit sum siax öræ. siþæn scal dyli mæþ tyltær eþ. hwat fæ sum dræpit warþær j bondæns asyn. ær þæt gaas ællær gris. þa gialdæ hin þæt atær ær þæt drap. oc twa öræ fore þokkæ. horo litins þæt ær wært ær han drap j bondans a syn. Dræpær man swa litit sum þæt ær utan (bondans a syn). þa ær þæt ey þokkæ. utan han dræpær swa got fæ sum twa öræ. siþæn scal böte þokkæ bötær. þokkæ bot ær ey mer æn twa öræ. swa goþæ sum firæ örtogh pænningæ. bötær man atær þæt fæ ær han drap. þa ma han ey dyli siþæn þokkæ bot. Sighir þæn ær fæ drap at þæt war ey æm got sum twa öræ. dyli þokkæ bot mæþ þriþia manz eþ. oc gialdæ atær þæt fæ ær han drap oc a þriþiæ manz eþ.
 

166.
 

Gör man gorniþings wærk ofna annars manz fæ mæþ spiuti ællær andru wapne. swa at ut wældær gor. oc dræpær swa annærs manz fæ. æm got sum half marc ællær bætræ. gialde atær fæ swa mæþ loghum sum wiþning ær ofnæ fæ. oc þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eþ at han drap þæt ey
 

167.
 

Hwilkæ lund ær man þiuftæs til at dræpæ annærs manz fæ. oc wil hin ær fæ attæ wetæ hanum asswaru eþ ær drap skæræ sic mæþ trughs iarne um fæ war swa got sum half marc ællær bætræ. brændær han gialde atær fæ oc a twe gildæ.
 

168.
 

Riþær man annars manz hæstæ innan marco utan hans lof. böte twa öræ. Riþær han ofna andræ by marc gialdæ half marc. Riþær han ofna þriþiæ by marc gialde siæx oræ.
 

169.
 

Stoth horsum allum oc wildum horsum. scal hin ær þem a warþæ oc gömæ. swa at þe cumma ey j akræ oc ey j ængæ andra manna. fran pingizdaghæ aftne oc til michiæls missu aftan. cumma [þe] þæs j mellin j sæþ ællær j ængiæ mannæ lösæ hin ær þem a swa mæþ wæþium oc mæþ giald ut sum för ær mælt. Cummæ þe för {ær} [ællær] siþæn j akræ ællær j ængæ. þa {sculu þe} [scal] þem skaþæ löst af æltæ oc ey in takæ.
 

170.
 

Elta marghi mæn stothhors ællær annat fæ j {akær} (kær) ællær j dyande. swa at annat dör af. þa ær hins wald ær atte at sæctæ swa marghæ mæn sum han wil fore þæt. oc takæ iarn af hwærium þæm ær han wil asswaru eþ wete. ællær giald oc swa a bötær sum logh æræ.
 

171.
 

Takær man in fæ [annærs] af akrum j sæþ sinni. oc wil ey ut latæ. föræ hin til corngiald ær fæ a. oc a eþ sin at hans fæ giorþæ ey meræ scaþæ at þy i name. wil hin ær fæ hauir in takit ey þa ut latæ. þa callæ þæn ær fæ a. grannæ wiþær oc skærskiuti fore þem at han ma ey sit fæ ut fa. oc fare swa til þings mæþ witni sinu at {han} [hin] hæftir swa fæ hans inni. dyl hin ær in tok at han hæfti ey fæ hins dyli mæþ tyltær eþe. gar han wiþær. böte þre marc (Dör fæ inne gialde atær fæ oc til þre marc) fore ran. ællær han dyli mæþ tyltær eþ at han giorþæ ey ran.
 

172.
 

Hin ær wæþ sætær fore innam. lösæ sin wæþ þaghær han wil. oc hin ær corngiald scal takæ ma ey sæctæ hin ær gialdæ sculdæ. fore þæt at han förþæ för corn sit innan laþ æn han guldi hanum.
 

173.
 

Læggær man wæþ oc wil ey lösæ þa faræ hin a þing ær handæ mællin hauir. oc late lægiæ til laghstæfnu at hin lösæ wæþ sin. wil han ey lösæ at þe laghstæfnu ær fore læghs. þa liggia wæþ hans for wæthiæ.
 

174.
 

Akær friþ scal swa mikil wara at hwa sum stial enæ nek af akri manz. oc warþær han takin mæþ. (þa scal bindæ) oc föræ han til þings oc faræ swa mæþ sum logh æræ. oc þingmæn dömæ til. stial han annær cost þa ma han ey bindæ fore minnæ [æn fore öres mun. oc fore öres mun ma han ey up hængiæ. oc ey fore minnæ] æn fore half marc mun. ær minnæ stolet þa scal öræ af skiæræ ællær late huþstrykæ ællær slict annat af göræ sum þingmæn dömæ til.
 

175.
 

Ligiæ by markær ællær þorpmarkær gen andrum by ællær gen andru þorpe swa at annars manz hæghnaþ ær gen annars fælath. garþe e hin yuir wang win oc yuir hæghnaþæ sin ær sæth a oc hæghnaþ.
 

176. Brytær man up annars manz garþ þa gialde atær skaþæn oc ofna twa öræ. ællær sæliæ þriþia manz eþ fore. at han bröt ey han up. Akær man yuir annars manz sæþ. ællær riþær böre twa öræ. ællær dyli mæþ þriþiæ manz eþ. Skær man sæ wægh yuir annars manz akær. ællær slar gönum hans æng. gialdæ atær skaþæn oc ofna twa öræ ællær dyli mæþ þriþiæ manz eth.
 

177. Quod nulli liceat sepem propriam uel alienam a custodia agrorum uel pratorum remouere donec segetes uel fenum collecta fuerit.
 

Brytær man up ut gærþe annars manz fore heste sinum ællær wagne sinum oc warþær skaþæ ofna akrum ællær ofna ængum mannæ. bötæ atær scaþæn oc ofna twa öræ. ællær þriþiæ manz eþ. Brytær man up toft gærþe annars manz bötæ þre marc ællær dyli mæþ tyltær eþ. Takær man up akær gærþe sit fore annarræ manna sæþæ. för æn alli mæn fa burghit corne sinu. oc fa þe scaþæ af. böte hin ær gærþæt atte oc up tok. atær skaþæn ofna sæþ allum þem þær fingu. oc til hwiærium þem ær kæræ wil. siæx öræ ællær siæta manz eth.
 

178. de sacione et custodia siliginis
 

Thaghær grannæ haua sat sæþ sinni þa sculu þe leggiæ laghstæfnu fore allæ þe j by bo samman. (at þe gærþe alle) at þe laghstæfnu ær fore þem læghs. þæn ær ey gærþær at þe laghstæfnu. böte öræ. Siþæn læghs annur laghstæfnu. oc þæn ær ey gærþær at andre laghstæfnæ böte twa öræ. Siþæn læggiæs æn þriþiæ laghstæfnu. oc þæn ær ey wil æn þa gærþa. böte half marc. wiliæ þe ey bötæ ær quærræ sitiæ. oc ey wilia giærþæ þa faræ hini ær gært hauæ ofna hæræzsþing oc fa til dom at takæ þerræ fæ.
 

179. De agraria et defensione agrorum et sepibus faciendis.
 

Er þæn wang ær aldær sas mæþ rughi. æftir biug. gærþe ællæ grannæ æm fullælikæ fore rugh sum fore biug. ællær þe gialdæ swa witi fore rugh gærþe sum mælt ær fore biug gærþe. ær ey rugh sæþ um allan wang. oc wil annær man sa en akær ællær rwa. brungærþæ yuir hanum ællær gömæ andræ lund sum han vil. æn fæ annærra mannæ ma han ey þær fore in takæ foræ pingizdaghæ aftæn.
 

180.
 

Dræpær man köuæn rakkæ böte siax öræ. dræpær man mio hund böte half marc. dræpær man garþtik böte twa öræ. utan þe warþæ takni a wærkium þerræ. at þe bitæ man ællær manz fæ swa at þæt dör þær af. ællær j þerræ husum ær þe brytæ. bitæ þe hest vndir manni ællær annat fæ swa at þæt dör ey af. þa scal ey þem dræpæ utan man bötær foræ þæm.
 

181. de defensione nemorum.
 

Hoggær man flöghæ las j hægnaþe skoghe annærs manz. böte fore hwart las twa öræ. oc late ut alt þæt han hiog. dyl han sæli þriþiæ manz eþ fore hoggær man tolf las. j annars manz hæghnaþe skoghe. ællær meræ. swa at han göre weþcast. böte þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eþ.
 

182.
 

Uarþær man takin um dagh ællær um nat wiþær stufn. j annars manz scoghe. swa at han ma ey netæ. þa bötæ han siæx öræ. oc þe bötær fæstæ han þær sum han warþær takin. oc at þe bötær mughu ey dyliæs. þa sæti han wæþ slict sum han hauir. hauir han ey wæþ sat. oc dyl han siþæn ær han cumbær bort at han sæstæ ey bötær. dyli mæþ þriþiæ manz eþ. beþæs man wæþ af hinum. ær han hitti j scoghe sinum. oc nætær hin at han hauir ey wæþ. þa faræ han mæþ hanum til första by. oc fa þær fore sic ællær wæþ ællær warthnath. wil han hwartegh fa fore sic. þa skærskuti at hanum war bæþæ sund. oc siþæn böte hin þre marc ællær dyli mæþ tyltær eþe. hauir han wæþ oc wil ey sætiæ. þa ma hin ey rænæ hanum num faræ mæþ hanum til næstæ by. oc skærskuti at hanum sundis wæþ. oc siþæn taki han af hanum þre marc ællær tyltær eþ
 

183. Que licite sumi possunt de nemore alieno.
 

Brytær man axul j hæghnaþæ scoghæ. hoggæ sæ axlæ swa marghæ sum han brytær þæræ oc (af) þy træ han fællir til axlæ. ma han ey mer bort föræ. utan han ma bötæ twa öræ.
 

184.
 

Flar man scogh böte samæ lund sum hoggæt waræ. þe lund sum mælt ær um scogh hog. hwat þe æræ hældær minni ællær meræ.
 

185.
 

Hoggær man foræ fæ j hæghnæþa scoghe annars manz. böte swa sum mælt ær um scogh hog. oc um scoghæ {flot} (flæt). hwat hældær þæt ær minni ællær mere.
 

186.
 

Fylghær man bi swærmæ sinum j hæghnæþæ scoghe annars manz sighi til hinum ær scog a oc haui half hwær þerræ. wil hin ær scogh a. ey lata hoggæ træ sit. þa lata hin sitæ bi quær. ællær han latæ bort takæ þem. hanum scaþæ löst ær scogh a. fællir han træ utan hans lof ær scogh a böte hanum þre marc. ællær dyli mæþ tyltær eþ. takær hin bi bort ær scogh a oc træ. fare hin æftir ær bi atte. oc tak fore bi sin. oc lösæ fore þiufstolen. ællær fore rantakin mæþ siatæ manz eþ. ællær hin wære for hemæ föt mæþ twigiæ mannæ witni oc tyltær eþe.
 

187.
 

Sökiær man bi j annars manz hæghnaþe scoghe oc hittir. sighi til hinum ær scogh a. oc haui halft hwær þerræ. Sighær hin ær scogh a at han hitti förræ wære fore hinum mæþ þriþiæ manz eþ. Hittir man bi j annrs manz hæghnaþe scoghe. ofna quist ællær ofna iorþo. take bort hinum skaþa löst ær scogh a. oc {fælli} [sæli] hanum ængin logh fore at han tok þem bort oc ey bötær.
 

188.
 

Flyghæ bi j annars manz hus oc fylghær man. oc sighir hin ær hus a at þe æræ hans bi. witi þæt mæþ þriþia manz eþ. kallær han ey sin waræ ær hus a. witi hin ær fylghær oc mæþ þriþia manz eþ. oc takæ bort sin bi hinum skaþælöst ær huys a oc ey ællær.
 

189.
 

Falla bi ofna annars manz bi. oc brytæ þæm til döþæ þa bæri sammæn þem. þe æræ bi ægho um þem þykkær raþ waræ. oc wilia þe swa baþæ ær bi ægho. wilia þe ey samman bæræ. oc dyl hin ær sac ær giuin. at hins annærs bi fingu ey scaþa af hans bim. [sæli hanum swa logh fore sum wirþning ær ofna hans bim.] Gar han wiþær summan skaþæn hins oc summan dyl han. gialdæ þæt atær han gar wiþær. oc sæli swa logh fore hint ær han dyl. sum ær æftir hins wirþning ær skaþæn fic.
 

190.
 

Hittir man hökæ j annars manz hæghnaþe scoghe hoggæ ey krakæ oc ey krok utan hins wilia. num taki bort þem hanum skaþælöst ær scoghæn a. oc ey ællær. Hittir man höke j hagnaþæ skoghe ællær almænnins scoghe. oc mærkiær han træ. ællær bindær höghæ a flaghæ. oc takær annar man þem siþæn bort. gar han wiþær latæ ut hökæ oc böte twa öræ. dyl han hete thiuf fore þæt. oc swari samma lund sum fore annar þiufnaþ. hittir man oc bi. þa scal oc sit {mærkiæ} (mærki) læggiæ ofna træ til þæt warþær hogget. Takær annar man {þæt} [þem] siþæn bort þa scal han siþæn swa æftir faræ sum æftir andrum þiufnaþe.
 

191. Si quis fossam fecerit in alieno solo lo. to. mo. so.
 

Ræua ungæ ma ængin man grauæ up af annærs manz marco. oc ey af scoghe. utan han böte siæx öræ. ællær siatæ manz eþ. æn ma han swa taka þem at han grauæ ey til þem þa taki han saclöst.
 

192.
 

Eltær man ræf j graf mæþ hundum ofna hwat marco sum þæt ær ællær hæghnaþæ scoghe. graui up ræf oc nyti wæl. oc gylli graf swa at hun ær scaþæ lös hinum ær scogh a ællær andræ marco. fullir han æy graf. warþe þem scaþæ ær þær görs Dör man j þe graf. bötæ hin ær grof þre marc. dör bondæ fæ j. gialde atær fæ þæt þær dör j swa sum wirþning ær ofna þy fæ. dyl hin ær graf grof oc sac gifs um at han grof ey. sæli swa logh fore sum hins ær wirþning til ær fæ atte. oc scaþa fic ofna þy fæ ær þær do innan þe graf.
 

193.
 

Hagha ma ey man hoggæ j annars manz hæghnaþæ scoghe. utan hins lof ær scogh a. utan han {bötær} [böte] atær þæn scaþæ ær hin fic um scoghæn. oc þær til siax ærö. ællær {han} han dyli mæþ siatæ manz eþ.
 

194.
 

Snæru allæ oc gildri þe ær man gör. at diurum ællær at fughlum innan scoghe ællær annar staþ ofna marco scal han warþæ swa [sum] andrum handlösum waþæ
 

195. Alieni porci non possunt pasci inuito domino in nemore alieno.
 

Ligiæ twe hæghnaþæ scoghæ sammæn oc sæms þem ey ær scoghæ ægho at swin gangæ sammæn oc warþæ swin siþæn in takin. þa ær þæt sammæ logh um þæt sammæ innam ær för war saght um innam. far man mæþ swina wrath j annars manz hæghnaþæ scoghe. þa ær þæt sammæ logh sum för ær mælt um han fore j annars manz akær oc j sæþ hans
 

196.
 

Far man gönum hæghnaþæ scogh annars manz. þa ma han sanckæ swa marghæ nytær sum han bitær þær. oc föræ bort hat sin fullan. ællær hanzkæ sinæ fullæ. förær han bort j barme sinum ællær j kiltu sinni. böte twa öræ ællær þriþia manz eþ. swa ær oc um akarn oc bok. Akær man til ællær riþær. oc brytær scogh bötæ sum hins ær wirþning til ær scogh a ællær sæli logh fore
 

197. de communi nemore
 

Fællær man træ j almænnings scoghe. skeri af at baþum ændum þa a han at hauæ træ. en dagh oc iamlingæ. liggiær træ længær. þa ær þæt ey hans længær. takær annær man þæt træ bort fore dagh oc iamlængæ gialde atær træt oc böte {atær} twa öræ.
 

198.
 

Timbri annars manz hwar sum þæt liggær ma ængin man bort takæ num hete þiuf fore þæt
 

199.
 

Lighthu træ ma ængin man takæ j annars {hæghnaþ} [hæghnaþæ scoghe] utan hins lof ær scogh a. takær annar man böte swa sum hins ær wirþning ær scogh a ællær sæli logh fore þæt.
 

200. de aqua communi uel priuata.
 

Uatn hwært ey ær mæþ damme fæst þa ær almænning ofna hwas marco sum þæt ær ællær liggiær. oc þær ma hwær man ær wil at fiscum faræ. æn j mylnu damme annars manz ma ey at fiskum faræ utan hins lof ær mylnu a.
 

201.
 

Fiskæ garþa ma man ey göræ frammer æn til miþströmæ. utan han hauir fangit garþ fæsto annar wagh j gen.
 

202.
 

Ofna maþum oc ængum þaghær floþ gar up ma hwær man at fiscum faræ ær wil um þæt ær almennings watn ær up gar.
 

203. Quod nulli liceat a uigilia pentecostes usque ad festum michaelis aquas ad usum molendine colligere causa prati
 

Star annur mylne fore ængium mannæ swa at hun ma spillæ þæm. þa taki han up stiborþ sit ær mylnu a. a pingizdaghæ aftne. oc sæte ey atær niþær för æn michials mæssu aftne. wil ey hin ær mylnu a takæ stiborþ sit up ofna pingiz aftne. þa faræ hin ær kæræ ofna hæræzþing. oc sighi til oc þingmæn læggi stæfnu til at hin taki up stiborþ sit. wil han ey at þem laghstefnu daghe sit stiborþ {ut} [up] takæ. böte spial ofna ængium. oc þær til siax öræ ællær siatæ manz eþ.
 

204. de adulterio
 

Hittir man annar man j siangu mæþ aþalkunu sinni. oc dræpær bondan horkarl j siangu mæþ hænne. þa scal han til þings föræ boþæ bulstær oc ble mæþ twigia manna witni. at han drap þæn man j siangu mæþ hænne oc ey annar staþ at swa göro. liggi han utan kirkiu garþe ofna ugildum akre.
 

205.
 

Far horkarl sar j siangu mæþ annars kunu. oc cumbær bort liuande. oc skriftær sic. oc dör siþæn af þy sare þa grafs han j kirkiu garþe. oc waræ þo ugildær fore bondanum.
 

206.
 

Sæctær bondæn annar man um læghri foræ kunu sinni. bære hin sæcti scuz iarn. warþær han uskær. tha fly han land oc cummi aldrigh andrum botum wiþær utan bondan wil. wil bondan bötær takæ þa hauir þæt warit logh. at han böte firitiughu marc for læghre. oc þre marc fore þokke þættæ ær þæt ena mal bondæn far þre marc fore þokkæ.
 

207.
 

En man ma oc hærwirki göræ. um han takær kunu ællær mö nöþoghæ a marco uti ællær j husum hema. dyl han oc ær [ey] witni til. skæræ sic mæþ þrim tyltum. ær witni til skæræ sic mæþ iarne. brændær han ællær han gar wiþær. böte sac sökiæræ firitiughu marc oc konungi firitiughu marc.
 

208.
 

Uarþær kunu j lönd takin mæþ wiliæ sinum. böte hin ær tok frændum siax marc. oc kunan fa ængin pænning af ællær dyli mæþ twigiæ tyltær eþ. kunæ þe swa warþær takin. ma ey giuæ sac sinæ hwæm hun wil. utan hin scal sac sökiæ næst a kynni wiþær hanæ. oc gift hænnæ waldær. swa ær oc um en {lop} (löp) kunæ warþær barþ ællær andræ lund mislekin. þa ma hun ey andrum manni giuæ sinæ wærn utan þem ær næst a byrth wiþær hanæ oc hænnæ gift waldær.
 

209.
 

Liggær man mæþ huskunu annars manz. böte twa öræ ællær dyli mæþ þriþia manz eth
 

210.
 

{Liuær} [Giuær] bondæn kunu sinni hordoms sac. þa scal han hauæ til þæs twigiæ mannæ witni. at hun ær san fore þe sac. oc siþæn bæri hun scuziarn. warþær hun skær ware baþe wiþær bondæ sin oc wiþær eghn sinæ. warþær hun uskiær. skiliæs baþe wiþær bondæ oc wiþær eghn. æn aldrigh ma han andræ kunu takæ mæþæn hun liuær. hældær æn hun annar man
 

211.
 

Er kuna san fore hordoms sac. swa at hun ma ey j gen mælæ. þa ma bondæn hænnæ um han wil hana bort wrakæ. oc sæliæ hænnæ ængin pænning af eghn hænne. oc siþæn ma han aldrigh andræ kunu takæ at hænne liuande
 

212.
 

Hauir man slökifriþu dottær the ær ey ær þingliusd oc taær hun man j lönd. þa ma faþær ey æftir faræ. oc ey andræ fæþrinis frændær. num þe næstæ niþiæ ofna möþrinis {möþrinis} alf æra.
 

213.
 

Aflær man sun j lönd wiþær andræ kunu. þa ma faþær ey böte syni sinum utan þem næstæ aruæ. hauir hun broþær. þa taki han bötær. hauir hun boþe faþur broþær oc moþær broþær. þa taki faþur broþær bötær. foræ þy at han a hænnæ wærn. þe bötær scal ey skifta utan han wili nokrum manni af giuæ. fore þy at þæt ær ey skuta bot.
 

214.
 

Elde sinum scal man warþa. Cumbær eld af annars manz elde. j annars manz hus. swa at hanum brænni swa got sum siax öræ. böte hin ær eldin atte þre marc hanum. brændær oc flerum mannum swa marghæ sum þe æræ. ey bötær hin meræ æn þre marc. allum þem ær {scaþu fingi} [scaþa fingu] af hans elde. þe thre marc skulu þe (alli skiftæ) sin j mællin ær scaþa fingu af hans elde allum æm mykit þem ær til siax öræ bran ællær til meræ. þo at andrum [brænni] til tiughu marc. brænnastuþ sculu þe allæ takæ. um alt hæræþ þæn ær til siax öræ brændær ællær til mera. þæn man brænnæ stuþ scal takæ. scal swæriæ til ofna hæræzþingi mæþ þriþia manz eþe at hand taki. oc ey at bok. at hanum bran til siax öræ. hin ær elden attæ scal em wæl taki brænni stuþ oc swæriæ til sum hini ær scaþæn {fingi} [fingu] af hans elde. foræ brænnæ stuþ scal reþæ en pænning. ællær skiæppu biug. ællær twa skiæppur hafræ. oc ey annat utan hin wil takæ. Sitær man quær um brænni stuþ. oc wil ey reþe. þa scal man ey næmæ til. num fatæ til þings oc kæræ. oc þingmæn döme hanum öræs bot oc ut brænnæ stuþ. ællær han dyli mæþ þriþia manz eþ at han war ey laghlikæ {kiærþær} [krafþær]. ey scal man oftare æn eno sinni [kræwiæ brænnæ stuþ æftær loghum rætum.] æm wæl scal man takæ brænnæ stuþ fore werkhus brunæ oc mylnu sum fore annat. þaghær þær brændær til siax öræ. Sætær man mæþ wilia sinum eld j annars manz hus dyli mæþ trughs iarne. oc hin wete hanum asswaru eþ. brændær han haui {dagh} [daghs] rum oc nate. at reþæ fore sic. warþær han siþan fangin. þa ma han hængiæ um han wil ær scaþæn fic warþær han up hængdær taki bondæn giald fore sin skaþa swa sum fang æræ til. oc kunung hans howoþ lot. Swa scal oc þæn faræ ær riþær til mæþ hærskildi oc brændær up annars manz eghn. ær bryti ællær innær man annærs manz j husum hans oc brænnæ (hus). dyli mæþ tiltær eþe at han galt ey hans at. oc ey hans wan röct at þe brunnu.
 

215.
 

Fæstær man sic til brytiæ withær annar man. oc wil ey til faræ. böte siæx öræ. ællær dyli mæþ siatæ manz eþ. hauir han nokat til fört j hans hærskap. ær han fæsti sic wiþær. þo at ey ær mer æn et las. oc wil han ey wiþær waræ. böte þre marc ællær dyli mæþ tyltær eþ. {forþy at þerra þokki warþær ey minni æn til þriggia markæ} Fæstir man sic til brytiæ j kunungs bo. ællær archibiscops oc wil han þaghær wiær skiliæs. böte þre marc hwat hældær han cumbær til ællær ey. ællær dyli mæþ tyltær eþ. (for þy at þerræ þokki warþær ey minni æn til þre marc).
 

216.
 

Sæctir bondæn brytiæ þaghær skiftæ skal. at han hauir lönt nokat j skifte þerre. Sæli bryte bondanum tyltær eþ. at han hauir ækki wætte lönt. þæt han war skyldær at skiftæ wiþær han.
 

217.
 

Hittær bondæn nokat oc kænnir sæ witi brytin mæþ twigiæ mannæ witni oc tyltær eþe. at han fic þæt til sins lote þa þe skiftu. Siþan ma bondæn sectæ hinæ ær witni baro at þe witnaþe hanum fæ fran handæ. oc taki af hwærium {þem} [þera] tyltær eþ. fore þæt. ællær þriggia marca bot. brystæ brytianum þe logh. þa ma bonden takæ þæt han kiænnær sæ oc hauæ þæt fore sit eyt. oc siþan ma han giuæ brytianum þiuf sac fore þæt. oc taka af hanum iarn um han wil wete hanum asswaru eþ. Sighir bonden ællær brytin þaghær skifti scal. at han hafþi nokat utan fælaghæ therræ. oc annar þerræ sighær at þe ægho baþe j fælaghæ samman þa ær þæn næst loghum at witi mæþ tyltær eþe. ær baþum wil witæ til fælaghs swa ær oc um alkyns fælaghs fæ. bæþe um köpscat oc annat fæ. ware e þæn wiþær logh ær baþum wil witæ til fælaghs. kænnis oc hinum mere ær handæ mællin hauir fælaghs fæ. at han hauir ey alt ut latæt. wæri e sic mæþ tyltær eþe þo at han giui hanum sac til firitiughu marc. oc fore minni e til half marc. giuær han hanum sac fore minni. wæri sic mæþ siatæ manz eþ.
 

218.
 

Uil bryti skilias wiþær husbonde sin þa scal han sighia hanum til. wil bonden ey late han bort fore þy at han ær goþær bryti. ællær han wil hauæ hans fæ. þa fari brytin til twigia þingæ. oc late læggiæ til laghstefnu at hans husbonde skifte wiþær han. wil bonden ey æn þa skiftæ wiþær han. þa fari han a þriþiæ þing. oc sighi til. oc ofna þy þingi nefnæs goþæ men oc ræte til at skifti mællin þem. takær bonden nokat fran brytianum siþæn skift ær þa ær thæt ran.
 

219.
 

Skal annar man gialde andrum manni. oc sighir j gen þa han kræfs at han for gaf hanum. þa ma hin dyliæ mæþ tyltær eþe. at han fore gaf ey hanum æn sighir han swa (j gen) at han galt hanum. ællær han stadde andræ lund swa sum han gaf ia wiþær. haui þær twigia manna witni til oc tyltir eþ. at han galt ællær lök andræ lund {æn} sum han wilde.
 

220.
 

Kræuær man giald af andrum manni. oc wil han ey gialdæ oc [ey] logh fore sæliæ. þa stæfni hanum til þings swa sum logh æræ. oc fa til dom at takæ hans fæ. wil hin siþæn æftir mælæ. at hans fæ war ey mæþ dome takit. oc hauir hin ær tok alz þings witni til. ællær utan þingi twigia manna hemblan {til} þerræ ær þa waro ofna þingi. oc dömde hanum at takæ hans fæ. oc andræ twigia mannæ til þæs at han tok þæt mæþ þerre dome. hauir han swa witni til. ware saclös. hauir han ey swa doms witni til þæs sum nu ær mælt þa gange han til mæþ siax mannum. oc löse hanum dom j hænde. oc hin latæ ut þæt han tok oc ofna þrigiæ marcæ bot fore ran ær han giorþe ællær tyltær eþ. twe mæn mughu ey hemblæ andrum dom utan andri twe men witni æftir at þe waro þa ofna þinge ær hini dömdo hanum at takæ hans fæ.
 

221.
 

Lær man andrum lan þa ma þæt aldrigh tapæs fore æncti {wærþ} [uæfli] utan e scal þæt hem cummæ. ællær swa giald fore sum hins ær wirþning oc logh ofna swa {mkil} (mikil) sum hins ær wirþning ofna lane ær læþe. æn e scal först [logh] sælia fore þæt at han ma ey na þy ær læt war. hittis þæt siþæn ær læt war. þa ware þæs wald ær atte at hauæ hwat han wil hældær sit eyt oc latæ ut þæt {han} [hin] galt. ællær hauæ þe sammæ giald.
 

222.
 

Legher man nokat {at} [af] andrum manni. þa scal han ey warþæ þy. utan fore sinumeghnum handæ {giær} gærningum. tapæs þæt oc kallær hin ofna ær atte. stande hin fore mæþ slikum loghum sum hins ær wirþning ofna þy tapat war. biþi sæ swa guþ hiælpæ at han galt ey hans wanröct at oc ey hans handæ giærningæ
 

223.
 

Læggær man nokat in til annars manz oc takær hin ey þæt til halz fæ. oc tapæs þæt siþan mæþ bondans cost. þa scal han ey þæt atær gialdæ. tapæs þæt utan hans cost. þa scal þæt atær gialdæs.
 

224.
 

Takær annær nokat til halz fæ þa ma þæt aldrigh tapæs. num e scal þæt atær gialdæs. hwat sum at cumbær. hwat sum þæt ær hors ællær nöt [ællær annær cost.]
 

225.
 

Fæstir man {bo} [bol] oc wil ey til faræ. böte twa öræ. ællær þriþia manz eþ. far han til oc skils wiþær fore far daghæ halde uppi alli innu oc böte siax öræ ællær siæta manz eþ. Dyl bönden at han fæsti ey landbo sinum bol. witi lanbo til {bo} [bol] sins mæþ twigia manna witni. oc haui bol sit. Sighir iorþe drotæn. at landbo hauir fæst. oc dyl landbo. dyli mæþ siæta manz eþ. Far land bo. bort af iorþo. þa köpe hin hus ær til far. far ængin man til. num fæstis at baræ kroke köpæ e þæn hus ær iorþena sar oc yrkir. ællær iorþædrotæn loue hanum bort at föræ hus sin. yrkir oc iortheghandæ sialuir. köpæ oc hus ællær loue hanum af at föræ. At förræ mariæ mæssu sculu landbo reþe landgilde. oc fæstæ þa {bo} [bol] sit ællær up sighæ. landbo ma ey takæ annærs fæ j fælægh mæþ sæ utan iorþædrotæns lof. fiaghær landbo wil faræ af fæstu sinni. þa scal han sa swa mikit af rughsæth sinni sum logh æræ til j þe byghd ær han bor innan. oc ey meræ fore þy. at summum staþum takæs undæn twe lotær af rugh iorþ summum staþum ey meræ æn husæ toft en. summum staþum ækki wætæ. gitær landbo ey ret langildi at stæfnu daghe. biþi andræ stæfnu af sinum iorþadrotne. far han ey ræt {af} (at) þem stæfnu daghe ær hin læggær þa til böte twa öræ. far landbo bort af iorþo mæþ landgildi. oc böþ för fram. oc dyl bonden at han böþ ey för fram. haui landbo twigiæ mannæ witni oc tyltær eþ at han böþ för fram swa sum logh æræ. oc waræ saclös. Gar han wiþær at han böþ ey för fram late ut landgildi. oc böte siæx öræ far landbo bort mæþ landgildi oc wil ey siþæn reþæ oc ey logh fore sæliæ. þa scal bondæn {stæfnu} [stæfnæ] hanum þry þing swa sum logh æræ oc fa til dom at takæ hans fæ. wil bonden ey takæ wiþær landgildi sinu at stæfnu daghe num walkæ landbo sin mæþ þy. þa takæ landbo twa mæn mæþ sæ. oc late þem höræ at han biuþær fram langildi sit. wil bondæn ey þa wiþær takæ. þa læggi landbo landgildi ofna bransten hans mæþ hinnæ twigia manna witni oc ware sac lös