enl Holm B 199

Texten följer Hennings utgåva (SFSS 70). De tre långa lakunerna (ss 40-52, 116-132 och 248-298) är supplerade ur hskr C. Den är inskannad av Harry Perridon i Amsterdam. Ett flertal felaktigheter i maskintexten har korrigerats av Lars-Olof Delsing.

# 6
Gvþ sialwer skipaþi fyrstu lagh ok sændi sinu folki mz moysæs ær fyrsti laghmaþer war fore hans folki. Swa sændir ok en waldugher kunungær sweæ ok gøtæ. Byrghir son magnusæ kununx allum þem ær byggiæ. mællum hafs ok sæw. strøms ok emorþæ. bok þæssæ mz wigers flokkum ok laghum vplænzkum.

¶ Lagh skulu wæræ sat ok skipaþ almænni til styrsl baþi rikum ok fatøkum. ok skiæl mællum ræt ok o ræt. ¶ Lagh skulu gømæs ok haldæs fatøkum til wærnær. spakum til friþer. æn o spakum til næfst ok ognær. ¶ Lagh skulu wæræ rætwisum ok snællum til sømder. æn wrangum ok osnællum til rætninger. warin allir rætwisir. þa þurfþti æi laghæ wiþ.

¶ Lagha yrkir war wiger spa heþin. J. heþnum timæ. Hwat ær wi hittum. i. hans laghsaghu. ær allum mannum þarflikt ær. þet sættium wir. bok þæssæ. þet o þarft ær ok þungi ær at. þæt wilium wir uti lykkiæ. ¶ Hwat ok ær hin heþne læt a fat væræ swa sum ær. i. kristnu ræt ok kirkiu laghum. þæt skulum wir til økiæ. j. upbyriæn bok þæssi. ¶ Ok wilium wir fylghiæ. J. laghum þæmmæ warum forfæþrum erikinum hælgæ. byrghiri iarli. magnusi kunungi. ok aff wari brysthyggiu ok wart raþ. hwat wir gitum tilsat ællr aff takit sum allum snællum samþykkis a. þa skulum wir saman sættiæ. til þarfæ aldræ mannæ ær byggiæ þer wir fyrmer saghþum.

# 12
¶ Bok þæssi skiptis. j. attæ laghæ balkæ. þen fyrsti ær kirkiu balker ær man skal sial sinæ mæþ giømæ. ¶ Annær balker ær um kunung. ok kununx eþsøre. ok skipwistir hans. ok vm roþæ ræt. ¶ þriþi balkær ær vm giptæ mal ok ærfþir. ¶ Fiærþi balker ær um drap. sar. ran. þiufnæþ ok fyndir. ¶ Fæmpti ær um iorþir. ¶ Sæti ær um løsøræ køp ok giæstning. ¶ Siundi ær bygningæ balkr. ¶ Attundi ok siþærsti ær um þingmal.

J. fyrstæ balkinum taliæs flokkær twe ok tiughu.

i ¶ vm kirkiu bygning.
ii ¶ vm kirkiu bol ok hus.
iii ¶ vm kirkiu skruþ.
iiii ¶ vm kirkiu wigning.
v ¶ vm kirkiu præst.
vi ¶ vm klokcæræ ok klokkor.
vii ¶ vm tyund.
viii ¶ vm siælamæssur.
ix ¶ vm hionæwighning ok inlezn.
x ¶ vm offær.
xi ¶ vm barnæ kristning.
xii ¶ vm siuks manz reþskap.
xiii ¶ vm mæssufall ok forbuþ.
xiiii ¶ vm siælægipt ok tæstamænt.

# 14
xv ¶ vm hionælagh frænzæmis spiæl ok ¶ hor.
xvi ¶ vm banzmal.
xvii ¶ vm hælghudaghæ brut oc skriptæ ¶ brut.
xviii ¶ vm kirkiu garþæ.
xix ¶ vm biskups sak. j. eþum.
xx ¶ vm brut mællum klærks oc lekmanz.
xxi ¶ vm friþ mz guzlikamæ.
xxii ¶ vm næmpdir þe ær biskuper raþær halfwm. ok halwm krunæ.
Attæ æru balker. j. bok þæssi. Kirkiu balkær. ¶ Kununxa balker. ¶ ærfþæ balker ¶ Manhælghisbalker ¶ jorþæ balker ¶ køpmalæ balker. þingmalæ balker.

A krist skulu allir kristnir troæ. at han ær guþ oc æi æru guþer flere æn han æn. angin skal afguþum blotæ. ok ængina lundi ællr stenæ troæ. allir skulu kirkiu dyrkæ. þit skulu allir baþi quikir ok døþir. komændi ok farændi. j. wæruld ok aff. krister bøþ kirkiu at byggiæ ok tyund giøræ. Adam oc hans synir giørþu tyund fyrst ok salamon kirkiu. Nu wiliæ kristni mæn krist buþ haldæ. ok kirkiu aff nyu byggiæ. þa skulu bønder til biskups faræ. þer sum þer. J. sokn æru ok soknæ præst sin mæþ sik hawæ. ok aff biskupi loff beþæs. at þer kirkiu byggiæ mughu. Biskuper a æmpni þeræ at skoþæ ok loff til giwæ. þæþæn skulu þer hem faræ ok stæmnudagh fore læggiæ. allum þem iorþ aghu innæn sokn. þer skulu daxwerki til latæ æptir bondæ tal. ok akæ æptir iorþær tal. Nu kan þen man iorþeghandi ær. i. sokn fællæ niþær kirkiu bygning. þa mughu kirkiu wæriænder takæ hans pant. fore ett daxwerki fiuræ pæningæ. ok swa fore annæt. ok swa fore þriþiæ. ok þo daxwerkin full. þæt mughu kirkiu wæriænder at sakløso giøræ. utæn dom. þryzkæs nokor ok fællir niþer daxwerkin flere æn þry. þa fylli atær daxwærkin ok mæþ þre. markr. þa þre. markær skulu til kirkiu bygning læggiæs. vm allt þæt kirkiu bygning ok kirkiu bol varþær. þryzkæs þær nokor wiþer þa ma præstær guzlikamæ fore hanum uppi haldæ þer til han hawer

# 16 ræt giørt. æn swa ær at soknæmæn þoræ han æi søkiæ. Hwilikin præstær sum kirkiu byggir aff nyu utæn sins biskups orloff oc sokninnæ goþwiliæ. bøte. ix. markr. aff þem niu markum. taki biskupin þre markr. ok þre. markr. kirkiæn þøn samæ. oc þre. markr. soknæmæn hans.

¶ Nu ær kirkiæ byriæþ mæþ grundvali. ok lyctæþ owæn mz huwi. þa skal kirkiæ bol hafwæ þær præstr skal a byggiæ. þæt skal wæræ markland iorþer undir hundæris kirkiu hwariæ. ok halfmark undir tolfptæ kirkiu. þe bol hawæ e liþugh wærit aff allum utskyldum. fore þe iorþ aghu bønder utgiærþir giøræ. hawer kirkiæn mere iorþ æn nu ær saght. væri. j. fullum utgiærþum utæn kununger giwi þe iorþ frælsæ. Nu aghu bøndær hus a kirkiu bol føræ. þæt æru siu laghæ hus. stuwæ ok stekæræhus. laþæ ok korn hærbærghi. wistæ hus. ok sympnhus. ok fæ hus. Nu kunnu þer delæ præstær ok soknæ mæn. um laghæ hus. præster sigher kem færri wæræ æn han wiþ þorff. þa skulu þer aff andrum soknum takæ twa præsti ok twa bønder sum þæt aghu skoþæ. Ok hwat þer sighiæ. swa a baþi prester ok bøndær at litæ. Siþen præstins hus æru væl boin. þa skal præstr at husum giømæ at þer æi affwanrøkt fordærwins. ok boæ lakæ a husum ok dyrr fore giøræ. ok allt þæt han ma þem boæ æller bætræ. giøre þæt a sin eghin kost. þa æn husin þorfæ mykin bonæþ wiþ. þa skulu bøndær bonæþin til føræ. ok kost fore haldæ ok husin upbyggiæ. Nu kunnu kirkiu hus niþær fallæ aff præstins vanrøkt. þa a præstær þem up boæ a sin kost. ok bøte kirkiunni þre. markr. sighiæ bønder at husin æru fordærwæþ aff præstins wanrøkt. ok præstin nekær. þa skuþi þæt twe præstir ok twe bønder aff andrum soknum. hwat husin æru aff wanrokt fordærvæþ æller æi. ængin præster ma oc kirkiunnæ garþ þæn præster. j. bor aff staþ føræ ok. i. annæn. utæn sins biskups orloff ok sokninnæ goþwiliæ. utæn han føre han a sin eghin kost ok hwarti a soknæmannæ kost ællr kirkiu.

# 18 allir præstir ok kirkiu landboær. þer aghu broær byggiæ ok garþæ giærþæ oc weghæ rymæ. ællr æptir lanzlaghum bøtæ.

¶ Nu skal kirkiæ skruþ hawæ. þet æru mæssu klæþi. ok altæræklæþi. kalker ok korporale. ok allær tiþæ bøkær. ængin præstær ma ok bøkær køpæ ællr skriwæ latæ. utæn biskups orloff. ok soknæ mannæ goþwiliæ. utæn han wili þem giældæ aff sialfsins kost. Nu skal kirkiæ klokkor hawæ. fore þy at hun skal sokn til tiþæ kallæ. Nu kan nokot. j kirkiu skruþ bristæ. þa skal biskuper mz soknæmannum raþ a læggiæ. ok bætræ til þet sum fat ær mz kirkiu tyund. þa stander kirkiæ lyctæþ læst ok wælboin.

¶ Nu þorfwæ bønder kirkiu wighiæ latæ. þa aghu þer biskupi buþ fa. biskuper a þær komæ. ok kirkiu wighiæ. þy at aff orþum wærþer quiker kristin. ok kirkiæ hælægh. biskuper a þem stæmpnudagh fore læggiæ þa han komæ will. Bønder skulu gengiærþ gen hanum giøræ. ællr. xii. markr. pæningæ. hwat bønder hældær wiliæ. æn bønder æru flere. j. sokn æn. xxx. æru þer æi flere æn þrætighi. þa giwin þer attæ marker. Nu kan æi biskuper til gengiærþ sinnær komæ. þa aghu bønder til hans faræ. ok biskupi stæmpnudagh læggiæ. Nu sætir æi biskuper stæmpnudagh þeræ. þa nøtin bøndær sialwir gengiærþ sinæ. ok biskuper wighi kirkiu þa han sialwer will. bøndær aghu hanum ængæ gengiærþ siþæn giøræ. utæn han laghæ forfal aff taki. will æi biskuper kirkiu wighiæ. þa kiærin sik bønder fore kunungi sinum. Biskuper a fore tyund sinæ wighiæ crismu ok klærkæ mæssu klæþi. kirkiu ok kirkiu garþ. altæræ ok altæræ klæþi. ok ængæ pæningæ ællr gengiærþ aff bondom takæ meræ æn nu ær saght. oc slikin timæ til sokn komæ han sialwæn lystir. præstær a hanum kost ok gengiærþ uppi haldæ. ok æi bønder. swa a biskupær wæræ fore goþom sialum swa sum goþer faþir fore barnum.

# 20
¶ Nu ær kirkiu wighþ. þa komber præster ok til hænnær beþis. þæt mon ræt wæræ þæn at takæ þem allum a sæmber. soknæmæn aghu mz hanum til biskups faræ. biskuper a skoþæ kunnist hans ok wixlæ breff hans. Nu kan æi soknæmannum um præst sæmiæ þa aghu bønder til biskups faræ ok præst at beþæs. biskuper a þem kirkiu giwæ sum han will unnæ sum faþurlikæn ræt hawer til þet sum klærkær kallæ ius patronatus. Nu ær þæn præstær takin baþi mæþ biskups wiliæ ok soknæmannæ, þa aghu bønder kirkiu sinæ. ok swa skruþ hænnæ præsti. j. hænder sættiæ. ok præstr klokkæræ.

¶ Nu kan kirkiæ at øpnum dorum stulin wærþæ. þa giældi þæn skaþæ atær sum klokkæræ tok. æn æi orkær klokkæri atær giældæ. aghi ængin præstr wald mæssu skruþ. i. sokn føræ. utæn goþer bonde ællr husfru siuk liggin. tapæs þa nokot aff þem skruþ. þet a halfft giældæ præster. ok halfft bonde þæn præster til farr. ællr husfru. Nu kan up brinnæ kirkiæ aff lyusi þy klokkæri in bar. þa aghu soknæmæn til klokkæræ talæ. klokkæri a fore sik waþæ eþ atertanmannæ biuþæ. ok waþæ bot siu markr. ok hawæ fæ. J. takæ han dum. fylghi swa þem waþæ sum allum andrum brandwaþæ. brister at eþe bøte atærtan markr. þe aghu kirkiu til bygning læggiæs. Nu kan man til kirkiu komæ ok klokcor beþæs. þet ær ræt þen at takæ sum baþum a sæmber præsti ok sokn. sæmbær þem æi baþum a. þa takink soknæmæn slikæn þe sialwir wiliæ. Nu kan kirkiæ mistæ nokot aff sin skruþ fore klokkæræ wangiømslo skyld. hwilikæ leþ þæt kan hælzt wæræ. þet a klokkæri atergiældæ ok hwat han orkær æi atærgiældæ. þæt giældin soknæmæn sum han til klokkæræ toko. Nu siþen klokkor æru klokkæræ. j. hænder sættær. þa a han ringiæ laghæ

# 22 ringning til otosang ok mæssu ok allæ tiþæ. gen liki. wil bonde til þrætiughund ringiæ latæ. þa giwi klokkæræ fiuræ pæningæ. klokkæri ær ok skyldhugher bæræ bok ok stol. i. sokn mz præsti. Nu kunnu band a klokko losnæ þa a klokkæri um en sunnudagh. J. kirkiu dorum standæ. swa um annæn ok þriþiæ. ok sokn til sighiæ. ok biþiæ kirkiu wæriændæ raþ a klokko læggiæ. Nu falder klokkæ niþær siþæn lagh waræt ær. ok slar. i. hæl klokkæræ. han ær gilder at siu markum. allæn þæn skaþæ klokkæri far aff klokko. þæt ær allt. j. waþæ giældum. þe bøtær nu æru upp talder þem bøten kirkiu wæriændær aff sialfsins goz. Nu bristær klokkæ siþen laghwarat ær. wæri gild at þrim markum. bøten ok þem kirkiu weriænder aff sialfsins goz. þa þre marker liggin til klokko køps. Nu ær æi fyrræ til saghæt. ok slar klokcæ klokkæræ. j. hæl æller far han sar aff hænni. wæri o gilt. bristær ok klokcæ bøti klokkæri þre. markr. Nu ringir þen klokko æi biþer klokkæri til. han ær sækær at þrim ørom.brytær han ok klokko bøte atær hanæ swa goþæ sum hun fyrræ war. ok mz þre. markr. slar klokkæ han. j. hæl ællr far ok annæn skaþæ aff hænni liggi o gilder. Hwar sum skaþæ far aff klokko. klæppi wæri ogilt. Nu sighær klokkæri ællr hans arfwær laghwaræt wæræ at klokcæ løs war. ok kirkiu weriænder nekæ. þet liggær a tolff soknæmannæ witnum þem ker baþir sighiæ ia wiþ. Nu a klokkæri halwæn span korns aff allum þem præsti giøræ korn ok quikæ tyund. æptir þem spanni. j. vpsalum gangær. ællr swa mangæ pæningæ sum han giælder um iul. ok þa a han þæt sialwer samæn at hæmptæ. þæn bonde æi will klokkæræ ræt giøræ fore hanum a reþskapær uppi haldæs. at paschum. ok allir þer sum giærning kunnu þe giwin klokkæræ twa pæningæ at paschum. þem ær ok præster ok klokkæri swa mykin ræt skyldughir sum þem hanum giør baþi korn ok quikæ tyund. þe minnæ giwæ præsti æn øre þer aghu liþughir fore klokkæræ væræ. þorff bonde præst til sin ællr barn kristnæ latæ. þa sighi bonde klokkæræ til. ok klokkæri præsti.

# 24
¶ Tyund skal a akrum aff sætiæs. hwarn tyunda skyl ællr hwart tyundæ bundin ok laghæ wærn um haldæ. þær a præstær þriþiung aff. aff þem twem lotum atær æru þer a kirkiæn þriþiung aff. þer aghu ok þær laghæ wærn um haldæ fiughurtan nætær. æptir þæt allir wærnæ lagher burghit hawæ. will æi siþen hwar at sinum lot gømæ þa hawi þæn skaþæ sum liutær ok bøndær sein sakløsir. ok æi giørin bøndær ængæ aku hwarti biskupi ællr præsti utæn bønder sialwæ lystir.

Nu kan man sa ok minnæ æn hundræþ aff fa. far æi meræ æn en skyl, twa ællær flere. huru mangæ han far minnæ æn hundræþ. þa a bonde tyundæ hwarn tyundæ skyl. ællr huart tyundæ bundin. ok wæri sakløs fore malænum. Nu leghir legho drængr sik iorþ ællr annær løskæ man. ok bor æi sialwær a þere iorþ. þa a tyundæs aff iorþinni þer hun liggr. ok han giøre malæ þer han bor. hwat han ær innæn soknær ællr æi. bor han a þe iorþ. wæri sakløs aff malænum æn han hawer þer disk. ok duk a. hwar sum rættæ korn tyund wil giøræ. han skal tyundæ hwarn tyundæ skyl ællr hwart tyundæ bundin. byriæ wiþ ren ok lyktæ wiþ aþræ. tæliæ up at akri oc ut at aþrum ok æi korn mællum akræ bæræ. byriæ fyrst at þem skyl ællr bundini sum han fyrst aff akri bar ok tæliæ swa til tiu æru. ok tyund skal qwær a akrum standæ. ok laghæ wærn um haldæ sum fyrr war saght. wærþær tyund stolin ætin spilt. ællr rotin. innæn laghæ wærn. hanæ a bonden atær giældæ. ok kirkiæ a skryþæ sik mæþ tyund sinni. til altæræ klæþæ mæssu klæþæ. wax ok røkilsi mz køpæ. þorff hun bonæþ wiþ. þa aghu bønder han til føræ ok kirkiæ a sialff þer mæn til leghiæ. ok kost fore haldæ. ok aghum wir tyundæ aff lin ok aff hampu. ok rowom oc ærtum ok bønom, swa ok aff rugh oc hwete swa sum gamul siþwæniæ hawær wærit. ok aff humblæ. Nu a prester fore þiænist sinæ allæ quikæ tyund. vir skulum tyundæ kalff niu natæ

# 26 gamblæn. gris þet samæ. kiþ ok gas ok lamb um olafs mæssu. warþi præstær sialwer tyund sinum. Bønder skulu quiktyund til kirkiu føræ ok sakløsir fore eþum wæræ. Nu kan æi swa fostær til føþæs at præster ma tyund aff fa. giwi þa bonde. iiii. pæningæ fore fyl hwart. twa pæningæ fore kalff. halff pæning fore gris. ok swa kiþ. ok aghum wir tyundæ aff allum fisklekum ok notædrætum þem um wintær dræghæs. swa ok aff allum graskinnum. Nu sitær giærningis man. j. sokn þæn æncti sar. han a præsti at paschum giøræ halwæn øre æn han en samæn ær. æru þe tu samæn giwi øre fullæn æi ok þy meræ at þer flere samæn æru. Nu sitær hussætis man. j. sokn þen hus hawer leght. ok ængæ sæþ ællr fæ hawer þæn a præsti at paschum swa sum legho drængær. þæt ær halwer øre ok legho konæ ørtogh. Nu kan bonde qwær mæþ tyund sittiæ. ok þo wiþergangu a tyund giøræ. þa ma præster up fore hanum haldæ guzlikamæ a pascha dagh. Nu sighær præstr sik ængæ tyund aff bondæ fangit hawæ. ællr minnæ fangit hawæ aff hanum æn han atti hawæ. þa wæri sik bonde mz ens sins eþe ok wæri siþen saklös. Nu giver præstr bondæ sak at han hawer tyund aff hanum stolit. siþen han hanæ rætlikæ aff sætti. þa wæri sik swa fore þem þiuffnæþ. sum bonde wær sik fore bondæ um þylikin þiufnæþ. hwart æptir sinum brutum. ællr bøte æptir lanzlaghum. præster a hawæ ett matscot um ar hwart swa got sum fiuræ pæningæ.

¶ Nu hawer præster tyund fangit ok skal han tillaghur hawæ fæm øræ fore ærwþi sitt. þa han skal lik iorþæ. þem a han æi fyrr beþæs æn lik iorþæt ær. fore þe fæm øræ skal han sighiæ þre siælamæssur. enæ at liks utfærþ. aþre um siundæ dagh. þriþiu um þræ tiughundæ dagh. wiliæ arwær þæs døþer ær hawæ mæssu at iamlangæ møte. þa stæþin þæt mæþ præsti swa sum þem þa a sæmber. Nu kan þæn man sum døþer ær. aghæ til

# 28 øræ. ællr minnæ æn til tiu øræ. þer a præstr þriþiung aff. ok arwær hans takin twa løti. a han meræ æn til tiu øræ. þa a præster fullæ siælægipt. sma børn sum minnæ ær æn tolf aræ. þet a at iorþæs utæn all forfall. ok þer a præstær ængæ pæningæ fore takæ. ær barn til arfs kumit. þa a præstr fore barn fullæ siælæ gip hawæ æn þæt a meræ æn til tiu øræ. a þet til tiu øræ ællr minnæ þa taki prestær þriþiung aff sum fyrr ær saght. Nu kan wæghfarændæ man siuker. j. sokn liggiæ. þæn bonde han at ligger. han skal klokkæræ buþ fa. ok klokæri præsti. prester a til hans komæ skriptæ oliæ lik wigiæ til grawær fylghiæ. ok gript at wighiæ ok aff þæs manz kostom fæm øræ takæ æn swa til ær. þre siælæmæssur ær ok prester hanum skyldughær fore þe pæningæ. hawer þæn man æi swa mykit til. þa taki præster þriþiung aff þy han a. ok sighi hanum enæ siælæmæssu. Nu dør stafkarl. j. sokn samu þiænist ær præster hanum skyldughær sum bondæ. þo at han aghi æi meræ æn pik ok skræppu. Bonde sum lik ligger at han a grannum til sighiæ. æru æi grannær til. þa æru nagrannær. þe aghu lik til iorþæ føræ. ok wiþ wæræ þa þæt iorþæs. Hwar sum buþ far ok æi will komæ bøte þre øræ þem takin þer sum lik til iorþæ førþu. ællr wæri sik mz twæggiæ mannæ eþe at han æi buþ fik ællr han forfall hafþi.

¶ Nu a ængin præstær takæ fore bondæns wighning ok husfrunær meræ æn ørtogh pæningæ fore lyus hwart. oc offrin swa mykit þøn wiliæ. hawer bonde sialwer lius. þa a præster þem wighiæ utæn allt hinder. æ hwilikin lyus þer hawæ. ok offrin swa mykit þer wiliæ. þa æn fatøct skal wighiæs. þa skulu þer mæþ kirkiu liusum wighiæs utæn allt hinder ok offrin swa mykit þer wiliæ. fatøkt folk kallum wir hussætu folk. ok malæ karlæ. leghu hion hemæ hion ok stafkarlæ. skal konæ æptir barn. i. kirkiu leþæs. giwi præsti øre fore lyus. hawer konæ sialff lyus. þæt a wæræ halff mark wax. ok offre swa mykit hun will. ok þa skal præstr hanæ inleþæ utæn allt hinder. ær fatøk konæ. þa leþis. i. kirkiu

# 30 mz kirkiu liusum. ok aghi kirkiæ sialff lyus sitt sum hun fyrræ atti. kombær konæ mz laghæ inleþning sinni. ok will æi præstær hanæ inleþæ. ok mistir hun mz þy siængæ læghi sitt. þa dyli præstr mæþ twem præstum ok sialwær han þriþi at han hænni æi inleþning sundi. ællr bøte þre. mærkr. twa biskupi oc enæ bondænum.

Nu hawer præstær tyund ok tillaghur fangit. þa skal prestær wactæ tiþæ sinnær ok witæ hwat han ær bondæ skyldugher. han a aldræ tiþæ vactæ. han ær skyldugher fæm daghæ høghtiþ uppi haldæ fore sokn hans. þæt ær iulæ dagh ok paschæ. hælghunæ mæssæ ok kyndil mæssæ. ok kirkmæssæ. þæssi fæm daghær æru hans rætir offr daghær aff bondom ok husfrum. ¶ Nu sitær bonde ællr husfru hemæ fran kirkiu om rættæn offær dagh. þa offri þæn dagh þer ær næst hælægher æptir ok wæri sakløs. Nu þryzkæs þer ok wiliæ æi offræ þa giældi twa pæningæ fore en.

¶ Nu kan bonde barn wiliæ kristnæ latæ. præstær ær borto ok æi mz lowi aff sokn farin. ok hawer han æi laghæ forfall ok mistir þy barn kristnu þa bøte præstær þre. markr. þem barnit atti. Nu kan barn siukt føt wærþæ. ok þer æi præsti na kunnu. þa aghu mæn þet barn døpæ. j. watni ok ængu aþru. æru æi mæn til. þa skulur konor þæt barn døpæ. j. watni ok ængu aþru. ok sighiæ swa iæk døpir þik. j. nampn faþurs ok sons oc þæs hælghæ andæ. Dør þæt barn swa ær døpt. þa ma þæt. j. kirkiu garþ læggiæs. liwær þæt barn swa ær døpt. ok kan quikt til kirkiu komæ. þa agher præster barni kristnu til fyllæ sum fyrr war fat. kan þæt barn up wæxæ. ok iawæs um hwat þæt hawer kristnu fangit ællær æi. j. enum iamlangæ þer æptir. at þæt føt war. þa a biskuper þæt ranzakæ ok

# 32 letæ. ok þær mæþ giøræ sum han rættæst hittir. Nu byggir karl ok kiærling. j. þorpe en samæn. ok konæ hans barn føþir. kan þæt barn siuct føt wærþæ. fyr æn þæt heþet dør døpi þet faþir ællr moþer. þy at þøn hafþu ængum andrum til sighiæ. þer ryffs æi hionælagh fore guziwæ lagh. Nu boæ flere. j. by. gangr bonde til grannæ ok beþes guziwæ lagh. ok granni syn guziwælagh. dør þy barn heþit. bøte granni þre. markr. ællr dyli mz tiu mannæ eþe at han æi guziwæ lagh sundi. þær taker biskuper halfft. ok halfft arfwi barns. Ffar barn kristindom. þa agher ængin sak fore guziwæ lagh uppi at haldæ.

¶ Nu kan bonde siuker liggiæ. ok præsti buþ fa. præstær later sik annæt, moþæri wæræ. dør þæn man ok far æi reþskap sin. bøte præstær þre markær. arfwm bondæns. Nu far præstær baþi sænder buþ at kristnæ barn ok siukum reþskap giøræ þa a han hialpæ fyrræ bondæ æn barni. Nu latær præstr sik moþæri wæræ barn æn bondæ. dør þæn man o skriptæþær bøte præstr þre. markr arfwm bondæns. Nu far bonde præsti buþ lik at wighiæ. stander lik enæ nat inni o wight inni at bondæns twa nætær ællr þreær. hæti prester wiþ þrim markum. taker enæ bonden ok biskuper twa. fører bonde fyrræ ut æn lik hawer swa længi inni standit. þa ær bonden sækær at þrim markum. þa þre markr þræskiptæs. taker enæ biskuper aþræ allir þer mæn sum þe iorþ attu ær lik iwir førþis. ok þriþiu hundærit. Siþæn lik hawer þre nætær inni standit þa ma bonden sakløst lik ut føræ. ok sialwer. j. kirkiu garþ iorþæ. Nu giwær bonde præsti sak fore warþnæþ sin at han æi reþskap fik. Aghi þer præster wald at witæ forfall sin mz twem præstum ok sialwer han þriþi. þæt ær þæt fyrstæ at han æi buþ fik. annæt at hanum biskuper. stæmpt haffþi. þriþiæ at han. j. sottæ siæng la. fiærþæ at han mæssu saghþi þa han buþ fik. bristr at eþe bøte þre marker arwm bondæns.

# 34
¶ Giør præstr mæssu fald a þem dagh forhælghþ ær fore. bøte þre. markr. þa þre. markr. aghu soknæ mæn. hans up takæ. utæn han witi laghæ forfall sin. ett ær þæt at han siuker ligger. annæt at hanum biskuper buþ fik. þæt a han witæ mæþ þriggiæ præstæ eþe. Nu agher bonde um sunnudagh til kirkiu komæ. præstr a hælghudaghæ biuþæ. ok fastu daghæ. glømir præstr ok bryter bonde þar ær præstr sækær ok æi bonde. biuþer præstær ok glømir bonde ok brytær. þa ær bonde sæker at þrim markum. swa ok præstr æn han glømir. Ffore allær þer sakir ær præsti witis þa a præstr fore sin forman kallæs. ok þær a han sik antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wærs han wæri sakløs. fallz han bøte æptir lanz laghum. Nu ma æi biskuper ællr præstær man. j. forbuþ sættiæ. utæn fore þæssi mal. þæt ær fore skript ok tynd. ok kirkiu tillaghur ok præst. ok all andilik mal. ok æi fore fægiæld. Hwilikin præstr sum sæter bondæ utæn kirkiu o rætlikæ. ok utæn biskups orloff bøte þre. markr. taki halff bonden ok halfte biskupin. Nu wærþr man. j. forbuþ sattær fore rættæ sak. sitær. j. forbuþi iwir nat ok iamlangæ. þa ma biskoper han. j. ban sættiæ. will han æi sik rættæ ællr naþir søkiæ innæn nat ok iamlangæ. þa skal kunungi til sighiæs. ok kunungr a iwir þem mz swærþ rættæ. ok utæn kirkiugarþ dømæ. ok þo rættir arwær goz hans skiptæ. ok liggi þa siælwer fore brut sin.

# 36
¶ Nu will man egn sinæ til kloster ællr kirkiu giwæ. han a wald hwat han will hælder præsti giwæ til føþo ællr kirkiu til skruþz. Nu sighær præstr ællr kirkiuwæriænder meræ giwit wæræ. ok þæt nekæs. liwer þæn gaff. þa hawi han wizorþ witæ huru mykit han gaf. Nu kan han døþær wæræ sum gaff ok arwær hans ne gen sighiæ. þer skulu mz fastum weriæ þem þær wiþ waru. ok swa mangir fastær aghu wæræ wiþ giæff sum wiþ kiøp. hwariæ giæff æptir þy hun ær til. giwer man egn fore sial sinæ kirkium ællr klostrum. ær wiþer rættær ærwingi ok ær han til wiz komin. sighiæ baþir ia wiþær. æru

# 38 til fastær ok full skiæl. standi þæt fast ok fullt e huru mykit han giwer. Nu sighær ærwingi ne gen ællr æi wiþer. ællr ær owermaghi, ællr witwillinger. þa ma han æi meræ giwæ æn hwarn tyundæ pæning. han a aff gambli byrþ sinni. hwat han a minnæ ællr meræ. þæt ær laghæ giæff. allæ afflingæ iorþ ma man giwæ fore sial sinæ. giwær man sik til kloster ællr spitalæ. þa aghi æi wald meræ giwæ æn ærwingiær wiliæ. utæn swa sum fyrr war ok saght. Nu giwer man meræ æn laghæ giæf. klander þæt nokor innæn nat ok iamlangæ. gangi atær allt þæt iwir ær laghæ giæff. kan ærwingi fangin wæræ ællr ær utlændis ællr owormaghi wæræ. þa standi goþit. j. takæ handum til ærwingiær hem komæ. ællr or hæptum komæ. ællr owormaghi til rættæn aldær komber. hawi siþæn ærwingi vald hwat han will giæfinæ hældæ ællr ut giwæ. klander þæt ængin innæn nat ok iamlangæ æptir þem skiælum nu ær saght. þa haldi kirkiæn þæt fast ok fullt hun fangit hawer. Giwer man nokrom goz frændum ællr swenum standi þy ens at ærwingiær wiliæ. Giwer man giæff mz rætz ærwingiæ wiliæ þæn þa ær rættær ærwingi þa han giwer giæffwinæ. þa hawi ængin wald fram a leþ þa giæff atær brytæ. æn þet ær giørt mz fastum ok fullum skiælum. Nu giwer man. i. løsørum kirkiu ællr præsti þer skulu twer bolfastir mæn wiþ væræ. þer þæt skulu witnæ æn þet klandæs kan. ok æi ma klokkæri þær witni um bæræ. Nu delæs wiþær præstr ok kirkiæ præstær sighær sik til føþo giwit wæræ ok kirkiæ sik til skruþz. liwær þen gaff hawi han wald at hemulæ hwem han will. hælder. ær æi þæn til sum gaff. þa witin þæt tolff mæn aff sokninni hwilikit þeræ þæt mæþ rættu a. ok raþi halwi næmpd hwart þeræ. præster ok kirkiæ. allt þæt kirkiu giwit werþær hwat þæt ær iorþ ællr løsøræ. swa oc all affraþ hænnær þe sum hun aff iorþ far. hwat þæt hænni giwit wærþer ællær hun mæþ tyund sinni køpir. swa ok um allæ tyund sinæ. þær a kirkiæ sik skryþæ mæþ. ok þær ma æncti annæt aff giøræs utæn samu kirkiu til þarfwæ. Nu werþer kirkiu iorþ wæþsæt. gitær bonde iorþ sinæ atær løst ællr frænder hans innæn stæmpnudagh wæri þeræ. gitær æi ater løst innæn stæmpnudagh. wæri þe

# 40 væþsætning innæn bondæ laghum. giwær bonde præsti iorþ ællr løsøræ. hwat þæt ær. j. sot ællr utæn sot. þa aghær þet præstær æptir præst. hwar æptir annæn utæn þæt swa giwit wari. at þæn præstr þæt giwit war mati aff þy giøræ hwat han wildi. ær hanum iorþ giwin. þa skulu þæt fastær witæ. ær þæt. j. løsørum þa skulu þæt witni witæ sum fyrr ær saght. Nu dør bonde oc taker sik lægherstaþ utæn soknær. þa aghær præstær aff hanum allæn fulnæþ hawæ swa sum han þær laghi. swa aghær [Hskr C: ok præster hanum allær fullær siælæ mæssur sighiæ swa sum han þær laghi.
Nu komber þæn man til kirkiu aff kirkiu ær sættær þa sum mæssæ six. komber han fyrræ æn offræt ær þa ma præster aff klæþum faræ. æn han will æi ællr aff kirkiu gangæ ok mæssufald bøte þa hwarti bønder ællr præstær. bøte þæn mæssufall þæt giørþi. Nu kan þæn man siþæn komæ. þighiændæ mæssæ byriæþ ær. þa ma æi præster. atær wændæ ok bønder mughu sakløst mæssu fram høræ. Nu kan lænsman sokn sak giwæ æt þer mæssu hafþu mz þem manni sum aff kirkiu war sættær. wæri þa sokn sik mæþ tiu mannum ællr bøte þre markr. Nu kan biltugher man til kirkiu komæ æi man han nøþoghæn aff kirkiu ællr kirkiu garþi vt dræghæ. þer ma præster sakløst mæssu sighiæ. ok bønder sakløsir a høræ. Nu kan fontkar sundruct wærþæ. þa skal præster soknæmæn at wæræ vm þre sunnudaghæ. raþæ þer æi bøtær a siu nætær æptir þre stæmpnudaghæ bøte biskupi þre markr. þæt ær biskups ensak. Nu kan fisklekær wærþæ vm paschæ nat þingizdaghæ nat. ællr hælghæ þorsdax nat. þa ma mærþæ vp takæ ok næt ok aff benæ. ok æi niþer sættiæ fyrr æn sungit ær vm þe daghæ nu ær saght. samu hælghþ a man vm allæ sunnudaghæ haldæ. sum nu ær saght. ok aþræ daghæ þer hælghir æru æn sunnudaghæ ma man sakløst at fiskum faræ. i. fisklekum. ok ma man anwærk ok warwærk at sakløso giøræ vm hælghudaghæ vtæn vm sunnudaghæ. ok þo æi fyrr æn æptir mæssu. Nu taker moghandi man hand. i. futkar ællr konæ. bøte sæx øræ. ællr dyli mz twem mannum ok sialwæ han. þriþi. giør owormaghi swa wæri sakløs. þy at han æi bætær kunni. lægger man hatt ællr wantæ. wapn a klæþt altæri þer wighþer sten liggær a. giældi fiuræ pæningæ. ællr dyli mz ens sins eþe þe fiura þæningæ a præster.

# 42 Iwir þe mal nu vpp sighiæs þær a biskuper ranzakæ ok iwir dømæ. vm hionalagh frænzæmis spiæl. guziwælagh spiæll sifskap spiæll. þær a ængin soknæri a talæ vtæn biskuper. ællr þæn biskups dom hawer handæ mællum. wærþer man sander fore þy mali bøte biskupi sæx marker ok biskuper raþi hwat hionæ laghit skal standæ ællr æi. Nu fæstir man sik kono. ok bryz þe fæst vpp mz kirkiu domæ. þer bøte hwart þeræ þre markr. biskupi. swa ok æn þøn æru laghlikæ samæn komin. skiliæ þer sik vtæn kirkiu dom. þer taker biskuper sæx markr. aff hwarium skilnæþ. ok bøte hwart þeræ þre markr. æn baþin waldæ skilnæþi. walder annæt þeræ þa bøte þæt þeræ sæx markr. skilnæþi walder. ok þæt þeræ se sakløs til hiunælax beþis Sigher man sik kono fæst hawæ ok hum nekær komber þer kirkiunnæ formanz breff til. ok fore biuþer þem annæt band at bindæ fyrr æn hint ær løst mz kirkiunnæ dome. giør hum siþæn annæt band fyr æn hint ær løst. bøti hun þre. markær. ok þre markr. samband giørþi mz hænni. ællr dyli mz tiu mannæ at han æi wisti þæt hun fæst war. Nu wil man ok konæ samæn wighiæs. þer aghu soknæ præsti sinum til at sighiæ præster a þæt vm þre sunnudaghæ liusæ. i. kirkiu dorum. at þe hion fast æru mz lanzlaghum. ok þer wiliæ mz kirkiu ræt samæn wighiæs. komber nokor innæn þæn stæmpnudagh. þøn forfall wet. i. þy mali mæþ frænzæmi guziwælagh ællr at hun. ællr han aþrum fæst wær. ællr æn nokor wet annur handæ þingh þer hionælagh ma hindræ. þa ma æi præster þem samæn wighiæ. fyrr æn þet mal ær vt rønt. komæ þer ængin forfall innæn þæn stæmpnudagh. nu ær saght þa ma præster þem samæn wighiæ. ok hawi ængin man wald vp þet mal talæ þæn þæt hørþi at præster laghlikæ lysti. ællr siþæn hion samæn wighþ æru bøtæ sæx markr. taki twa kununger ok twa biskuper. ok twa malseghandi æn hionalaghit dømis fast

# 44 Nu six vm hormal. hwar sum giør enfallt hor mz oskyldi kono. bøten baþin sæx markr. swa bøtis ok fore twæfallt hor. komber baþi samæn hordomber frænzæmis spiæll. guziwælagh spiæll. sifskap spiæll. þer bøtes hwart vm sik. giwær bonde husfru sinni sak fore hor. þa skal han til þæs manz a þingi talæ sum han hor witir. þær a han biuþæ lagh fore sik. ok wæriæ sik mz tiu mannæ eþe. fallz at eþe bøte þre markr. ok konæn wæri wiþ lagh ok ne komin. ok wæri sik mz tiu mannum falz at eþe bøte þre markr. ok þæt þeræ gangi skript at eþe faldær. ok bøte siþæn siængæ ran. æptir þy sum sighiæs skal. i. giptæ malum. gitær þæn man eþ giørt ok gangit. þa wærin þe baþin sakløs. Nu giwer husfru bondæ sak a þingi fore hor. þa a bonde fæstæ hænni tiu mannæ eþ. gitær han eþen fyllt wæri sakløs baþi man ok konæ. Ffallz at eþe bøte þre markr. ok konæ wæri sik mz tiu manna eþe. falz at eþe bøte þre markr. komæ baþi samæn hordomber ok guziwæ spiæl. frænzæmis spiæl ok sifskap spiæll. þer bøtes hwart vm sik ok wærs mz enongum eþe æn wæriæs skal ængin ma andrum sak fore hor giwæ vtæn husfru ællr bonde giwi sinæ mællum. vtæn þøn wærþin inni takin ællr æru til twæggiæ mannæ witni þeræ sum synt ok set hawæ til gangu ok fra gangu. þer ma biskups man fa antwiggiæ lagh ællr pæningæ. gitær þæn man lagh fore sik gangit sum horit vitis þa wæri þe baþin sakløs. ok witnis mæn sakløsir. wærþær man bar ok a takin mz slikum witnum sum sighiæs skal. i. giptæ malum. þa bøte horbotenæ hwart þeræ mz þrim markum þem a biskuper Biskuper ær ok domæri iwir okær hwar sum okær giør bøte biskupi sex markr. æn han wærþær bar ok sander at þy mali e hwariæ handæ banzmal þæt ær. ær rættær malseghandi fore. þa skal biskuper þet letæ æptir sannæstu witnum þem han kan fa. ok æptir þy dømæ han sannæst hittir. Nu æru æi witni til. þa dømis eþær fore þæn sakin giff æptir lanzlaghum. gitær han eþen gangit friþi han ok hans goz. faldær at eþe bøte biskupi sæx markr. ok brot sin æptir lanzlaghum. taker þer aff en þriþiung kirkiæn annæn malseghandi þriþiæ

# 46 hundærit hawer man hionælagh. i. kirkiu garþi ællr løskæ læghi ok hawer biskups lænsman þær til twæggiæ mannæ witni. þa wæri sik þæn sum sakin giffs mz tiu mannæ eþe. giter han eþen gangit. sum sakin giffs wæri baþin sakløs. falder bøte þre markr. ok konæn wæri wiþ lagh ok ne komin æn hun laghum orker falz hun bøte þre markr. biskuper a skoþæ hwar sum kirkiæ ællr kirkiu garþer o skiær æru. hwar sum þem o skiær giør han ær sæker at sæx markr. ok haldi kost fore biskupi þa han kirkiu skiærir. ællr kirkiu garþ. Nu hawer man þyþilagh mæþ fæ nokro. ok hæfþær þæt sum kono nokræ. wærþer bar ok a takin han ma bindæ ok til þinx føræ. þæt skal malsæghandin giøræ. sum fæt a. siþæn skulu tolff mæn næmpnæs a þinginu þe þæt skulu witæ hwat þær ær sant vm. wæriæ þer han sum sakin giffs. þa bøte han. xl. markr. sakløsæn bant ok bastaþi. fællæ þer han þa a han liwændi. i. iorþ græwæs. ok swa fæ þæt sum han þe synd mæt giørþi. þæt aghær han giøræ sum fæt atti. will malseghandi hanum liff vnnæ. þa bøte þen. vi. markr. sum giærþinæ giørþi til þræskiptis. taker en lot biskupær. annæn malseghandi. þriþiæ kununger. Nu giwer man aþrum sak fore þylikæ giærning þa skal han þer til hawæ twæggiæ mannæ witni. han a wæriæ sik mæþ atærtan mannæ eþe. gitær han duls eþen gangit wæri sakløs. ok swa witnin. fallz at eþe bøte sæx markr. sum fyrr ær saght til þræskiptis. ok biskuper raþi fore skript hans. Nu ær man vtlændis skriptaþer. beþes han breff aff biskupi ok æn biuþer brewæ fæ. þæt æru twer ørær. will æi biskuper hanum breff fa innæn nat ok iæmlangæ þa bøte. xl. markr. til þræskiptis. taker en lot kununger. annæn malseghande. þriþiæ allir mæn. Nu biuþer biskuper breff ok beþes brefwæ fæ will han æi giwæ innæn nat ok iamlangæ bøte. xl markr. þær ær biskuper malseghandi at.

# 48 Nu giwer biskups lænsman bondæ sak fore hælghudaghæ brut. ællr sighær han giørt hawæ aþælwærknæþ a hælghum dagh. ællr at han hawer brutit sættæn fastudagh. ok skipaþæn. ok æru til twæggiæ mannæ witni. þa ma han þæt dyliæ mæþ tiu mannum. falder at eþe bøte þre markr. ok þo wærin sakløs. Nu sighær biskups lænsman skriptæþæn man. i. kirkiu wæræ gangin þæn vti atti standæ. ællr at køt. i. script ællr samwæru hafft mæþ banzættum manni. ællr mæþ wiþærskiplum farit. ok æru twæggiæ mannæ witni til þeræ malæ nu æru sagh. þe witni aghu a þingi witnæs. þa wæri sik mz tiu mannum. i. þassu mali. Hwarghin a biskups lænsman lagh ællr pæningæ vtæn han hawi rættæn malseghandæ fore sik. ællr twæggiæ mannæ witni. giter bondin laghin gangit wæri þøn witnin sakløs. i. allum þem malum sum biskuper a til kiæru. þa wæri e witnin sakløs hwat laghin fyllæs ællr fællæs

¶ Nu bæriæs mæn vm hælghæn dagh swa at manhælghin skiærþis antwiggiæ mz drapum ællr fullum sarum. þa taker biskuper þre markr. gitær han warþt sik fore malseghandanum þa wæri warþer fore biskupi. fallz han fore malseghandæ þa bøte sum fyrr ær saght. Bæriæ twer en vm hælghæn dagh ællr flere. þær bøtes æi vtæn enungæ bot fore. hwat þæt ær þriggiæ markæ sak ællr sæx Hwar sum dræper man vm syknæn dagh bøte kirkiunni þre markr. dræpæ twer en ællr flere en man vm syknæn dagh. þa bøten allir þre markr biskupi. dræper man annæn vm hælghæn dagh bøte biskupi. vi. markr. dræpæ flere en man vnn hælghum dagh. bøte allir biskupi sæx markr. Dræper man faþur allr moþor ællr nokon innæn siænger alstær bøte sæx markr. æn þæt war giørt vm hælghæn dagh. swa ok æn þæt var giørt vm syknæn dagh

# 50 Dræper man præst ællr annæn klærk. ællr sargher fullum sarum vm syknæn dagh. þa bøte. vi. markr kirkiunni fore banzmalit. ok þre markr. fore manhælghþ hans. dræper vm hælghum dagh. þa økis þær til þre markr. allir þer sik gitæ wart. fore rættum malseghandæ. þe sein wærþir fore allum þem þær a talæ ok þer ati bot at æn þæt fiollis

¶ Nu kan kirkiu garþer niþri liggiæ. þa a biskups lænsman soknæ syn til næmpnæ. æru barliþ a kirkiu garþi. ok witnær swa syn. þa bøte þre markr. fore hwart liþ. til þry æru. swari hwar føre sik ok sit liþ. ok sokn wæri sakløs. Nu ær swinasmughæ a kirkiu garþi. þær fæ ma inløpæ. ællær ær huwer aff fallin þer ær þriggiæ øræ sak at. giældi þen þæt til bær ok sokn wæri sakløs. Nu stiæl man aff aþrum. i. kirkiu. ællr kirkiu garþi. þa ma þer hwar sin þiuff takæ. ok þiuffer bøte biskupi þre markr. fore kirkiu friþ brutin. ok þiuffnæþ bøte han æptir lanz laghum. han a æi þer friþ hawæ þy at han brøt gen samu kirkiu.

¶ Nu six vm sakir þær biskuper aff eþum takæ æn þer atærganx wærþæ. fore ens manz eþ a han þre markr. æru flere. i. eþe æn han en. þa taker han. vi. markr. þre markr. aff eþwiti. ok þre markr. aff huwzmanni. gangæs flere eþær iwir samu mal. ganz eþer tax eþer. ok þingwitni æptir. ok bryz þæt atær þa giældin allir enongæ biskups bot. sæx markr. þre markr aff huwzmanni. ok þre markr. aff eþwitinu. æn þe saman haldæ. skiliæs þer at þa bøte hwar þeræ sæx øræ. þær til eþwiti hawer fullt þre markr. ok þre markr. aff huwz mannum. hawi ængin wald at qwæliæ han ællr eþwiti hans meræ. gitær eþwiti warþt sik fore huwzmanni. þa bøte huwzman sæx markr. hwar sum eþ ganger. ok bryz þæn eþær atær. þa

# 52 gangi boten in til huwzmanz. i. biskups sakini. ok huwzman gangi in til eþwitis. hwar sum til þinx komber ok sigher sik eþ hawa giørt ok fyllt. ok will þær mz winnæ sin delo broþer. ok dømis þæt o gilt. þa bøte þre markr. æn æi ær eþwiti til. ær eþwiti til. þa bøte þre markr. eþwiti ok þre markr. huwzman. ok gangi vndir skript hwat han sorit hawer ællr æi ganger owermaghi eþ þæn minnæ ær æn fæmptan aræ. ællr skriptaþer man sum o leddær ær. i. kirkiu. þer taker ok kirkiæn. vi. markr. ganger man twa eþæ vn en dagh. wæri þæn eþer o gilder senærmer gangin war ok taki þer kirkiæn sæx markr. Dømis eþer vp aff domæræ ællr aff laghmanni. ok þryzskæs bonde wiþær. ok will hwarti] [Hskr B:] wæþiæ ællr warþæ. ok æi domin standæ. ællær ræt giøræ. wæþiæ gen domæræ. ællr undir skript gangæ. will han hwarti gøræ utæn gangær. j. kirkiu siþen hanum forbuþæt ær. ok giør mæssu fall. þa bøte fore mæssu fall þæt fyrstæ þre. markr. ok swa fore annæt ok þriþiæ. æi wærþer þe bot mere. þo at mæssu fald sein flere. þa æn han wæghir kirkiu ok kiøt atu þa wæri sakløs. dømir domæri nokon fallin ok undir skript takær ok kirkiæn þer pæningæ aff ok dømir domæri siþæn þæn samæ warþæn ok annæn fallin fore samæ mal. þa skal kirkiæn þem samæ pæningæ sinæ ater fa sum warþer dømis. ok giwi han liþughen fore skript sinæ þe sum atær stander. ok taki pæningæ sinæ up aff þem þa fællis. ok domærin bøte þre. markr. fore domwillu sinæ. aff þem þrim markum. taker biskuper twa marker ok kunungr halffmark. oc half mark þæn sum warþer dømis. hawær laghman swa dømpt. þa bøte han. vi. markr. aff þem sæx markum taker fiuræ marker biskuper ok enæ kununger ok enæ þæn warþer dømis.

¶ Nu brytær klærkær wiþ lekman. hwariæ handæ sak þæt hælzt ær. þa a bonde kallæ klærk fore hans forman. þæn kirkiunnæ dom hawær.

# 54 brytær lekman wiþ klærk. þa kiæri þæt a þingi. lekman a þe kiæru swaræ antwiggiæ mæþ laghum ællr laghæ botum. Brytæ ok kirkiunæ hion a annæt folk. ællr ok annæt folk til þeræ. þet a undir lanzlagh standæ. hwat brutum þæt hælzt æru. swa oc æn mæn delæ wiþ kirkiu um iorþ. e hwat iorþ þæt hælzt ær. þet a undir lanzlagh standæ ok kononx dom. ok laghmanz skilu. allæ staþi þer biskuper will æi bondæ ræt giøræ. þa a bonde fore sin konong komæ. allær iorþæ delur. ok allær iorþæ awerkæn hwat þæt warþer klærkæ. ællr lekmæn. þæt a æptir lanzlaghum standæ.

¶ Allir aghu. j. guzfriþi wæræ ok þeræ hælghu kirkiu. þer guzlikamæ at fylghiæ. ok þær æru. j. flok ok i farunøte mz hwar sum þæn friþ brytær. hwat þæt ær utæn kirkiu garþ ællr innæn. þa ær þæt swa gilt sum þæt wari giørt. j. kirkiu sialffri. ok þo hwart æptir sinum brutum. Nu fa þer at delæ annær six. j. þem friþi skaþæ fangit hawæ ok annær nekær. witin þæt tolff mæn þer sum þe tolff næmpnæ. þe tolff skulu væræ af samu sokn. hwar sum stiæls til at takæ guz likamæ siþen hanum forbuþæt ær. bøte biskupi þre. markr.

¶ Iwir þe mal nu vp tæliæs aghu baþi næmpd raþæ krunæ ok kirkiæ. Brytær man friþ sanctæ laurinzædagh. dræþer man ællr sargher. ællr sanctæ erix dagh. oc a waræ fru dagh þæn øfræ. ællr skiærþorsdagh til upsala farændi. þer wærændi. ok þæþæn farændi. þa bøte. xx. marker krununni ok. xx. markr. kirkiunni fore friþ brutit. brytær nokor friþ um fyrru mariu mæssu. j. sictunum. ællr þa biskuper wighir kirkiu. þa bøte samulund. þen friþer nu ær up talder ganger in um aptænsanx timæ a aptninum. ok ut a annæn dagh þa dagh fulghit ær. aghu baþi næmpd

# 56 raþæ krunæ ok kirkiæ. æn eþsorit bryz. j. kirkiu ællær. kirkiu garþi. hwat mæn hittæs satir ællr o satir ællr a kirkiu wæghi til farændi kirkiu ællr fra. æn swa ær at þem fyrræ a skildi. hwar ok sum man werþær nøþoghær aff kirkiu ællr kirkiugarþi at dræghin. hwat illgiærningis manni þet hælzt ær. utæn han hawi brutit gen samu kirkiu sum han ær þa innæn staddær. þa takær krunæn. xx. markr. ok. xx. markr. kirkiæn æn giærþin ær lyus ok opinbar. þa æn giærþin ær æi lius ok opinbar. þa raþi halfri næmpd krunæ ok halfi kirkiæ. ok halfwi þæn þer fællæ wiliæ. fællis þæn sum sakin giffs. þa skiptis friþ brut sum fyrr ær saght. ok allt at eno. vi. markr. fore banzmalit. ok kost biskupi æn skiæriæ skal kirkiu ællr kirkiu garþ. þa æn manhælghin ær skiærþ. i. kirkiu garþinum. þa bøtes þæt æptir lanzlaghum. ok þo sæx. markr. fore banzmalit æn þæt ær giørt. j. kirkiu ællr kirkiu garþi. J næmpd þere þæssi orþ høræ til sum nu æru up saghþ skal kununx lænsman ok biskups baþir wiþ væræ ok æi annær at enæst. ok raþi halfwi næmpd krunæ ok kirkiæ. ok halfwi þæn þer fællæ wiliæ.

Nu ær talder kirkiu balker. kristær ok kirkiæ wæri var hialp.f Amen.

Hær byriæs kununx balker ok tæliæs j. hanum flokkær tolff.

i ¶ Huru kunungr a væliæs oc takæs.
ii ¶ vm erix gatu.
iii ¶ vm kununx vighilsi.
iiii ¶ vm orættær hæmpdir.
v ¶ vm hemsoknir.
vi ¶ vm quinnæ friþ.
vii ¶ vm kirkiu friþ oc þinx friþ.
viii ¶ vm hamblæn.
ix ¶ vm eþsøris bøtær.
x ¶ vm kununx leþung oc hans skipvistir.
xi ¶ vm roþsins utskyldir.
xii ¶ vm varþhald.

# 56 Nv þorfwæ land kunung væliæ. þa skulu þry folkland fyrstu kunung takæ. þet ær tiundæ land. ok attundæ land. ok fiæþrundæ land. uplandæ laghman wiþ upsalir a han fyrst til kununx dømis skiliæ. þer næst hwar laghmaþær æptir aþrum. Suþærmannæ. østgiøtæ. tyuhæræþæ. wæstgiøtæ. nærikiæ. væsmannæ. þer aghu han til krunu oc kununx dømes skiliæ. landum raþæ. riki styræ. lagh styrkiæ ok friþ at haldæ. þa ær han dømpder til upsalæ øþæ.

¶ Nu a han erix gatu riþæ. þe aghu hanum fylghiæ. ok aghu hanum gislæ sættiæ. ok eþæ swæriæ. ok han a þem lagh at giwæ ok friþ at swæriæ. aff upsalum aghu þer hanum fylghiæ ok til strænginæs. þer aghu suþær mæn wiþ takæ. ok hanum mæþ gruþum ok gislum møtæ ok til swintunæ fylghiæ. þer skulu østgøtær hanum møtæ. ok fylghiæ hanum giønum land sitt. ok swa til miþiæn skogh a holæwiþ. þær skulu smalændingiær møtæ ok fyliæ hanum til ønæbækkiæ bro. þær aghu hanum wæstgiøtær møtæ mæþ gruþum ok gislum. ok fylghiæ hanum swa til romondæ boþæ. þer skulu hanum nærikiær møtæ ok fyliæ hanum til upp howæ bro. þer skulu hanum wæstmæn møtæ mz gruþum ok gislum. ok fylghiæ hanum til østensbro. þer skulu hanum møtæ uplændingiær ok fylghiæ hanum til upsalæ. þa ær þen konongr til land ok rikis laghlikæ kumin. mz upsweum ok suþermannum gøtum ok gutum ok allum smalændingium. þa hawer han riþit rættæ erix gatu.

¶ Nu a han aff ærkibiskupi ok lybiskupum til krunu wighiæs. j. upsalæ kirkiu. siþen ær han ok skyldugher kunungr wæræ ok krunu bæræ. þa a han upsalæ øþæ ok dulghæ drap ok danær arff.

# 60 þa ma han þiænistumannum sinum læn giwæ. wærþær han goþer konongr þa lati guþ han længi liwæ.

þæssin mal æru kununx eþsøre ok aldræ høxto hærrænnæ. j. sweriki. þæt ær þet fyrstæ hwar sum hæmpnis a annæn ok annær giørþi giærþinæ. ællr annær skilnæþer kom þeræ mællum. þættæ ær annæt. hwar sum hæmpnis a gruþ ok a giøræ sæt. swa ok hwar sum hæmpnis a giør lagh ok gangin ællr a laghæ til mæli. þæt a hundæris næmpd witæ hwat þæt war sæt ællr æi.

¶ þættæ ær þæt þriþiæ. riþer man hem at aþrum ok giør hanum hemsokn hwat sum þer æru en ællr flere. ok þæs wiliændis hanum skaþæ, giøræ. ællær nokrom. j. hans garþi. þæt fyrstæ þer. i. garþ komæ sarghæ sla til bloþz. ællr dræpæ. ællr bastæ ok bindæ þæn sakløs ær. þa hawæ þer allir kununx eþsøre brutit. ok ær þer hwar huwzman fore sik. þer læggiæs allir biltughir ok þeræ bo til skiptis. Nu kan swa wæræ at þer riþæ. j. garþ ok ængin skaþæ gitæ giørt utæn brytæ hus hans dyli mz atertanmannæ eþe ællr bøte sæx marker. þy at þer ær høt mz litlu bøt. Nu kan þæn fallæ sum fangit biuþer þet ær þæn sum hemsokn giør. wærþer han slæghin sarghæþer dræpin innæn garþ ok grindæ stulpæ liggi o gilder. Nu kan þæn sum æi ær bondæns hionæ søkiæ bondæns garþ fore o winum sinum. j. þrangum. þa aghu hans arfwær æn han dræpin werþer ællr sar. bo skiptæ oc bøtær takæ. ok hin biþin. i. friþ sum iorþinæ atti. Nu hittæs mæn satir ok skiliæs o sattir. æn þo at giærþ komi þeræ mællum. þa ær þæt æi hemsokn utæn gangi aff þem garþi. ok. i. annæn. far sik wapn ok fylghi ganger atær til hans ok giør fullæ giærþ

# 62 þet ær hemsokn. Rinder man at garþi fore o winum sinum. skiutær til hans ællr kastær. far han skaþæ. j. garþinum ær staddær. þæt ær hemsokn. swa at eþsørrt bryz a hanum sialwm antwiggiæ mz sarum ællr drapum. þa a han baþi bo skiptæ ok. j. friþ biþiæ. bryz eþsørit a annæn æn a landboæn siælwæn. þa aghi þen bo at skiptæ sum eþsørit ær brutit a ok þæn biþi han. j friþ iorþinæ a.

¶ þættæ ær þæt fiærþæ. taker man kono mz vald synis a syn antwiggiæ a hænni ællær a hanum. þe han giørþi hænni ællr hvn hanum. ællr ær swa nær by at høræ ma op ok a kallæn ællr swa nær vægh. værþer þæt laghlikæ skiærskotæt. þa a þæt hundæris næmpd witæ. hwat þer ær sant um. takær man kono mz wald. wærþer bar ok a takin. ællr fangin . a færski giærning ok witnæ han. xii. mæn þær til. þa a han undir swærþ dømæs. takær man kono mz wald dræper konæ han. j. þy liggi o gilder. taker man kono mz wald ok rymir aff land mæþ hænni werþer laghlikæ wnin til valz giærning. þa a han aldrigh fyrr friþ fa æn kononnæ giptæ man biþer fore hanum.

¶ Sitær man a kirkiu vægh fore andrum. dræper sargher ællr bloþviti slar. han hawer brutit kununx eþsøre. komber æi drap ællr sar þeræ mællum. þa ær høt mz ængu bøt. skil þem a kirkiu wægh ællr a þinxwægh. ok æi af langi awnd. utæn aff braþum giærningum þæt ær æi kununx eþsøre. Faræ mæn fran kirkiu ællr þingi. faræ til sin win ællr pæninx øl. ællr annæn staþ. ok æi genstæ hem. giørs þem forsæti. ok fa skaþæ. þer ær æi kirkiu friþer brutin. ok æi þinxfriþer.

# 64
¶ Takær man leþir til stox huggr aff hænder ællr føter þæt ær kononx eþsøre brutit. utæn þet komi. i. wapnæ skipti. giør konæ ællr owormaghi swa. bøten mz lagha botum. æi ma konæ ællr owormaghi friþ flyæ.

¶ þassi mal wir hawm nu up talt þe æru kununx eþsøre ok aldræ høxtu hærrænnæ. i. sweriki. hwar sum þer brytær a mot. han hawer fore giørt allu þy sum han a owæn a iorþinni. swa mangi sum þer æru. ok swa lanzwist ok biltughir læggiæs um alt rikit. ok aldrigh. j. friþ komæ fyrr æn þen bipær fore hanum sum han brøt til. Nu ma ængin annærs fore giøræ. æi faþir sons. oc æi son faþurs. ok æi broþer broþors. ællr ængin annærs fore giøræ skiptis aldræ þeræ lotær fyrst bort aff sum sakløsir æru. ok taki hwar sin lot sum han a. i. bono. siþæn hans lotær sum brutlikær ær. skiptis. j. þry. en lot taker malseghandi. annæn kunungr. þriþiæ allir mæn. þagher han biþær fore hanum sum han hawer brutit til ællr þæs arfwi. þa a kunungær hanum friþ giwæ. ok løsi sik. j. friþ wiþ kunung. mz. xl. markum. þa þæssi næmpd skal næmpnæs. þa skulu þer baþir wiþ wæræ ok ia wiþ sighiæ sum saman delæ. hwilikin sum þer tolff wæriæ mæþ sinum eþe han ær warþer. hwilikin sum þer fællæ han ær fallin. sum fyr ær ok saght. e hwar mæn hittæs satir ok skiliæs o satir. þær ær æi eþsøre brutit. hwar sum þæn man husær ok hemær biltughær ær laghþer ok sworin enæ nat bøte þre. markr. husær han flere nætær bøte. xl. markr. ællr wæri sik mæþ þrætylptum eþe. hwar sum þæn man husær ællær hemær innæn þæn dagh sum hanum ær laghþer til þæs han rymæ skal væri sakløs.

# 66
¶ Nu biuþer konongr liþ ok leþung ut. biuz ut roþ ok ræt. þa skal næmpnæ hampn ok stampn. ok styriman. ok hasætæ allæ. ok han a biuþæs a kyndil þingum ok stæþiæs a liþstæmpnum. um allær kununx utgiærþir. þa skal buþ fiughur tan natum fyr komæ æn þæt utgiørs. þæt ær laghæ leþungr. fiugher skip aff hundæri hwariu. will kununger utrikis faræ ællr hærr sin utsændæ. raþi sialwer huru længi han wil uti wæræ. þættæ buþ ær. j. fyrstu skipwist. sitær han qwær ok will æi sialwer ut faræ. ok æi hærr sin utrikis sændæ. þa ær laghæ leþungr. attæ pund ok attæ spæn. j. hampnu hwariæ. at fyrstu skipwist. j. tiundæ landi ok attundæ landi æptir upsalæ spanni. j. fiæþrundæ landi æptir enækøpunx spanni. j. andri skipwistinni. aghu wæræ sæx pund ok sæx spæn. twa skipwistir skulu mz pæningum utgiøræs. xl. markr. j. hwart skip. þe skulu iwir all þry folkland gangæ slikt aff markland iorþær sum aff wighum manni um þry skip. þæt fiærþæ skal giøræs utt aff mantali aff bondom ok bondæ sonom leghudrængium ok løskæ mannum. þen kallæs wæræ moghændi man sum tiughu aræ ær. han skal. j. allum utskyldum standæ þer til kunungr han undan taker. Nu skal skipwist utgiøræs ok. i. kununx vistæ hus føræs. þa skal maþer wæræ fore hampnu hwarri. ok en fore attungi hwarium slikæn attunx mæn wiliæ takæ. æi skal han wæræ fatøkæri æn þen niu markæ kost a. æi witwillingr ællr owormaghi ok þo en um ar hwart. ok lænsmaþær fore hundæri allu. ællr hans wist umbuþ. hwilikin þeræ þet latær bøte þre. markr. enæ þem lænit hawer andræ hundærinu. þriþiu tækiu manninum. allir aghv þer skipwist ok spannæ malæ ok andrær utgiærþir giøræ. sum bønder æru. wæri þæn bonde sum skipwist ok spannæ malæ orkær giøræ. ok andræ utgiærþir. þen æi orkær þæt giøræ. wæri han leghu drængær ok giøri ut fiuræ ørtogher um arit. Nu komæ þer mæþ kununx utgiærþum fore kononx wistæhus. þer a attunx maþer fore standæ ok hampnu mæn allir. will æi bonde ræt giøræ fore rættæn stæmpnu dagh

# 68 þrim daghum fyrr æn skipwistin skal utgangæ. þa aghu hampnæ mæn hem til hans gangæ. ok mætæ twa pæningæ fore en aff hanum. ok swa kununge fulnæþ fa. Swa ær ok um spannæ malæ. kornspan ok malt span. swa ok um ættærgiæld þet æru. xxx. markr. e hwar ut giærþir skulu utgiøræs aff mantali. þer skal hundæri allt at mantali iæmføræs. Nu skal kununger hawæ fiugher nøt af hundæri hwariu. fetæ ko ællr ko mykit nøt. hwar fiærþungr sitt nøt. ok sæx bøndær ett far. hwar bonde fiugher fang hø ællr fiuræ pæningæ. hwar bonde ett høns ær æi høns til. þa æru twer um lamb ett. ællr kiþ. ællr gris fore ett høns. ok enæ gas fore þry høns. þæn æi hawer høns. Nu kiærir tækiuman ok sigher sik æi fullær utgiærþir fangit hawæ. attunx maþer sighær sik fullt hawæ utgiwit aff attungi sinum ok swa sannæ hampnu mæn mæþ hanum. fylli þæt mæþ attæ attunx mannum ok lænsmanni sinum ok væri siþæn sakløs. æi ma attunger lagh fore sik biuþæ. ok æi fiærþunger ællr halfft hundæri. aldræ sizst helt hundæri ma aldrigh lagh fore kununx ut giærþir giwæ. Nu aghu bønder fulnæþ fore kirkiu giøræ. fore swa mykit kirkiu bol ær. þet ær markland iorþær undir hundæris kirkiu hwariæ. ok half. mark. undir tolftæ kirkiu. hawer kirkiæn meræ frælst standi þæt fore bondænum ok wæri sakløs. sittiæ landboær quærri þer sum rætlikæ aghu utgiøræ. ællr þiænistumæn ællr andri bønder. þer sum bøndær kunnu æi ræt aff fa. þo at þe kræwin þæt fore garþi hans. þa aghi kununger wald at takæ fore hanum hwat han will fore þe utgiærþir ok sakøre mz. þæt æru þrir øræ fore witinæ. ok þre. markr. fore hamnunæ. Sitær attunger qwær sæker at. v. markum. fiærþunger. at. x. markum. halft hundæri. xx. markr. allt hundæri. xl. markr. ok skipwistinæ fullæ. þe bot liggær til kononx borþ. æ hwar kununger far fvllt þa wæri bønder sakløsir. e. hwat utskyldum þæt hælzt ær. hwat þæt ær skipwist ællr spannæ mali. ættærgiæld. nøt far høns hø. þa skal lænsman ællr hans buþ fore væræ. ok attunx mæn þer skulu æi bort faræ fyrr æn tækiumæn hawæ fullt fangit. þer skulu witæ hwar sum utgiør ællær hwar sum quær sitær. þæn ær warþer þer

# 70 wæriæ. þæn ær ok fallin þer fællæ. fællis fiærþunger fore nøt bøte þre. markr. swa ok æn annær fællis bøte þre. markr. þem taki tækiuman. fællis man fore far ett bøte þre øræ. þem taki oc tækiuman. fællis fore høns ællr hø giældi twa pæningæ fore en. þættæ skal allt ut takæs sighær tækiu man þæt wæræ ogilt sum hanum føres fari hem ok hæmpti annæt bætræ at sakløso. æi mughu kirkiu wæriænder næmpnæs fore kununx utgiærþir. Nu kunnu kununx utgiærþir æi komæ a rættum stæmpnudagh. þa ær þær forfall fore. ett ær þæt at þer æi buþ fingu annæt at þer illt wæþer fingu. swa at førsl spiltis æn þer hanæ utførþin. þæt skal lænsman fyllæ ok attæ attonx mæn mæþ hanum. sitær allt hundæri quært þa søki folklanz hærræ mz tolff folk lanz mannum ut. xl. markr. ok skipwistinæ mz swa gangi kununx utgiærþir fram guþ giwi hanum at got gangn.

þættæ æru roþsins utskyldir. attæ markær smørs. hwar þæn sitt eghit brøþ ætær. ok ørtogh pæningæ aff hwarium bondæ fore þinglamæ. ok. x. at ættærgiældi aff hwariu skiplaghi. ok mark aff hwarri ar æn þer hemæ sittiæ fore leþunx lamæ. faræ þer iwir haff mæþ leþungi sinum. wærin þa liþughir fore leþungx lamæ. æi wærin þeræ utgiærþir flere. Nu ær skip ut. j. leþung gangit. ok utæn warþ oc waku komit. stiæl þer man aff aþrum ællr rænir. ællr bryter iwir lanzlagh. hwat sak þet hælzt ær. þæt a wæræ halw dyræ at botum æn þæt hemæ giørs. oc halw læghræ at eþum ok witnum. Nu werþer þen sander at giærning. þa bøtes sak. i. þre þriþiungæ. taker en lot styriman annæn malseghandi. þriþiæ hassætær allir. werþer þer men dræpin ællr huggin fullum sarum. þer agher kununger. xl. markr. fore friþbrutit.

# 72 Nu kan þættæ sættæs fyr æn þer hem komæ. oc kan siþen þet mal delæs. þa a han þet witæ sæt oc bøt mz styrimanni sinum oc hassætum. vi. werþer þet æi sæt fyr æn þer hem komæ. standi þa fore mz lanszlaghum ællr laghæ botum. kaster man annæn utbyrþis mz wiliæ werki oc æru til twæggiæ mannæ witni. bøte þre. markr. fore þæt borþ til lanz wet. ok sæx. markr fore þæt borþ haffs wet. giørs þæt mz vaþæ wæri sakløs. giør styriman aþrum a sigh ligh. bøte ater skaþæ oc mz þre. markr. giør hanum mere skaþæ bøte ater mz fullum giældum. allir aghu hampn fore kononge rymæ oc swa fore biskupi oc iarli. ællr fore formanni þem sum kononger hawer fore sik.

¶ Nu taker styriman warþ fore brygiu sinæ. wærþer. i. warþi scorin bøte. vi. øræ. kan scaþi. i. skipi wærþæ utæn aff sio ællr innæn aff landi. bøte warþ maþer scaþæ atær oc mz þre. markr. æn æi werþer þæn fangin sum scaþen giørþi. þen bøte þre. markr. sum warþ fællir. þæn sum styriman til warþz næmpnir. oc scaþæn atær sum fyr ær saght. Nu wæntir man hær a land sit. þa wiliæ þer warþ utsættiæ til landgiømo sinnær. byæ warþ. strandæ warþ. oc bøte warþ. Fællir man byæ warþ. strandæ warþ. ællr. j. þem varþi scorin wærþer. þre. mark bot at. taker enæ kunungr aþræ skiplaghit. þriþiu takr han sum. j. warþi skiær. wærþer æi scorin ok fæl lir þøn warþ. þa taker enæ mark han sum. j. warþhaldinu ær mz hanum. Nu fællir man bøtes warþ ællr scorin werþer j. þem warþi sæx. markr bot at. þæt ær kununx ensak. Nu kan skaþi giønum þæssæ warþæ komæ nu æru upsaghir. þa ær þet wizorþ þæs sum warþin halder. witi þæt mz twem mannum þer han hørþo at han øpte laghlikæ þry hærop. orkær han æi þøm witnum þa bøte. xl. markr. æn þer hæriæs oc brænnis. giørs ængin skaþi þa wæri sakløs.

# 74 ængin ma oc annæn. j. warþ fore sik sættiæ utæn han swari sakum fore þen han fore sik sætær. swa sum han sialwer swaræ skuli æn han. j. warþi brytæ at kunni. bønder oc bolfastir mæn skulu. j. warþ næmpnæs. æi ma konæ. i. warþ at sættiæs oc æi løskæ mæn. Nu kan man aff bøte warþ qwæliæs. quæls aff kononx manni fore warþ. þa taki witni aff þem til kom. wær han þen man. væri sakløs. Fallz han bøte sum fyr ær saght. strandæ warþer a haldæs til þæs sol ær up gangin. siþen skal han laghlikæ til sighiæ þem næst hanum skal warþ haldæ mæþ twæggiæ mannæ witnum oc siþen gangi warþer sum buþkaffli. þættæ æru forfall þeræ sum warþ skulu haldæ. ligger han. i. sott ællr sarum. ællr hawer døþen warþnæþ fore dorum. ællr ær kallæþer aff kononge. ællr ær elder høghri æn hawæ þorff. ællr ær a fiæti feær sins. þæssi forfall nu æru upp saghþ scal han witæ mz twem mannum oc sialwer han þriþi. fallz at witnum þa bøte bot æþtir þy sum fyrr ær saght.

Swa lyktæs kononx balker at roþæ rætt. kononger. j. hympnum giøme os allæ slæt. amen.

Hær byriæs ærfþæ balker oc tæliæ. i. hanum flokker fæm oc tiughu.

i ¶ huru man scal laghlikæ kono fæstæ.
ii ¶ vm brylløps giærþir.
iii ¶ vm giptæmal.
iiii ¶ vm morghon giæff.
v ¶ huru konæ forwerker morghon giærf sinæ.
vi ¶ huru man werþer. i. horsiæng dræpin.
vii ¶ vm þe giptur barnæ goz ær fore.
viii ¶ vm hemfylghþir.
ix ¶ vm giæwer oc kiøp innæn siængær alder.
x ¶ vm scipti þer hion sciliæs barnløs.
xi ¶ vm brystarff.
xii ¶ vm skyldarff.

# 76 xiii ¶ vm kullærarff.
xiiii ¶ vm bak arff.
xv ¶ vm iamnæþæ arff.
xvi ¶ vm niþer arff.
xvii ¶ vm ofsinnis arff.
xviii ¶ vm sciøt arff.
xix ¶ vm þrælæ arff.
xx ¶ vm rantaknæ kunu barns arff.
xxi ¶ vm biltughæ manz arff.
xxii ¶ vm lighris bøter.
xxiii ¶ huru barn skal faþur witæ.
xxiiii ¶ huru frillu barn ærwis.
xxv ¶ vm giæld æptir døþæn.

Erfþæ balker byriæs at giptæ malum. þy at æ komber en aff twem maþær aff manni. hwar aff aþrum. ængin tu komæ oc swa samæn at æi munu skiliæs um siþir en liþær fra oc annær æpti liwer. aff siængæ alstri byriæs allt arff.

Maþer scal kono biþiæ. oc æi mæþ waldi takæ. han skal faþur hænnær. oc næstu frænder at hittæ oc þeræ goþwiliæ letæ. Nu kan hanum wæl swaræs. þa a faþir wald fæstnæþæ fæ takæ. ær æi faþir til. þa ær moþer til. ær æi moþer til. þa ær broþer til. ær æi broþir til. þa ær systir til. æn hun gipt ær. æi ma mø mø giptæ. ær æi systir til þa ær faþur faþir til. ær æi han til. þa ær faþur moþer til. ær æi hun til. þæ ær moþor faþir til. þa ær moþor moþer til. þa ær faþur broþer til. þa ær moþor broþer til. þa ær faþur systir til. þa ær moþor systir til. ær æi hun til. þa æru brøllunger oc syzlunger baþi iæmpnær a fæþerni oc møþerni. þa skal fæþerni fæstnæþæ fæ takæ. oc æi møþerni. ær nærmer møþerni æn fæþerni. þa a møþerni

# 78 fæstnæþæ fæ takæ. hwera sum annæn rænir fæstning bøte þre. markr. taki þem þæn ræntær ær fæstningæ malæ. hwar sum giptir mø utæn rætz giptæ manz orloff. bøte. xl . markr. ællr witi loff aff rætum giptæ manni mz atertan mannæ eþe. Nu ær fæstningæ takit. þa scal han fæstæ mz attæ mannum. þer skulu fastær at wæræ. fiuri aff manzins halfw oc fiuri aff kononnæ. þa ær fæstningæ fæ baþi laghlikæ borit oc wiþer takit. hwar sum bær fæstningæ fæ a fæstningæ fæ. bøte þre. markr. ællr dyli mz. x. mannum at han æi wisti at fyrr war fæstningæ fæ borit. Nu kan mø sialff wiþ fæstningæ fæ takæ. þa bøte han botenæ fæstningæ fæ bar utan þeræ wiliæ næstu frænder waru. Hwilikin mø man taker mot faþurs wiliæ ællr moþor æn þe liwæ hwat hun taker han til aþalmanz ællr løskæ læghis þa wæri miskunnæ konæ faþurs oc moþor oc ænxi annærs frændæ ællr gips manz. vill faþir ællr moþer hænni forlatæ sak sinæ þa taki hun fullæn ærfþæ lot up. Nu deles þær um hwat hænni varþer forlatit ællr æi. þa skulu þet tolff mæn witæ.

Nu kan þem manni hugher wændæs ællr kono oc wiliæ æi þa fæstning haldæ. hawi þa þen foregiørt førningum oc fæstnæþæ fæ oc mz þrim markum sum æi will fæstning haldæ Nu ær lict þeræ mal bæggiæ. at hun vill æi þa fæstning haldæ. þa lati hun hans fæstnæþæ fæ atær. oc førningæ oc mæþ þre. markr. fæstir man kono. oc ær wiþ faþir ællr moþer ællr frænder þer næstu ær æi konæ sialff a fæstningæ stæmpnu ællr ær æi til wiz komin ællr aldærs aghi wald mz frændum sinum ne sighiæ oc þæn man fæst haffþi andrum bøte þre markr til þræskiptis. Nu ær konæ sialff a fæstningæ stæmpnu skilis þy enæst þeræ fæstning at biskuper will. han a scoþæ þe forfall sum þeræ mællum ær.

# 80
¶ Nu raþær man til brylløps. i. brylløps timæ sankær han bruþmannum ok bruþframmu oc sændir gen kono þere sum hans ær fæstikonæ. Nu syns hanum fæstikonæ hans. þa riþer han annæn timæ oc beþes fæstikono sinæ. oc syns hanum sum fyrræ. bøte þa giptæman þre. markr. køpgilder til þræsciptis. ok þre. markr karlgilder taki bonden fore sin kost. ænkiæ agher sialff giptu sinni raþæ. Nu ær fæstikonæ hans sund hanum. i. þrim brylløps timum. i. iamlangæ enum. sankki þa frændæ flok sin. ok taki fæsti kono sinæ oc hete þe konæ laghtakin oc æi rantakin. hwar sum hanæ rænir aff hanum bøte. xl. markr. Nu kan allt wæl wæræ. bruþmæn gen bruþkomæ oc bruþ frammæ. þer skulu. j. friþi þit komæ. oc swa þer wæræ. oc þæþen faræ. mysfyrmis þem nokot a þem wægh þa a faþir oc næstu frænder þer æptir søkiæ. Nu dør bruþ a wægh uti ater lik til byær oc mz fylghþ hænnær. Dør bruþgomi a wægh uti. atær lik til byær ok mæþfylghþ hans. Nu komber bruþ hem til bondæ sins. þa ær hun. i. warþnæþ bondæ sins komin. kan husbondænum ællr husfrunni ællr aþrum hionom þeræ. þa ær bonde oc husfru oc barn þeræ all. i. hundræþæ giældum æn þer dræpin wærþæ. ok. i. xl. markr. æn þer sar wærþæ. reþu hion oc all annur bondæns hion liggin all. i. twæbøte.

¶ Nu æstir man liuþ oc beþes giptæmal aff skyldum mannum. þa a þæn giptæmalum raþæ sum scyldæster ær. han a kono manni giptæ til heþer oc til husfru. oc til siæng halfræ. til lasæ oc nyklæ. oc til laghæ þriþiunx.

# 82 i. allu han a. i. løsørum oc han afflæ fa utæn gull oc hemæ hion. oc til allæn þæn ræt uplænzk lagh æru. oc hin hælghi erikær kununger gaff. i. nampn faþurs ok sons ok þæs hælghæ andæ. Nu ærfir bonde ællr husfru frænder sinæ. ærwir baþi iorþ oc løsøræ. þa aghin løsøræ baþin oc iorþ þet þeræ sum ærfwir.

¶ Hindrædax um morghen agher bonde husfru sinæ heþræ. oc hænni morghon giæff at giwæ. giwer han. i. egnum þa skal han mz fastum giwæ oc fullum skiælum swa mykit han will. Swa mykit sum morghon giæff ær swa mykit ma husfru giwæ bondæ sinum ater mæþ fastum oc fullum skiælum. oc wæri swa gild þe giæff sum þe bonde hænni gaff þæssæ giæff nu ær saghþ mughu þer giwæ hwat þer æru rikæri ællr fatøkæri bønder husfrum sinum. swa mughu oc husfrur þeræ þem ater. i. gen giwæ. ok wæri ok þet laghæ giæff.

¶ Nu kan konæ hor giøræ. werþer laghlikæ til wnnin. þa hawer hun foregiørt morghongiæff sinni oc allu þy hun war gipt oc giwin til. komber giælskaper mællum giptz manz oc giptæ kono oc wænis þæt til þeræ. þa standi fore mz atærtanmannæ eþe falz at eþe bøte sæx. markr til þræskiptis.

¶ Ganger annærs manz konæ a bulstær oc bleo. i. annæræ kono siæng. wærþer þer bar oc a takin. þa skal hanæ til þinx føræ. fællæ tolff mæn, kononæ sum fangin ær. þa fællis hun til. xl. markr. hawer hun æi þæningæ til at bøtæ. þa bøte lokkæ sinæ oc øron oc næsær ok hete e horstakkæ. takær konæ aþræ. i. siæng mz bondæ sinum oc mz samu

# 84 uitnum oc slar hanæ þer. i. hæl ok fællæ hanæ tolff mæn liggi ogild. Nu kan man takæ annæn. i. siæng mz kono sinni. oc slar hanæ þær. i. hæl ællr baþin þøm. þa skal han þem samæn fiætræ døt oc quict. ællr baþin døþ oc swa til þinx føræ. þet skulu tolff mæn uitæ hwat þer ær sant um. fællæs þøn sum dræpin æru liggi baþin ogild. fællis þen sum drap þa fællis han til morþgiældæ. wrækær bonde bort husfru sinæ laghtaknæ. oc taker. j. staþ andræ oc. i. siæng mz sik lægger. þa rænir han husfru lasæ oc nyklæ. kiærir hun þæt oc frænder hænnær þet hun hawer borit stol a stol. oc rænti hanæ lasæ oc nyklæ. þæt kallær utskutzstolæ. þer ær xl. markr. bot at. oc þa þræskiptæs.

¶ Nu giptis konæ. i. karls bo. giptis til laghæ þriiunx. giptis karl. i. kono bo. giptis til twæggiæ lotæ. Nu ganger hun a giptu aþræ. ok barns hænnær fæþærni ær inni mz hænni. þa skal fyrst barns hænnær fæþerni undæn skiptæs. ok taki þet fyrstunni twa løtenæ aff løsørum. oc siþæn giptis mannin til twæggiæ lotæ. j. þriþiung hænnær. æru ok þre giptur wærif lagh samu. hawi aldrigh ængin wald at giptæs. i. barnæ fæþerni. Giptis konæ. j. karls bo. ok æru þer barn fore. þa scal undæn skiptæs þeræ lotær sum fyrr ær saght. ok giptis aldrigh konæ. i. barnnænnæ møþerni. skiptis þet undæn fyrr. viliæ þøn bolagh læggiæ mz fæþer ællr moþor. þa giøri þæt mz bolax fastum. þer skulu tolff wæræ. Nu ær maþer twægiptær ok ær fyrr undæn scipt. þa taker bonden halfft wiþer twa konor. æru þa þreær æi far han þy meræ. oc taki slict giptæ sum giptæ. ær konæ twægipt. oc ær fyrr undæn scipt. þa takær hun þriþiung wiþ twa mæn. æru þe þrir æi far hun þy meræ. ok taki slict giptæ sum giptæ. Nu kan baþi faþir ok moþer døþ wæræ. raþin þa fore barnægoz frænder þer næstu annær a fæþerni oc annær a møþerni

# 86 mæþ skyldæstu witnum. kunnu þer mællum sin delæ þa giffs þem wizorþ barnægoz at raþæ sum bætær kan oc bætær will. æ til þæs barn til wiz komæ. Dør bonde oc liwer husfru æptir raþi husfru fore barnæ fæþerni þer til hun giptis. siþen hun giptis ater raþin þa fæþernis frænder þer næstu fore barnum oc barnægoz. æ hwar sum barnægoz hawer handæmællum hwat þet ær faþir ællr moþer. ællr frænder. þa a han hwart ar rækning aff þy goz giøræ fore næstu frændum.

¶ Nu giptir bonde son sin ællr dottor. giwer mæþfylghþ mz þem iorþ oc løsøræ. hawi þæt swa længi sum faþir oc moþer sighiæ ia wiþ. ok æi længer. þy at ængin ma annæn quikæn ærfwæ. æi barn ællr barnæ barn. hwarti faþir ællr broþir ællr ængin annær skylder man. utæn giwi hwar aþrum ut mz tiu mannæ eþe. falder at eþe bøte þre. markr. oc giwi þet utt aff hanum kræffs. Nu giptir man son sin ællr dotor. ok giwer mæþfylghþ mz þem baþi a fæþerni oc møþerni. dør siþen faþir ællr moþer. kræfiæ sizkini æptir lot sinum. bæri þa atær giptinæ til skipt mz swornom eþe. oc taki þer hwar þeræ lot sin. systir oc broþir. hwart æptir byrþ sinni. Kan son ællr doter skiptæ bort sin lot ællr andru kost affhændæ sik. þa skal siþen gipt til skipt gangæ. þa standi þet. i. lot þæs sum fangit hawer oc foregiørt ær. j. giptinni. þa taki fullæn skiptis lot. ær meræ giptin æn skiptin oc hawer han forhæfþæt giptinæ. þa giældi, ater aff sinu swa mykit j skiptæ lotin bristær.

# 88
¶ Nu a bonde vald at giwæ husfru sinni til þriggiæ markæ utæn morghon giæff. swa ma ok husfru giwæ bondæ sinum ok allt at eno morghon giæff atær æn hun swa will. Nu agher faþir oc moþir wald at giwæ barni sinu til þriggiæ markæ. æn swa mykit ær atær at hwar son far þre. markr oc dotter tolff øræ. ær æi oc swa mykit til. þa gangi giæff til skiptis. allt þæt bonden ok husfrun kiøpæ samæn baþi. i. iorþ oc løsørum. þet kallær siængæ køp. aghi husfrun þriþiung oc bonden twa løti aff bolkøpinu. liutæ þøn swa sæliæ sum køpæ gangi þa a husfrunnæ lot þriþiungær ok twe løtir a bondæn.

¶ Nu kunnu hion barnløs skiliæs. dør man fyr æn konæ. taki hwart keræ siæng æptir annæt mz allu þy þer til hører. mz bulstær oc linlak hofþæ dynu oc aklæþi. liwer konæ æptir bondæ sin. aghi kirkiu klæþi sin þe bæzstu hælder æn þe wærstu. þet a wæræ stænizæ oc kiurtil. ok iwirklæþi. huwþdukær. æi ok þy meræ at meræ til æri. lifer bønde æptir husfru sinæ. aghi fyrst hæst þen bæzstæ. oc wapn sin fræls þe han, ma wæl til wighis mæþ faræ. ækki oc þy meræ at meræ til se æn nu ær saght. Dør bonde oc liwer husfru. þa gangi hæstær hans ok saþul til skiptis. ok husfrun aghi siæng sinæ utæn skipti. ok hint allt annæt gangi til skiptis þøn baþin atto. j. løsørum ok. i. hindrædax giæff sum. i andrum bom hwat hælder bonde dør ællr

# 90 husfru. Dør bonde ok ær æi barn æptir. ok þæn komber til garþzs arffwi will skiptæ ok allu raþæ. sitær hun wiþ swar ok sigher þæt sant ær. Jæk war mz bondæ minum skiæmber æn iæk skuldi. ok wit wildum baþi. wænti iæk þæt at iæk ær æi at meru komin æn rættri skipt. þagher iæk hawer lot min fangit aff rættri skipt hus oc inuiþur oc køp okur bæggiæ. þa will iæk sighiæ þik til lasæ oc nyklæ. Dør bonde ær barn æncti komber þæn til garþz arffwi will skiptæ oc raþæ. þa swarær husfrun fore sitær. Jæk ær mæþ barni oc byrþi bondæ mins. þa a þet goz synæs oc seæs. oc. j. iæmpnæþæ hænder sætiæs ok þo raþi husfrun føþu sinni. ok læggi þa stæmpnudagh fore husfrunæ manaþæ stæmpnu. þet æru siu manæþær. føþes þæt barn oc. j. hem komber a siu manæþum æptir siþæn bonden døþer ær. taki þet barn arff ok orff. þæt kallær skyndæþæ manæþ. Fføþis þæt barn oc. i. hem komber. i. attæ manæþum æptir þet bonden døþer ær. taki þet barn arff oc orff. þet kallær ytighiæ manæþ. Føþis þæt barn oc. i. hem kombær niu manæþum æptir þet bonden døþær ær taki þæt barn arff ok orff. þæt kallær laghæ manæþæ. Fføþes þæt barn oc. j. hem komber tiu manæþum æptir þæt bonden døþer ær. taki þæt barn arff oc orff þæt kallær senæþæ manæþæ. føþis barn þy sennæ. þa ma æi horbarn arfwi skiptæ. oc fylli siþen husfrun ater hwat hun hawer foregiørt aff þy goz. Nu sigher hun sik mz barni wærit hawæ. oc þet forekoms. þa a hun þæt witæ mz twem quinnum oc tiu mannæ eþe. Nu delæ mæn um brylløps kost annær sigher kost wæræ mere atgangin oc annær minni. þa fylli atær swa mykin kost sum han wiþ kiænnis ok tiu mannæ eþ mz at kostrin war æi mere.

¶ Dør bonde ok liwer barn æptir þa ærfwir barn faþur sin. ok swa moþor sum faþur æ hwat þæt ær hældær son ællr dotter. þa takær systir þriþiung uiþ broþor.

# 92 æ swa mang sizkini þe æru þa taker æ systir halw minnæ æn broþer liwæ barn æptir broþor. taki slict broþor barn sum broþir. ok slict systurbarn sum systir allt til fæmptæ manz. þer hwart føþes fram aff aþru æ mæn ett sizskini liwer þaghær syzskini æru all døþ. þa taker slict systurbarn sum broþorbarn. Nu dør bonde oc ær æi barn æptir. þa æru barnæ barn til. taki þøn arff oc orff. ær æi barnæ barn til. oc hawæ þer barnæ barn barn æptir sik taki þøn arff oc orff. oc hwarti faþir ællær moþer systir ællr broþer. æn þo at þe til sein. Nu kan son ællr dotter ærfwæ faþur sin ællr moþor sinæ. liwer annærs siskinis affkomæ. þa taki þæt fullæn sin lot. broþor lot æn han aff brøþer utkomin ær. oc systur lot æn han aff systur utkomin ær. allt innæna fæmptæ man. æi ma fæmpti man arff takæ. þæssin arff nu æru upp tald. þøn kallæs brystarff. Komber aldrigh bakarff. ællr nokor annur arff þær innæn mæþen nokot liwer aff brystarffwi. Nu sighiæ frænder barnsins barn døt føt wæræ. þa sighær þæn wiþ swar sitær. at barn ær quict føt. ok þæt barn þa miolk aff moþor spinæ. syntis þær a horn a har. þer bær en konæ twæggiæ mannæ witni. þer komber moþer at magher arfwi barni sinu. Nu dør bonde oc liwer barn æptir komber æruingi til þinx oc liuþ beþes. iæk hawer faþur min ærfft. oc will iæk lot min witæ skiæræ oc skiptæ. oc fæþerni minu raþæ. swarær þa broþer hans. wit, attum faþur giømin ok goþæn. þæn baþi kunni afflæ oc giømæ. þæt ær okart raþ at wit baþir afflum ok baþir giømum. þy at samæn ær brøþræ bo bæzst. Ne sigher hin iæk will skiæræ oc skiptæ. oc lot min uitæ ok fæþærni minu raþæ. giffs þa hanum wizorþ til rættæ laghæskipt. aghu þer. i. flerum byum æn enum. þa taki ynxtæ sizkini næst solo. oc siþen . e swa hwart sum þet ær gamalt til. ok þæt ælztæ fiærst. Nu aghu þer. i. flerum byum æn enum. þa skulu fæþærnis frænder oc møþernis skiptæ hwarium sin lot sum þer iæmpnæst kunnu. þer aghu møþernis frænder lot skiæræ. oc fæþerni a skiøti haldæ. ok møþernis frænder loti up takæ. klander þæt nokot sizskini siþen

# 94 fore aþru þa aghu þæt syzlungr oc brøllunger uitæ atertan þer sum boskiptis fastær waru. hwat a hwars þeræ lot kom. brøllunger oc syzlungær skulu þer. i. wæræ. æru æi þer til. þa taki þem niþum æru næstir. oc kyni æru kunnæstir. ok siþæn ma sizskini a annæt sizskini fastæ bindæ Oc æi fyrræ. hawær son ællr dotter ærfft faþur sin. þæt goz fyllin syzlungr oc brøllunger boskiptis eþ at hwar ræþ fullum sinum lot. oc siþen witi þa faþir fang oc son fæþærni mz atærtanmannæ eþe. at oklutræþu oc oklandaþu. Nu sigher han wæræ klandæt. i. faþurs daghum. þa witin þæt tolff mæn. hwat þæt. j. faþurs daghum klandæt war ællr æi . war þæt. j. faþurs daghum klandæt. þa bindi son fastæ a rættæn eghandæ. war þet æi. j. faþurs daghum klandæt. þa witi mz fæþærnis witu sinni. sum fyrr ær saght. æ huru mang sizskini. i. bo æru samæn. krankæs þeræ bo. ællr bætræs gangi a aldræ þeræ lot æ mæþen þer hawæ oskipt sinæ mællum.

¶ Nu six um skyld arff. ær døþ faþir oc moþir oc liwæ sizskini æptir. swa mang þe æru. dør siþen ett aff þem sizskinum. þa komber broþer at arfwi brøþær sinum æn æi ær systir til. ællr systir æptir systur sinæ. æn æi ær broþer til. ær baþi æptir systir oc broþir. þa takær broþer broþor lot. oc systir systur lot. oc swa ærffwir allt þet aff brøþær ær komit sum broþer. oc swa þen aff systur ær komin sum systir allt til fæmptæ manz. e mæn nokot sizskini liwær. æi ma fæmpti man arff takæ. oc taki systir. j. um egnum æptir þy þæt giælder. i. bolbynum. mæþ fastæ witnum þem sum skyldæsti æru. æru bolbyær flere æn brøþer æru. þa taki oc systir sin lot. i. bolbynum. þer skils siængær alder sum sizskini æru flere æn ett. ærffwi aldrigh kollær koll. fyrr æn annær ær alder døþær. aldrigh oc siænger alder annæn fyrr æn annær ær alder døþær.

# 96
¶ Nu ær døþ faþir oc moþir. oc liwæ barn æptir. baþi sunder kollæ ok samkollæ. Nu dør ett aff samkolli. ærfi þa samkolli þre løti. oc sunderkolli fiærþung. hwat þæt ær systir ællr broþir. hwat þer æru flere ællr færri. j. sundærkollinum. þa fa þer æi þy meræ æn fiærþungin. oc þo. i. umegnum æptir þy þæt giælder. i. bolbynum. ok fullt ær gen fullu. æru kollær twer. ær allt døt æptir annæn. þa ærfwi kollær koll. ok ængin annær man ællr konæ.

¶ Dør barn oc liwer æptir faþir ællr moþer. ok annæt þeræ ær døt. þa ærffwi halfft faþir ællr moþer. oc halfft samsizkini. Dør engæ barn. þa ærfwi. twa løti faþir ællr moþer oc þriþiung sunderkolli. ær æi samsizkini til. ællr sunderkolli. þa ærwi allt faþir ællr moþer ok giwi ængum utt aff.

¶ Delæs wiþær baþi faþurs faþir oc moþor faþir. þe æru all iampn ærwæ. Delæs wiþer faþur faþir oc moþor moþer. ællr moþor faþir oc faþur moþer. þer æru all. i. iæmpn arfwi. æ hwar sum delæs wiþer a fæþerni oc møþerni baþi iæmpnær. þer taki halfft hwart. æru æi baþir iæmpnær. þa taki þæn arff sum næst ær borin oc gifwi æncti ut aff. Dør man oc liwer æptir faþir oc moþer. hawer þen man goz fangit mæþ giptu sinni. dør han barnløs. ærwi þa twaløti faþir. ok moþer þriþiung.

# 98
¶ Delæ mæn um niþærarff. þa takær þæn arff sum niþum ær næstær oc kyni ær kunnæster ok byrþi sik til mz atærtanmannæ eþe. oc giwi æncti ut aff. Nu delæs wiþer fapur broþir oc moþor faþir ællr moþor moþer. þa takær moþor faþir arff oc hin gangi fra. swa stander moþor moþer. i. arfwi sum moþor faþir ær þæt oc faþur faþir. ællr faþur moþer. wæri lagh samu. Nu delæs wiþer faþir ællr moþer wiþer broþor barn ællr systur barn. þa ærfwi fæþerni ællr møþærni. oc hin gangi fran. swa frampt at ænkti liwær aff bondæns barnum oc husfrunær. liwær nokot aff þem þa giwi þem halfft ut sum fyrr ær saght. æn þer æru samkollæ. æru þer sunder kollæ þa taki þriþiung. oc ærwi swa sonæ barn sum son. oc swa dottor barn sum dotter. allt til fæmptæ manz. sum aff þem føþes. Nu wærþera konæ hærtakin mz affling bondæ sins. hun scal þet lysæ fore haptum oc skiparum sinum. kan atær komæ barn oc hafptær. oc bæræ hafptær witni þa a kirkiunnæ forman þæt utletæ. mz tolff mannum þem ælztu. j. þe byghþ æru. hwat þet barn agher arff takæ ællr æi. wærþær man siukær a skipum uti. næmpnir rættæn ærwingiæ. dør þæn man. taki þen arff oc orff sum boþækarlær witni bæræ.

¶ Nu six um ofsinnis arf. Sæz allt samæn. j. bat man oc konæ. ok barn mz þem. wet ængin hwar fyrst dør. ællr lænxt liwer. þer ganger fæþerni til fæþærnis oc møþerni til møþernis. sættiæs all. i. slæþæ samæn bonde oc husfru oc barn oc akæ all. i. wak enæ. wet ængin hwar lænxt liwær ællr fyrst dør. gangi oc þer fæþærni til fæþærnis oc møþerni til møþernis. þæt kallær ofsinnis arff. brinder

# 100 allt inni bonde oc husfru. wet ængin hwar fyrst dør. gangi oc þer fæþerni til fæþernis. oc møþærni til møþernis. Gangr hærr a land brænnir oc dræþer. wet ængin hwar lænxt lifer gangi swa þæt arff sum fyrr ær saght. swa oc æn mæn. i. striþ døæ. wet ængin hwar fyrst dør. wæri lagh samu. sum fyrr ær saght. hwar sum þæn dræþer han ærfwæ atti han ær skilder wiþ arff. oc bøte bot mz hundræþum ok. xl. utæn þet se mz waþæ til komit. tolff mæn aghu þæt witæ. hwat hælder han til arffs drap ællr æi.

¶ Nu six um skiøtsætu barn. afflær man barn. i. løskælæghi. oc taker man þa kono til laghgiptæ husfru. þa taker man þa kono til laghgiptæ husfru. þa taker þæt barn arff oc orff sum annæt aþælkono barn. æn þo at konæ ællr maþer hawi þæssi. i. mællum a aþræ giptu gangit. fæstir man kono. siukær ællr helbryghþu mæþ fastum oc fullum skiælum. þa han hawer fyrr til frillu hawæt. oc barn mz hawæt. oc hawær han hanæ swa fæst sum nu æt saght. þa wæri þæt barn aþalkono barn. æ hwat bonden liwær ællr han døþer ær. afflæs barn. j. fæstum taki þæt barn arff oc orff. Deles þæt ok sighiæ kunu æi laghlikæ fæstæ wæræ. þa fylli hun mz attæ fastum. fiurum aff manz halw. ok fiurum a quinnæ halw. þe aghu swa swæriæ at þer þa wiþ waru han hanæ laghlikæ fæsti.

¶ Nu taker o fræls man o frælsæ kono. ok wighis wiþ hanæ oc afflær barn mz hænni. þæt barn a frælst wæræ. Nu takær fræls man o frælsæ kono mz lagh ok lanzræt. ok mz eghanda wiliæ. afflæ þøn barn samæn. þæt barn a frælst wæræ. ok swa konæ. ok allt þæt aff hænni føþes siþæn. takær o fræls man frælsæ kono mz lagh oc lanz ræt. gangær awgh or æt sinni fa þøn barn samæn. þer gangær barn a bætri halw.

# 102 Nu wærþær konæ waldtakin. ok wærþer. i. þy sinni hawændi mz barni. oc wærþer man laghlikæ til wnnin mæþ tolff mannum. þa tak þæt barn arf. ok orff æ hwar þy kan arff til fallæ.

¶ Nu wærþer man biltugher laghþer ok rymir aff landi ok husfru han mz hanum Afflæ barn mæn þe biltugh æru. þæt barn a æi arff taka Nu kan þæt barn afflæs inlændis. ok føþæs utlændis. þæt barn ma æi arff takæ. Nu kan man barn afflæ. mz han biltugher ær utlændis oc føþi inlændis. taki þæt barn arff ok orff. Nu wærþer man biltugher ok rymi aff land. ok husfru hans sitær oc qwærr æptir hanum. komber han ate ok afflær barn mz hænni fyrr æn han friþ far. æi ma þæt barn arff taka þæt hetir rishofþi. Nu kan biltughum manni fallæ arff til handæ. hwa arff þet hælzt ær. wæri han skildær wiþ arff. ok þer ærfwin sum næst æru. kan han friþ fa. ok falder hanum siþen arff til. þa ma han arff taka oc æncti aff þy fyrræ til fioll. þa han biltugher war.

¶ Nu six um lighris bøtær. wæri slikt lighri o fræls manz ok o frælsæ kono. swa sum fræls manz ok frælsæ kono. Nu later mø lighræ sik aff møær aldri. halfffæmpti mark bot at. latær lighræ sik annæn timæ oc annæn man. at marker þreær. latær lighræ sik þriþiæ timæ ok þriþiæ man. tolff øræ bot. at. later lighræ sik optæri fa bot ængæ. Nu latær ænkiæ sik lighræ þre. markr bot at. latær lighræ annæn timæ tolff øræ bot at. latær lighræ sik optæri fa bot ængæ. at þæssu lighri ær bot ængin meræ æn nu ær upsaghþ. taki moþer lighris bot ok hun føþe barn fram um þry ar. ær barn þeræ mællum þa taki barn lighris bot. Nu ma æi lighris bot bøtæs utæn barn witni bæri. ok han wærþer laghlikæ til wnin. ællr han sialwer wiþ gangi.

# 104
¶ Nu dyl faþir barn. oc konæ hanum barn witir. þa skal konæ sik tolf mæn fa. ok þæn sum barn witis aþræ tolff. ok swa til binx faræ. þær a hwart þeræ en man næmpnæ. þe twe næmpnin sæx mæn. þe sæx mæn aghu þæt mz grannum. ok nagrannum ranzakæ. hwat um þæt mal sannæst ær. gangi siþen þe sæx til þeræ tolff þer hældær wiliæ. gangæ þer til þeræ tolff ær kono fylghiæ. þa aghu þer man til barnæ faþurs witæ. taki þa barn lighris bot. oc þre markr fæþerni sit. ok þre. markr. fore at han barn duldi. þe sæx. markr skulu wæræ kiøpgilder. þem taki barnit. agher. i. hwarti karl ællr kunungær. gangr man wiþ barni. þa bøte lighris bot þre. markr. ok þre.markr. barnsins fæþærni. Nu wæriæ þer atærtan þen sum barnit witis. þa ær þæt faþurløs. þa a biskups lænsman þem fore biskup komæ. lati biskuper þet mal ranzakæ hwat þer ær sant um. ok standi þet mal a biskups dome. hwat þer skulu utlændis gangæ ællr æi. Nu dør konæ. i. barnsot. þa kræwer barn æptir fæþer sinum. ok faþir neker. þa skal hwart þeræ mz tolff mannum til þinx komæ. faþir oc barn. þer a hwart þeræ en man næmpnæ. þer twe skulu. vi. mæn at næmpnæ. þer sæx aghu þæt ranzakæ hwat þær ær sannæst um. þet mal. fællæ þe han þa taki moþer. þre. markr. lighris bot. oc þre markr. barnit æptir faþur sin døþæn oc swa æptir moþor sinæ døþæ. e hwat aþalkono barn ær til ællr æi. Nu skal frillubarn at føþæ faþir ællr moþer. þæt þeræ æmpni hawer bætri. siþen þet ær aff spinæ want. ok þær tiþføþe moþer barn fram. Nu gitær hwarti þeræ barn haldit. þa þiggi þet barn sik føþu oc liggi þo bæggiæ þeræ warþnæþer a. æ þer til siu ar æru uti. fore allum waþæ. Nu leghis barni fostær moþer. oc þet barn fordærwæs aff wanrøct. þa raþi biskupær hwar fastæ skal þæt barn atær. ok fostæ moþer bøte siu. markr. waþæ bot.

# 106
¶ Nu kan frillubarni pæningr wæxæ. ok falder þæt fran. oc æru pæningær æptir. ok liwer æptir faþir ok moþer. taki halfft hwart. ær annæt þeræ æptir. ærfwi allt samæn. ok giwi ængum ut aff. ær hwarti æptir faþir æller moþer þa gangi swa þæt arff sum all annur arff. frillubarn ma ærwæs swa sum all annur. oc æi ma þet meræ ærfwæ æn nu ær saght. Afflær man barn. i. hordom frænzæmis spiæll. ællr guziwælagh spiæll. þæt barn se skilt wiþ arff. Nu kan nokot þæt klandæs. i. ærfþ ær komit. klandæs þæt fore enum þa klandis. fore allum. hwat hælder þer skulu þæt haldæ ællr utgiwæ. ok wærin arfwæni þet mz lanzlaghum ællr utgiwin.

¶ Dør man æru giæld æptir. þa giældis giæld. aff hans bo. oskiptu. ok arfwær skiptin þæt atær ær. ær æi goz meræ til æn giældit ær. þa giældis aff þy samæ. winz æi goz til fuldræ giældæ. þa ær want pæningæ takæ þer ængi til æru. ok arwær wærin sakløsir. ok ængin hawi wald ængu arffwi at skiptæ. fyrr æn giæld guldin æru. þe han giældæ atti. winz æi goz til fuldræ giældæ. þa falli aff allum giældum slikt aff mark sum aff mark. Nu kræwer man giæld annæn ok ær þæt halfmark ællr halff mark minnæ. þer a til talæs a þrim þingum oc a fiærþæ þingi þa dømi domærin hans nam at takæ fore þæt giæld. oc haldæ þer til at han þet atær løsir. Nu dyl han giældit þæt surn minnæ ær æn halffmark. þa dyli mz twem mannum oc siælwer han þriþi. Nu sighær han þæt guldit wæræ. hawi þer til twæggiæ mannæ witni. allt þæt sum halff mark meræ ær. laghþingis þet sum allær andræ sakir. Nu kræwer man meræ giæld æn halff mark. oc minnæ æn sæx. markr. wæri sik mz tiu manna eþe. sigher han þæt guldit

# 108 wæræ. witi mz twem wiþær wæru mannum sialwer han þriþi. Nu kræwær han sæx. markr. ællr meræ æn. vi. markr. ok minnæ æn. xl. markr. dyl han dyli mz atærtanmannæ eþe. sigher han guldit wæræ. witi þæt mz fæm wiþærwæru mannum oc sialwer han sætti. Nu kræwer han. xl. markr. ællr meræ. witi þet guldit mz atertan mannum ællr dyli mz þrætylptum eþe. Standi þylik lagh fore allum wænslæ malum. Nu ær taldær ærfþæ balker.

swa lati guþ os skiptæ arff at wir þiænum hymiriki. þet ær war þarff. Amæn.

Hær byriæs manhælghis balker ok tæliæs. j. hanum flokker fiuri oc fæmtighi.

i ¶ vm þe drap ær fæ kan giøræ.
ii ¶ æn owormaghi ællr galin man dræper man.
iii ¶ vm bakwaþæ drap.
iiii ¶ vm drap aff handløsum waþæ.
v ¶ vm afallz drap.
vi ¶ vm waþæ bøtær sum eþer fylghir
vii ¶ vm dulghæ drap ok danær arff.
viii ¶ vm wiliæ wærks drap oc giæsti.
ix ¶ vm likran oc tilbuþ fore drap.
x ¶ vm twæbøtes drap.
xi ¶ vm hundræþæ giæld. i. drapum.
xii ¶ vm innæn siængæ drap.
xiij ¶ huru hundræþæ giæld skiptæs.
xiiii ¶ vm þe mal baþi ganger fore hals oc goz.
xv ¶ vm drap mællum præst oc lekmanz.
xvi ¶ huru man skal witæ drap sæt oc bøt.
xvii ¶ vm øiæ drap.
xviii ¶ vm forgiærningæ drap.
xix ¶ vm þokkæ bøtær.
xx ¶ huru fæ giør man saræn.

# 110 xxi ¶ æn owormaghi giør man saræn.
xxii ¶ vm waþæ bøtær. j. sarum.
xxiii ¶ vm wiliæ werk. j. sarum ok læstis bøter.
xxiiii ¶ huru længi man skal sarum warþæ.
xxv ¶ huru man skal annæn wiþ sar bindæ.
xxvi ¶ vm lækirs tilbuþ.
xxvii ¶ vm pust ok bloþlæti.
xxviii ¶ vm sar. j. kirkiu friþi ok hemfriþi ok þinxfriþi.
xxix ¶ vm høxtu sar.
xxx ¶ vm morþ ok ran.
xxxi ¶ æn skaþæ maþer manz wærþer rænter af hanum.
xxxii ¶ vm handraghit ran.
xxxiii ¶ vm lot ran.
xxxiiii ¶ vm pæninx bot. i. þiufnæþi.
xxxv ¶ vm þriggiæ øræ bot. j. þiufnæþi.
xxxvi ¶ vm þriggiæ markæ sak. j. þiufnæþi.
xxxvii ¶ vm liffsgiæld. j. þiufnæþi.
xxxviii ¶ æn man slæppir þiufvi ok þiufwær skal laghwinnæs.
xxxix ¶ vm wænslæ sak. j. þiufnæþi.
xl ¶ æn þiufer giwer bondæ sak fore band.
xli ¶ æn man stiæl. i. hælghum timæ.
xlii ¶ vm owormaghæ þiufnæþ.
xliii ¶ vm þiufnæþæ klandæn.
xliiii ¶ vm lezn ok leznæfall.
xlv ¶ vm forfall. i. lezn.
xlvi ¶ vm runþiuff.
xlvii ¶ vm ranzakæn. i. þiufnæþi.
xlviii ¶ vm wiþrtaku þiuff oc bodræt.
xlix ¶ vm agnæbak. oc skaflþiuf oc æn konæ stiæl.
l ¶ vm kirkiu þiuff.
li ¶ æn man takær þiuff annærs manz.

# 112
lii ¶ vm wæghæ fyndir oc lysningær.
liii ¶ æn man hittir fæ manz. ællr hemæ hion.
liiii ¶ vm watn fyndir.

Nv kan fæ man dræpæ. hwariæ handæ fæ þæt hælzt ær. þa skal han framsäldum fylghiæ ok orunæ bot mz biuþæ. þæt æru tolff øræ karlgildir. mz tolff pæntri ørtogh. a hundæris þingum þrim ok folklanz þingum twem. will ærwingi wiþ botom takæ wæri þæn sakløs sum botenæ biuþer ok fyllir. will han æi wiþ takæ. þa skal han a þriþiæ folklanz þingi banæn løsæn latæ ok bot. j. takæ hænder sættiæ. ok wæri siþæn sakløs. Fføþir man diur hemæ ællr fughlæ warþi swa fore þy sum fore aþru fæ sinu. j. allum sakum. Nu sigher þæn sin hawer latit. þu hawer æi framsældum fylght. fylli þa þæn wiþ swar sitær mz domæræ sinum ok þingwitnum þrim at han hawer laghlikæ banænum fylght. Ffyllir han swa wæri sakløs. fallz han fallis at. xl. markr. Dør banin. i. tilbuþinu oc ær þet fæ. fylghi swa døþum sum quikum til ens þinx. oc læggi þer niþær oc wæri sakløs. quæls han siþen fore banæn oc sigher han fyrræ hawæ banæn dræpit. dyli mz twæggiæ mannæ eþe oc sialwer han þriþi. ællr giøri swa goþæn døþen banæ sum quikæn æptir twæggiæ mæzmannæ orþom.

Dræper owormaghi man þen minnæ ær æn fæmptan aræ. hwariæ lund han dræper han. wæri þet waþæ bot. dyls drapit. witnis þa til mz sæx mannum. Nu sigher annær owormaghæ wæræ ok annær æi. witni þet tolff mæn hwat þæt ær owormaghi ællr æi. þet ær owormaghi minnæ

# 114 ær æn fæmptan aræ. wærþer man aff witæ. han a lysæ fore grannum oc soknæmannum. oc fore hundæris þingi enu. ok frænder hawin han. i. haptum. kan þen man or hæptum komæ. dræper man ællr brænnir by. liggi þer by. i. waþæ giældum markum siu. æi ær bot þy mere at baþi brinder by oc bonde. kan han man dræpæ ællr sarghæ. liggi allt. i. waþæ giældum. døz drap. i. siu markum. sar. i. þrim ørom. swa skal hans ærwingi. baþi takæ oc giældæ. fore han. ær æi lysningæ witni til. sum nu ær saght. þa wæri giærning hans. i. wiliæ wærkum. baþi þæt hanum giørs ok swa þet han giør.

Nu huggær man at manni. werþær annær fore far aff banæ. ællr huggær twa mæn sænder. j. huggi enu. annæn atær oc annæn fram. wæri þæt. i. waþæ atær gørs ok þæt. j. wiliæ wærkum fram giørs. i. sarum.

Nu wærþer man dræpin. i. bakwaþæ. ællr. i handløsum waþæ. þa ær þet uaþi sum baþir sighiæ waþæ wæræ j. sarum Nu skiutær man spiuti. ællr kastær stene iwir hus oc ser æi hwar niþær komber. ællr kombær fyrr niþær æn skaþin giørs. stionkær aff stene ællr stokki. ællr aff andru nokro þæt ær allt handløs waþi. i. þæmmæ twem waþum þa ma waþi fyllæs utæn malseghandæ þak.

Giør man sialfskot. i. skoghi stræng ællr stappu ællr grawær. han skal lysæ fore grannum oc soknæmannum far nokor siþæn aff. liggi han. i. waþæ giældum markum siu. lysir han æi. ok æru æi twæggiæ mannæ witni til. liggi þa. i. halwm giældum tiughu markum. fore glømsku sinæ. allir waþæ eþær aghu gangæs. j. laghþingum. hawi ok ængin lænsman wald at qwæliæ þæn eþ han a æi bot. i. æn eþren fallz.

# 116 Kliwær man. i. træ mæþ bøn skipæræ. falder niþær. ok far aff banæ liggi. i. halwm giældum tiughu markum. kliwer man. j. træ fore kiætis skyld falder [Hskr C: niþer far aff banæ liggi o gildær. Nu sigher arwi hans han mz bøn vpkliwin wæræ. ok hin neker sum baþ. dyli mz atertanmannæ eþe fallz at eþe. bøte sum fyrr ær saght xx. markr. Nu falder þen man niþær ok far þæn man skaþæ niþri stander. wæri o gilt. aff fall þe æru aff ængu bøt vtæn aff sæghltræ enu. Nu falder hus a man. far aff banæ han ær gilder mz waþæ giældum markum siu. ligger wiþækaster. i. garþi. falder a man. ok farr aff banæ han ær gilder at waþæ giældum markum siu. ær brunder. i. garþi han skal dyliæ ok vm hyliæ. falder man. i. ok far aff banæ. han ær gilder at waþæ giældum markum siu. aghu brun flere giældi þen fællir. ok æi þen byggir. will man rattæ sten ællr stuþ. falder a man ok far aff banæ. gilder mz waþæ giældum markum siu. giældi þet þen giængis biþer. vpdræt skipæ. ok vtskut skipæ. werþer man fore lunnum ællr borþe. far aff banæ. gilder mz waþæ giældum markum siu. til þæssæ waþæ wærkæ. skal bot bøtæ. ok ængin eþer fylghiæ. takær bonde annærs þræl lani. gangæ baþir. i. scogh samæn. huggæ baþir træ samæn. far þræll banæ aff. giældi bonde þræl ater mz markr. siu. fa baþir banæ aff liggi baþir ogildir. far annær banæ aff. giældi þa annær annæn ater mæþ siu mærkum. æ hwat o frælst folk giør ællr þy giørs. þa wæri swa frælst. i. botom sum allir frælsir. vtæn bonde ællr husfru ællr þeræ børn kunni hanum nokot giøræ hwat þæt ær hælder. i. drapum ællr sarum. wæri ogilt. i. allum botum.

# 118 vii Sitær man. i. satu will diur skiutæ. wærþer man fore. liggi han. i. waþæ botum. markum siu. i. þæssum malum nu æru saghþ. þa skal biuþæ waþæ eþ. ok waþæ bot. han a eþ fæstæ atertanmannæ. ok bot siu markr. han skal takæ hawæ baþi fore eþ. ok swa fore bot. fa bot takum. i. hænder. han skal biuþæ bot a grawæ bakkæ. ok a hundaris þingum þrim ok folklanz þingum twem. hwar sum swa biuþer. friþi han ok hans goz. Dræper faþir ællr moþer barn sitt mz waþæ. liwæ þøn hion baþin. kiærir annæt þeræ til þæs sum dræpit hawer. þa fylli waþæ eþ ok waþæ bot. ok qwæli þæt ængin høghræ. hwarti til laghæ. ællr laghæbotæ. æ hwar sum man skal tilbuþi nu fylghiæ. i. waþænum. falder at tilbuþinu. þa komber waþi. i. wiliæ wærk. Dør konæ. i. barn sot þe. i. løskælæghi. ligger siu markr. waþæ bot. ok skal ængu tilbuþi fylghiæ.

Værþer man wæghin ok slæghin. i. gatum. ællr J hiorpløtum øknum ællr almænningium. kirkiu mællum ællr køpongæ. han ær gilder at tiughum fiurum. þet heter dulgha drap. þæt a hundæri giældæ. e hwar þet liggær ærræt lik ok vndæt. þa a hundæri banæ finnæ innæn nat ok iamlangæ. ællr botum vppi haldæ. hittis bani ok a þingi wiþ kiænnis. þa a ærwingi aff banæ sak at sokiæ. ok bøtær aff hanum kræffiæ. liggir lik innæn tomptæ ra ærræt ok vndat. þer a hundæri banæ finnæ innæn nat ok iamlangæ ællr botum vppi haldæ. æ hwar lik hittis ærræt ok vndæt innæn tomptæ ra. vtæn hus ællr. i. o lestum husum. þer a hundæri banæ finnæ ællr botum vppi haldæ. hittis. i. læstum husum. þæt ær morþgiæld. xl. markr. ok hundræþæ. hwar sum æi synis a liki handæwerk. þer a ængin bot fore drap kræfiæ ok hwar sum man wet draparan mz sannu. þa wæri hundari sakløst. Nu kan þæn man vt rikis fødder

# 120 wæræ sum dræpin war. komber ærwingi hans innæn nat ok iæmlangæ mz bræwm ok skiælum. þen a arff takæ ok bøtær kræffiæ. komber han æi innæn nat ok iæmlangæ. þa a kununger arff hans takæ. æn han lekman ær. ok biskuper æn han klærker ær. syns hanum seæ þæt ok synæ. siben æi kan ærwingi komæ sum nu ær saght. bøte þre markr. þen sum arfit hawer handæ mællum. fører han þet vndæn bøte. vi. markr. ok føre goþet. i. iæmpnæþæ ater mz swornon eþe tiu mannæ. Dør inrikis borin man. komber æi arfwi hans innæn þriggiæ aræ frist. skiptis þa arff hans til klostær ok kirknæ fore sial hans.

Nu dræpæs giæstir at bondæ. dræper giæster giæst warþer banin funnin han a botum vppi haldæ. þæn a æptir banæ læta sin hawer latit. ok bonde wæri sakløs. Nu møtes twe mæn huggær hwar annæn. ligi þer man gen manni. fore ærwingium þeræ bæggiæ. ok ærwingiær bøten kunungi hwar þeræ þrættan markr. ok attæ ørtogher ok swa hundarinu. Nu dræper man annæn. komber han til þinx ok wiþ drap kiænnis. þa a malseghændi wald hwat han wil hælder hæmpnæ ællr wiþ botum takæ. will han wiþ botum kakæ. þa a han. xl. markr. fore lot sin hawæ. kununger xiii. markr. ok attæ ørtogher. swa a ok hundari. swæ a þæssi bot vt bøtæs. æn swa til ær. ok þe bot a sporgiæld hetæ. Nu wærþer man dræpin ok dyls drapit. þa a þen wald sin hawer latit. næmpnæ slikin til banæ han sialwer will. nekær þen þæt kan witæs. þa a þen wald sin hawer latit. bindæ han wiþ mz sæx mannum. þem þær wiþ waru ok a saghu. æru æi witni til þa dyli mz þrætylptum eþe. fællæ þer han sum sakin giffs. þa giældi þæn man ater mæþ laghæ botum. æ hwat hælder han at witnum falder. ællr han at laghum falder. wærs þæn drapit witis wæri sakløs. ok æi ma ærfwingi flerum þæt drap witæ. hittis æi draperin þa giældi hundari sum fyrr ær saght. Nu kunnu twe ællr þrir. ællr flere

# 122 ett drap giøræ. kiænnis en wiþer. þa a þen sak sik kiænnir. hawer han æi pæningæ til at bøtæ. giældi þa liff fore liff. ok hawer þæn wald sin hawer latit. þæn til haldbænæ næmpnæ han sialwer will. þæt aghu ok þer sæx mæn witæ sum drap witnaþu. hwat han ær sander at þy mali ællr æi. fællæ þer han falli til tiu markr. þem tiu markr. taki rattær malseghandi. æi wærþer ok bot þy mere at flere. i. flokki sein. ællir aghu þer sum þe sæx til witnæ. þa aghu þe vndir skript gangæ. ok æi til fæbotæ vtæn sanbani ok haldbani. þer aghu bot bøtæ sum nu ær saght.

Nu kiænnis manni likran wærþer bar ok a takin bøte sæx markr. wæþær ænkti. i. handum takit. dyli mz atertanmannæ eþe brister at eþe bøte sum fyrr ær saght Nu wil man wiþ botum takæ æptir. sin dræpnæn. draparin will ok giærnæ giældæ. winz æi fæ til fullæ. xl. markr. þa bristi fore allum þer a bot fore takæ. swa mykit fore hwarium sum boten ær til. hwar sum man dræper. ok rymir vndæn ok ærwingiær wiliæ viþ botum takæ. søkis þa bo hans mz domum ok skiælum. Nu skal þæn biuþæ sum giærþ hawer giørþt. bot æptir brutum sinum. giæld æptir wighis walli. han a biuþæ a hundaris þingum þrim. ok folklanzþingum twem. wil malseghændi viþ botum takæ. þa fæsti ok giældi æptir. will han æptir hæmpdum letæ. fæsti þa hundari ok lænsmanni. bot æptir brutum sinum. Nu will han æi fæstæ. ællr ræt giøræ. søkis þa han til laghæ. ællr laghæ botæ. Nu huggæs twe mæn. annær werþer sar. ok annær dræpin þer ær drap gilt ok sar o gilt. all sporgiæld ok dulgha drap þer skulu þræskiptæs.

Nu six vm twæbøte. giør man forsæti fore aþrum. i. husæskiuli garþæ skiuli. grindæ skiuli. scoghæ skiuli. øiæ skiuli. ællr vt næsæ.

# 124 komber þer man a gangændi. riþændi akændi. roændi. falder þæn fore liggi han. i. sporgiældum tiughum fiurum falder þæn til komber. liggi han. i. twebøte tiughum attæ. Nu sigher annær forsæti giørt wæræ. ok annær æi. þa aghu þæt tolff mæn witæ. hwat forsæti giørt war ællr æi. æi ma forsæti kallæ þæt æi komber drap. i. fylghir man laghum ok leznum ganger þær gen wigh ok wærn. falder þæn fore ær. liggi han. i. sporgiældum tiughum fiurum. falder þen til komber liggi han. i. twæbøte tiughum attæ. Fylghir man laghkallæþu þingi æptir laghbøti sokn. þær fore ær rættær malseghandi. ok rættær domber. ganger gen wigh ok wærn. falder þæn fore ær liggi. i. sporgiældum. xl. markr. falder þen til komber. liggi. i. twæbøte tiughu attæ. æi werþer þe bot høghri. ær annær swa vnger. ok annær swa gamal. at han ær æi før full folkwapn bæræ scorin aff skyldum ok vtgiærþum. wærþer þen dræpin gilder mæþ twebøte tiughum attæ. kununger biuþer leþung vt. skip ligger. i. læghi lypttingær tiældæþer. skiolder a stampni. werþer þer man dræpin fore borþe ok bryggiu sporþe. liggi. i. twæbøte tiughum attæ. i. þæssum malum nu æru vptald. þa skal swa baþi sandbani ok haldbani wiþer bindæs sum fyrr ær saght vm annur drap. swa a twæbøte skiptæs. at malseghandi taki. xl. markr. ok xl. markr þræskiptæs taker en lot. kununger. annæn malseghandi ok þriþiæ hundarit. Nu dræper konæ man liggi han. i. sporgiældum, dræper man konu liggi hun. i. twæbøte sciptis þæt sum annur twæbøte. Nu six þøn konæ mz barni wæræ sum dræpin war. hawi þa barns arffwi þen næsti wizorþ at witæ þæt mz sæx mannum. ok sæx kunum at hun war mz barni þa hun dræpin war. ok bøtes mz atertanmarkum. þa þræskiptæs. taki en lot kununger. annæn malseghændi þriþiæ hundarit. Nu kan heþet barn dræpit wærþæ. þer werþer æi bot høghri æn. xl. markr.

# 126
¶ Nu six vm hundræþæ giæld. werþer owormaghi dræpin mz harms hændi. þen minnæ ær æn siu aræ. han ær gilder mz hundraþum markr ok tiughum fiurum. Nu wærþer man dræpin hemæ han ær gilder mz hundraþum. ok xl. wærþer man hemæ dræpin. innæn fiuræ tomptæ ra sum allir aghu hus ok hem nokor aff þem. ællr innæn sæxtighi fampnæ fra tomptæ ra. han ær gilder at hundraþum ok. xl. æ hwær man hawer hus ok hem. þa hawi e friþ sæxtighi fampnæ fran husum sinum. werþer man dræpin innæn þæt mærki nu ær saght. wæri gilder at hundræþum ok. xl. ær ok þy fiærmer liggi. i. sporgiældum. xl. markum. þænnæ friþ a bonde ok husfru. ok barn þeræ. ok allir þer i. bo aghu samæn. vtæn þeræ giæst hion. leghu hion. ok hemæ hion. þe liggin. i. twæbøte. Nu wærþer man dræpin. i. kirkiu ællr. i. kirkiu garþi. ællr innæn sæxtighi fampnæ nær kirkiu garþinum. wæri þa gilder at hundræþum ok. xl. Nu kunnu mæn til þinx komæ hittæs sattir ok skiliæs osattir a rættum þinxstaþ ok gamblum. werþer þer man wæghin. liggi. i. hundraþum. ok. xl. ær þet vtæn þinxstaþ liggi. i. sporgiældum. giptis son fra fæþer sinum. komber faþir til sons hem werþer han þer wæghin ok slæghin. liggi. i. sporgiældum. komber son hem til faþurs sins werþer þer wæghin. gilder mz hundræþum ok. xl. giptir bonde son sin til køpstaþer farr faþir hans mz sækki ok suþi gangæ baþir a torgh kiøþæ sinnær letæ. wærþæ þær wæghnir ok slæghnir. hawæ baþir en wighwall swa nær garþi at takæ ma mz ask ok ændæ ok øxæskapti. þer ær hwær þeræ gilder at hundraþum ok xl. ær ok þy fiærmer liggi faþir. i. hundræþum ok xl. ok son hans. i. sporgiældum Bor smiþer a landi werþer han dræpin mællum garþz ok smiþiu. ok stander smiþiæ swa nær garþi. at kasta ma mz akæ ok hambri mællum garþz ok smiþiu. werþer han þer dræpin mællum. liggi. i hundræþum ok xl. ær han þy fiærmer liggi. i. sporgiældum

# 128 Nu riþer man at wægh hittær lik ærræt ok vndæt. han a ater wændæ. ok lysæ. i. by þem þer næst ær. ær oræn fore hanum. i. þem by. lysi. i. by aþrum ær oran i. þem by. lysi. i. by þriþiæ standi swa. i. þem by sum. i. fyrstæ. ok sighi iæk hawer fynd hitt ligger lik a wighwalli ærrat ok vndæt ok wæt ængin manzbænæ swaræ þe sum fore æru. hwar ær likæri til manzbæna æn þu. ne sigher han iæk ær æi manzbani. synis bloþ. i. spiutfali. vndæ a øxæ ølum synis spiæll a klæþum. ællr odder wiþ vnd. han ær liker manzbænæ. dyl han giærning. þa aghu tolff mæn han antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han wæri sakløs. fællæ þer han bøte hundraþæ markr. ok fiurætighi. Nu wærþer man siuker a skipi vti. þe aghu byrr at biþæ ok manz at giømæ. Nu sigher annær þæn man døþen wæræ. ok annær quikæn. þa aghu þer byrr at biþæ ok manz at giømæ til þæs allir sighiæ þen man døþæn wæræ ok ængin quikæn. føren han. i. ø vbyghþæ læggiæ mællum stens ok torffwo. bort sighlæ þer til komæ andri løpæ vp. i. ø vbyghþæ. skiæmptæ sik ok wæþær skoþæ. høræ þer at rymber. i. iorþu. til seæ þer fa mal aff manni. wet næmpnæ stamboæ ok styriman. ok hassætæ. þer aghu man a land føræ. han a siælwer bøtær fore sik kræfiæ. han ær gilder at hundraþum ok. xl. Nu kan kununger gislæ hawæ. werþer han dræpin gilder mz hundræþum ok. xl. Nu faræ scatmæn kununx giønum land. wærþæ þer wæghnir ok slæghnir gilder mz hundræþum ok. xl. swenær sum þem fylghiæ. wærþæ þer wæghnir ok slæghnir. liggin. i. lanzlaghum Stander laghmaþær a laghskilu rættri. wærþer han dræpin gilder at hundræþum. ok. xl

¶ Nu far bonde dræpæ husfru sinæ. wildi raþæ hænni ok æi dræpæ hanæ bæt aghu tolff mæn witæ. hwat hælder þæt war giort mz wiliæ werki at,

# 130 hun banæ fik ællr han wildi raþæ hænni ok æi dræpæ hanæ wæri sækær at laghæbotum. fælla þe han þa gangi bonde til stæghls fore giærþ sinæ. ok þo aghu þer han fyrra til þinx føræ. ok dom til takæ fyrr æn þæt giørs. ok liggi o gilder fore allum mannum. wiliæ frænder hænnær hanum liff vnnæ. þa skal. han vtlændis script innæ ok inlændis bot bøtæ. þæt ær hundræþæ markr. ok xl. gangi baþi. i. karl ok kununger Dræper husfru bondæ sin. wæri lagh samu. witin ok þæt tolff mæn. hwat þæt war giørt mz wiliæ werki ællr æi. fællis hun mz wiliæ werki. þa dømis hun mz stenum tyrfwæs. Nu drap hwarti þæra annæt. ok ær þo annæt þeræ drapit. ok banin kan fangin wærþæ. ganger banin wiþ giærninginni. ok husfrun ællr bonde wiþ raþinu. wæri baþi fegh. maþrin vndir stæghl ok konæ vndir gryt. Nu gangær man wiþ ok konæ dyl. ok fællæ hanæ tolff mæn. þa giældin baþin liff sitt fore. Dræper husfru bondæ sin. ællr bonde husfru sinæ. wærþæ laghlikæ til wnin. gangi vndir døþ sum nu ær saght. Nu kan bonde ællr husfru barn sitt dræpæ. ællr barn faþur sin. ællr moþor sinæ. ællr broþer broþor sin. broþer . systur sinæ. systir broþor sin. systir systur sinæ þæssi giæld aru all. i. hundræþum ok xl.

¶ Hundræþæ giæld aghu swa skiptæs. taker malseghandi fæm markr. ok sæxtighi. kununx lænsman. xv. markr. til kununx borþ. xxx. markr. ok. xxx. markr folklandinu. halfft þem folklandenu raþer. ok halffl folklanzmannum. slikt hundari sum hundæri. Nu ær saght vm hundræþæ giæld. ok xl. wærþi ængin giæld høghri

# 132 Nu six vm þøn mal baþi ganger fore hals ok goz hwar sum awghæn skiold førir gen alwaldughum kunungæ. ællr gen han riki. þær han ær sialwer fødder innæn. han hawer fore giørt hals æn han fangin wærþer. ok þer til iorþ ok goz hans vndir krununæ. hwat han fangin wærþer ællr æi. Nu wærþer han æi fangin ok witis þo vm þylikt mal. þa skulu sæx mæn aff kununx raþ næmpnæ tolff mæn. þe tolff aghu han antwiggiæ wæriæ. ællr fællæ. wæriæ þer han wæri sakløs. fællæ þæ han giældi baþi liff ok goz. þættæ ær annæt mal swa bøtes. hwilikin man sin rættæn hærræ dræper. hwat han ær rikæri hærræ ællr] [Hskr B:] fatøkæri. wærþer han fangin wiþ sannæ giærning. þa skal han undir stæghl dømæs. ok fyrræ til þinx føræs. ok iorþ ok goz hans þræskiptis. takær en lot kunungr annæn malseghandi þriþiæ hundærit. Nu kan bondæ leghudrænger ællr brytiæ. ællr þeræ legho konæ. ællr þræll þeræ. ællr ambut. bondæn ællær brytiæn. ællr þeræ husfrur. ællr barn þeræ dræpæ. taki þa þylikin ræt sum nu ær saght. Nu kan manni ællr kunu witæs at þe hawæ hærræ sin dræpit. þæn dyl sum sakin giffs. þæt aghu tolff mæn wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han wæri sakløs fællæ þer han standi þykkin dom nu ær saght.

¶ Dræper præster bondæ. ællr annær klærkær. þa taki biskuper kununx rættin. Dræper bonde præst ællr annæn klærk. þa taki kununger kununx rættin. aff bondænum þem samæ. Nu kan bonde dræpin wærþæ. ok arfwi hans ær æi inlændis. kiærir þet nokor æptir. ok wærs þæt fore hanum. kan atær komæ þæn sum rættær ærwingi ær. ok ær fyrræ vart. kiærir ærfwingi siþæn. wæri swa warþt fore hanum ok allum andrum sum fore þem fyrræ æptir kiærþi. dræper man annæn ok dør þen siþen fyrræ

# 134 sum drapit giørþi æn laghfyllt wærber a han. þa standi þrætylfter eþær fore arwm hans. bristær at eþe sækær at sporgiældum. æn þo at til morþgiældæ brutit wari. Nu wærþer þæn man laghwnnin til drapsins fyrr æn han dør. þa aghu ærfwingiær ærwæ swa let sum liufft. oc giældis aff þy goz sum draparin atti. oc wæri siþæn sakløs. allt bæt sum bøtæs skal fore faþurs sins giærningr. þer han hawer brutit. ællr fore moþor brut. þer hun brøt. j. sinum daghum. þa giældis e brutin aff þæs lot sum brøt. æru æi pæningær til þa ær þær want bøtær kræfiæ æncti ær til. Nu kan biltugher man dræpæ man mæþæn han ær biltughær. ællr annur brut brytæ. bøte æptir lanzlaghum oc laghæ botum siþen han. i. friþ komber. kan han dræpin wærþæ bæt ær o gilt.

¶ Nu will man witæ drap sæt oc bøt. kiærir malseghande æptir botum. ællær kunungær ællr hundæri. hwilikin beræ þer hælzt æptir kiærir. hin sighær þe bot guldit hawæ. þa aghu tolff mæn witæ hwat þæt guldit war ællr æi. komber man til þinx oc gangær wiþ sak sinni. þe han a døþ fore liutæ. þa skulu tolff mæn witæ hwat han wiþ þe sak gik ællr æi. þem tolff a lænsman næmpnæ. æ hwat sak bæt hælzt ær. þær man hawer wiþ gangit. oc gangær a liff hans. þa swærin þe tolff at han wiþ þe giærning gik fyr æn domber a han gangi.

¶ Nu wærþer man. i øiom dræpin. þer andræ øiær æru utæn fore. þær a skiplagh banæ finnæ sum øn liggær til. innæn nat oc iamlangæ ællr botum uppi haldæ. hwat þe lik æru flere ællr færri. bøtes mz enungæ botum æi a bot høghri wæræ æn xl. markr.

# 136 Bær konæ forgiærninger manni. wærþer bar oc a takin. þa skal hanæ takæ. oc. i. fiætur sættiæ. oc swa til þinx føræ. oc þe samu forgiærninger mz hænni. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat hældær hun hawer þe forgiærninger giørt ællr æi. ællr hwat hun ær bar ok a takin þer mæþ ællr æi. wæriæ þer hanæ wæri sakløs. fællæ þe hanæ fallis til. xl. markr. þe bot þræskiptis. takær en lot kunungr. annæn malseghande þriþiæ hundærit. hawer nokor þer døþ aff lutit. oc kiæris siþæn. witi þæt tolf mæn. skiæræ þe hanæ wæri sakløs. fallz hun þa a hun. i. bali brinnæ. oc ærwingiær hænnær takæ goz æptir hanæ. will malseghande hænni liff unnæ. þa bøtes mz hundræþæ markum. oc xl. skiptis swa þe giæld sum all annur hundræþæ giæld. æn þo at hun wæris fore forgiærningum. þa wæri bonden sakløs. fore fiæturin. Dræper man annæn. oc annær takær draparan hem til sin. halder a mot ærfwingiæ wiliæ enæ nat. i. husi sinu mz witi sinu. haldi þæn fullud botum uppi. ællær fae draparan rættum ærwingium. i. hand. skiutær man annæn. i. eld mz waþæ aff husi ællr or træ. ællr. i. watn. liutær aff døþ ællr far aff annæn skaþæ. liggi allt. i. waþæ giældum. þet ær vaþi baþir sighiæ wæræ. þer skal oc waþæ eþ biuþæ oc waþæ bot bøtæ. Falder han at tilbuþinu væri þa waþi. i. wiliæ wærkum. Nu skiutær man annæn. i. eld mz wiliæ wærki watn ællr swa sum fyrr ær saght. liutær aff døþ ællr annæn skaþæ. þa witnis þæt mz witnum hwart æptir sinum brutum. æru æi witni til. þa wæri sik mæþ lanzlaghum. fallz at laghum bøte mæþ laghæbotum. æ hwar mæn wærþæ sannir fore morþe. giældin liff sitt fore. huru mangi þe hælzt æru. ok wærþæ laghlikæ til witnæþi. oc aghu þer laghlikæ dømæs fyrræ.

# 138
¶ Nu tæls um þokkæ bøtær. wærþer. ku nunx man dræpin. þær ær xl. markr þokkæ bot at. wærþer iærls man dræpin ællr biskups. tolff markr. þokkæ bot at. wærþer kuununx razmanz. þiænistu man dræpin. ællr oc andræ riddæræ þiænistumæn wærþæ dræpnir. vi. markr bockæ bot at. þænni þokki komber æi utæn. i. drapum han a takæ hærræ þæs sum dræpin ær. i. hundræþæ giældum æru æi þokkæ bøtær.

¶ Nu six um saræmal. giør fæ manni bloþlæti. hwat fæ þæt hælzt ær. ørtogh karl gild bot at. bonden a þem lækir fa sum skaþen fik. biuþer han æi lækirin til. þa æru sæx øræ køp gildir laghslitit. þem takær malseghandi. Nu ær lastær oc lyti innæn komit. bøt mz øre karlgildum aff o witænum.

¶ Nu slar owormaghi man til bloþz. wæri bøt mz þrim ørum. oc full særi mz sæx ørum. hwat þæt ær hælder. i. høfþi ællr huldi. æ hwat þæt ær. i. friþi ællr friþæ mællum ok e hwat þæt ær waþi ællr wili. þa skal hanum lækir biuþæ fællir han þæt buþ. þa ær lagh slitit sæx ørær. Nu vil wæriændi owermaghæns wæriæ han. dyl han antwiggiæ bloþlæti. ællr fulsæri. hawer han twæggiæ mannæ witni til. sialwer han þriþi. gangi fram mz þem witnum. æru æi witni til. þa wæri sik mz lanzlaghum.

# 140
¶ Nu kan witændi man annæn til bloz sla. mz waþæ. þa ær bloþsars waþi. i. huldi. øre karlgilder bot at. bloþsars vaþi. i. høfþi bøt mz ortughum niu fulsæris waþi. i. høfþe bøt mz. vi. ørum. hugger man finger aff manni. ællr nokon liþ aff fingrinum hwarium. øre karl gildær bot at. swa ok fore annæn ok þriþiæ. huggær man þumulfinger aff manni. wæri swa gildær sum all hin annur. i waþænum. hugger man hand aff aþrum at sæx øræ waþæ bot. hugger man næsær aff manni at sæx øræ waþæ bot. stingær man øghæ ut a manni at sæx øræ waþæ bot. þæt ær waþi baþir sighiæ waþæ wæræ. oc hwarghin ællr. utæn. i. handløsum waþæ. handløs waþi ma fyllæs utæn malseghanda þak. han skal til biuþæ at rinnændæ bloþi oc riuþændæ sari. waþæ eþ twæggiæ mannæ. oc sialwer han þriþi. ok fulsæri tiumannæ eþ. þa eþæ a han a þingi biuþæ. oc fyrræ fore grannum hans oc soknæmannum. hwar sum swa fyllir friþi hans goz oc swa han. falder at tilbuþinu wæri þa waþi. i. wiliæ wærkum. Nu kiærir þen skaþæ hawer fangit. oc sigher waþæ væræ fylght. þær sum handløs waþi ær. i. komin. witi þæt mz twem mannum oc sialwer han þriþi. þær sum þriggiæ øræ sak ær. þær sum sæx øræ sak ær ællr meræ. i. waþænum. witi þæt mæþ takæ sinum oc þingwitnis mannum twem. oc sialwer han þriþi. Nu kan þæn man giærning dyliæ sum sakin giffs. ær þæt bloþlæti dyli mz tiu mannæ eþe. æn æi æru witni til. brister at eþe þa wæri þæt wiliæ wærk. ær þæt fulsæri. þa a þæn wizorþ wærr ær haldin. witæ han til mz sæx mannum þem þer wiþ waru ok a saghu. bøte siþæn fullær saræ bøtær. þagher man biuþær waþæ bot. biuþi baþi lin ok lækirs giæff. ok hawi fæ. i. takæ handum. biuþær han æi lækirin þa ær laghslitit halffæmpti mark. taker kunungær tolff øræ. malseghande tolff øræ. ok tolff øræ hundæri.

# 142
¶ Bloþsar. i. huldi wiliæ wærk þrir øræ bot at. bloþsar. i. høfþi wiliæ wærk sæx øræ. fullsæri. i. huldi þre. markr. friþæ mællum. i. friþi halw dyræ. fulsæri. i. høfþi sæx. markr. friþæ mællum. i. friþi halw dyrræ. giønum laghæt sar at undir twar. at. markr. sæx friþæ mællum. i. friþi halw dyrræ. huggær man fingær aff manni. at. markr. þreær friþæ mællum. i. friþi halw dyrræ. ok þre. markr læstis botenæ. æi ær ok þy mere saræboten. huggær man aff all fiugher finger. ællr nokon liþ aff fingrinu hwariu. þre. markr. bot at. friþæ mællum. i. friþi halw dyrræ. ok sæx. markr at lytinu. wærþer þumulfingær aff huggin. han ær swa gildær sum halff hand. baþi. i. sarum ok lyti. hugger man fot aff manni at sæx. markr. friþæ mællum i. friþi halw dyrræ. hugger man næsær aff manni at. markr sæx friþæ mællum. i. friþi halw dyrræ. øræ ok øghæ. i. samu botum. fore hand fot næsær. øræ øghæ. hwar þæt mistir. þa ær læstis boten tolff. markr. oc saræbot sum fyrr ær saght. huggr man fot aff manni. swa at han ær æi før gangæ mz. ællr hand swa at han far æi burghiz mz. øghæ swa at han far æi set mz. ok æi mz fote gangit. þa giældi halfwær læstis bøtær. þæt æru sæx. markr. takær man ben or sari. þa a lækirin. witæ mz ens sins eþe siu ben. oc øræ karlgilder bot at hwariu bene. bøtes hwart um sik benløsning ok sar. hugger man annæn. i. ænliti sitt. far aff lyti. wax aff fore dagh oc iamlangæ wæri sakløs fore lytinu. wæx æi aff fore dagh oc iamlangæ. wæri þa bøt mæþ tolff ørum køpgildum.

# 144
¶ Giør man annæn saræn han skal warþæ øpnum sarum til dax ok iæmlangæ. hwar sum takær saræbotenæ innæn nat ok iamlangæ. han hawer fore takit giældinu. i. døzdrapum. allær øræ bøtær, oc allt þæt. i. friþinum økis. þæt a malseghanden enzamin. huggær man annæn fullum sarum. ok dyl siþen giærninginæ. þa a han wald þer skaþæn hawer fangit. hwat han will hælder witnæ ællr wiþ laghum takæ.

¶ Griper man til uitnæ ok will hin fore bindæ. þa skal han bindæ han wiþ mz sæx mannum þem þer waru ok a saghu at han þe giærning giørþi. fyllir han swa. i. laghþingum þa giældi hin botenæ æptir brutum sinum. sum til sakinnæ ær bundin. griper til witnæ ok latær seæ witni sin. ok falder at witnum þa wæri þæn sakløs ær sakin giffs. witir han hanum sakinæ ok ær æi witni til. þa væri sik mzd lanzlaghum bæt ær atertanmannæ eþer.

¶ þaghær man hawer annæn saræn giørt. þa a han hanum laghæ lækir fa. han a biuþæ hanum þreæ laghæ lækiræ. þæt ær laghæ lækir. helæt hawer iarn huggit sar. benbrut. i. sarum. hulsæri. aff hug. giønum laghæt sar. hwar sum þen lækir far. þa wær han laghslitit fore malseghanda ok æi fore kononge. oc æi fore hundæri. falz han. þa ær laghslitit tolff ørær. malseghanda. oc tolff øræ kunungi. oc tolff øræ allum mannum.

# 146
¶ Slar man pust annæn. ællr mz stang ællr stene. ok synis æi a komæ. war þet giørt fore kirkiu sokn. ællr fore øldrykki. a torghe at baztuw. ællr a þingi. þa skulu þæt sæx mæn witæ. þe þer waru ok a saghu. væriæ þer han wæri sakløs. fallz han fallis þa til þriggiæ markæ þar þræskiptæs. at samu uitnum wæri pustær sum bloþlæti. oc þo bøtes hwart um sik. oc æptir sinum brvtum. slar man tan or aþrum at. markr. þreær or aþræ at. markr. þreær. or þriþiu at. markr. þreær. þa niu. markr. þræskiptæs. ok allt at eno skal bonden hawæ þre. markr. til ensak sinnær. fore skaþæ sin. æi werþer sakøre mere æn niu. markr. oc æi læstis bot mere æn þre markr. þo at allær utgangin. Nu six um. xl. markr. i sarum

¶ Wærþær man sar. i. hemfriþi sinum fullum sarum. ællr at kirkiu ællr a þingi. þær sattir komæ samæn. ok skiliæs o satir. þr ær xl. markr bot at. ok æ læstis botenæ fullæ hwariæ æptir sinum brutum. þæt skal ok fyllæ mæþ sæx mannum þem þer wiþ waru ok a saghu. hwar sum sar ær. xl. markr. þær ær bloþlæti. vi. markr. ok skal til witnæs mz sæx mannum. Nu far sar ett tu. þry. ællr flere. giør þæt allt en man ok swa wiþ kiænnis. þa a þen sak sik kiænnir. han a a þingi wiþ gangæ. ok brut sin fæstæ. ok þo æi meræ æn saræbot enæ. huggæ twe mæn en. ællr þrir ællr huru mangir þer æru. ok bindæ sæx mæn flere wiþ sarin æn en. ok fyllir lækirin fulsærin. bøte þa hwar sinæ saræ bot. i. þrim sarum. æi wærþer ok bot þy mere at sar sein flere. Nu møtæs twe mæn. huggær hwar annæn. fa baþir fullsæri. wærin baþi sar gild. hwart æptir sinni a komo. ær læst i. sarum bøtes hwart um sik. konæ ær halw høghri æn maþer baþi. i. drapum ok sarum. utæn þet sum vaþi ær ællr bloþlæti. utæn þæt hundræþæ markæ giæld æru. siþen æru þøn iampn at botum

# 148 baþi man ok konæ. æ þer sum sar komber til. xl. markr. þa hawi ængin wald at søkiæ flere sar æn ett. hawer han flere sar æn ett. wærin ogild.

¶ Nu six um høxtu sar. læggær man annæn niþær ok snøpir han sum fæ nokot. komber han ællr hans buþ. ok kiærir þæt a þingi. ok dyl þen sum sakin giffs. tolff mæn skulu han antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han wæri sakløs. fællæ þer han þa giældi huwzman hændær sinær baþær. ok hwar þen þer til halp aþræ hand sinæ. þe sum þe tolff mæn wiþ bindæ. mz sinum eþe. ællr løsin sik baþi huwzman ok þer þær til hulpu. swa sum malseghandin will takit hawæ. lægger man annæn niþær ok stingær utt øghæ hans. annæt ællr baþi. þæt skulu tolff mæn witæ sum fyrr ær saght. wæriæ þer han wæri sakløs. fællæ þer han giældi øghæ fore øghæ. ok hwar þæn þer til halp hand sinæ aþræ. sum tolff mæn witnæ þær til. Nu lægger man annæn niþer. ok skiær or tungu hans. þæt skulu tolff mæn witæ. wæriæ þe han wæri sakløs. fællæ þer han. þa hawi huwþz man foregiørt tungu sinni ok hwar þen þer til halp hand sinæ aþræ. Nu kan þæn fangin at wærþæ liff sitt hawer foregiørt. mz sarum ællær drapum. þa skal til þinx føræ. ok a þy samæ þingi a han antwiggiæ wæriæs ællr fællæs. wærþær han æi fangin. þa skal han lysæ a þrim þingum þylikæ giærning. ok a fiærþæ þingi skal þe næmpd næmpnæs sum fyrr ærc saght. ok hun skal han antwiggiæ wæriæ ællær fællæ. wiliæ þer hwarti giøræ. þa bøte þen þre. markr. aff gangær. ok takis annær. i. þen samæ staþ. takæ twer en læggiæ niþer til iorþæ sla or tan twa ællr þreær. þæt aghu tolff mæn uitæ wæriæ þer þem wærin warþir. fællæ þer þem giældi huwzman tan fore tan. ok hand sinæ aþræ. ok hwar þæn þær til halp hand sinæ aþræ. Nu giffs manni sak fore sar. aghi ængin ok wald at fyllæ þem utæn at øpnum sarum. fyllir æi swa þa aghi þæn wizorþ sik will wæriæ. gangi lagh sin, i. laghþingum. fallz at laghum. bøte þa bot æptir brutum hwariæ sak æptir sinum fallum.

# 150
¶ Nu liggær man a skoghi ællr skipi. ællr ok annær staþ. lær sik þær til myrþæ ællr rænæ. myrþir ok rænir. wærþer fangin. i. þem giærningum. þa skal han til þinx føræ. þær skulu tolff mæn næmpnæs. sum han skulu antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wærs han wæri sakløs. ok þen bøte. xl. markr. sakløsæn qwæl ok han bastaþi ok bant. stokkæþi ællr. i. fiætur sætti. fællis þæn ær ran ællr morþ witis. þa skal morþæri a stæghl. ok ransman undir swærþ. giør man annæn saræn. ok rænir han siþen. þæt skulu allt enungæ witni wæræ. ok hwart æptir sinum brutum bøtæs. þet skulu sæx mæn antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. Dræper man annæn ællr hugger aff hand ællr limi aþræ. orkær æi botum ællr will æi bøtæ. ællr borghæn til fuldræ botæ. giældi þa liff fore liff. lim gen limi siþen laghfyllt ær han giældi ok ængin þæn liff fore liff. ællær lim gen limi sum botum orkær. ællr borghæn til fuldræ botæ.

¶ Rænir man draparæ aff aþrum. þiuff ællr þæn affhug hawer giørt. þa fylli þen ræntær ær ranswærk til þæs sum rænti. mz sæx mannum þem þer waru ok a saghu. ok hin bøte. xl. markr. ok brut þe han giørþe. ællr andwarþi manin rættum malseghanda. æru æi witni til. þa wæri sik mz þrætylptum eþe. falder at eþe bøte sum fyrr ær saght. ok lati þo hwarti liff ællr limi. hugger man annæn fulsæri. i. huwþ ællr huld. wærþær laghlikæ til wnnin mz sannum witnum. orkær æi bøtær ællr borghan til fuldræ botæ. gangi in til bondans fore brut sinar fore mark hwariæ.

# 152 Nv six um handraghit ran. Rænir man pæning aff aþrum. twa ællr þre mæþ ens sins eþe dyli. ællr giældi twa pæningæ fore en. giff hanum sak at han meræ rænt hawer æn fiuræ pæningæ. oc minnæ æn half mark. þa skal han til witnæs mz þem mannum þer wiþ waru ok a saghu. þer aghu oc witæ huru mykit ranit ær. þæssi witni skulu swa um minnæ ran gangæ sum um meræ oc æptir þy skal bot ut gangæ sum ranit ær til. witnæ þe ranit minnæ æn halff mark ok meræ æn fiuræ pæningæ. þa ær atærgildi feær oc þre. markr. boten. witnæ þer ranit meræ æn halff mark. þa ær atergildi feær. oc sæx markr. boten. witnæ þe ranit til xl. marker ællr meræ. atergildi feær. ok. xl. markr. bot at. hwilikin andrum kiænnir ran oc æru æi vitni til. þa ær wæriændi til wizorþæ komin. witis hanum minnæ ran æn. vi. markr. þa ær tiu mannæ eþer fore. ær þet sæx. markr. ællr meræ ok minnæ æn xl. markr. þa ær atertanmannæ eþer fore. ær þæt. xl. markr. ællr meræ þa gangis þrætylftær eþer þer fore.

Nu six um lotran. Allæ staþi þer sum lotær oc kaffli skal at skiptæ. swa sum barn skiptæ wiþ faþur sin ællr moþor sinæ. ællr barn skiptæ sin i. mællum. ællr hion kunnu barnløs skiliæs ællr hwar staþ þer man skal mz lot oc kaflæ skiptæ. halz þæt ok giffs æi ut. þer ær atærgildi feær ok mz sæx. markr. bot fore ranit. æi wærþer þe bot høghri.

Nu six um þiuffnæþ. Stiæl man pæningæ twa ællr þre. þæt ma han wæriæ mz ens sins eþe. ællr pæning mz pæningi bøte.

# 154
¶ Stiæl man meræ æn fiuræ pæningæ oc minnæ æn halfwæn øre. wærþer þer fangin mz. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þa man han bastæ ok bindæ. ok swa til þinx føræ. þer skal fyllæ twæggiæ mannæ witni a han. fyllæs þe witni þa ær han sander at þe giærning. þa a han wald um huþ hans ællr þriggiæ øræ bot fore brut hans. þæt agher enzamin malseghande.

¶ Nu stiæl man meræ æn halff øre ok minnæ æn halff mark. þa ma han bastæ oc bindæ. ok swa til þinx føræ. þer skal þiuffwer frammi wæræ. ok atær fang. ok twæggiæ mannæ witni mæþ. þer aghu swæriæ witni a han. siþen a malseghande wald hwat han will hældær takæ þre. markr. til þræskiptis. ællr øron aff hanum skiæræ. æi ma han baþi limi oc bøtær takæ. will malseghande han løsæn latæ. þa lati þiuff a þingi løsæn. ok bonde wæri sakløs. ok kununx man giømi þiuff æn han will.

¶ Taker man þiuff mz fulli þyffpt. half mark ællr halff mark meræ. tok han þen man mz twæggiæ mannæ witnum. binder han ok fastær. ok til þinx fører. han skal sialfwer swæriæ. at þe atærfang frammi liggiæ. æru hans skiær. ok hemul. hini twe skulu swæriæ. at han sander þiuffer ær. ok þer þa wiþ waru. han tox mz þøm þiuffnæþi. ok siþen mughu þer han a galghæ ællr gren latæ. ok þær up hængiæ. vil malseghande bøtær fore han takæ. þa gangi þe bot til þræskiptis. ok løsi sik þiuffer wiþ hwarn lot sum han wiþ komber.

# 156
¶ Slipper þiuffer siþen han ær laghwnin til þiuffnæþer. þa bøte bonden þre markr. ok þiuff sin taki man æ hwar han far han. utæn kirkiu friþ. æi a þiuffer hemfriþ hawæ. þen fyrr war laghwnin til sak sinnær. æi ma oc optæri en þiuffsak bøtæs. æn en timæ. hwat þet ær mere þiuffnæþer ællr minni. Nu far man þiuff sin mz sannum witnum. hwat þæt ær mere þiufnæþer ællr minni. þa a han til hundæris þinx føræs. þæs fyrstæ þer ær næst æptir. at han tok han. a rættæn þinxstaþ. ok rættum þinxdagh. þer a domber a han gangæ æptir brutum hans ok bonden væri siþen qwalæ løs fore þiuff sin. ok witin þet þrir þinx mæn huru goþer þiuffnæþrin ær sum stolin war. Nu hawer man þiuff sin takit mz fullum witnum. ok slipper løs siþen fyrr æn laghfyllt war a han a hundæris þingum. Nu will þiuffer bondæ sak giwæ. mæn han ær til wizorþæ komin. þa aghi aldrigh han wald bondæ at qwæliæ fyrr æn han hawer sik siælffwæn wart.

¶ Nu ær þiufwer til laghæ komin. ok fyllir han þøm. þa wæri han sakløs. falder at eþe. bøte bot æptir þy sum þyffpt ær til. ær þyfft til halffmark ællr halff mark meræ. þa ær atertanmannæ eþer fore hanum. falder at eþe bøte attæ. markr. ok lati þo hwarti liff. ællr limi. fore wænslæ sak. ær minnæ æn halff mark. ok meræ æn halffwer øræ. gangis þer tiu mannæ eþær fore. ællr bøte þre. markr. til þræskiptis. ær þet minnæ æn halffwer øre. ok meræ æn fiuri pæningær. þa dyli mz twem mannum sialwer han þriþi ællr bøte þre øræ. æru þæt fiuri pæninger. ællr minnæ. þa witi mz ens sins eþe. Nu ær þen sakløs| þiuffnæþer witis.

# 158
¶ Nu giwer han bondæ sak ok sigher sik bundit hawæ. þa standi fore bondæ wizorþ þrætylptær eþer. falder at eþe. bøte xl. markr. komber man bundin til þinx. þa giffs manni sak fore band. þa dyl han. þæt skulu tolff mæn witæ. wæriæ þer han. wæri warþer. fællæ þer han bøte xl. markr. fore þæt han sakløsæn bant ok waldførþe. komber man til þinx mæþ þiuffwi sinum. þa swæri a fyrstæ þingi. hwat þæt ær. i. fastu ællr utæn fastu. ær þæt sykndagher ællr hælægher. utæn fra kiæræ sunnudagh. ok til þæs siu nætær æru uti æptir pascha dagh. utæn han stiæli. i. þæmmæ friþ. stiæl han. i. þæmmæ friþ. þa laghwinnis til sak sinnær swa. i þæmmæ friþ sum utæn. ok taki þa þiuffs ræt. hawi domæri æncti wald. at dwæliæ dom sin. iwir fyrstæ þing. æn han þiuff dømæ skal. æn atærfang ok aterfanx witni frammi æru.

¶ Nu stiæl owormaghi fullæn þiuffnæþ. ællr minnæ. þa ær þæt fiærþunger aff moghandæ manz bot. hwat þæt ær minni þiuffnæþer ællr mere. æi ma owormaghi| liff fore styld ællr drap latæ.

¶ Nu klandær man sitt. i. hwat staþ þæt hælzt ær. hwat þæt ær hælder døtt ællr quict. þa a þæn man wizorþ sum handæ mællum hawer. han a wald til hemføþu æn quikt ær. til hemgiærþ æn døtt ær. til lans til legho til wæþsætning. til skiptis ællr kiøps. Nu griper man til hemføþo ællr hemgiærþ. hwar þet klandasd kan hælzt allt þæt minnæ ær æn halff

# 160 mark. hwat þæt hælder ær døt ællr quict. þa wæri þæt mæþ twem mannum ok sialwer han þriþi. ær þæt minnæ æn fiuri pæningær þa witi þæt mæþ ens sins eþe Nu klander man til halff mark ællr meræ. þa a han wizorþ wæriæ hwat þæt ær hælder døtt ællr quikt mz fæm mannum ok sialwer han sætti. Nu griper han til lysning. ællr wæþsætning. til lans ællr giæff. stande samæ lezn fore giæff sum fore andrum fangum. swa æru ok lagh um lan. ær þæt minnæ æn half mark. þa witi þæt mz twem mannum ok sialwær han þriþi. ær þet halff mark ællr meræ. æn halfmark. witi þæt mz fæm mannum ok sialfr han sætti. baþi. i. wæþsætsætningd lani ok legho. swa frampt at þe æi wiþ kiænnæs at swa ær utfangit. þa bindis swa wiþ sum nu ær saght. ganger han wiþ sum ut fik. þa taki þæn ater at eþløso.

¶ Nu klander man sitt ællr handzamær. hwat þingi sum þæt hælzt ær. quikt ællr døt griper han til lezn. ok wil leþæ sik aff handum mz kiøp ællær skipti. þa skal þæt. i. tak sættiæ at eþløso. siþen skal han lezn fylghiæ. giter han lett sær aff handum wæri sakløs. giter han æi lett sær aff handum. þa falli fyrsti skuli til. xl. markæ. æn þet ær halff mark ællr meræ sum a hænt war mz hanum. Nu ær þet minnæ æn halff mark. þa bøte sum fyrr ær saght. Nu leþir þæt hwarr til annærs til sættæ manz. þer stæz lezn. þa agher han wald at wæriæ þæt sik til hemgiærþ ællr hemføþo. ok til lysning at takæ. ok til alder hæfþ sinnær. æi ma þæt hwarti ater ællr fram leþæ fallz han at þøm wizorþum nu ær saght þa

# 162 bøte æptir aterfangum. ær þæt halff mark ællr meræ þa bøte attæ. markr. hwilikin skuli swa wær sik wæri sakløs. Nu biuþer han dul gen lezn. þa swæri þæn til sins sum klander mz twem mannum ok sialfwer han þriþi. ok taki sitt ater. ok hin bindi mz wittnum in. hwariun witni æptir sinum aterfangum. ok dulin dømæs niþer. ok bot aff þøm witni bindæs in til. orker han æi witnum inbindæ. þa bøte sialwer botenæ. mæþ þæssum witnum skal lezn gangæ. allt þæt minnæ ær æn halff mark. ok meræ æn halffr øre. þæt skal mz twem mannum inbindæs. þer ær þre. markr. bot at. ær þæt minnæ æn halfer øre ok meræ æn fiuri pæninger. þa skal han witæ mz twem mannum ok sialfer han þriþi. þer ær þri øræ bot at. ær þæt halff mark ællr halff mark meræ þa skal han wiþ bindæs mz fæm mannum. oc han sialwera sætti. ok þer ær attæ markr. leznæ fallit. e hwilikin skuli sum falder aff þem sæx utæn þen fyrsti. þa bøte han attæ. markr. fore þiuffnæþ. æn þet ær fulder þiuffnæþer. leþis nokot til ofræls manz. þa wæri bonde han ællr bøte fore han. swa sum fore frælsæn man. ællr giwi utt malseghandæ þræli fore giærþ sinæ. Nu griper man til fangæ. næmpnir þen til fangæ. þer æi bor innæn land ok laghsaghu. þa sætis. i. tak þæt sum klandæt ær. ok hin lete æptir hemulz manni sinum sum klandæs fore. ok komi hanum fram. i. þrim wikum. æn æi ær forfall fore hanum. ællr taki bonde sitt atær. ok hin bøte þre. markr. sum handæ mællum haffþi. fore leznæfallit.

¶ Gripær man til hemulz manz innæn hundæris. þa skal han hanum fram komæ innæn sæx nattum hundæræ mællum niu nætær. folklandændæ mællum fiughertan nætær. laghsaghu mællum þre wikur. þer skal hemulz man fore standæ. ok han a. i. hemult standæ. komber han fram. ok. i. hemult stander. þa warþi baþi leþu ok liufw. Nu kan hemulz man forfall fa. þæt ær ett at han ligger. i. sott ællr sarum annæt æn han ær. i.

# 164 rikisins þiænistu. ællr han ær a fiæti feær sins. ællr han hawer døþen warþnæþ fore dorum. ællr ær elder høghri æn hawæ þorff. ællr ær han uttlændis sighlder. þa a þæt. i. qwærstaþu standæ. þer til han ater komber aff forfallum sinum. ok witi þet mæþ twem mannum forfall sin.

¶ Giwæ ærfwingiær sak æptir døþen man ok dræpnæn. ok ær þen til sum swarær. ok wiþ drap kiænnis. þa sigher han sik runbiuff hawæ dræpit. ok sigher han at han kunni æi þiuff sin fa. utæn han drapi han. þa nekæ hinir æptir sinum kiæræ. ok sighiæ han sakløsæn dræpin væræ. þæt skulu tolff mæn antwiggiæ wæriæ ællr fællæ. wæriæ þer han ær sakin giffs wæri sakløs. fællæ þer han falli til sporgiældæ.

¶ Nu wiliæ mæn ranzakæ æptir goz sinu þiuffstolno. þa skal han. i. garþ gangæ mæþ sæx mannum tryggum ok bolfastum. sialwer han siundi. attundi wæri lænsman ællær domæri. þe skulu ranzakæn beþæs. þe mughu at o wæþiæþu ranzakæ. æn þøm swa a sæmber. hittis. i. hans læstum husum leþi sik aff handum. hittis. i. hans o læstum husum standi lagh fore hanum sum fore aþrum wænslæ malum. Nu will han æi ranzakæ latæ at owæþiæþu. wæþi þa baþir. ok tak til takæ. þa skal han upp læsæ. ok hin skal lat sit næmpnæ ok mærki þes sighiæ. siþen skulu þri mæn ingangæ þe skulu løsgiørþi ingangæ ok iwin axlæþi. ok fyrræ letæs. at þer æi bondæ a byrþ bærin. hittis. i. o læstum husum hans. standi wizorþ fore hanum. hittis. i. hans læstum husum. ær windøghæ a wæg opit owæn ællr niþen swa at þylikt þing mati in gangæ þer æptir letæ. þa standi wizorþ fore bondænum. hittis. i. hans læstum husum ok ær æi opit sum nu ær saght. þa aghær æi bonde wizorþ. bøte þa

# 166 ok þiuffr hete. ok þa ma han bindæ. ok til þinx føræ ok atærfang a han fyllæ mz sæx mannum. [sum] a þiuff. ok taki siþen þiuffs ræt. hittis hwarti. i. læstum husum ællr olæstum. taki þa bonde wæþfæ sitt atær ok wæri sakløs. Nu will han æi wæþiæ ællr uplæsæ. þa slain þer dyrr upp sum til æru kompnir. hittis þa. i. hans læstum husum hawi ængin wizorþ utæn bøte oc þiufwær hete. hittis æi. i. hans læstum husum ællr o læstum þa bøten þer þre. markr. fore at þer hans hus brutu. stander han gen mz wigh ok wærn. þa wæri þæn. i. enbøte sum fore ær. ok þæn. i. twæbøte sum til komber baþi. i. drapum ok sarum. Nu will man ranzakæ. i. garþ annærs æptir goz sinu þiuffstolnu. ok ær æi bonden hemæ. ok ær þo husfru hans hemæ hawi swa þa wald at ranzakæ sum bonde hemæ wari. kan þæn bonde o giptær wæræ. ok hawer fore sik brytiæ ællr deghiu. broþor ællr barn. wæri lagh samu. klandæs nokot þæt aff bondæns kunu ær kiøpt. þa giøri þæn sik orþiuffwæ mz kiøpwitnum. ok hawi fore kiøpt pæningum sinum. allt þæt han kiøpir aff hænni meræ æn fiuræ pæningæ kiøp. þa bøte þre. markr. Nu stiæl man ok. i. aþru landzskapi fangin wærþer. ok kiænnis siælwer wiþ giærning sinæ. orkær malseghande han þer laghlikæ til winnæ sum han far han. þa taki þer þiuffs ræt. orker han æi. þa føre han þit han giørþe þe giærþ. ok þer a han laghlikæ winnæs up a ræt sin. sitær hussætis folk. i. garþi. ællr þet folk hus hawer lekt. þa warþi þæn husum oc allu þy. þer. i. komber þæn hus nykil bær. æ hwar hus a. þa warþi þæn husum fore þyþfti sum nyklæ bær. Allt þæt undir bondæns garþ ællr hans las komber. þa aghu baþi þyf tinæ bøtæ bonde ok husfru. tax þæt utæn bondæns garþ. þa giældi þæn bot sum stal. ok þe wærin sakløsir sum. i. bo æru mæþ hanum.

¶ Nu giffs manni sak fore wiþertaku þypti. sum annær stal. ok tox þo. i. hans husum ok læggær æncti dul a. ok gangær wiþ at þæt þer inni ær.

# 168 standi þa tiu mannæ eþer fore bondænum at han æi wisti at þæt stolit war. wærs han at eþe se warþer. fallz han bøte þre. markr. Dyl han bøte þa ok þiuffr hete. æn þæt mz ranzak ut tax. ok standi æ wæþning fore ællum ranzakum æn han will æi uplæsæ. Nu kiænnir man bodræt manni. wæri sik mz atertan mannæ eþe. ællr bøte sæx. markr.

¶ Nappær man ax aff akri annærs. wærþer bar ok a takin bøte þre øræ. Nu takær man allt samæn ax ok span. bøte þre. markr. taker man bundin tu ællr þry bøte þre. markr. taker man skyl allæn bøte attæ markr. bindi swa þen þiuff sum allæ andræ. stiæl man korn aff akri. meræ æn skyl. ok witnæs þyffpt til halff mark. ællr meræ. þa ær bot xl. markr. ællr misti, liff sit æptir ater fangum. ok han hete agnæ barker. stiæl man rofwor ærtir nytær. ællr aldin. wærþer bar ok atakin. laghwinnis til sak sinnær. swa þer sum fore annæn þiuffnæþ. ok gangi bot æptir þy sum atær fang æru. ok witni fyllæs. bindi sin þiuff swa þer sum at aþru þyffpti. þæn sum stiæl. hwar staþ þer konæ stiæl. fylghi þem þiuffnæþi sum, allum andrum. ok konæ taki slik giæld sum maþer þær til a liff ganger. ganger domber a liff hænnær þa skal hanæ. i. iorþ grawæ. æi ma kono stæghlæ ællr hængiæ.

¶ Stiæl man. i. kirkiu ællr. i kirkiu garþi aff aþrum ællr aff samu kirkiu. wærþer bar ok a takin. hawi æi þer mere friþ æn annær staþ þer han mæþ þiuffnæþ takin wærþer. ok laghbindis wiþ sak sinæ ok taki þiuffs ræt sum han skyldæt hawer hwariæ sak æptir sinum brutum.

# 170
¶ Nu takær man annærs manz þiuff. taker baþi samæn þiuff ok þyffpti. komber þæn æptir sum stolit ær aff. ok beþes baþi þiuff oc þyfpti. þa a han fiærþung sum þiuffwin tok. aff allu þy sum han tok aff þiuffwinum. hwat þet ær meræ ællr minnæ. ok bonden taki þiuff sin ater. i. gen. ok allt þæt meræ ær æn laghæ løsn. Nu sigher man sik nokot aff biuffwi hafwæ takit. ok þiuffr ær borto. komber hin æptir sum a. taki sitt ater utæn løsn. ok swæri til sins mz twem mannum fyrræ. ok hin giøri sik orþiuffwæ mæþ lysningæ witnum sum handæ mællum hawer. komber man til þinx gangær wiþ fullum þiuffnæþ. bindin han wiþ tolf mæn þer þer a hørþu. ok taki siþæn þiuffs ræt. hwart æptir sinum brutum.

Fyndir aghu næst þiuffnæþi standæ. þy at þiuffwer hittæ giærnæ. swa sum klokcærin hitti kalkin. hwar sum fynd hittir a wægh uti hwat fynd þæt hælzt ær. han a lysæ a wægh uti fore wæghfarændæ mannum. þøm hanum fylghiæ ællr møtæ. æru æi þer til. þa lysi. i. by þem næst ær. ær oran. i. þem by. þa lysi. i. by aþrum. ællr þriþiæ. lysi fore hundæris þingi enu. ællr kirkiu sokn. sinni. fari swa lanct mz fynd sum lysning ær fore. ok a han lysæ fore folklanz þingi fynd þe han hitt hawer. komber þæn mist hawer fyrr æn lyst ær. ok sigher til mark ok iarþtekn. þa swæri til sins mz twem mannum ok sialwer han þriþi ok taki sitt ater utæn løsn. Nu kan þæn man lysningæ witni hawæ sum hitt hawer. þa swæri til sins þen sum tappæt hawer mz twem mannum ok siælwer han þriþi. ok taki sit atær ok þæn aghi pæning aff ørtogh hwarri sum fynd hitti. æptir þy sum mæz mæn sighiæ. e hwat þæt hælzt ær wærræ ællr bætræ. griper man til lysningæ witnæ. ok fallz at þøm þa bøte ok þiuffær hete. hwariæ bot æptir sinum brutum.

# 172
¶ Nu hittir man fæ manz. hwat fæ þæt hælzt ær. komber þæn æptir sum mist hawer. ok sigher til mærki ok san iartekn. ok swær til sins mæþ twem mannum ok sialwer han þriþi. ok taki þæn hwarn attundæ pæning sum hitti. Nu hittir man hæst man tamæn ællr skiut. manz tampt. ællr oxæ otamæn. ællr far ællær get ællr þæt sum nytiæ fæ ær. þær a han til sins at swæriæ mæþ twem mannum ok sialwer han þriþi. ok taki siþæn sitt atær utæn løsn. ok hin giøri sik or þiuffwæ mæþ lysningæ witnum sum hitti. hwar sum yrkir mæþ nokro fæ þy sum bonden a. þy sum han hitt hawer bøte þre. markr. hwat han saþlær ællr silær. æn þæt ær æi laghlikæ lyst fyrræ. Nu hittir man hemæ hion manz. hawi þriþiung aff fynd.

¶ Nu six um watn fyndir. Nu hittir man fynd innæn almannæ leþ. hwat fynd þæt hælzt ær. þa aghi þer hwarn attundæ pæning aff. hittir man fynd. i. skiærium uti. utæn almannæ leþ. þa hawi þæn þriþiung aff fynd sum hitti. æ hwar man qwæffs æptir fynd. þa aghi halffwæ fynd æ hwat man hittir døt ællr quict. ok hawer han fynd lyst fyrræ. þa fae eghandæ swa gott atær sum þæt þa war han þæt hitti. ællr dyli mæþ eþe hwart æptir sinu lati. at han æi þæt þy misti at han galt hans at. falder at eþe þa giældi hanum swa got ater sum han æptir kræwer. allæ staþi þer man fynd hittir þær skal han giøræ sik orþiuffwæ fyrst mæþ lysningæ witnum. ok siþæn swæri þæn til sins mæþ twem mannum ok siælwer han þriþi. ok taki swa sitt atær. allir goz at hialpæ undæn eld ællr or sio. ok taki swa mykit aff þy goz sum eghandin will hanum unnæ.

# 174 Nu ær tald um manhælghis mal. guþ giømi os baþi liff ok sial. amen.

Hær byriæs iorþæ balker ok tæliæs. i. hanum foløkkær þrir ok tiughu.

i ¶ huru iorþ skal laghbiuþæs.
ii ¶ æn mæn delæ um byrþæ kiøp.
iii ¶ vm iorþæ kiøp innæn siangær.
iiii ¶ vm iorþæ fastæ.
v ¶ vm træþis løn.
vi ¶ æn twe bindæ fang a en.
vii ¶ vm atærkiøps fastæ.
viii ¶ vm iorþæ skipti.
ix ¶ vm iorþæ wæþsætning.
x ¶ huru man skal iorþ landboum byggiæ.
xi ¶ vm affræþ.
xii ¶ huru landbom skal aff iorþ sighiæ.
xiii ¶ vm iorþæ giptur.
xiiii ¶ huru landboe ma. i. skogh akæ.
xv ¶ huru eghande ok landboe um iorþ delæ
xvi ¶ vm bolax fæ.
xvii ¶ vm inlax fæ.
xviii ¶ vm iorþæ delur.
xix ¶ vm fyrning.
xx ¶ vm iorþæ løsn.
xxi ¶ huru faþir a barnum iorþ fore føþo biuþæ.
xxii ¶ æn man six aff iorþæ delu fyrr hun lyktæþ ær.
xxiii ¶ vm o rættæn fastæ eþ ok fyrning.

Latær man iorþ falæ. gamblæ byrþ sinæ. þe iorþ skal byrþæ mannum biuþæ. fore grannum ok soknæmannum. wiliæ æi byrþæ þe iorþ kiøpæ. þa skal biuþæ fore hundæris þingi eno byrþæ manni. will

# 176 byrþæman wiþ giwæs. ok þa dømes iorþ. i. byrþ. will æi byrþæman wiþ giwæs. han skal biuþæ a hundæris þingi aþru byrþæmanni. will æi byrþæ man wiþ giwæs. ok æi iorþ til sin kiøpæ. han skal biuþæ a hundæris þingi þriþiæ byrþæ manni. will æi byrþæman wiþ giwæs. ok æi iorþ til sin kiøpæ. kiøpi þa þæn sum siuþ hawær diupæstæn. ok giwæ will wærþ. ok pæningæ hwitæ. þa dømis hanum þæt swa fast ok fullt sum fastæ fæþerni ok aldæ oþal. Nu kombær man ok biuþer sinæ innæn þre þinxdaghæ. þa swarær han sum sæliæ will. willt þu giwæ sum annær biuþer slikæ wærþøræ sum iæk þorff þa latær iæk þik iorþ. i. byrþ kiøpæ. Ne sighær hin iæk will giwæ wærþ ok pæningæ. dømis þa iorþ. i. byrþ at kiøpæ. ok pæningær. i. takæ hændær. æn han will æi wiþ takæ sum iorþ will sæliæ. han skal giwæ enæ mark skiærþt silffær fore ørtogh hwariæ. sum ganger aff baþi korn ok pæninger. ok æi meræ. ællr pæningæ æptir þy sum mark silffs ma brænnæ aff. ok þriþiunginum minnæ fore þe ørtogh sum snøþir pæningær gangæ aff. ok siþæn hwariæ iorþ sum hun ær wærþ til. Nu will man æi wiþ giwæs ok æi iorþ til sin kiøpæ a fiærþæ þinginu ællr nokor byrþæ man. þa kiøpi þæn sum wærþ vil fore giwæ. ok bo hwart ørtoghæ land sum nu ær saght. Nu sigher hin sum kiøpt hawær iorþ wæræ laghbuþnæ byrþæmannum. hin neker þa skulu þæt tolff mæn witæ. hwat þe iorþ war laghbuþin ællr æi. witnæ þer at iorþ war lagh buþin þa dømis hanum kiøp sitt fast oc fullt. wiliæ þer swæriæ at iorþ war æi laghbuþin. ællær hørt at byrþæmanni war buþit. i. lagh þingum wærþ fore byrþ sinæ. ok æru pæninger i. takæ handum. þa dømis iorþ. i. byrþ atær.

Delæ mæn um iorþ ok byrþ. sighær annær þættæ ær byrþæ lotær min ok æi þin. ær annær manni nærmer. ok annær manni fiærmer. þa dømis hanum iorþ at kiøpæ sum nærmer ær. Delæ mæn um iorþ ok

# 178 byrþ. æru baþir byrþæmæn. þa wæri þen næst kiøpi sum næst ær arfwi æn ærfwæ skuldi. æn han biuþer til. i. laghþingum. ok witnæ swa tolff mæn. þa hawi þæn iorb sum kiøpir. delæ mæn um iorþ ok byrþ. æru baþir iæmpnær. þa skulu þer babir byrþ kiøpæ. ok baþir æpti wærþi letæ. Nu sigher man sik byrþæman wæræ. ok vill þær mæþ iorþ kiøpæ. byrþi sik þer til mæþ frændum sinum. ok wæri swa nær iorþ at kiøbæ. sum han orkær sik byrþæ til. Nu hawer man æn iorþ falæ. sæl han hanæ laghlikæ bort. klutræs hun siþæn ok klandæs. hawæ hanæ laghlikæ tolff mæn at warþt sum fyrr ær saght. at hun war laghlikæ utt buþin ok swa kiøpt. wærs þæt fore hanum swa sum a kiærir. þa wærs þæt ok fore allum þem þær siþæn a beþæs. Sæl man fæþerni sitt ællær oc. skiptir. i. enum staþ. ok kiøpir. i. aþrum. þæt ær fæþærnis iorþ. ok æi afflingæ iorþ. all afflingæ iorþ hun a æi byrþæ mannum biuþæs. þæn iorþ hawer afflæt han hawi wald aff hænni giøræ hwat han will giwæ ællr sæliæ hwem han will. ok sum han gitær dyræst. utæn iorþ se mæþ arff til komin. ællr hafwær man byrb kiøpt aff byrþæmanni. hun a ater biuþæs rættum byrþæ mannum.

¶ Giptis son fra fæþær sinum. hanum kunnu pæninger færræs þa a han wald oc wizorþ fram fored all annur sizskini sin kiøpæ aff fæþer sinum til þriggiæ markæ oc æi meræ. utæn all sizskini hans wiliæ. þer skulu fastær at wæræ syzlunger ok brøllunger. oc þa dømis þæt fast oc fullt. broþer ma kiøpæ aff brøþer sinum. oc systir aff systur sinni. oc allt innæn siæng oc sizskinæ alder makiøpæ hwart. aff andru til þriggiæ markæ. þer skulu syzlungr oc brøllunger fastær at wæræ.

# 180
¶ Kiøpir man egn aff manni. ær þet markæ kiøp ællr minnæ. þer skulu tolff fastær att wæræ. kiøpir man meræ æn markæ køp. ok minnæ æn twæggiæ. þer skulu sæxtan fastær at wæræ. køpir man til þriggiæ markæ iorþ ællr meræ. þer skulu fiuri fastær ok tiughu at wæræ. allt þet man køpir iorþ aff andrum þa skulu fastær giwæs a hundæris þingi. ællr a folklanz þingi. ællr fore kirkiu sokn. ællr affkiænnu þingi. hwar man kiøpir iorþ aff andrum. i. hwilikum by þæt hælzt ær þa skal han køpæ at pæningæ tali. oc ørtoghæ oc øræ. oc hawi swa. i. aker oc æng. sum han hawer. i. tompt ok wæri ængin affnæmpning aff bynum. hwarti a landi ællr watni. utæn han hawi þet mæþ ra oc rør. køpir man iorþ aff andrum. warþi þæn iorþ sum sældi. oc hin hemuli wærþ sum kiøpti. klutræs nokot. i. þy kiøpe þa skal fangæ man fram komæ. gitær han hemulat sum sældi. standi køp þæs sum kiøpt hawer. kombær æi fangæman hans fram. ællr komber fram oc gitær æi hemulæt. þa gangi hwar til sins ok hin bøte þre. markr sum o hemult sældi. Nu køpir man iorþ aff manni. hwat han ær lekær ællr lærþer. þa bitæ fastær a rættum eghandæ. oc þæn komi ængu duli wiþ sum rætter eghande ær. ær þæt halffs øres køp oc þriggiæ markæ. þa standi fore mæþ atertanmannæ eþe. gitær han duls eþen gangit. þa wæri sakløs baþi fore wærþi ok sakøre. Falder han at dulseþenum. þa fylli fastæ a han æpti wærþi sinu sum kiøpti. ok han bøte sakøre sum o hemult at sældi. ær awerkæt. þa bøte han awerkæn sum sælt hawer. ær æncti awerkæt. þa bøte þre. markr. fore giærsalu sinæ. hawi ængin syslu man wald at sæliæ hærræ iorþ. utæn han fa þem hærræns opit breff. sum iorþinæ køpir. at þe iorþ ær hanum hemul. kiøpir man iorþ aff witwillingi ællr aff owormaghæ þøm sum minnæ ær æn fæmptan aræ.

# 182 ængin beræ ma iorþ sæliæ. utæn næstu frændæ wiliæ. Nu borff witwillinger ællr owormaghi føþo wiþ. þa skulu næstu frænder sæliæ iorþ ællr. løsøræ andræ. þa skal han sum iorþ kiøpir takæ fastæ aff rættum eghandæ. oc aff næstu frændum þeræ. klutræs siþen bindi þa fastæ a rættæn eghandæ oc a næstu frænder hans. fore witwilling ok e owormaghæ aghu frænder baþi swaræ oc søkiæ. Nu kan man løpæ fra kono sinni ællr konæ fra manni sinum. ællr man farr pilægrims færþ. þa þurfw børn føþo wiþ. oc þæt sum hemæ sitær. þa hawi bæn wald at sæliæ hwat han will. i. løsørum. ællr. i. eghnum. standi þæt swa fast oc fullt sum konæn giør sum þæt bonden giørþi. i. þæssu mali. gangi twe løtir a bondæns lott. oc þriþiunger a husfrunnær. e mæn hionælaghit ær. þa halder siængæ køpit samæn. hwat þer hælder liutæ sæliæ ællr kiøpæ. Nu will man fastæ a iorþ bindæ. hwat hælder bonden bor a hænni. ællr han hawer hanæ landbom byght. þa hawer han wald at wisæ. i. by slikæn han vill. ær æi awisning til. þa bitæ fastær. i. bol bondæ. hawær han. i. flerum akrum. i. by. aghi wald oc wizorþ wisæ. i. þen aker han bor æi a. ær æi awisning til. þa bitæ fastær. i. bol bondæ. oc a rættum eghandæ. æ hwar til awisning griper. þa fylli hanum iorþ æptir markæ tali. æptir þy sum han hawer wærþ takit.

¶ Kiøpir man bol undæn bondæ ællr skiptir. will eghande sialwer a byggiæ. þa skal han lønæ hanum træþis løn. ær halff træt. þa giwi halff løn. ær twætræt. þa giwi ørtogh aff ørtogh. illt ær wiþ eghandæn delæ. ær gipt o annæþ giældi þæn gipt atær sum tok. fa þe at delæ. giwi atær gipt. ællr witi guldit sum lagh sighiæ. allir fastær til iorþ skulu giwæs. þer køp faster æru. þer skulu a þingi ællr at kirkiu giwæs oc takæs.

# 184
¶ Bindæ twer fang a en hwat þæt ær køp ællr skipti. þa giffs þæs fastum wizorþ ær fyrræ køpti. þen kræwi æptir wærþi sinu sum sennæ køpte. oc hin bøte þre. markr. fore giærsalu sinæ. witin þæt tolff mæn hwilikin þeræ fyrræ køpti. æn bindæ twer fang a en. bor oc hwarghin a. hawer ok hwarghin a. hawi þa þen iorþ sum fangæman mz stander. oc hin bindi fastæ æptir wærþi sinu. oc þen bøte þre. markr. twem ett sældi. fore giærsalu sinæ. æn bindæ twer fang a en. oc hawer hwarghin hæffþ a. ok fangæ man. dyl bæggiæ þeræ kiøp. þa bindin fastæ a rættæn eghandæ. oc raþi halfi iorþ hwarr. oc halw wærþi hwarr. æru þer flere sum fang bindæ a en. wæri lagh samu. æn bindæ twer fang a en. annær six hawæ køpfastæ. oc annær skiptis fastæ. oc hawer hwarghin hæfþ a iorþinni. þer giffs skiptis fastum wald oc wizorþ. þer bindi þæn køpfastæ æptir wærþi sinu. ok hin bøte þre. markr. fore giærsalu sinæ.

¶ Nu sighær man sik aterkøps fastæ hawæ. þæt skulu tolff mæn witæ. hwat hælder aterkiøps fastær waru a þingi giffnir ællr æi. witnæ þer tolff ls swa at aterkøps faster a þingi giffnir waru. þa fylli ater kiøps fastæ. ok þæn hawi iorþ sum atær køpti. swæriæ þer tolff swa att aldrigh waru aterkøps fastær a þingi giffnir. ællr at kirkiu. þa bøte þre markr. fore wiþænnu sinæ. hwilikin domæri ær aterkiøps fastæ dømir fram. utæn tolff hawin fyrræ sworit. þa bøte þre. markr. oc eþrin wæri ogilder. hwar sum eþ ganger domæløst. oc skiælæløst. wæri o gilder. oc domærin wæri sakløs. e. hwar bonde skiptir ællr sæl iorþ husfru sinnær. þer aghu fastær baþi bindæs a bondæ ok husfru. Nu kiøpir man iorþ aff

# 186 aþrum. dør þæn siþæn sum sældi. þa bitæ fastær a ærfwingiæ þæs sum sældi. þy at þer ær son. i. faþurstaþ oc broþer. i. broþor staþ. oc ærwi hwar þæn annæn ærfwir swa leþt sum liuft. i. þæssu mali.

¶ Nu six um iorþæ skipti. skiptæ mæn egnum wigghir. oc vælfører wiþ lekman ællr klærk. fullt gen fullu. oc likt gen liku. þæt a standæ fast oc fullt. æ hwar man skiptir iorþ. þa wæri bæt byrþ hans han. i. skipti far. Nu giør man baþi kiøp oc skipti. ær skipti meræ oc køp minnæ. þa giffs skiptis fastum wald oc wizorþ. ær køp meræ oc skipti minnæ. þa dømis iorþ. i. byrþ oc giffs skiptis fastum wald oc wizorþ. Nu skiptir man iorþom wiþ witwilling ællr owormaghæ. þa mughu þer æncti skipti giøræ utan næstu frændæ raþ ællr moþor ællr faþurs. skipit faþir owormaghæ møþerni. ællr moþer owormaghæ fæþerni. ællr andri frænder skiptæ barnæ goz oc owormaghæ. þa skipti til bætræ oc æi til wæræ. ær æi swa skipt. þa hawi han wald til sins atær gangæ þa han wærþer moghanda man. Nu skiptir man egnum til køpstaþer. taker garþ. i. kiøpstaþi fore iorþ a landi. ællr ok at han takær tompt. i. køpstaþi. taker fullt. i. køpstaþi. at markæ tali. sum iorþin giælder. þa dømis þæt fast oc fullt. giøræ þer baþi køp oc skipti. gangi þe køp oc skipti sum all annur køp oc skipti. allæ staþi bitæ fastær a rættum eghandæ. utæn þer man binder fastæ a owormaghæ. ællr a witwilling. utæn faster bindis baþi a þem ok þeræ frænder. æi ma a fangæ fastæ bindæ. oc æi a biltughæn man siþen han biltugher sworin ær.

Sætær man iorþ andrum fore korn ællr pæningæ. ællr andræ wærþøræ. hwat hælder han taker þæt til sæþ. ællr føþo. ællr til hwars han þæt

# 188 takær. þa skal han hawæ stæmpnu dagh til martensmæssu. fore allum þem iorþum wæþ sættær æru. gitær han þæt aterløst ællr frænder hans fore martens mæssu. þa hawi þæn iorþ sum atær løsir. løsir æi atær fore þæn dagh. þa aghi þæn iorþ sum hun wæþsæt war. allær þer iorþer sum uttsættiæs. þe aghu a þingi ællr at kirkiu fore soknæmannum. ut sættis oc þer atærløsæs mæþ fastum swa sum hun utt sættis. Nu sigher hin sik mæþ fastum hawæ aterløst. þet skulu tolff mæn witæ hwat hælder þæt war mz fastum atær løst ællr æi. swæriæ þer at þæt æi war mz fastum atærløst. hawi þa þæn iorþ sum hun wæþsætt war. oc þæn bøte þre. markr. til aterkøps fastæ grep. Nu gripær annær til atærkøps fastæ. ok annær six hawæ uttgiwit wæþiæ fastæ. þa aghu þæt tolff mæn witæ. hwat þæt hælder waru wæþiæ faster ællr aþalkøps fastær. oc dømis aldrigh atærkøps faster fram fyrr æn tolf mæn hawæ fore gangit. ok sworit hwat sant ær. hwar sum køpir iorþ aff andrum. ællr mæþ wæþsætning far. fore affræz daghæ. þa hawi þen affræþ sum iorþ hawer fangit. allæ þe iorþ man hawer. o klutræþæ oc o klandæþæ innæn þry ar. hwat þæt ær køp ællr skipti. ok witnæ swa tolff mæn. hawi ængind wald a þe iorþ talæ. swa længi hawer o qwald standit. utæn han se utlændis. ællær han fangin ær. ællr han se owormaghi. æ hwar twer delæ um iorþ enæ. þa hawi þen sæþ sum iorþ winder æn hun sain ær.

¶ Nu six huru man skal landbom iorþ byggiæ. attæ ar ær giptæ stæmpnæ. oc a niundæ skal gipt giwæ. gipt skal giwæs. swa sum baþum a sæmbær iorþeghandæ ok landboæ. ok swa affræþ. rættir affræz daghær æru um fastugang. giwer man affræþ fyrræ utt wæri sakløs. giwær han æi affræþ utt a rættum affræþzdagh. giældi þa ørtogh aff ørtogh at awitinu. e. þær til øren wærþer fulder.

# 190 sitær han qwær um øre allæn ællr um meræ. þa bøte þre. øræ fore hwart arit. oc wæri þæt bondæns ensak. hawi siþen eghandi wald at søkiæ landboæ baþi til affræþæ oc awitæ. ok siþæn raþi eghanden iorþ sinni. oc landboe hawi fore giørt allu ærfwþi sinu utæn. i. husum enum.

¶ will man witæ affræþe guldit. witi guldit mæþ twæggiæ mannæ eþe bolfastæ. oc sialfwær han þriþi. hwat þæt ær minnæ. ællr meræ. oc hwat han bor a iorþinni. ællr ær aff hænni farin. æi wærþer eþrin þy høghri. Delæ þe um gipt. giwi atær ællr witi guldit mz twem bolfastum mannum. hafvi landboe æncti wald at haldæ iorþ længer æn iorþeghandi will æn hanum ær laghlikæ aff saght aff þe iorþ.

¶ Nu will landboe iorþ atersighiæ. þa skal han eghandæ til sighiæ. umrættæn affræz dagh. fore grannum oc þingi þy næst ær. til iorþ sinnær. ok hawi foresaght gipt sinni ok træþis æriu sinni. ok giældi affræþ þæt arit han sat hawer. Nu sigher han siþermer atr æn um rættæn affræz dagh. þa warþi landboen eghandæ fullt affræþ aff þy ari. oc allt þæt þer a utgiøræs aff til olaffs mæssu. bøte oc landboe garþæ fall æn þøn kunnu þer. i. komæ. Nu sighær landboe bondæ til iorþ sinnær at otræddu um sumar. sighi þa til fore olaffs mæssu. ok a þingi. þa fai eghande sik annæn landboæ. sigher han æi eghandanum til fore olaffs mæssu. þa giwi landboe bondænum træþis løn. ok giwi eghandænum fullt affræþ aff þy han sat hawer. Nu fa þer at delæ annær sighær sik laghsaghæt hawæ iorþ atær. ok annær neker þa witi þæt mæþ twem bolfastum mannum. þem a þingi waru ok sialwer han þriþi. Nu sæmber æi a bondæ ok landboæ. þa a han hanum aff sighiæ. fore grannum ok nagrannum. ok fore affrazdaghæ.

# 192 will han æi aff eghandæns iorþ rymæ. þa forbiuþi hanum aff iorb sinni. a þingi. komber hin siþen mz byggningæ witnum. sum landboe w ill wæræ. ok hawer eghande fyrr forbubit. oc stander frammi a þingi mæþ sinum forbuzwitnum. oc æru swa binxwitni til. þa dømis þer forbuzwitni fram. ok bygningæ witni niþer. æi skulu ok flere giptur giwæs æn en. i. enni giptæ stæmpnu. e mæn sami man a iorþ

¶ Giptir man iorþ. oc dør þæn iorþ hawer giptæt innæn giptæ stæmpnu. þa standi gipt fore arwm hans. þer til giptæ stæmpnæ ær uti. e. hwar eghanden takær iorþ aff landboæ nøþghum. þa giffwi landboe eghandænum twa ørtogher aff ørtogh hwarri ok æncti korn. hwar sum iorþ giptir fyrr æn andrum ær laghlikæ aff saght. þa bøte han þre. markr. undir giþt gaff. Nu will man sialwer a iorþ sinni byggiæ oc forer þit stuþ oc stulpæ. þa a han hanum træþis løn giwæ sum fyrr ær saght. ær gipt o annæþ. giwi þæn gipt ater sum tok. ællr witi guldit sum lagh sighiæ. ængin iorþ eghandi. hawi wald at takæ iorþ aff landboæ fyrr æn han hawer giptinæ atær giwit swa mykit. o annæt ær. oc træþis løn giwi þæn sum træþi nytiær æn træt ær. Nu will eghandin sialwer a iorþ sinni byggiæ. hawer landboe hus þær a. ær fæþerni hans. ællr hawer han þet mz skipti ællr kiøp fangit. þa rymi aff husin fore dagh oc iæmlangæ. ællr hawi loff ællr leghu fore sik. ællr hawæ husin forestandit sik. þøn þer qwærr æru. oc bot ængin at. bygningæ witni. aghu witæ huru mykit bygkt ær. ok hawi ængin wald at bindæ taku skiæl a annæn meræ æn ett ar.

# 194
¶ Agher man minnæ æn øre. i. by oc bolstabi. þa skal landboen akæ. i. skogh mæþ enum øki. a han halwæn øre. aki. i. skogh mz halfwm øki. agher man minnæ æn halwæn øre. þa hawi kiælkæ dræt. i skoghi. hawer man æncti. i. by. þa hawi oc æncti. i. skoghinum. Nu hawer man øre. i. by. ællr meræ. þa ma baþi landboe ok eghande. i. skogh akæ mz swa mangum økium þer wiliæ. þykkir aþrum grannum at þe giøræ offhog a skoghinum. þa giffs þem wald oc wizorþ þer skoghin will skiptæ.

¶ Kræwer eghande affræþ aff iorþ sinni. þa swarær landboe. oc sighær þæt han hawer þet mæþ fastum oc fullum skiælum aff eghandænum fangit. þa skal han til þinx faræ mæþ fastum sinum. ær þæt markæ køp ællr minnæ æn twæggiæ. þa komi til þinx mz tiu fastum. ær þet þriggiæ markæ køp ællr meræ. komi til þinx mz atertan mannum. siþen þe fastær æru til þinx kompnir swa sum nu ær saght. þa skal hwarr þeræ en man næmpnæ iorþeghande oc landboe. þe twe skulu þæt swæriæ at þe viliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ. þe sæx skulu ranzakæ hwat iorþin ær sæld ællr æi. fyllæ þer sæx fastæ eþen mæþ landboænum. þa aghi landboe iorþenæ. gangæ þer fra hanum þa hawi þæn iorþ ær fyrræ atti. ok affræþ mz æn þe oguldin æru. æru þe guldin þa bøte þre. markr. Nu kræwær man sitt affræþ. landboe griper til fyrrning sighær faþur fore sik hawæ att. ællr andræ frænder sinæ. eghanden sigher sitt wæræ fornt ok gamælt. þa aghu þer baþir fyrning fæstæ. oc hwarr þeræ en man næmpnæ. þe twe skulu þæt swæriæ at þer wiliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ. til hwilikæ tolff ær þer

# 196 wiliæ gangæ. standi þet fast ok fullt. oc þæn þeræ bøte fullt fornæmi at fyrning falder hwart æptir sinni awerkæn. Nu komber by. i. delu þer landboe. i. byggir. þa skal han iorþeghandæ til sighiæ. iorþeghande a þer baþi swaræ oc søkiæ. klandæs iorþ fore landboænum. þa skal iorþeghandi iorþ antwiggiæ wæriæ ællr utgiwæ. æ hwar man griper til fangæ manz. þa skal hemulzman fram komæ. i. laghþingum. ællr forfalzwitni hans. oc siþen standi malit. i. qwærstaþu til þæs swarændi komber. Nu kan landboe awerken ællr garþæfall giøræ. ællr oc annæt. i. lagh mannæ brytæ. þa swari sialwer brutum sinum. hawer man egn. i. by annærs. will æi sialwer faræ ællr andrum byggiæ. þa skulu byæ mæn a þingi eghandæ til sighiæ. hwat han ær þær ællr æi. will han hwarti sialwer giærþæ ællr andrum bryggiæ. þa taki til dom a samæ. sla ænginæ ok giærþi garþænæ. komber garþæ fall. i. þa bøte þæn garþæ fall sum ænginæ slar. ok þæn giøri utgiærþir sum iorþinæ a. ehuru mang bygningæ witni gangæ a rættæn eghandæ. þer gangr æncti gen. ok þo hawi þæn iorþ sum eghandi mz stander. oc allir þe taku skiæl gitæ inbundit. þer takin gipt sinæ ater. fore þy at a mot bygningæ witnum. ællr loffs wittnum ællr lanswitnum gangær ængin eþer. a mot.

¶ Nu six huru mæn skulu bolagh læggiæ. læggiæ mæn bolagh samæn þet a samæn læggiæs mæþ tolff bolax fastum. þer skulu witæ huru þæt samæn kom. ællr huru længi þet skuldi samæn liggiæ. økis þet þa økis forebaþum þem. krankæs þæt. þa krankis fore baþum þem. Nu ær bolax stæmpnæ uti. þa wiliæ þe bo skiptæ. Nu kiænnir annær sik meræ. oc andrum minnæ. þæt skulu bolax faster witæ. huru þæt war samæn laght. ok æptir þy sum þer witnæ þa agher þæt skiptæs. halder þa annær fore andrum ok will æi utgiwæ. þa swærin bolax fastær. ok han bøte þre. markr. sum offhaldit giør siþæn swa ær skipt æptir bolax fastæ eþe. Nu delæ þe um bolaxfastænæ. annær

# 198 sigher þem æi wæræ bolax fastæ sum annær sigher. þa komi hwar þeræ til þinx mæþ sæx mannum. þer a hwarr þeræ en man næmpnæ. gangi þe sæx mz hwilikum þe hælder wiliæ. och wæri þet fullt ær þe tolff giøræ. ok skiptis æptir þy þe tolff fylt hawæ. Nu will man bolagh rywæ innæn stæmpnudagh. þa bøte han þre. markr. bolagh rywæ will aff sinu enskyldu. ok rywi siþen. ok hawi hwarr sitt æptir bolax fastæ witnum.

¶ Vm inlax fæ. æn annær læggær pæningæ. ællr aþræ kosti in til annærs. ok ær þæt minnæ æn til sæx markr. þa læggi þæt in mæþ twæggiæ mannæ witnum. ær þet meræ æn til sæx markæ. þa wæri þæt a sæx mannæ witnum baþi þa þæt inlæx ok uttax. dyl han. þa dyli mz eþe hwarium æptir þy hanum sakin giffs. stiæls þæt ællr brinder ællr waldtax bæggiæ þeræ samæn. þa wæri þæt ogilt. ær æi swa þa fae hanum sitt atær.

¶ Delæ twe um iorþ enæ sighiæ. baþir fang wæræ. þa aghu þe fangæ mæn sinæ fram latæ komæ. ok þer aghu. i. hemult at standæ. ok þæn hawi iorþ sum fangæ mæn gitæ. hemulæ giørt. ok þen gangi ater til sins wærþz o hemult wær. i. hænder sætt. ok þæn bøte þre. markr. ohemult sældi. æn delæ twe um iorþ enæ. griper annær til fangæ. ok annær til fæþernis. þa skal han fangæmanni fram komæ. gitær han iorþ hemulæt. þa hawi þæn iorþ sum fangit hawer. gitær han æi þa wæri mz fæþernis witu sinni atertan mannæ eþe.

# 200
¶ Delæ twer um iorþ enæ. sighiæ baþir fæþerni sitt wæræ. ællr hawer oc annær ærfft æptir frænder sinæ. þa skulu þer baþir fyrning fæstæ. ok hwar þeræ mæþ tolff mannum til þinx komæ. þer a hwar þeræ en man næmpnæ. kiærændi oc swarændi. þe twe aghu þæt swæriæ. at þer wiliæ sæx sanindæ mæn næmpnæ. þe sæx aghu sanind um þæt mal letæ. til þeræ tolff ær þe. vi. gangæ. þe atertan aghu swa swæriæ. at han haffþi þet oklutræt oc oklandæt. þæt fyrræ atti. oc þæn ær mz rættu at komin nu wiþ kiænnis. e hwar sum fyrning skal a iorþ gangæs. þa aghu þer baþir til hundæris þinx komæ þit iorþin ligger. hwar þeræ mz tolff mannum. þer skulu sæx man næmpnæs sum fyrning skulu fyllæ. oc þæn bøte awerkan at fyrning falder hwariæ æptir þy hun ær til.

¶ æn delæ twe um iorþ enæ. gripær annær til fæþernis. oc annær til fangæ. þa kunnu fangæ mæn mangi wæræ. sum hwar hawer aff andrum fangit. klandæs þe iorþ. leþe hwarr til annærs. ok kiænnis hwarr wiþ wærþ sitt. oc þen bøte þre. markr at ohemulu falder. ær fangæ man innæn land ok laghsaghu þa a han fram komæ. i. þrim laghþingum. ær han inrikis ok utæn land ok laghsaghu. þa skal han komæ innæn niu wikur fram. Nu kan han utrikis wæræ. i. hærræ þiænist. ællr ærl pilægrims færþ farin. ællær mæþ kiøpskatti sinum sighlder. þa skal þe delæ. i. quær staþu standæ. oc affskyld aff þe iorþ. i. takæ hænder at sættiæs. þer til eghande ater komber. oc. innæn þe niu wikur æptir þæt han ær ater komin a han. i. hemult at standæ brister þem hemulz man sum fangit hawer þa bøte awerkæn þæn sum iorþ hawer farit. oc kræwi wærþ aff þem sum hanum o hemult. i. hænder sætti. Nu kan fangæ man inrikis wæræ. þa ær þæt hans forfall at han ligger. i. sott ællr sarum. ællr han ær. i. sins hærræ þiænist. ællr ær a fiæti feær sins. ællær han hawer døþum warþnæþ fore dorum. ællr ær eldær høghri æn hawæ þorff. um samæ dagh han hemulæ skuldi.

# 202 ællr hærr se a landi. ællr han se. i. utroþat næmpder. fore þæssum forfallum nu æru saghþ. þa a delæ. i. quærstaþu standæ. til hemulz man wiþ kombær. ok. i. þrim laghþingum a han. i. hemult standæ. oc þøn skulu forfallz witni twæggiæ mannæ frammi wæræ. ok swæriæ. at han æi komit gat fore þæssum forfallum. þylik forfall standin fore allum andrum malum hwar sum þe iorþ. sæl han gitær æi hemulæ giørt bøte þre. markr. fore giærsalu sinæ. ok awerkæn mæþæn hun awerkæþ ær. swa at þer a bot fore bøtæs.

¶ Nu kan man ællr kunu alder ællr sot hændæ. þa a þem barn hans føþu uppi haldæ til døþræ daghæ. hwat þer aghu meræ ællr minnæ. oc agher þæn iorþ minni æn han giter sik sialffwæn haldit aff. þa will han þem iorþ sæliæ sum han føþer til døþræ daghæ. hawer þæn barn æptir sik. ett tu ællr flere. þa a han iorþ sinæ barnum a þingi biuþæ. wiliæ barn wiþ takæ. þa aghu þer han føþæ halfft annæt ar fore ørtogh land hwart þer ørtogh giælder enæ mark skiært silwer þer sum ørtogh giælder þriþiunginum minnæ. þer a han føþo kost att hawæ ett ar. ællzstæ barn a han fyrst føþæ oc uppi haldæ. ok siþen hwart barn æptir þy þæt ær gamalt til. hwart barn a faþur ok morþor uppi haldæ. þer til swa mykit ær nøt. sum han atti æptir han ærwæ æn han døþær wari. systir systur lott. ok broþer broþor lot. will æi ett barn wiþ takæ. oc ær swa þinx witni til. ok føþer annæt siszskini han siþen. þa taki þæt fyrst fullt fore sin kost. æn þo at æi ær meræ til. ær meræ til. þa taki hwart sin lot upp fullæn æptir han døþen. samu lagh æru um frænder æn æi æru barn til sum nu ær saght. þæn a næst wæræ han at føþæ sum arffwi ær næst æn han døþer wari. Nu sigher annær iæk bøþ min kost til sum þu þin. standi þæt a tolff þingwitnis mannum. oc raþi halffwi næmpd hwar þeræ. wæri

# 204 ærffwingiær skyldughir at føpæ faþur ællær moþor æn þøm fatøct hændir ællr alder. e hwat han pæningæ til hawer ællr æi. æn þe orkæ. hwilikin son ællr dotter faþur wræker ællr moþor. bøte þre. markr. um ar hwart: þem aghi rætter malseghande. Nu kan han fyrræ døæ æn þæt ær upp nøt han fore sik fæsti. þa a þæn kost hiolt swa mykit aff iorþ takæ sum han kostæt hawer. ok hint gangi til skiptis. þer iwir løps ær aff þy han atti.

¶ Nu delæ þær twer um iorb enæ þa sighær sik en granni aff þe delu þen iorþeghandi ær. i. þem by. þæt a han a þingi giøræ fyrr æn wæþiæs til. tapær þæn by delo. þa wæri þen sakløs sik sialfwær aff saghþi. winder þæn by delu. þa wæri þen utilyktær baþi aff bot ok iorþ sik siælwer aff saghþi. wæþiær han fyrst. oc sigher sik siþen aff þe delu fyrr æn delæ land takær. þa bøte þre. markr. oc wæri skildær wiþ þe delu hwat hun winder ællr taper.

¶ Fæstir man fastæ eþ ok will gangæ fyrning. ællr fæstir fyrning ok will gangæ fastæ eþ. ællær fæstir fastæ eþ ællr fyrning a ørtogh enæ. oc will gangæ a twar. þæt skulu tolff mæn witæ fyrr æn eþren swærs. Nu ær talder iorþæ balker. iorþ mon ængin skortæ. allir fa þer iorþ. aff iorþ æru. kompnir.

Guþ lati os swa til iorþ at þra. at wir mattum allir himiriki fa. amen.

hær byriæs køpmalæ balker oc tæliæs. i. hanum flokkær ælliwo.

i ¶ vm flærþæ køp. i. gulli ok silffri.
ii ¶ vm flærþæ køp aff køpmannum oc torghkøp.
iii ¶ æn man sæl kristnæn man.

# 206 iiii ¶ vm þe køp husfru ma gøræ.
v ¶ vm hæstæ køp ok skipti oc frestmark.
vi ¶ vm leghu a hæst ællr aþræ kosti.
vii ¶ vm wæþsætning.
viii ¶ vm borghæn.
ix ¶ vm giæstning ok rættæræ.
x ¶ vm gengiærþ. i. lænum oc skiutæ giærþ.
xi ¶ vm giæstning fatøkræ mannæ.

Cøpir man gull ællr silffer hwat þet ær gørt ællr o giørt. aff þem æi ær gulsmiþær. ællr silffsmiþær. þa skal han hawæ þer til twæggiæ mannæ, witni bolfastæ æn þæt ær minnæ wærþt æn halff mark. komber þen sum køpt hawer. ok sigher þu hawer mik flærþ salt. ganger þæn wiþ sum sældi. þa giwi hanum wærþ sitt ater. sum køpte oc dyli mz tiu mannæ eþe at han æi wisti at þer war fals. i. þy køpi. falder at eþe bøte þre. markr. fore falsit. Nu dyl han at han aldrigh þæt sældi. ær þæt minnæ wært æn vi. markr. dyli mæþ (tiu mannæ) eþe. ær falder at eþe bøte þre markr. fore falsit. ær þæt meræ æn sæx markær. oc lægger han dul a. dyli mz atærtan mannæ eþe. falder at eþe þa giældi ater wærþit oc þre. markr. fore falsit. hwat þæt ær meræ ællær minnæ. Nu sæl gulsmiþer ællr silffsmiþer bondæ þet fals ær. antwiggiæ. i. gulgiærning ællr silfgiærning ællr. i. hwat giærning þæt hælzt ær. þa skal þæt til stæþiu leþæ. wærþer þet skiært. þa hawi þen gull ællr silff þæt køpti. oc hin hawi wærþ sum sældi oc wæri sakløs. wærþer þæt æi skiært þa giwi ater wærþ ok mæþ sæx. markr. ok þæn hawi flærþ sin sum sældi. Dyl han. ok will æi wiþ takæ witni þa in til hans mæþ twem mannum ok sialweri han þriþi sum kiøpt hawer. æn þæt ær minnæ wærþt æn halff mark sum køpt ær. oc hin komi ængu duli fore sum sældi. Nu will

# 208 man gull ællr silff giøræ latæ. þa skal han þæt smiþi fa mæþ twæggiæ mannæ witnum. þæt skal han skiært ut fa. oc skiært atær takæ. Nu sighær annær þe giærning skiæræ wæræ. oc annær o skiæræ. þa næmpni twa mæn hwar þeræ. þe skulu þæt seæ ok skoþæ. hwat þæt ær skiært ællr æi. witnæ þer at þæt skiært ær. þa wæri smiþer sakløs. ok taki upp leghu sinæ. þa æn þer fællæ han þa bøte þypt æptir latinu. oc hete þiuffr æptir.

¶ Kiøpir man wax. ællr salt. ær þet bleku blandæt. ællr sandblandæt. ællr røkilsi kiøpir man smør aff aþrum. ær smør utæn. oc flærþ innæn. køpir man flot. ællr talgh. æ hwar man sighær flærþ wæræ sældæ ællr køptæ. þa næmpni hwar þeræ twa mæn. þer skulu witæ hwat þet war flærþ ællr æi. witnæ þer han sakløsæn sum flærþ witis. wæri sakløs. fælle þer han. þa bøte þre. markr. fore flærþ sinæ. swa ok allæ staþi þær flærþ hittæs. i. køpum. þa taki þen flærþ atær sum sældi. oc þen ater wærþ sum køpte. køpir man klæþi aff manni. ær klæþi upp mælt oc pæninger bredder. wærþer han fyrræ warr viþ æn han aff þem by farr at klæþit ær wærræ æn han þæt køpti fore. þa fae hanum klæþi sitt ater oc þæn gangi ater til wærþz sins sum køpti. oc hin standi fore mz tiu mannæ eþe at han æi wisti at han flærþ sældi. falder at eþe. bøte þre. marker. Nu giør man køp a torghi. hwat hælder han kiøpir døt ællr quikt. nu klandæs þæt kiøp wett ængin sin fangæ man þæn sum klandæt ær fore. þa swæri hin til sins mz twem mannum. ok sialwer þriþi. ok hin bindi torgh køp sin mæþ kiøpwitnum bolfastum mannum. oc giøri sik orþiufwæ ok siþen taki hin sitt ater sum klandæt hawer ok þænt leti æptir wærþi sinu sum kiøpt hawær.

¶ Hawi ængin kristin wald. kristæn at sæliæ. þy at þa kristær war salder þa løsti kristær allæ kristnæ. Nu kan man frælsæn fæliæ. wærþer han gødder oc goþer giør. þa bøte þæn. xl. markr.

# 210 frælsæn sældi. Nu sæl kristin man kristnæn. ok ær þo hans þræll. þa wærþer þæn fræls sum salder ær mæþ þe salu. oc hin taki atær wærþ sitt sum kiøpti. oc ær ængin bot at. ok wæri aldrigh o fræls siþen. Nu kan þæn man klandæþer wærþæ sum fyrr war þræll. oc ær bort latin aff eghandæns garþi þa giffs þem wald oc wizorþ þer sik giøþæ will. giøþi attung mz twem mannum. ok fiærþung mz fiurum. halwæn mæþ attæ. allæn mz sæxtan. þet skulu þer fyllæ a þingi viþ toko. mz swa mangum nu ær saght. swa aghu þer æt swæriæ. at rættær eghande ut gaff. oc þer a þingi wiþ toko. ær þræll ællr ambut ut fra bondæ komin. wæxæ þøm pæningær. ok will bonde siþen ater kallæ. þa aghi han wald at giøþæ sik sum f.yrr ær saght. hawi ængin wald at giwæ sik til giæffþræl. oc ængin ma ok annæn til giæffþræls takæ.

¶ Køpir man nokot aff bondæns husfru. þa ma hun sæliæ til fiuræ pæningæ oc æi meræ. ok æncti hion ællr barn bondæns ma nokot kiøp at giøræ. hwar sum meræ kiøp ællr skipti giør wiþ þem bøte þre. markr utæn þæt kiøp se gørt a torghi. e skulu torghkøp gild wæræ.

¶ Skiptir man hæstum innæn hundæris. þer ær þre nætær frestmark fore. hittir a last fore frestmark hawi þæt hwarr sum fyrræ atti. hittir æi a last fore frestmark þa hawi þæt hwarr sum fangit hawer. innæn hundæris. hundæræ mællum fæm nætær folklandæ mællum fiughurtan nætær. køpir man hæst aff manni. skiut ællr oxæ. þer ær frestmark fore sum fyrr ær saght. Nu kiöpir man ko aff manni. ællr o tamæn hæst. ællr skiut. ællr hwat annæt quikt fæ þæt ær. þa warþi þæt o klutræt oc

# 212 oklandæt. oc standi køp þæs fast oc fult. æ hwat køpørum man kiøpir hælzt aff manni. þa skulu þer køpwitni wiþ wæræ twe mæn bolfastir. æn þet ær minnæ æn halff mark. ær þæt meræ æn halff mark. wæri fæm mæn wiþer. oc standi køp þæs fast oc fullt. Far man hæst aff hirþmanni. ællr aff wæghfarændæ manni mz køp ællr skipti. oc mz kiøpwitnum. þer ær ængin frestmark fore æn þer komæ æptru føtær sum fyrr waru fræmbru. fore torgh køpi liggiæ ængin frestmark. hwar sum brighþ sæl ællr skiptir. giwer ællr giælder. han a o brighþu warþæ. hwar sum andrum sætær brighþ. i. hændær bøte þre. markr. brighþ kallær þæt o hemult ær.

¶ Nu leghir man hæst aff manni, ællr skiut. oxæ ællr hwat þingi þæt wæræ kan. þa skal han þet o spillt atær fa. spillis þæt. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe. at þæt aldrigh spiltis aff hans handæ wærkum. ok fae hanum leghu. i. hænder. falder at eþe giældi ater bondæ sitt swa got sum han þæt tok. Nu griper han til lans sum leght hawer. þa giffs lanswitnum wizorþ. lan a leændi hem faræ.

¶ Sæter man wæþ manni. hwat þæt ær minni løsøre ællr mere. þa giøri þet mæþ twæggiæ mannæ witnum bolfastæ. Nu kunnu þe wæþ brinnæ. fyrr æn stæmpnudagher ær uti. brinder bæggiæ þeræ. hawi baþir skaþæ. Nu kan þæt stiælæs ællr waldtakæs. þa skal han til kirkiu faræ. ok lysæ fore soknæ mannum. baþi æpti þy sum wæþsæt war. ok swa æptir sinu. ær æi bæggiæ þeræ stolit. þa fae bondæ sitt ater. ær bæggiæ þeræ stolit þa wæri ogilt. Nu ær stæmpnu daghær þeræ uti fore wæþium. oc løsis æi ater. þa skal han wæþ ater biuþæ a þingi enu. oc aþru ok þriþiæ. will han þa atr løsæ wæþ

# 214 sin. þa hafwi þer wald til. will han æi þa skulu wæþ mætæ twe mæn. æru þe bætri æn giældit. þa giwi eghandæ til swa mykit sum þæt ær meræ at wært. ær wæþ minnæ wært. þa fylli þen til sum giældæ skuldi.

¶ Borgher man pæningæ fore annæn. þa giældi þæt samæ utt han borghæþi. ællr dyli mæþ eþe hwarium æptir þy sum þæt ær mykit han borghæt hawer. falder at eþe. þa giældi þæt samæ han borghæt hawer. hwat þæt ær minnæ ællr meræ. Nu kan þem a skiliæ. annær sigher meræ borghæt wæræ oc annær minnæ. giældi þa þen utt mz eþe at han æi meræ borghæþi æn nu ær fram laght. Nu sigher annær þu hawer man borghæt. oc annær pæningæ. þa fae þæn man fram sum borghæt hawer oc wæri sakløs. komber æi manin fram. þa giældi þæn giæld oc manzins sak sum borghæt hawer. ællr wæri sik mz tiu mannæ eþe. ær a þingi borghæt witin þæt tolff mæn hwat borghæt ær ællr æi. ær æi a þingi borghæt. standi þa a sinum wizorþum.

fiæssi lagh gaff os þæn goþe kunung magnus nærwærændi flæstum þøm bæztu. i. hans raþ waru oc mangum aþrum goþum mannum. at ængin wæghfarændi man taki mz wald aff bondænum. ok ængin ær wæghfarændæ manni skyldugher kost uppi haldæ utæn fore fullæ pæningæ. utæn han sialwer wili. fæghfarandæ mæn skulu rættæræ hittæ. rættæri skal þem wisæ hwar þer skulu kost sin takæ fore fullæ pæningæ. oc sialwer mæþ at fylghiæ. will han hwarti giwæ ællr sæliæ sum han wærþer til rættær. þa bøte þre. markr. ok giæstrin fylghi rættærænum atær. oc han skal hanum kost fa fore fullæ pæningæ. will ok rættæri hanum æi sæliæ. ok æi rætlikæ rættæ. þa bøte sæx. markr. aff þem taker kununger annæn malseghandi þriþiæ hundærit. Nu kan nokor skilnæþer wærþæ mællum bondæns oc giæstins sum

# 216 han wærþer til rætter. ællr giæstins oc rættæræns. þa skal þet næmpd witæ aff þæs fiærþunghs hundæri. þer han lysti fore at han æi reþskap fik. hwat þer ær sant þæt mal. oc liggi slik brut fore sum fyrr ær saght up hwem þe tolff næmpnæs. Nu komber giæster til rættæræ. han a rættæ twa mæn. ok twa hæstæ til bondæ hwars. oc skal han rættæ han fram a leþ sinæ oc æi ater. æi ma lankt mællum rættæræ wæræ. þa a bonde sæliæ giæsti korn oc hø. oc kost þæn han wiþ þorff. æptir þy sum gangær oc giælder. i. þem køpstaþi þær næst ær. will oc nokor latæ sik þer til at sittiæ a wægh fore wæghfarændæ mannum. oc sæliæ þøm þa þer wiþ þorffwæ. þa sæli swa sum þer wiþ komæ. Ok gaff þæn goþe kunung magnus þættæ. i. warn rætt. at hwiliki sik þer til latæ bondum ofriþ giøræ. ællr goz þeræ mæþ wald aff þem takæ. at bønder mughu han fangæ utæ slagh oc bardaghæ. oc swa fore konong føræ. oc þo mz þøm skiælum. at giør han ræt oc bøter brut sin. þæt æru xl. markr. innæn sæx wikur þær æptir. giør han æi þæt. þa skal þem til sighiæ sum kununx syslu hawer, handæ mællum. han a mæþ bondom þen man fore konong føræ. þen ær oc sæker at þrim markum sum buþ fik. oc æi wildi þitt komæ þa. þer þæn man fangæ skuldu. sum valzgiærning til bondæns giørþi. werþer þen man æi fangin a færski giærning. ok wærþer þo takin wær hundæris næmpd han wæri sakløs oc þæn bøte tolff markr sum sakløsæn tok. oc þa þræskiptæs. Nu komber han undæn. þa skal hanum dagh fore læggiæ. sæx wikur. komber han ater innæn sæx wikur oc gør ræt fore sik. wæri sakløs. Nu komber han æi ater innæn sæx wikur. þa a næmpd fællæ han. ok siþen skal han land rymæ. Nu kan þæt nokors hærræ manz swen wæræ. þe giærning giørþi. ok halder hans hærræ han fæmptan daghæ quærræn æptir þet kununx breff ær komit. þa ær þæn hærræn sækær til. xl. markæ. dyl hærræn oc sighær sik han hwarti hawæ husæt ællr hemæt. siþæn han giørþi þe giærning. dyli mæþ ens sins eþe. hwilikin man annæn halder æptir þylikæ giærning iwir fæmptan daghæ sum fyrr ær saght hwat hældær kununx breff ær æpti komit ællr æi. þa bøte. xl. marker. ællr wæri sik mæþ þrætylptum eþe. Nu will bonde

# 218 hwarti giwæ ællr sæliæ wæghfarændæ manni. þa ma giæstr mz twæggiæ mannæ witnum. pæningæ. i. takæ hænder sættiæ swa mangæ sum þæt ær wærþt han til føþo taker. oc taki siþen þarfwir sinær. kununx garþer. ok biskups garþer. riddæræ garþæ. ok þeræ mannæ garþæ mæþ ørs þiænæ. þer ma æi rættæs up a. Nu kan manni witæs walzgiærning. þo at han þer æi war. þa skal han þæt swæriæ mæþ tolff mannum þem þæt wistu hwar han war þa ok giøre sik þær mæþ sakløsæn ællr bøte sum fyrr ær saght.

¶ Nu ma ængin hærræ gengiærþ a læn sitt biuþæ. ok ængin lænsman hwarti a bønder ællr landboæ. will hærræ ællr lænsman þing mæþ bondum hawæ haldi sialwer kost sin. Nu ma ængin laghman a bondæ kost riþæ þa han skal þing hawæ. utæn nokor bonde will biuþæ hanum hem til sin. ængin hærræ ællr lænsman. ma sinæ hæstæ. i. hundæri latæ rinnæ. swa at bønder skulu þem føþæ. utæn han hawi foregiørt hæstænæ oc þem taki kununger. ængin ma ok skiut takæ. utæn þæs goþwiliæ þet a. utæn han hawi kununx opit breff. ællr þæt se hanum lænt ællr leghu sælt. hawær han æi bondæns loff ællr goþwiliæ. þa ma bonde han takæ oc þiuffs ræt hanum giøræ. oc mz þylikum witnum han wiþ bindæ sum annæn þiuff.

¶ Nu kan wan ført folk ællr fatøct. føræs byæ mællum ællr bondæ. þa ær hwarr bonde þy skyldugher enæ nat uppi haldæ. slikin timæ dax þæt komæ kan. þa ma þæt ængin samu nat fra sik wrækæ. kan þæt hion wrækæs. oc liuter døþ aff. ællr annæn skaþæ. þa skulu þæt tolffmæn witæ aff samæ fiærþungi. oc raþi halwi næmpd hwar kiærændi

# 220 ok swarændi. wæriæ þer han sum sakin giffs wæri sakløs. fællæ þer han fallis til waþæ giældæ. i. hwat skaþæ þæt hælzt ær ællær wærþæ kan.

Guþ ma þem æi glømæ. þer giærnæ will þæn fatøkæ husæ oc hemæ, krister war giæster mæþ mannum. i. iorþriki. han giwi os fore giæstning himiriki amen.

hær byriæs wiþerbo balker. oc tæliæs. i. hanum flokker ix oc xx.

i ¶ huru by skal til iæmføres.
ii ¶ huru by skal toptom læggiæs. oc husum byggiæs
iii ¶ huru man skal sa oc akræ sunder brytæ.
iiii ¶ vm diki mællum akræ.
v ¶ vm skaþæ þæn man far aff dikum.
vi ¶ vm garþæ oc garþæ fall.
vii ¶ vm inwrak.
viii ¶ vm skoghæ skipan.
ix ¶ vm byrghsl a æng. oc aker oc torffskyrþir.
x ¶ vm wærnæ ruff.
xi ¶ vm leghu ruff
xii ¶ vm awerkæn granni wiþ grannæ.
xiii ¶ vm awerkæn bolstaþæ mællum.
xiiii ¶ vm skoghæ awerkæn.
xv ¶ vm skiøghning oc gildri.
xvi ¶ vm awerkæn a fiski watnum.
xvii ¶ vm byæranit ok bolstaþæ skiæl.
xviii ¶ vm ra oc rør oc rabrut. oc hwilikin bolstæþæ skiæl skulu wæræ.
xix ¶ vm hiorþ løtir oc skoghæ byæmællum.
xx ¶ vm almæningiæ.
xxi ¶ vm nyær uppgiærþir.
xxii ¶ vm mylnur oc watutæppur.
xxiii ¶ vm broær oc skaþæ. i. brom.

# 222
xxiiii ¶ vm waþæ eld.
xxv ¶ vm kaxnæ wargh.
xxvi ¶ vm feær nyt annærs olowandis.
xxvii ¶ vm bokumbæl oc annur mark.
xxviii ¶ vm skaþæ þen fæ giørr fæ. oc laghgiæld.
xxix ¶ vm skaþæ þæn man giør fæ.

Land skulu mæþ laghum byggiæs. ok æi mz walz wærkum. þy at þa standæ land wæl laghum fylghis.

Wiliæ bønder by aff nyu byggiæ. ællr liggær han. i. hambri ok. i. forni skipt. þa skal hwar sitt træþi sa. ok siþen gangi ny skipt a. Farr nokor gamblæ skipt siþæn ny ær a komin. bøte þa awerkæn hwart æptir sinum brutum. þa komber fiærþunger fiærþungi til skiptis. oc halwer by halwm, þa ær by til iæmføris komin. þer læggiæs um fiuri tomptæ ra. ok fiuri farwæx ra. þa ær þæn by tæbundin. þæn wægher a wæræ tolff alnæ breþer. en skils almannæ wægher til by hwars. ok annær fra by. þy at enu flere at byæmæn sialfwir wiliæ. hawi swa þæn by farwægh sum fore minnæ ligger. sum hin fore meræ liggær. æi mughu allir en þrænggiæ. Nu wiliæ bønder gatu giønum by læggiæ. þæt mughu þer at sakløsu giøræ æn þøm swa sialwm a sæmber. hwar sum almannæ wægh ater tæppir ællr mæþ brom niþer fællir. ok witnær swa syn utæn han hawi annæn ængoþen fore. ok witnær swa syn. þa bøte han þre. markr. hawi þæn wald sum by aghær. læggiæ wægh hwat han will hældær innæn wærnær ællr utæn. æmgildæn sum þen fyrræ war. tompt a brytæs æptir byæmali. æptir pæninx land. ok ørtoghæ land. oc markland. þer a hwarr sin lott upp takæ. sum han a. i bynum. oc raþi hwar sinum lott. hwat han agher minnæ ællr meræ. ængin ma andrum sitt fore takæ. utæn han laghæ botum wiþ hæti. ængin ma oc by til iæmføres komæ ællr delæ. þen minnæ a æn fiærþungin. i. bynum þæn a lighri raþæ sum mæst a. i. by. hawi ængin wald at rywæ þen by. i. rætti solskipt ligger. utan allir iorþeghander wiliæ.

# 224
¶ Nu wiliæ bøndær hus a tompt sinæ føræ. byggir han swa nær aþrum at han hawer æi stuþæ rum oc stulpæ. a tompt sialfs sins. þa taki upp oc rymi. ok bøte sæx. markr. þa þræskiptæs. hawer han byggningæ wittni. loffs witni. standi þæt fore hanum. orkær han hwarti. taki upp. ok rymi ok bøte sæx. markr. sum fyrr ær saght. Nu kan biærgh. i. tompt liggiæ. nytir þat brytæ ællr brænnæ. husæ ællr hæfþæ. halffpt. i. mali. oc halfft or mali. Nytir þæt æi brytæ ællr brænnæ. husæ ællr hæfþæ. þa ær allt or mali. ær bækkær. i. tompt. nytir han byliæ oc um hyliæ. þa ær halfft or mali. oc halfft. i. nytir han hwarti þa ær allt or mali. Nu skal giøþning aff by læggiæ þagher han ær til laghæ læghis komin. oc til rættæ solskipt. þer skulu giøþning skiptæ. sum menføre. i. tompt hawæ. þe giøþning þa a han wiþ tompt þæs læggiæ sum menføre. i. tompt hawer. husær man allt samæn tompt. oc farwægh. swa at farwægher hawer menføre aff þe bygning. þa skal syn a þingi til næmpnæs. þe syn a halwæ hwar þeræ raþæ. kiærændi ok swarændi. wær syn þæn til kiæris. wæri sakløs. fællir hun han. þa taki upp oc rymi. ok böte sæx. markr. husær man allt samæn tompt oc swinæ wall. oc witnær swa syn. taki upp ok rymi oc bøte sæx. markr. þer a hwar þeræ raþæ halwi syn. wær syn han wæri sakløs. tompt a til gatu rinnæ. oc æi gatu menføre gøræ. ligger gatæ gønum by. þa kan en bonde aghæ tompt bæggiæ wæghæ um gatu. Nu giter han æi hanæ byght. utan han havnæ samæn komber. þa ma han farfægh intakæ. oc tompt annæn wægh til farwæx utgiwæ. swa at lict ær gen liku. oc byggi siþen þæn wæghin gatu han sialwer will. byggi swa mykit hanum bær til. i. byæ bruti. hawer han meræ byght. taki upp oc rymi. oc bøte þre markr. Nu stander by. i iæmføre. oc rætti solskipt. han a standæ þry ar. oc þre daghæ. fore allum þem hus hawæ a tompt annærs. manz sum han hawer. i. þe iæmførslu fangit. gitær han husin

# 226 aff ført. innæn þry ar oc þre daghæ wæri sakløs. fører æi aff þa hawi loff ællr leghu fore sik. ællr hawæ husin forstandit sik oc wæri bot ængin at. Nu ær by til iæmforis komin oc til rættræ solskipt. þa ær tompt akærs moþer. þa skal aker æptir tompt læggiæ. oc ændæ karli gøþning giwæ. fiæt fra fughlæ ren. tu fra gangu ren. oc þry fran almannæ wægh. sum liggær mællum kirkiu oc kiøpungæ. akær a æng til sighiæ. æng tegher. skoghteghe. scoghtegher rørteghe. rørtegher a watn ut. watn a varpum skiptæ. þer sum æi gitæ stenær lighæt swa at seæ ma. skili þer stang ællr stokcer rørteghæ sunder.

¶ Nu six huru bønder skulu by sin sa. þer skulu akær æptir tompt brytæ. oc deldæ ra niþer sættiæ. Nu kan almannæ wægher giønum. giærþi liggiæ. ligger aker siþu langer mz wægh fram. þa a wæghær wæræ tiu alnæ breþer. oc þriggiæ fiætæ hwarn wægh wiþ almannæ wægh. liggi þet utæn bymal. siþen brytis aker æptir tompt. ær gangu ren. þa skal tu fiæt fran læggiæ. ær fughlæ ren þa skal ett fiæt fran læggiæ. liggær akær mz garþi fram ællr diki. þa skal tu fiæt til gøþning læggiæ.

¶ Ligger diki mællum garþæ. oc akers. oc ligger aker up mz diki. þa a diki utæn byæ mal wæræ. oc diki a siu fiætæ brett wæræ. ok twæggiæ fiætæ giøþning til dikis læggiæ. Nu þorfwæ mæn diki wiþer akræ mællum. þa gangi halfft diki a hwars þeræ lot. þer a ængin gøþning fore giwæ. Nu kan en deld. ællr twa møtæs. oc baþær ut a diki rinnæ. þer a hwar fore sinum akri grawæ. Nu læggr en granni balk ater fore sinum akri. bøte þre øræ. lægger ater annæn bøte þre øræ. oc swa fore þriþiæ. lægger ater um giærþi allæ. bøte þre. markr. øræ bøtær aghu grannær at skipta. oc þre markr. aghu þræskiptæs.

# 228
¶ Falder. i. dik folk ællr fæ. liuter aff døþ. þer liggi bolk. i. waþæ botum. oc ængu tilbuþi fylghiæ oc fæ liggi. i. laghgiældum. giældi þæt þen sum balkin a ater la. Nu kan folk ællr fæ. skaþæ aff diki fa. oc liuter æi døþ. aff. þæt hawer ogilt wærit. Nu læggær man diki giønum giærþi sitt. møter annærs byær akri. ællr ængium ællr hiorþwalder. ællr annur byæland. wiliæ þer æi watni bort løpæ. þer bolstaþ aghu. þa giældi þæn skaþæ ater. sum skaþæ liuter æptir fiuræ mæzmannæ orþum. hwat þæt æru akrær ællr ængiær ok bøte þre. markr. til þræskiptis. dør. i. folk ællær fæ giældis sum fyrr ær saght. Nu kan folk ællr fæ fallæ. i. þæt diki ængin ær ater læghue balker. þæt a ogilt wæræ.

¶ Nu six um garþæ. oc garþæ fall. a en bonde ezamin by. ællr hawer ruzl ællr ruþu. hwat þæt ær akær ællr æng. warþi sialwer garþi sinum. kan fæ. i. komæ wæri o gilt. utæn þæt se o tamæ fæ. komber o tamæ fæ. i. þer bøtis skaþi ater. oc ænkti garþæ fall. Farr bonde. i. giærþi mz sæþæ spanni sinum. þa skulu allir grannær fyrr swintæpt hawæ. fyrr æn sæþæ spander ut bæris. Nu fællæ sumir ok wiliæ æi swintæppæ. þa skulu wærnælagher a kallæs. oc þer til syn hawæ. ligger siþen ett liþ niþri. þri øræ bot at. swa fore annæt oc þriþiæ. taki þe bot wærnæ lagher sialwir. þaghær harfwæt ær innæn þe wærn. þa skulu garþer wighir oc wælfører wæræ. Nu kan en garþer niþri liggiæ. þa skulu grannær lænsmanni til sighiæ. lænsman a garþæ syn til næmpnæ a þingi skal þøn syn næmpnæs.oc þæn ma syn wæþiæ løso næmpnæ sum til kiærir. Nu komber syn ok ser þæt. synis þem þæt swa at barliþæ ær. oc æi hawer

# 230 tæpt wærit. þa a syn garþæfallit swæriæ. ok grannænir sialwir byæmali raþæ. oc þæn bøte þre markr. garþæfallit til hørir. fore ett liþ þre markr. swa fore annæt oc þriþiæ. æi wærþer þe bott høghri æn niu. markr. þøn at baþi liggi niþri um akær oc æng. Nu kan swinæ smughæ a garþi wæræ. ok witnær swa syn. þa bøte þre øræ fore enæ. ok swa fore andræ. oc þriþiu. ær þæt grisæsmughæ. þa bøte fiuræ pæningæ. oc þe bot taki siælffir wærnæ laghær. witnæ synæmæn swa. at garþer brutin ær antwiggiæ aff folk ællr fæ. giærþi up oc wæri sakløs. Nu kunnu synæmæn garþ wiliæ fællæ. þa sigher þæn garþin a. iæk gik fra minum garþi wighum oc wælførum. witi þæt mz twem bolfastum mannum. oc han siælwer þriþi. komber fæ. i. giærþi manz giønum þæn garþ nu ær saght. giør skaþæ a hö ællr korn. þa skal korn gen korni giældæ. hø gen hø. æptir mæzmannæ orþom. ok giældi halwæn skaþæ þæn garþin atti. oc halfæn þæn fæ atti. Nu kan man þæn skaþæ æi mætæ ællær wirþæ. þa giældi ater mæþ laghskillingi. fiuræ pæningæ fore ett nøt. oc swa fore annæt oc þriþiæ. oc swa fore far oc get. oc twa pæningæ fore gas enæ oc swa fore andræ oc þriþiu. þæssi bot nu ær saghþ ma æi høghri wæræ. þo at fæ se fleræ. utæn skaþi ma mætæs oc wirþæs. kan man skaþæ mætæ. þa giældis atær sum fyrr ær saght. oc siþen se bonde sakløs. Nu hællir man garþ niþer. wærþer bar oc a takin ær til twæggiæ mannæ witni. þri øræ bot at. bryter man garþ niþær wærþer bar oc a takin. ær til twæggiæ mannæ witni. þre. markr. bot at. fore en garþ oc swa fore annæn oc þriþiæ. æi wærþer þe bot mere. Brænnir man garþ annærs mz waþæ. sæx øræ bot at. ok giærþi upp garþin swa goþen sum han fyrræ var hwat garþænir æru flere ællr færri. ok dyli mæþ tiu mannæ eþe. at þæt war mæþ waþæ. ok æi mz wiliæ. falder at eþe. bøte þre. markr. fore en garþ. oc swa fore annæn oc þriþiæ. Nu hugger

# 232 man upp annærs garþ. oc fører hem til sin. ok wærþer bar. oc a takin. þa taki aff hanum øxe hans ællr klæþi mz twæggiæ mannæ witnum. oc bøte þre marker fore en garþ. oc swa fore annæn ok þriþiæ æi wærþær þe bot mere. Nu fa þer at delæ þæn sighær stolit wæræ ællr rænt. sum mist hawer. þa gifs þem wald oc wizorþ. afftæct giørþi. witi mz twem mannum. oc hin bøte brut sin garþ upp hiog. sum fyrr ær saght. Nu takær man stang aff garþi annærs. ok til twæggiæ mannæ witni. øre bot at fore enæ stang. swa fore aþræ oc priþiu. Manæþ æptir pashar skal. giært um ængiær wæræ. ællær bøtens garþæ fall sum fyrr ær saght. samu lagh æru at ængium sum akrum. æn þer kunnu garþæ fall. i. komæ. Nu hælder man a annærs tegh ællr tiuþrær. wærþer bar ok a takin. baþi þen hælder ok þæt sum hældæt ær. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þre. markr. bot at. Nu kan æi þæn fangin wærþæ sum tiuþræt hawer. ok takr þo hæst hans mz tiuþri ællr hældu. i. æng sinni. ællr akri. standi fore þæn sum hæstin a. ællr hwat fæ þet hælzt ær mz tiu mannæ eþe at han æl a hans tiuþræþi ællr hældæþi. fallz at eþe bøte þre. markr. giter han eþen gangit. løsi þa ater mæþ laghskillingi.

¶ Nu kan fæ intakæs or akrum ællr ængium. þa ma hæsti ællr skiuti inriþæ. oc æi spillæ ællr sprængiæ. oxæ ællr ko skal inwrækæ. oc æi illæ handllæ. ællr dræpæ. ællr or skipaþum skoghi skal man fæ in wrækæ oc æi illæ handlæ hwat fæ þæt hælzt ær. Nu kan han fæ sla wærr æn hans wili ær. oc liutær døþ aff. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe. at han wildi inwrækæ. oc æi dræpæ. oc giældi ater fæ mz laghgiældum. oc hawi þæn fæ sum fyrræ atti. Falder at eþe giældi ater quikt gen døþu.

# 234 swa gott sum hint fyrræ war. æptir twæggiæ mæzmannæ eþe. Nu hawær man fæ inwrækit. oc þæn komber æptir sum a. ok biuþer ræt fore fæ sitt. hin will æi uttgiwæ. sum handæ mællum hawer. þa taki þen mz sik sum ut kræfer twa bolfastæ mæn. oc sæti. bondænum skiælæ wæþ þeræ witnum fore fæ sitt. will han æi þa wiþ takæ. þa sæti andrum manni mz þeræ samu twæggiæ mannæ witnum sum han þer mæþ sik hawer. will æi siþæn þæt fæ uttgiwæ. ok halder inni um nat enæ. þa fylli þæn offhallz witni sum fæt a. ok hin bøte þre. markr. ok kan nokot aff þy fæ døæ. þa giældi ater quikt gen døþu swa gott sum hint war æptir twæggiæ mæzmannæ eþe. ok mz þre. markr. Nu ær fæ intakit oc hin will æi æptir komæ sum a. þa a þen lysæ fore grannum ok bygdæmannum sum fæ hawer intakit. vill hin æi æn þa komæ hælder æn fyrræ. þa læggi hans warþnæþ a. kan þæt fæ siþen døæ. þa wælti ut fore dyrr ok liggi o gilt. Nu fa þer at delæ. sigher annær þu tokt mitt fæ in oc laghþi a løn. þa witi han þet mz twem bolfastum mannum. sum intok. at han tok þet. i. akrum ællr ængium. ællr or skipaþum skoghi. oc þet ær laghlikæ lyst fore grannum. ær æi swa lyst. þa giældi ater fæ swa gott sum þæt war. æn þet hawer nokon skaþæ fangit. oc þre. markr. fore at han þæt orætlikæ tok. Nu sigher annær wæræ a hiorþwalli intakit. oc annær. i. akrum ællr ængium ællr. i. skipaþum skoghi. witi þæt mæþ twem mannum sum wiþer waru. ok a saghu. at han þæt innæn wærn tok. orker han æi witnum andvarþi atær fæ swa gott sum þæt war ok mz þre. markr. agher man o tampt fæ. þæt sum garþæ bryter ællr iwir at fløghir. ok far man skaþæ aff þy fæ antwiggiæ a aker ællr æng. þa giælde þæn skaþæ ater sum fæt a. Nu hænger fæ a garþi døt. hittis þen or wildi wrækæ oc æi dræpæ. þa standi fore mz tiu mannæ eþe at han wildi or wrækæ. oc æi dræpæ. oc giældi ater fæ mz laghgiældum. hittis æi þæn swa hawer wrækit þa liggi fæ o gildt. Nu kan man wrækæ hiorþ sinæ. i. akær ællr æng annærs manz. taker allt samæn hiorþ oc hirþæ sum aker ællr æng a mz twæggiæ mannæ witnum. þa

# 236 bøte. þre. markr. þer ær hiorþ sum tiu howoþ æru. hwar sum rænir ællr stiæl inwrak aff manni fyrr æn þet ær laghlikæ ater løst. oc ær þer til twæggiæ mannæ witni bøte þre. markr.

¶ Nu will man skipæ swin a scogh sin. þæt skal skipæ æptir ørum oc ørtoghum. swa hwarr sum han ær eghande til. Nu løpæ swin scoghæ mællum. þa løsi ater þrim sinnum mz laghskillingi. kunnu swin þiklær løpæ. þa gangin til aldin stæmpnu. oc siþen takin aldin karlær þet bæztæ swin. oc skiptin sinæ mællum. oc hawi oc wælniuti. Fargalder a utæn wæræ. oc þy ma han sakløst mællum skoghæ løpæ.

¶ Nu wiliæ bønder akri sinum byrghiæ. þa kunnu hion hans siuk wærþæ ællr bort løpæ. þa skal hwarr wærnæ laghi hanum ett daxwærki hialpæ. ok siþæn ær laghhulpit. þet daxwerki skal han hawæ fyrr æn nokor wærnæ laghi. i. wærn aker. Nu kan man þorfwæ korn sitt inakæ. þa skal han undæn skiæræ aff annærs manz akri. ok. i. bundin bindæ. ok ax undæn at hæmptæ. ok siþæn at sakløso iwir akæ. swa oc at ænggium baþi sla. oc undæn ræfsæ. ok siþen at sakløso iwir akæ. giørr han æi swa. þa bøte sum fyrr ær saght. ændæ karl a farliþi warþæ þy sum. i. ængium ligger. ok æi flerum. Nu six um torffskyrþir. ængin ma torff skiæræ a annærs tegh. allt þet byæmal ær a komit. þer ær hwarti loff ællær leghæ fore. ligger þæt utæn byæmal. þa skiæri ok hwarr sum han will at sakløsu. Renær oc diki aghi oc hwarr æptir byæmali sinu. hawer man aterlæghu iorþ innæn by. ok komber korn a aterlæghu iorþ aff annærs manz sæþ. þa skiæri æi meræ æn han a. i. rætu bymali. ok haldi þer ængæ wærn um.

# 238 skiærr han oc aff førir þa bøte laghæ bøtær.

¶ Allir skulu wærn haldæ iwir æng. til øffro mariu mæssu. iwir aker til þæs grind frys. i. waghrakkæ. utæn han sa halffwæn øre ællr minnæ. þa byrghi han sinu þa andri mæn byriæ sinu. gitær han æi swa burghit. þa haldi hanum laghæ wærn um þre daghæ. ok siþen mughu grannær at sakløsu wærn up latæ. Nu ligger orfiælder. i. by oc bol staþi. hwat þæt ær. i. akrum ællr ængium ællr skipaþum skoghe. ligger han æi til øræ oc ørtoghæ þer a æi laghæ wærn um haldæs. ligger han til øræ ok ørtoghæ þer a laghæ wærn um haldæs æn han ær meræ æn halfwer øre. oc æi æn minnæ ær. hwar sum aþrum giør wærnæ ruff aþru kost æn nu ær saght bøte þre. markr. hwar sum wærnæ lagher bindæ sik til at byriæ hø ællær korn annærs manz. korn. i. dys sættiæ. oc hø. i. stak ok garþ um sættiæ. þa hawi eghande æncti wald at latæ længr uti standæ þem til skaþæ burghisz hawæ.

¶ Nu six um leghu ruff. leghir bonde man ællr kono. gangæ a mat oc malæ mz bondæ. ællr taker aff bondæ fæsti pæning. skils han siþen wiþ bondæ fyrr æn stæmpnudagher ær uti. giældi ater bondæ fæstipæningæ sinæ. oc swa myklæ leghu sum bonde hanum fæst haffþi. oc legho konæ þæt samæ. wræker bonde legho hion sitt bort man ællr kono. fore rættæn stæmpnu dagh utæn sak. giwi þa legho hione swa mykit han þy fæsti. oc leghu hion fa sik leghu hwar þæt giter oc wæræ lystir. þæt witi grannær hwar skilnæþi walder ællr hwat skilnæþi þeræ mællum kom. Nu kunnu leghu hion siuk wærþæ ællr daxwerki niþer fællæ. bristi swa mykit. i. leghu sum. i. daxwerkum brister. leghu stæmpnur aghu twar um ar hwart wæræ. fra pingizdaghum oc till martens mæssu. oc fra martens mæssu oc til

# 240 pingizdaghæ. Nu biuz manni leghæ ællr kono. oc þer wiliæ æi wiþ takæ. þa aghu þøn siu nætær liþugh gangæ. oc siþen wiþ leghu takæ. ok þen giældi þre. markr. þem hysir oc hemær æn swa ær witni til at þer æi wiliæ wiþ leghu takæ. oc ær þøm leghæ buþin.

¶ Nu six um awerkæn granni wiþ grannæ. skiær man a annæn. i. deld enni. ællr slar æng. i. deld enni. þer ær atergildi korn gen korni. oc hø gen hø. ok ængin eþer mz. awerker han. i. annæri deld. þer ær atergildi oc tiu mannæ eþer at han wilder for. i. bymali. awerker han. i. þriþiu deld atergildi oc þre. markr. bot at. æn þet ær undir þak oc þræggiæ komit. ær æi afført þa hawi fore farit ærwþi sinu oc ængin bot at. ærr han wranct oc skiærr han rætt. ællr hwarium lundum han awerkær manz iorþ oc fører ænkti aff. þa wæri sakløs fore botinni. oc giældi korn gen korni. ok hø gen hø. fører han aff þa bøte sum fyrr ær saght. Rinder hiul iwir akær manz. o. skorin. ællr ax o hæmpt. ællr æng o slæghnæ ællr o ræffsæþæ. wærþer bar oc atakin. þa ær þrir ørær fore hiul. swa oc fore annæt. fore, wagh allæn þre. markr. þer standær hwarti loff ællr leghæ fore. Nu wærþer man bar oc a takin mz twæggiæ mannæ witnum. þa taki aff hanum rep ællr reþe hans. dyl han. þa bindi han wiþ mæþ samu witnum. twem mannum sum wiþær waru oc a saghu. oc sialwer han þriþi. oc giældi bot sum fyrr ær saght.

¶ Nu six um awerkæn bolstaþæ mællum. giør en granni upgiærþ a annærs bolstaþ twer ællr flere. ællr oc allir grannær. i. bynum æru. antwiggiæ a akær ællr æng. ællr oc til roffnæ ryþiu. þa bøte þre. markr. um ar ett. Nu witir han hanum um ar annæt. dyli mz tiu mannæ eþe. ællr bøte þre. markr. Nu witir han hanum awerkæn um tu ar. dyli mz atærtanmannum. ællr

# 242 bøte sæx. markr. giter han eþ giørt. oc gangit. þa bøte þe awerkum sum han war bar. ok a takin mæþ. ok fore þem wæri han sakløs sum han eþen giørþi. Nu liggiæ twe byær um wærn enæ. ællr flere. Nu awerkær bolstaþer bolstaþi antwiggiæ. i. aker ællr æng. skiærr han iwir byæskiæl. ællr slar. oc fører æi undir þak ællr þræggiæ. þa hawi foregiørt ærwþi sinu. oc dyli mæþ tiu mannæ eþe. at han wisti sik æi wrænkt hawæ farit. førir han in undir þak oc þræggiæ. þa giælde korn gen korni. oc hø gen hø. swa at hwar hawær fullt gen fullu mz fiuræ mæzmannæ eþe. e mæn þæn hawer nokot innæn samu wærn. oc tiu mannæ eþ at han wilder for. falder at eþe þa bøte awerkæn þæn awerkæn giørþi. hawer han allt inført undir þak oc þræggiæ. þa bøte hwariæ awerkæn æptir þy hun ær til. æi wærþer boten mere æn þre marker um ar. þo at han awerki baþi a aker oc æng. utæn han awerki til øræ oc ørtoghæ. Nu six um øræ awerkæn ok ørtoghæ. awerkær man fore manni minnæ æn markæ køp. i. akri hans. þer ær sæx øræ bot at. hwat han hawer þet længer ællr skiæmber hawæt. æi wærþer þe bot mere. þo at baþi se awerkæt. i. aker oc æng. oc þe bot a malseghande sialwer. awærker man manni til markæ køp. i. akri enum. ællr baþi. i. aker oc æng. þer ær þriggiæ markæ bot at. wæri swa længi sum þet ma wærit hawæ. æi wærþer þe bot høghri. awerker man manni meræ æn markæ køp. oc minnæ æn þriggiæ þer bøtes þre. markr um ar. ok þre. markr. um annæt. oc þre um þriþiæ. will han wæriæ um ar ett. wæri mæþ tiu mannum. will han wæriæ um annæt ar. wæri mz atertan mannum. oc bøte þe awerken han wærþer bar oc a takin. awerker man manni til þriggiæ markæ køp wærþer bar oc a takin. bøte sæx. markr. kiænnis hanum awerken um tu ar. wæri sik mz atertamannæ eþe. Fallz at eþe bøte tolff. markr. witir hanum um þry ar awerkæn. dyli oc mz atertan mannum. falz at eþe bøte fullt fornæmi. atertan. markr. æi wærþer þe bot mere.

¶ Nu six um skoghæ awerkæn. huggr man døþwiþæ las. i. skoghi annærs manz. wærþer bar oc a takin bøte þre øræ. swa fore annæt oc þriþiæ. hugger fiærþæ

# 244 bøte þre. markr. æn han wærþer bar ok a takin. hugger man timber. i. annærs skoghi. hugger lass ett bøte þre øræ. swa fore annæt oc þriþiæ. hugger fiærþæ lass. bøte þre. markr. Nu løpir man næffer. i. annærs skoghi. takær manz byrþi enæ bøte þre øræ. swa fore andræ oc þriþiu. takær fiærþu bøte þre. markr. akær han til. ællr mæþ hæsti lepir byrþi bort. ællr ror til bøte þre markr. Nu huggær man löfkast. ællr slar man hostak ællr løpir man næfræ bunkæ. ok latær quært i. skoghi standæ. hawi foregiørt ærwþi sinu. oc ængin bot at. Fører bort oc wærþer bar oc a takin. bøte þre markr. komber a gatu ok skriþændæ mæþ. standi fore mz tiu mannæ eþe. faldær æt eþe bøte þre. markr. Nu huggær man manzbyrþi mz ra hasl. i. annærs manz skoghi. øre bot at. swa fore anþræ oc þriþiu. hugger lass ællr bazfarm sæx oræ bot at. swa fore annæn ok þriþiæ. allær øræ bøtær taker malseghande sialwer. huggær man fiærþæ lass aff ra hasl. þre. markr. bot at. huggr man ek axuls dighræ. i. skoghi annærs manz øre bot at. swa fore andræ oc þriþiu. huggr lass ællr barm þre. markr. bot at. swa fore annæt ok þriþiæ. æi wærþer þe bot mere. hugger man apald. i. skoghi annærs. manz ær þæt minnæ æn bæru træ. bøte þre øræ. swa fore andræ oc þriþiu. huggær fiærþu giældi fullær þre. markr. Nu huggær man apald þe bæru træ ær. sæx øræ bot at. swa fore andræ oc þriþiu. hugger man fiærþu bøte þre. markr. Nu taker man annæn. i. skoghi sinum han ma takæ aff hanum øxe hans ællr klæþi mz twæggiæ mannæ witnum. ok hin komi ængu duli wiþer sum bar. oc a takin ær. utæn han hawi lof ællr legho fore sik. fyllir han lof ællr leghu fore sik. þa taki ater klæþi sin oc wærin baþir sakløsir. Delæ þer baþir sigher han sik wæræ ræntæn. ællr. i. sialffs sins skoghi wæræ takin. ællr annær staþ. hwar þæt ær. standi þæt a wizorþum þæs ær afftæktinæ giørþi æn han hawer til twæggiæ mannæ witni. þeræ þer waru ok a saghu. will han bindæ loffswitni a han. bindi þem mz twem bolfastum mannum. Nu løpir man ek oc aldu. wærþer bar oc a takin. ær til twæggiæ mannæ witni bøte þre. markr. ok þo skal han a þingi laghlikæ wiþ bindæs. Nu komber han mz barki bort undæn. klandæs siþen a gatum. i. garþum ællr. i. husum. æ hwar þet hælzt ær. ær han stampæþer þa standi wizorþ

# 246 fore hanum. ær æi stampæþer. þa taki mæþ sik sæx mæn bolfastæ han sum barkin klander. ok leþe han til stox. swæriæ þe sæx swa at þæn barker ær aff samæ træ þa. bøte þre. markr. fore enæ ek. oc swa fore aþræ oc þriþiu. þe sæx mæn aghu witæ huru manger løptær æru æi wærþer boten høghri æn niu. markr. Nu huggær man ek oc aldu. i. annærs skoghe. wærþer bar. oc a takin. bøte þre. markr. fore enæ ek. swa fore andræ oc þriþiu. Nu klandæs þøn ek a gatu uti. ællr. i. garþi annærs manz. þa skal þæn sum klander mz þriggiæ markæ wæþning ek til stubbæ leþæ. oc þen sum klander a mz sik hawæ sæx bolfastæ mæn. søkir allt samæn stokker ok stubbi. þa bøte þre. markr. fore enæ ek oc swa fore aþræ ok þriþiu. æi wærþer þe bot mere þo at þer sem flere. Nu sigher han sik þe ek huggit hawæ. i. annærs manz skoghi. ællr. i. sinum. ællr. i. almæningi. þa aghu þer baþir wæþiæ. i. samæ garþi sum stokker liggiæ þæþæn skal syn næmpnæ. tolf mæn raþi halfwi syn hwar þeræ. Nu will þen æi wæþiæ sum klandæs fore. taki þa þæn sum klander sæx bolfastæ mæn ok leþe stok til stubbæ. søkir samæn stokker oc stubbi þa bøte bot sum fyrr ær saght. þe sæx aghu oc witæ æn wæþning ær laghlikæ buþin. ællr hwilikin þeræ wæþning fællir. wæþiæs æi. þa bøte bot fore offhoggit. ok wæri sakløs fore wæþning. hawær han lof ællr legho fore sik. standi twæggiæ mannæ eþer fore hanum. hugger man fiærþung aff byæskoghe bøte atær mz tiu markum. hugger halffwan bøte mrker. tiughu. huggr allæn bøte. xl. markr. fore barkæ løpo ællr skoghæ brænnu þer stander hwarti lof ællr leghæ fore. hux fiærþunger aff skoghi ællr halwer ællr alder þer stander æi loff ællr leghæ fore. þæt ma ok aldu kallæ sum aldin bær. wæri allt en bot um eke. hwat hældere þæt hux ællr barkæs ællr brænnis. Nu ma ængin eghandi ek huggæ. hwarti flere ællr færri. utæn allæ iorþeghandæ loff. sum. i. þem by aghu. ællr han hæti wiþ laghæ botum sum fyrr ær saght. stander ek innæn aker mali manz. ællr a ængiæ teghe. ællr ær skogher teghskiptær. þa ma hwarr at sakløso ek huggæ a. sinum tegh. ællr hwilikit annæt træ han will sialwer. Nu wiliæ mæn skogh skiptæ. oc sumi viliæ o skipt hawæ. þa giffs þem wald ok wizorþ sum skiptæ will oc byæmal will a bæræ.

# 248
¶ Nu ma ængin. i. annærs skogh gangæ mz gildri. utæn æptir biorn oc ræff. ok wargh. þem ma hwarr sakløst dræpæ. giør oc man gildri wærþer bar ok a takin ær til twæggiæ mannæ witni. þa bøte þre øræ. æru æi witni til. þa standi fore mæþ tiu mannæ eþe. falder at eþe bøte sum fyrr ær saght. Nu ma ængin gangæ. i. skogh annærs manz ællr sialffs sins æptir ykurnum fore hælghunæ mæssu. gangær han fyrræ. wærþer bar oc a takin ok ær til twæggiæ mannæ witni. taker allt [Hskr C: samæn mæn ok gildri. þa bøte þre markr. wærþer æi bar ok a takin þa standi fore mz tiu mannæ eþe.

¶ Nu six vm a færþ a watni vti. giør man wærkæ a bolstaþ annærs. þa hawi fore giørt ærwþi sinu. ok bøte þre markr. Nu læggær man mærþræ. i. annærs manz wærkæ ællr sænkir mærþræ niþer. i. annærs watn lægger næt ællr farr mz elde ok lystru vtæn fisklek. ællr mz hwariæ handæ fiskning þer faræ. ok ær til twæggiæ mannæ witni. þa bøte þre øræ. farr man mz fiskitolum. i. annærs fiskiwatn. i. fisklekum. þa bøte þre markr. mz hwariæ handæ fiskning þæt hælzt ær. Drægher man not i. annærs manz fiski watni. hwat þæt ær. i. fisklekum. ællr vtæn. þa taki þen notenæ sum fiskwatn a. mz twegiæ mannæ witnum. ok þæn bøte þre markr. sum olowandis for. i. annærs fiskwatn. orker han loffs witnum ællr leghu. wærin baþir sakløsir. orker æi bøte sum fyrr ær saght. dyl han at han æi takin war a hans goz sum æptir kiærir. þa fylli þæn witni til hans sum aftæktinæ giørþinæ mz twem mannum sum þer waru ok a saghu. at han tok han a sinu goz. ok siþen bøte han þre markr. delæ þe ok sigher han þe afftækt aff sik wæræ ræntæ ællr stolnæ. þen sum latit hawer. þa hawi þæn wizorþ afftäkt giørþi. witæ þet mz twem mannum hwat þæt war rætlikæ takit ællr æi. Nu orkær han æi þøm witnum þa wæri þen sakløs afftäkt giør war. ok hin bøte ransbot o rætlikæ aff andrum tok. ok þylik ransbot ær æi mere. æn þre markr. fore allær þe sakir man warþer æi bar ok

# 250 a takin. ok æru æi witnis mæn til. þem skil iæk allum lanzlagh fore sik. hwart æptir sinum brutum. Nu delæ twe vm fiskiwatn. sighær annær sik aghæ mere lot. i. sio. ok hawer minnæ aff fiskum. Nu will iæk lott min witæ aff watnum ok wærkum. þa giffs þem wald. ok wizorþ sum skiptæ will. han skal bæþæs skipti fore grannum sinum. ok lot sin fore soknæ mannum. siþen a han hanum rættæ skipt giøræ. ok færr han siþen lot hans o skiptæn. bøte þre markr. far han ok siþen skipt ær. olowandis. þa bøte hwart æptir sinum awerkum. Nu liggiæ sund. ællr strømær innæn byæbolstaþ þer aghu allir wærker byggiæ. sum iorþeghænder æru. æn þer wiliæ. ok byggi hwar æptir þy sum han a. i. bynum. hwar sum spillir not fore andrum manni. hugger swa sunder at hun ær ængu nyt. þa bøte ater. skaþen. ok mz þre markr. spillir man nætium. ællr mærþrum. ællr hwariæ handæ fiskitolum þet hælzt æru. þa bøte þre øræ. ok skaþen mz.

¶ Nu six vm byæskiæl. ok bolstaþæ a nit. ællr byær aghu wæræ mz ra ok rørum laghþir. ligger ra ok rør byæ mællum. wæri þæt wærit hawer. ær æi ra ok rør til. þa æru gamblir garþer ok førnir byæmællum. giffs ok þen wald ok wizorþ. liggær a byæmællum swa breþ at roæ ma mz twæaræþum bati. giffs ok þem wald ok wizorþ. Nu liggiæ byær twer siþulangir wiþ sund ællr sio. þa hawi halwæn sio hwar. ligger flotholmbær. i. sundi. hawi þen flotholm han giter fæst wiþ land sit. ok haldi fore ærwþi sitt. ligger landfæster holmbær. i. sio. ligger andru landi nærmer æn andru. þa hawi þen aff watni meræ. sum aff holmi hawer minnæ. ændæs bolstaþer a sio. han a æi meræ. i. sio æn han ma kastæ mz stene þa han stander a lande. Nu delæ mæn vm ra ok rør. sigher. annær sik hawæ krok ra. ok annær rættæ ra. þer skal syn til at næmpnæs. raþi halwi syn hwarr þeræ. kærændi ok swærændi. giffs þer

# 252 krok ra wald ok wizorþ. æptir synæ mannæ witnum. Delæ samæn byghþir byær twer. vm ra ok rør. aghi hwarghin wald vndir annæn gangæ. æi. i. tomptæ ra. ok æi. i. farwæx ra. lete æptir raum andrum. delæ samæn bygder by. ok øþis by. hawi øþis by wald ok wizorþ æn han hawer ra ok rør til. þa aghu mæn sik byrþæ til mz atertan mannum sinum skyldum mannum. til øræ ok ørtoghæ. ok hawi þæn mæst. i by sum mæst ma byrþæ. liggi þa þen by swa myklu høghri. at byæ bruti sum flere hawæ sik innæn byrþæt. Nu ligger vrfiælder. i by ok bolstaþi bondæ. ær raum ruddær. dikum skorin renum laghþer giærþer vtæn ok giærþer owæn. giffs þer vrfiældi wald ok wizorþ. hwat han ligger. i. akrum ællr ængium skoghum ællr kiærrum. hiorþløtum. ællr almæningum. æru æi þylik skiæl til vrfiælz nu æru saghþ. þa gangi ater vrfiælder til rættæ byskipt. Nu kiænnir annær sik skogh. i. annærs bolstaþi. hawer han ra ok rør til. sum wiþ skogh kiænnis. hawi han wizorþ sum til annærs vrfiældz. hawer han æi ra ok rør til þa gangi ater. i. rættæ byskipt. Delæ samæn byær twe. vm ra ok rør. þer aghu baþir til hundæris þinx komæ. kiærandi ok swarændi. ok wæþiæ baþir þrim markum vndir hundæris syn. ok swa tak til takæ. siþen aghu þer baþir syn a þingi næmpnæ sæx mæn hwar þeræ. þe tolff aghu letæ. hwar þeræ sannæri hawer. siþen þer hawæ þæt synt ok sett. þa aghu þer a hundæris þingi witna vm þæt mal. ok wæþning æptir witnum sinum biuþæ. vndir folklanz syn. wiliæ þer wæþiæ sum wiþ þem delæ. þæs aghu þer wald wæþning a wæræ. tiu markr. i. tiundælandi. ok attæ markr. i. attundæ landi. ok fæm markr. i. fiæþrundæ landi. þa folklanz syn skal a komæ. Nu ær folklanz syn a komin. witnær hun mz hundaris syn. þa aghu æn þer wald wiþ þem delæ. sinum fiurætighi markum vndir kunung wæþiæ. þæt a gilt wæræ kununx syn giør. wiliæ æi wæþiæ a mot hundaris syn. ok ær swa þinx witni til. þa ma hundaris syn swæriæ. ok þæt wæri gilt ok fullt hun gørr komber þæt vndir folklanz syn mæþ wæþning. ok þor æi siþen mz folklanz syn wæþiæ. þa swæri folklanz syn. ok wæri þæt gilt ok fullt hun giør. dømis ok aldrigh syn a

# 254 syn æn hun ær laghlikæ dømp ok gangin. Nu ær hundaris syn a komin til ra ok rør. þa biuþi þer a þingi wæþ æptir witnum sinum. wæþiæ siþen vndir folklanz syn. þa aghir folklanz syn hundaris syn fore sik hawæ. witnær hundaris syn swa. at siþen æru ra ok rør vp kastæþ siþen þer þem þær saghu. ok mughu flere synir at þæt mal komæ. ok læggins þer ra ok rør. þer fyrræ laghu. Nu delæ mæn vm ra ok rør. ok komber þær syn a. ok o gilder annærs þeræ ra. ællr ær ok äi ra til. þa bøte þen sæx markr. sik ra ok rør kiændi þer han æi haffþi. æi warþer þe bot mere. þo at þer flere ogild wærþin. hwat þer æru flere ællr færri. allæ staþi þer mæn delæ vm ra ok rør. þer skal a þingi wæþiæs til syn ok sanind. ok halfæ syn a hwar þeræ raþæ sum samæn delæ. Nu wiliæ mæn bolstaþ mz garþi skiliæ. þer samæn komæ tu giærþi sayn. ællr o sain. ællr ær ok annæt þeræ sat ok annæt o sat. þer a hwar by halwm garþi warþæ. Nu komæ samæn aker ok æng annærs byær. þer a halffwm garþi hwar by warþæ. komæ samæn ængiær twæggiæ byæ. þa haldi halwæn garþ hwar by. Nu møter hiorþwalder akrum ællr ængium annærs byær. haldi þen garþum vppi sum akra a. ællr ængiær. ok þæn wæri sakløs sum hiorþwald a. Møter skogher akrum. ællr ængium annærs byær. wæri lagh samu. møtæs hiorþwalder. twe hwar aff sinum by þo at annær se minni hiorþwalder æn annær. þa ma þer kløff vm kløff gangæ. ok hwarghin fore aþrum intakæ. vtæn annær bolstaþer wil siælwer vm sik giærþæ. Nu møtæs byær twe. hawer annær hiorþløt. ok annær ængæ. þa leghi þen fore sinæ hiorþ swa sum han wiþ komber ok þem a sæmber. þen sum ængæ hiorþ løt a e hwar garþer liggiæ bolstaþæ mællum þer skulu ræt mællum ra ok rør gangæ. hittis æi ra ok rør. þa giffs garþum wizorþ. Nu giærþer bolstaþer garþ a annæn. ællr ok man giærþer garþ a annæn. ok witnar swa syn. þøn þer baþir næmpt hawæ. taki vpp garþ ok bøte þre markr. Nu kan orfiælder a garþ vt liggiæ. þa a þæn garþi warþæ vrfiæld a. swa lanct han rækkir. ligger han til øræ ok ørtughæ. þa skal

# 256 han garþ hawæ æptir byæmæli. þen vrfiælder sum ligger til øræ ok ørtoghæ. han a. i. allum vtgiærþum standæ. hwar æptir þy han ær til.

¶ Nu six hwilikin bolstaþæ skiæl skulu wæræ. þer ær rør sum fæm stenær æru. fiuri vtæn ok en. i. miþiu. fiuri stenær. ok þrir stenær mughu bolstaþæ skiæl hetæ. æi mughu færi stenær bolstaþæ skial hetæ. Fæm stenær skulu. i. hwarium tomptæ ra liggiæ. i. farwæx ra mughu þri stenær liggiæ. swa ok. i. vrfiælz ra. i. akræ skiptum. ok teghæ skiptum. þer ma twa stenæ ra kallæ. ben ok sten ma ra kallæ. enum stene giffs ængin wizorþ. Nu kan æi ra ællr rør til wæræ. ællr æi garþer wæri þa bolstaþa skiæl. i. miþium aum ællr sundum. giør man ra ok rør a bolstaþ annærs. ællr brytær hans ra ok rør. wærþer bar ok a takin. æru til sæx mannæ witni. þa ma han bastæ ok bindæ. ok swa til þinx føræ. ok þeræ sæx mannæ witni. a han fyllæ. sum þer waru ok a saghu. hawi malseghænde wald. hwat han will hælder liff hans takæ ok vpp hængiæ. ællr løsi sik wiþ hwarn lot sum han wiþ komber. Nu kan han siælwer vndæn komæ ok klæþi wærþæ aff hanum takin. ællr æru til tweggiæ mannæ witni. þa wæri sik mz atertanmannæ eþe falder at eþe bøte xviij. markr. Nu ær æi afftækt til. ællr witni. þa wæri sik mz atertanmannum ællr bøte sæx markr. ok þer læggins rør niþer. sum þer fyrræ laghu. mz domum ok skiælum. Nu ma ængin bolstaþæ ra vp takæ. ællr niþer sættiæ. vtæn ællir iorþeghander þer wiþer sein. sum. i. by aghu. ok domber se a þingi til giwin hwar han niþer læggær vtæn þæssi skiæl nu æru vp saghþ. bøte þre markr. ællr dyli mz tiu mannum. lægger han tomptæ ra niþer. þa skulu allir iorþeghænder wiþ wæræ. æi þorff þer dom a þingi til takæ. Nu kan þæn tomptæ ra quæliæ minnæ a æn halfwæn by. hawi þer ænkti wald til.

# 258 Ligger løt byæmællum. ær ra ok rør til. wæri þæt wærit hawer. ær æi ra ok rør til. hawi halwæ løt hwarr by. ligger døþwiþæ skogher byæmællum. ær ra ok rør til. wæri þæt want ær. ær æi ra ok rør til. hawi halwæn skogh hwar by. Nu ligger wærnkallæþer skogher byæ mællum. ær ra ok rør til. wæri þet warit ær. ær æi ra ok rør til. þa a han skiptæs til øræ. ok ørtoghæ.

¶ Ligger almæninger byæmællum. ællr bolstaþæ. ær æi ra ok rør til. þa taki hwar by halfwæn almæning. liggia vm en almæning flere byær. wæri lagh samu. æn æi ær ra ok rør til. taki slikt by sum by. hwat han ligger fore meræ ællr minnæ. ligger almæninger hundæra mællum. ællr folklandæ ær ra ok rør til. wæri þæt want ær. ær æi ra ok rør til. skipti wæwilldræt. þeræ mællum. i. þry sunder twa løti warskogher. ok þriþiung almæninger. ligger almæninger hundæræ mællum ællr folklandæ. hawi halfwæn almæning hwart. Farr man. i. almæning ryþer ok rymir swa nær warskoghe. þæt han þorff vt wægh aff warskoghi. han skal hawæ vtwægh. tiu alnæ hwarn wægh vtt fra by sinum a warskogh mannæ. far man. i. økn ok almæning ryþer. ok rymir. bort far han. ok til komber annær. i. nær ruddu. brøtir nær brøtto. barkar ok blikær. komber vm garþi ok wærn. vpp komber þæn fyrræ ruddi. ok sigher hwi kompt þu. i. ruþu minæ. ne sigher han þæt ær ruþæ min ok æi þin. iæk hawer barkæt ok blikæt. giffs þa þem wald ok wizorþ. þer aghi hawer vm hwærfft ok a bor. ok þæn hawi fore gangit ærwþi sum fyrræ ruddi. æncti hundæri ællr bolstaþer ma annærs almæning faræ ællr fikiæ hwarti. i. skoghum ællr watnum. vtæn han hæti wiþ laghæ botum. ællr hawi loff ællr leghu fore sik. hwar sum almæning farr ællr fikir. warþi han brom vppi swa

# 260 lankt han far a almæning. ællr bøte mz laghæ botum. ligger almæninger o rudder ællr o broæþer. þa aghir allt hundari ryþiæ ok broæ. ællr bøte laghæ bøter. hwart æptir sinum brutum. hwar sum almæning will faræ. han skal a hundæris þingi loff til takæ.

¶ Nu six vm nyær vpgiærþir. giør man vpgiærþ innæn wærnæ til akærs. þæt vtæn ligger brut ok byæmal. þæt a han sa vm þri ar. ok þry. i. træþi hawæ. ok siþen til skiptis bæræ. hawer han þer iwir. ok fyllis forbuþ a han bøte þre markr. giør han vppgiærþ til ængiæ. þem skal han sla. ok aff takæ. vm þry ar. ok siþen til skiptis bæræ. hæfþær ha þer iwir. ok fyllis forbuþ a han bøte þre markr. giør man vpgiærþ til akærs vtæn wernær. han a þet sa ok aff takæ vm sæx ar. ok siþen til skiptis bæræ. æn æi ær awisning til. ær awisning til. þa hawi þet fore fastæ fæþerni sitt. ok aldæ oþal. þer til han ryþer gen ruddu. ok bryter gen brutnu. þa skiptin baþer illu sum goþo. giør man vpgiærþ til ængiæ. vtæn wernær. þæt ma han sla vm sæx ar. ok siþen til skiptis bæræ. æn æi ær awisning til. ær awisning til. þa ryþi gen ruddu. ok skiptin swa illu sum goþo.

¶ Nu six vm mylnu staþi ok watn tæppur. Nu kan mylnu staþer bolstaþæ mællum liggiæ. hawi halwæn mylnustaþ hwar bolstaþer swa lanct hans byæland til rækkir. Nu ligger mylnu staþer innæn by ok bolstaþ. han skal bryta til øræ ok ørtoghæ. taki swa hwar sin lot. þer aff sum han hawer. i. tompt. ok. i. akrum ok ængium. Nu kunnu mylnustaþir innæn bolstaþi liggiæ. twe ællr þri. þa ma þem til marklandæ brytæ. þa hawer hwar wald sin mylnustaþ byggiæ. ællr fællæ. Nu ma ængin aþrum mylnustaþ til skaþæ byggiæ æ ofwæn swa at han watn tæppir. swa at þæt

# 262 gangi vp a aker. ællr æng. ok æi swa niþæn fore at quæfwer fore hanum sum owæn bygger. Nu fa þer at dela. sigher annær swa wæræ byght at spilt ær aker. ællr æng fore hanum þær skal syn til næmpnæ tolff mæn. raþi halwi syn hwar þeræ. swæriæ þer tolff swa at þe bygning ængin skaþæ gør þa ma hans bygning sakløst standæ. swær syn swa at þe bygning skaþæ giør. antwiggiæ a aker ællr æng. þa skal þe bygning vpp kastæ. ok þen bøte sæx markr. hanæ bygdþi. Nu stæmmis þe quærn vtæn ær byghþ. swa at þøn giter æi gangit owæn ær til. ok witnær swa syn. taki vpp ok rymi ok bøte sæx markr. samu lagh æru vm wærkæ sum vm mylnudammæ. ængin ma aþrum til skaþæ byggiæ. ok ængin andrum sitt fore takæ vtæn han hæti wiþer slikum samæ botum. nu ær saght vm mylnudammæ. kan folk ællr fæ fa skaþæ aff. werþer quærn. ællr watuquærn. ællr i. mylnudammi. ællr. i. quærnum. hwat skaþæ þæt hælzt ær. þæt a ogilt wæræ. ligger sund byæmællum. ællr hundæræ. ællr folklandæ þæt sund a wæræ tiu alnæ bret. aldræ mannæ leþ. batæ leþ fæm alnæ sum æi ær almannæ leþ. hwar sum meræ tæppir bøte sæx markr.

¶ Nu six vm broar. ok skaþæ. i. brom. þorfwæ byæmæn siælwer bro wiþ andrær æn þøm sum almænnæ wægh høræ til. þa will en byggiæ. ok annær fællæ. þa giffs þem wald ok wizorþ sum byggiæ wil. ok þen bøte þre øræ sum bro niþer fællir. ok byggi siþen. allir aghu þer bro byggiæ. sum bro wiþ þorfwæ. ok hinir sein sakløsir sum æi þorfwæ bro wiþ. Nu ligger bro byæmællum. ællr bolstaþæ. þa þorfwæ þer bro baþir byggiæ. fællir æn ok annær bygger. þa bøte þæn þre øræ sum fællir. ok byggi siþen. þe bot aghu siælwer malseghænder skiptæ. Nu þorff bro til kirkiu. ællr kiøpunx. ællr þinx. ær hun all o før. gild at þrim markr. til þræskiptis. hwat hun ligger. i. bolstaþi. ællr bolstaþæ mællum ær bro halff o wigh. tolff øræ bot at. ær bro skipt. ok wet hwar sin lot. ok ligger manz loter ofør bøte þre øræ. Nu ligger bro folklandæ mællum. ær all o wigh. sæx markr bot at. ær halff o wigh. þre markr bot at. þer aghu bro sum land ok løtir aghu.

# 264 ællir byæmæn aghu bro at byggiæ. ok æi enkæ mæn. Nu kan bro bort gangæ mz ofsinnis watn. ællr eld ok ær þy ofør e hwar hun ligger hælzt bolstaþæ mællum. ællr. i. bolstaþi. hundaræ mællum. ællr folklandæ. þer aghu þer færiu. ællr flotæ haldæ. þer til bron ær byghþ. bro a byggiæs innæn þre stæmpnudaghæ. en fore hælghæ þorsdagh. ok siþen siu nætær mællum hwars stæmpnudax. ællr bøte ræt broæ fall. æptir synæ witnum. wær syn han wæri sakløs. Nu ligger bro þe sum offsinni ma æi at komæ. þe aghu. i. allum timum gilder wæræ. Nu kan þe bro o gild wæræ. þa a lænsman til þinx faræ. ok biuþæ þe bro vpp byggiæ þa ligger fore þem siu natæ stæmpnudagher ok. i. þem siu natum þa skulu þer bro vpp byggiæ. ællr bøti æptir lanz laghum. allær þe broær sum almannæ wægh høræ til. kirkiu mællum. ællr køpungæ. þinx wægh. ællr karls. ællr kununx. þa ær þer kununger malseghænde at. æn lagh lyst ær fore far nokor skaþæ aff bro. þa wæri þen malseghænde sum skaþæ far aff bro. Nu aghi ængin wald wægh ællr bro aff staþ føræ. ok. i. annæn. vtæn han witi annæt iæmgild fore wæræ. Nu kan wægher. ællr bro bolstaþæ mællum liggiæ. ællr grind. hawi halfwæn wægh. ok halfwæ bro. ok halfwæ grind hwar by. Stokholmsbro. øræsunds bro. ok þilæsunds bro. þem byggiæ hundari flere. wæri ok fore þem bot mere æn fore annur broæfall. fore en manz lot þri øræ. fore en bolstaþæ lot þre markr. ligger attunger o broæþær. fæm markr. bot at. fiærþunger aff hundari. x. markr. halfft hundæri. xx. markr. allt hundæri. xl. markr. andræ broær liggin. i. laghgiældum sum fyrr ær saght. Nu kan folk. i. bro skaþæ liutæ. ok dør þer aff. þa ligger þæn. i. waþæ giældum. ok ængu fylghiæ. Nu kan þen ben ællr armber bristæ. liggi allt. i. waþæ botum. Nu brytær hæster sik. i. bro far døþ aff gilder at sæx ørum. skiut halff markr. oxe halff markr. quo ok quighændi tiu ørtogher all laghgiæld karlgild. swin. ok far. ok gett bukker fore ørtogh. æn þæt ær winter gamalt. ær þet tweggiæ wintræ gamalt. þa ær tweggiæ ørtoghæ bot at. ær

# 266 þæt þriggiæ wintræ gamalt. øre bot at. æi werþer þe bot mere. sumar tenlunger fiuræ pæningæ. Nu kan þættæ fæ skaþæ fæ. ok æi døþ aff liutæ. wæri þæt fiærþunger. aff þem laghgiældum nu æru vpsaghþ.

¶ Vm waþæ eld. Nu kunnu drængiær. i. laþu þriskæ. ok wærþer elder høghri æn hawæ þorff. þæn þer hawæ inborit. brin vpp baþi korn ok laþæ. þa a þæn waþæ eþ biuþæ atertan mannæ. ok vaþæ bot siu markr. brister at eþe. bøte. xl. markr. ær bonde ællr bondans son. i. laþu inni. þa ær þet o gilt. baþi. i. eþum ok swa. i. botum. samu lagh æru vm stuw eld. ok stekaræ hus. Bær man eld husæ mællum. ællr garþæ. þær a hwar sinum handæ werkum werþæ. werþer þæn elder høghri æn hawa þorff. brinder vpp hus ett. sæx øræ waþæ bot. ok tiu mannæ eþ. brister at eþe bøte. vi. markr. brinder garþer alder. ællr flere garþer. ællr ok alder by. siu markr. waþæ bot. ok atertan mannæ eþer. falder at eþe bøte xl. markr. æi werþer þe bot mere. þo at baþi brinder barn ok bonde. bær man eld til skox will brænnæ ryzl. ællr ruþu. farr þæn elder wiþæri æn hawa þorff. han skal at grannum kallæ. gitær han hulpit. wæri sakløs. gitær æi hulpit han skal fylghiæ til buþi. han a biuþæ at brinnændæ brandi. ok rykandæ røki. biuþæ. i. laghþingum þrim. ok folklanz þingum twem. hawi fæ. i. takæ handum. giter han þy buþi fylght. wæri sakløs. waþæ eþ atertan mannæ. giter han eþem gangit. þa. ær bot siu markr fallz at eþe bøte. xl. markr. fore all brændæn skogh. æn han fallz at tilbuþinu allt þæt aff enongæ elde ganger. þær ær enungæ bot at. brinder halwer skogher bøt mz. xx. markr. brinder fiærþunger bøt mz tiu markr. ær þy minnæ. i. døþwiþæ skoghe. bøt mz þrim markr. hwar staþ þer minnæ ær brænt æn fiærþunger. þer ær sæx øræ waþa bot ok tiu mannæ waþæ eþ. swa skal man waþæ fylghiæ allum þem nu ær vp saght þer skal wæræ fæ. i. takæ

# 268 handum. ok eþ byþæ a þrim hundæris þingum. ok twem folklanz þingum. ok þæn a. i. friþ dømæs swa fullt biuþer. Nu sigher annær æi waþæ eþ buþin wæræ. þa fylli þen sum sakin giffs mz domæræ sinum ok takum twem ok þingwitnis mannum þrim. hwar sum swa fyllir friþi han ok hans goz. giter æi swa fyllt þa wæri waþi. i. wiliæ werkum. giwer man aþrum wænslæ sak at han hawer brænt fore hanum. allæ staþi høghis swa eþer sum sak. ok bot. ok økis hwart æptir andru.

¶ Nu six vm kaxnæ wargh. ganger man mz brandi. ællr eldføre. ok brænnir annærs manz quærnæ hus. tax han mz blasændæ munni. ok brinnændæ brande ok ær til sæx mannæ witni. þa byggi vpp quærn swa goþæ sum hon fyrræ war. mz tolff mannæ witnum þem þa quærn saghu fyrr æn hun brænd war. ok sæx markr bot Nu bær man eld. ok will brænnæ baþi by ok bondæ. brænnir ett hus. ællr flere. ællr ok garþ allæn. ællr by. wærþer takin mz brinnændi brandi. ok rykandæ røki. þa ma han bindæ ok til þinx føræ. siþen skulu tolff mæn swæriæ þæt sannæst ær vm þæt mal. wæria þer han fore þy mali. þa bøte þen xl. markr. sum sakløsæn bant ok bastæþi. fællæ þer han. bøte allt þet han a. til þræskiptis. taki æn løt kununger. annæn malseghandi. þriþiæ hundærit. ok e bondænum fyrst atergildi. fore lat sitt. ok witi siælwer lat sitt huru mykit þæt war winz æi meræ at. þa a e bonde fyrst fullt fore sitt hawæ. ok þen skal i bali brinnæ sum brænt hawer fore bondænum. ær ok ængin skaþi giør þa ær høt mæþ ængu bøt

# 270
¶ Nu six vm feær nyt annærs olowændis molkær konæ far ællr gett manz. wærþer bar ok a takin. ær til tweggiæ mannæ witni. þa bøte þre øræ. molkær ko manz werþer bar ok a takin bøte þre markr.

¶ Lægger man mærki a mærki annærs. hwat þæt hælzt ær døþu ællr quiku. bøte þre markr. ællr dyli mz tiu mannum. allt þæt bætræ ær æn halwer øre. þær ær þriggiæ markr. bot at ær þæt halwer øre. ællr minnæ. þri øræ bot at. delæ twe vm ett mærki. hawa baþer ett bolsmærki. giffs þa þem wald ok wizorþ sitt at wæriæ sum bolsmærki hawer

¶ Nu six vm skaþæ þæn fæ gør fæ ok laghgiæld sargher fæ annæt fæ. hwat fæ þæt hælzt ær swa at þæt liutær æi døþ aff. þæt hawer o gilt wærit. vtæn þæssi mal. bitær hæster hæst skiut. skiut. ællr hæster skiut. ællr skiut hæst. ællr hæster ællr skiut slar oxæ. ællr hwat fæ þæt hælzt ær. ok spillær annærs yrknæþæ fæ. ok liuter æi døþ aff. ok þo swa at þæt ær æi ført at þolæ saþul ællr silæ. þa skal han fa hanum silæ fyllir. at ny ok niþum. ællr en øræ karlgildæn Nu dræper hæster hæst. skiut. skiut. oxe. oxæ ko. ko. þa aghi baþer þæt døt ær. ok baþer þæt quict ær. Nu kan wærræ fæ. dræpæ þæt bætræ ær. ællr batrad fæ wærræ dræpæ. ok æi ær alict til. þa liggi fæ. i. laghgiældum hwart æptir sinu wærþi. þættæ æru laghgiæld. hæster fore sæx øræ. hwat han ær bætri ællr wærri. skiut fore halff markr. oxe fore halff markr. ko ok quighændi fore tiu ørtogher.

# 272 swin ok get. fore ortogh ok far. æn þæt iæmplangæ gamalt. ær þæt tweggiæ iæmplangæ. þa ær þær tweggiæ ørtoghæ bot at. ok øre æn þæt ær þriggiæ wintræ gamalt. sumar tenlunger fore fiuræ pæningæ. hwat han ær bætri ællr wærri. fore gas samu leþ. Nu kunnu hunder manz bitæ fæ. æ hwat fæ þæt hælzt ær. ok liuter æi døþ aff. þæt ær sakløst vtæn yrknaþæ fæ. þæt giäldis. sum fyrr ær saght. Dør þæt þa giældi ater quikt gen døþo. æptir mæzmannæ eþe. ok hawi þæn døt ær quikt fore giwer

¶ Nu sarghær man fæ manz mz waþæ. ællr wiliæ swa at þæt liutær æi døþ aff. giældi ater mz laghskillingi fiurum pæningum. Nu kan fæ skaþæ aff fæ liutæ. ok æi døþ. þa wæri þæt fiærþunger aff laghgiældum. Nu slar man annærs fæ mz harms hændi til døz. hwat fæ þæt kan hælzt wæræ. þa giældi ater fæ swa got sum þæt liwændi war. ok mz þre markr. æptir tweggiæ mæzmannæ eþe. ok hwar þeræ næmpni en man kiærændi ok swærændi. ok fore allt þæt bætræ ær æn halwer øræ. ok ællt þet minnæ giælder æn halwæn øre atergildi feær ok mz þre øræ. Dyl þen giærning at giørþi þa hawi hin til tweggiæ mannæ witni ok þen komi ængu duli fore giærning giørþi æn þer ær ok mannæ handæ wærk a. synis æi handæ wærk a. þa a han hwarti eþ ællr bot þer aff. griper han til witnæ ok falder at witnum. þa wæri þen sakløs ær sakin witis. Dræper man kat manz ællr stiæl. at øre kiøpgilder. dræper man hund manz. ællr stiæl. at þri øræ karldgilder. ængin ma annærs fæ taka. ællr til nokra nyt hawæ. æi ankosti hans. hwarti quikæ ællr døþæ. vtæn han hawi loff ællr leghu fore sik. ællr han taki þiuffs ræt fore samu sak.

Nu lyctæs wiþerbo balker swa. at hwar liti at þy han rættlikæ a. hwarr skal at sinum lot. ok laghum byggiæ. Nu ær talt huru hwar skal wiþ annæn byggiæ. Guþ lati os. i. þæssi wæræld boæ swa. at wir mattum hymiriki fa. amen.

# 274 Hær byriæs þingmalæ balker. ok tæliæs. i. hanum flokkær fiughurtæn.

i ¶ Vm domæræ ok buþkafflæ.
ii ¶ Vm þing nær ællr hwar þet wæræ skal.
iii ¶ Huru maþer giffer manni sak.
iiii ¶ Vm þinxfald. ok twetalur.
v ¶ Huru lagh skulu fæstæs. ok gangæs.
vi ¶ Huru eþær standæ. ællr ater gangæ
vii ¶ Huru man skal annæn søkiæ
viii ¶ Huru man skal mætæ fore andrum.
ix ¶ Vm witnis mal.
x ¶ Vm domæ ok wæþning.
xi ¶ Huru konæ ma swæria ok witni bæræ.
xii ¶ Vm eþæ takæ. feær takæ. wæþiæ takæ.
xiii ¶ Huru sum skil lanzlagh ok roþæ ræt.
xiiii ¶ Vm friþ. i. soknum.

Nu skulu domæræ takæs. þa skal lænsman vp standæ ok tolff mæn næmpnæ aff hundæri. þe tolff aghu twa mæn til domæræ næmpnæ. kununger a þem dom. i. hænder sættiæ. þe domæræ aghu þing søkiæ. i. hwarium þinx dagh. en skal þinxstaþer wæræ. i. hundari hwariu. hwarn siundæ dagh ma lænsman þing hawæ. a rættum þinxstaþ. þy at enu flerum sinnum. at kununx buþ kan komæ. æi ma lænsman buþkafflæ vp skiæræ. vtæn buþskaper komi aff kununx halwm. ællr lænshærræ wili þing hawæ. Nu skiær lænsman buþkafflæ vpp mote. kununx bræffue. ællr buþi sin buþkafflæ. i. hwarn fiærþung. þæn buþkaffli a fram faræ ok æi ater. æi skal ænkiæ buþkafflæ bæræ. vtæn hun hawi son ældri æn fæmptæn aræ. ok æi þorpæ karl sum. i. skoghum bor. hamnæmæn aghu hanum buþ fa slik þe hawæ aff kunungi fangit. komber buþkaffli østæn. i. by. gangi vt wæstæn. komber sunnæn gangi vt norþen or by. allir aghu buþkafflæ bæræ bønder ok landboær. ok allir þer æi þiænæ frælst. Nu far þer at delæ. sigher annær buþkafflæ. i. by komin wæræ. ok annær æi. hawi þa þæn wizorþ buþkafflæ will fram witæ mz

# 276 tweggiæ mannæ witnum ok siælwer han þriþi. gangi swa þæn eþ. i. laghþingum. høti witnum. i. þingi. lati seæ. i. aþru. swæri. i. þriþiu. hwar sum buþkafflæ willir. ællr fællir swa at æ komber þing a mot kununx buþi. bøte. þre markr. hwar sum fællir ællr willir buþkafflæ a mot lænshærræ bøte þre øræ. far lænsman þingh. wærin þa bønder sakløsir. þer ær þing sum sæxtæn mæn æru vtan domæræ. ok lænsman. twe aff attungi hwarium Sittiæ þe quærrir ok koma æi. giældin allir þre markr. þer þingfalld giørþo. hwat þæt er hælder fiærþunger allr attunger. far lænsman saxtan mæn. wærin allir sakløsir. æn þer æru innæn hundæris mæn. sitær nokor quærr vm þæt buþ þa biuþz bøte sum fyrr six. i. bokinni.

fiingæ lænsman hwarghin stæmpnæ. vtæn a rættæn þinxstaþ siþer lænsman sik hawæ kununx breff ællr buþ. ok biuþer þing. ællr skiærr vpp buþkaflæ ok hawer hwarti. bøte þre markr. ællr wæri sik mz tiu mannæ eþe þer han bor. falder at eþe. tak enæ mark folklanz hærræ. aþra þer sum qualdir æru. þriþiu þæn lænit hawer iwir samu bønder. Nu ær þing samæn komit. a rættum þinxstaþ þer skulu domæræ a þingi wæræ. ær annær þær wærin baþir sakløsir. ær hwarghin þær bøten baþir þre markr. ællr witin forfall. sin hwar þeræ mz twem mannum. ok siælwer han þriþi. hwilikin þeræ æi giter forfallz eþ fyllt bøte þre markr. aff þe bot taker malseghandi þriþiung. annæn kununger. þriþiæ hundærit wæri þen malseghandi sum malit winder Nu sigher bonde domæræ æi hawa a þingi wærit. domæri sigher sik þer wærit hawæ. witin þet tolff mæn þer a þingi waru. Nu ær domæri a þingi ok will æi dømæ. witi þæt tolff mæn þer a þingi waru. fællæ þe domæræn. þa bøte domærin þre markr. til þræskiptis sum fyrr ær saght. raþi ok halfwi næmpd hwar þeræ sum wiþ delæs. will annær næmpnæ ok annær æi þa ær þæn fallin æi will næmpnæ. æru annæn wægh flere þa ær þæn warþer flere fylghiæ. þe næmpd ma aldrigh aterbrytæs. æ hwar

# 278 næmpd næmpnis þa næmpni þe mæn. i. ær baþer sighiæ ia wiþ ær samæn delæs

¶ Nu komber man til þinx. ok giwer aþrum sak hwat sak þæt hælzt ær. þa ær æi þæn a þingi swaræ skal. þa kiærir han a aþru. æi komber þen swaræ skal. æn komber han til þinx þriþiæ Nu kan swarande til þinx komæ. standi a slikum wizorþum han til griper. komber æi a þriþiu þingi. þa a lænsman þing hem til by hans kallæ. will han æn þa swaræ. hawi wizorþ sum fyrræ a þy fyrstæ. Nu þryzkæs han sum fyrræ þa a domærin a samæ þingi mæt. i. garþ hans dømæ. hwart mæt æptir sinni sak. siþen standi þæt mæt æn þry laghþing hem til wizorþæ sik will wæriæ. Nu will han æi æn þa sik wæriæ mz laghum. ællr laghæ botum. økis þa sak hans til sæx markr. æn tolff mæn fællæ han fore lyctæran þer þe baþir næmpnæ. æi wærþer þe sak høghri vtæn dombrut fylghi. giør han ræt æptir mætorþinu. þa wæri sakløs fore lyctærænit. will han æi ræt giøræ æptir mætorþinu. giældi þa fult lyctæ ran. ællr wæris mz tolff næmpdæ mannæ eþe. komi aldrigh lyktæ ran. i. minnæ æn. i. þre markr. ok ær. i. sokn. ok æi. i. giæld giffs manni sak. wæri hwat sak þæt hælzt ær Dør bonde fyrr æn þæt komber til laghæ. ællr laghæ botæ. æru þingwitni til tolff mannæ. at þæt mal war kiært. i. faþurs daghum. hawi ærwingiær wald at wæriæ sik mz samu wizorþum. sum faþir haffþi fore hanum. kiæris þæt æi. i. faþurs daghum. ok bæræ swa tolff mæn vitni. aghi þa arffwi wald at gripæ til slikæ wizorþæ han siælwer will.

Sigher lænsman þingfald wæræ giørt. ok bønder nekæ. witi þæt tollff mæn. raþi halwi næmpd hwar þeræ. æi ma lænsman twætalu. ællr off talu bøtæ. vtæn han se siælwer malseghandi at malinu. aff

# 280 sialffs sins wægnæ. ok æi aff kununx. Nu wilium wir sighiæ vm twætalur. komber man til þinx. ok kiærir a annæn. tali a fyrstæ þingi hwat han siælwer will. komber han til þinx annærs ok kiærir. þa skal han mz staddi talu komæ hænni til laghæ. ællr laghæ botæ. Nu kiænnis hanum twætalæ. wæriæ han tolff mæn. wæri wærþer. fællæ þer han bøte þre markr. til þræspiptis. siþen skal han mz samu talu sum han haffþi a þy fyrstæ þingi. wæri sik ællr fællæ. hwat þæt ær hælder tiltalændi. ællr swarændi wæri lagh samu.

¶ Giwer man manni sak a þingi. vm þæt mal ær laghæ mal ær. biuþer þæn lagh fore sik ær swaræ skal. hin will æi wiþ laghum takæ. læggi þa niþer ok taki til tak. a þy þingi þer æru baþir wiþ. fylli þen eþ. i. laghþingum. ællr wæri fallin tiu mannæ eþer. ok atertanmannæ eþer aghu gangæs. i. þrim laghþingum. enu eþ fæstæ. andru til sighiæ. þriþiu gangæ. æn æi ær fastæ ællr forhælghþ fore. ær fastæ ællr forhælghþ fore. gangi a þem næstæ þinxdagh þer ær æptir. Nu æru genfastur fiurær en gen iulum annur gen paschum. þriþi gen miþsumar fiærþi gen mikialmæssu. fæstir man eþ fore fastu. ællr. i. fastu. swa at han hawer æi þinxdagh fore sik. sighi til a þem næstæ þinxdagh. þer æptir þa eþsørt ær. ok gangi a aþrum. þrætylffptær eþær fæstis mz þrim takum. gangis innæn nat ok iæmlangæ. giter æi eþ sin gangit sum nu ær saght. þa bøte bonden. quæls eþer fore hanum. fylli þæt takær mz hanum. ok þrim þingwitnis mannum fore hwarri tylffptinni. ok wæri þæt las fore þrætylptum eþe. komber man til þinx mæþ eþwiti sinu. giter gangit eþ sin fore solæ satær. kan siþen quæliæs. witi þæt mz takæ sinum ok þingwitnum æptir. Fæstæs lagh bondæ ællr lænsmanni. Nu giwæ þer baþir vpp þøn lagh. quæls þen eþer siþen witi han gifnæn mz tolff mannum þøm a

# 282 þingi waru slict se giwin eþær sum gangin. Nu wiliæ mæn þing hawæ vm war. ællr an. vm rættæn þinxdagh. þa a þeræ þinxdagher wæræ. i. anfriþ. ok warfriþ. þæt skal wæræ a rattum þinxstaþ. kunnu lagh fæstæs lænsmanni ællr bondæ. fæsti a enum þinxdagh sighi til a aþrum. gangi a þem þinx dagh sum næst ær þøm þinx dagh han til laghæ saghþi ær forhælghþ a þem dagh. gangi þa a þem þinx dagh. þer næst æptir komber. hwar sum sin eþ gitær gangit. i. rættum laghþingum. friþi han ok hans goz. falder at eþe. falli at fæ botum. hwart æptir sinum brutum. a rættum þinx dagh. ok rættum þinxdagh. aghu eþær gangæs. ok æi. i. affkiænnu þingum. Nu hawer domæri ok wranct dømp. ok skil laghman þæt ater. ok skil a þet mal rætt lanz lagh. þa skal þæn eþer standæ sum surin ær. þer til þet mal ær vtrønt. winder þen siþen fyrr hawer sworit. þa standi eþer hans faster ok fulder. taper han þa gangi ater eþer hans baþi vnder bot ok skript

¶ Qwæl man eþ giøræn ok gangin. fylli þæt fyrst mz takæ sinum ok þingwitnum æptir. komber nokor til þinx ok sigher sik hawæ eþ giørt ok tax eþ æptir ok þingwitni. bryz þæn eþer ater. þa gangi vndir bot ok script hwat han swor ællr æi. ok wæri kununger þer domæri iwir. ganger man eþ domløst ok skiælæ løst. þen eþær a atergangæ. fæstir man eþ hundæræ mællum. ællr folklandæ sighi hanum til mz taka sinum. ok wæri sik bondæn þer han bor. will han mæræ quæliæ wæri sik innæn hundæris mz þingwitnum sinum. fallz han taki þen sakøre sum malseghandæ hawær. søki þæt malseghandi mz sinu hundæri. ok domæræ sinum. hawer bonde bryttiæ. ællr bolax man innæn hundæris. søki þer ok til laghæ sighi. swa ok innæn lanz ok laghsaghu. giwer man sak aff laghsaghu andri. wærs han. wæris hemæ fore hundæri sinu. ok sighi til fore folklande fallz han bøte þær lænsmanni sum han bor ok malseghænde e hwaþen han ær

# 284 Nu ma ængin lænsman bondæ søkiæ. vtæn han hawi rættæn malseghændæ fore sik ok a han hanum fyrst sin ræt vtt mætæ ok siþen baþi karli ok kunungi. Nu sigher malsæghandæ sik æncti ræt fangit hawæ. kiænnis wiþ baþi karl ok kunungær þer komber han lyct wiþ sum sakin ær gifwin e hwar twe lotir kiænnæs wiþ takit. ok enum o takit þer komber lyct wiþer. hawer en takit. ok twe o takit þer komber æi lykt wiþer. Nu sigher bonde sik søktæn wæræ vtæn malseghandæ. nu gar malseghændi vndæn lænsmanni. þæt aghu tolff mæn witæ. hwat malseghande war fore þy mali ællr æi. søkir man sokn. ar fore rættærr malseghiande. ganger hun atær. giælde malseghande ransbotenæ. ok hwarr fae þæt ater han takit hawer. hwar sum lænsmæn. ællr þiænistu man. brytæ. i. lagh wiþ bondæ. søki swa han sum bondæ. Nu kan þæn man æi viliæ bondæ ræt gøræ. i. laghþingum. æptir domæræns dome. fari þa vndir laghmanz skilu. will æi æptir laghmanz skilu ræt giøræ. þa wæþi wiþ laghman vndir kunung ællr søki æptir laghmanz skilu. hwar sum mæt wræker fra garþi sinum. hæti wiþ þrim markr. æn tolff mæn fællæ han. hwar sum mætær fore bondanum o rættlikæ bøte þre markr. æn þo at æncti se bort takit. Nu brytær han wiþ bondæ æncti hawer wiþ hætæ. bonde a talæ til hans a þingi enu ok andru. ok þriþiæ. komber han a þing ok biuþer ræt fore sik standi wizorþ fore hanum. komber æi a fiærþæ þinginu. þa ær þæn fallin sik fællir siælwer. hwariæ bot æptir sinum brutum. ær han bolfaster þa laghþingi þer sum giærningin ær giør. siþen han ær swa fælder. þa gangi han in til bondæns ar fore mark hwariæ. sum han är sækær at e fyrstuni. ok siþen til konunx ok wæri sakløs fore hundærinu. kan han bort løpæ mæþæn han ær inni mz bondæ. þa wæri sækær at þrim markr. swa opt han giørr þæt. ok wæri þy længer ett ar mz bondænum. løper þæn man bort brutlikær ær. þa kan bonde han wiliæ ater takæ. ok komber a komæ a þæn man. þa wæri allt o gillt vtæn. i. drapum Døz drap liggi.

# 286 i xx. markum til þræskiptis. ok taki sin skaþæ man hwær han far han. at sakløso will æi bonden han takæ. taki þa lænsrman han. ok bonden wæri sakløs fore kononx manni æn han bort løper mæþen han ær inni mz bondænum. e. hwat þem manni giørs. ællr han giøræ far. wæri. i. fræls manz botum. søkir man sokn mz domum. ok skiælum. sæx markr. ællr minnæ æn sæx markr. witi fæ lat sitt mz twem mannum ok siælwer han þriþi þæn sitt hawer latit. søkir man meræ æn sæx markr. ok minnæ æn xl. markr. witi fæ lat sitt mz fæm mannæn. ok siælwer han sætti. gan þæt ater. þa giældi ater markr mæþ markr. ok ængæ ransbot mz. ællar ransbøtær þræskiptæs swa ok æn han søkir til xl. markr. þa witi fæ lat sitt mz tolff mannum. swa ok æn þæt wærþer allt takit. þa witi ok fælat sitt mz tolff mannum. þen sitt hawer latit. hwat þæt ær minnæ ællr meræ. ok bøte þer xl. markr fore. ok gangi swa þa eþæ. i. laghþingum sum allæ andræ. þe bot þræskiptis. swa skulu þe tolff. swæriæ. at swa mykit war þæs lat mz sannu sum skaþen fik. i. allum soknum. þa bøte ængin bot vtæn þæn huwz man ær at malinu ællr laghwnin ær til. æi bøtes ok meræ fore en brut æn en bot. Nu kan þen man. i. lagh brytæ sum bolfaster ær. ok will sialwer vndæn flyæ. wæri hwat sak þæt hælzt ær. will han siælwer ræt giøræ. þa wæri sakløs. will han æi þa laghwinni han til sak sinnær sum rættær malseghande ær. ok søki til fullæ brutæ mz domæræ sinum ok hundæri sinu. ok taki hwarr þer sin lot vp sum han. i. sakinni a

Nu werþer man laghfælder fore brut sin. lænsman will han søkiæ mz þingi þa skal til by hans kallæ. ok mæzmæn. i. garþ hans næmpnæ. þæt æru tolff mæn. hwarti lænsman ællr domæræ skulu. i.

# 288 garþ gangæ ok ængu mæti raþæ hwilikin þeræ. i garþ ganger. bøte þre markr. þe skulu mætæ løsøræ. ok ganx fæ. winz æi þæt til þa skal mætæ korn. ok hø hans. winz æi þæt til. þa skal hus hans. mætæ. winz æi þæt til þa skal mætæ vm eghnir hans. winz æi þæt til þa biter ok mæt. i. bol bondæ. þer læggiæs þri stæmpnudagher fore. ok þre wikur. i. hwarium stæmpnudagh. løsir bonde ællr frænder hans ater innæn þa þre stæmpnudaghæ wæri þeræ. løsir hwarti bonde ællr frænder hans. hawi þa þæn iorþ sum hun mætin war. ok þiklæ sum bonde søkis. swa þiklæ skiptis husfrunnær fran. baþi. i. iorþ ok løsørum. bøtis aldrigh fore þe brut meræ aff kononnæ goz. wærkær husfru ok fællis bonde hænnær at laghum. ællr werþer hun mz witnum wiþ bundin. þa bøtes aff hænnær goz Nu sigher bonde sik offsøktæn wæræ hawi þer mæzmæn wald at witæ mz eþe sinum at þer æi meræ mætit hawæ. æn brutin waru til. hwar þæt ater taker sum laghlikæ mætit ær ællr laghlikæ guldit. bøte vi. markr. ok hete þe bot lyctæ ran. hawer bonde tiund ællr aff ræþ inni mæþ sik þæt skal vtæn mæt wæræ aghu flere. i. bo. ællr inlax fæ. ællr bolax fæ mz witnum saman komit. allt skiptis þæt vndæn mæti. Nu kan bonde læsæ fæ. i. husum inni. þa þæt mætit ær ællr þa þæt mætæs skuldi. þa mætin mæzmæn husit. þer fæ inni. i. stander. ok slain siþen dyrr vpp. ok mætin fæ siþen æptir brutum bondæns. Nu kan man til þinx komæ. þen kiærir a rættum þinxdagh. ok rættum þinxstaþ. ær þen ok þer sum swaræ skal. þa a domæri walld at dwæliæ dom sin til þæn næstæ þinxdagh þer æptir komber. far han æi swar fyrr æn hemæ fore garþi bondæns. þa aghi æn domæri wald at dwæliæ dom sin til þen næstæ þinxdagh. æn han will æn þa bætær sik vm huxæ. þa a han dømæ vm þen þinxdagh. þer ær næst. hwat þer a talæs a þæt mal ællr æi. ok sik sakløsæn giøræ. e hwar man skal søkiæs fore brut sin hwat þe æru minni ællr mere. þa aghu mæzmæn. i. garþ gangæ. ok mætæ hwarium swa mykit han. i. sak a. ok malseghandæns lot latæ quærræn wæræ. þær til han will sin lot hawæ.

# 290
¶ fiættæ ær vm witnis mal. vm all þe mal witni høræ til. hawi han wald æptir sinu kiærir hwat han will hælder witnæ ællr wiþ laghum takæ. wæri hwat þer æru høghri witni ællr læghri. griper man til witnæ. ok næmpnir witni. a fyrstæ þingi lati seæ a aþru. swæri a þriþiu. gangi æncti a mot þøm witnum þer witnis mal ær. Næmpnir man witni a þingi ok later seæ a aþru. gangæ þøn. witni fra hanum wæri þæn sakløs sakin giffs. ok þen bøte þre markr. sakinæ gaff fore offtalu sinæ. later man seæ witni. ok will gangæ mz aþrum æn han seæ læt þa witi þæt tolff mæn fyrr æn witni swæriæ. fore ens manz witni borin ok æi sworin. bøtæs þre markr. sæx markr. fore sæx mannæ witni borin ok æi sworin. hwar sum tolff mæn skulu witæ annæn fallin. ok annæn warþæn. giøræ þær æi þæt. i. laghþingum. bøten þre markr. ok þer sein sakløsir til biuþæs. ok þen næmpni aþræ næmpd til samæ mals. Nu sigher lænsman næmpd giøræ wæræ. will hun dyliæ all. dyli mz tiu mannæ eþe. þem æi i. næmpd waru. qwæl han enkæ man. wæri sik mz twæggiæ mannæ eþe ok siælwer han þriþi fallz at eþe all næmpd bøte þre markr. fallz enkæ man bøte þre øræ. gangi þe bot til þreskiptis. Nu kiænnis man wiþ brut sin. han skal fæstæ bot a hundaris þingi. i. allæ þre þriþiungæ. will han swa giældæ sum fast ær wæri sakløs. ællr søkis æptir lanzlaghum Nu sigher lænsman mz aþrum witnum sworit hawæ. ok annur han seæ læt. fylli þa mz domæræ sinum. ok þrim þingwitnis mannum þæt han eþ sin gangit hawer. domæri a witnæ ok þingwitni swæriæ. ok hawi ængin wald at quæliæ han mer at samæ mali. þe þrir þinxmæn aghu witni stawæ. i. allum þer æi ær taki fore. æn æi will malseghandi stawæ. hwar sum witni skal a annæn bindæ. þer sum han ær takin. wiþ. swa sum ær vm bræþæ witni. vm drap. sar. ran. þiuffnæþ. ællr man taker annæn. i. skoghi sinum. ællr ærtæ akri sinum. rofnæ akri. bøno akri. trægarþi. ællr hwar man taker hælzt sin

# 292 skaþæ man. þæt skall han witnæ mz frælsum mannum ok friþwitnum. þæssi witni skulu bolfast wæræ vm inlax fæ. bygningæ witni. lanswitni køpwitni. hemføþo ok hemgiærþir. andræ slikæ staþæ ok lysningæ witni. þæt skal allt wæræ bolfastir mæn ok innæn hundæris takæs. swa ok vm leznæ witni ok wæþning all witnis mal aghu bolfast wæræ. ok innæn hundæris takæs. e hwar han giter witnum æptir sinum wiliæ a kallæt.

¶ Dømir domæri dom sin til eþæ ællr wizorþæ. wæþiær æptir ok. takær til tak. wæþiær ængin gen hanum. wæri hans domber gilder vndir laghman. Nu skil laghman þæt gilt domæri dømpde þa bøte han þre markr. a domæræns wæþning delir. ok þer eþær sen allir ogildir sum domæløst ok skiælæløst gørræs. allt þæt vndir laghman wæþiæs. standi þæt vndir laghmanz skilu. hwat þæt ær hælder sokn ællr eþær Dømir domæri nokot a wæþning þæt vndir laghman ar wæþiæt bøte þre markr Nu a ængin wald at o fyltu bondæ søkiæ. vtæn han sik siælwer fælli. fæstir man eþ. fyllir man eþ. þæn æi ær taki fore. stawi þingwitni. hwar sum dømir ællr deler at o wæþiæþu gen laghmanz skilu. bøte sæx markr. will han wæþiæ þing fra garþi sinum wæri þæt wizorþ hans. hawi ængin wald at quæliæ vndir laghman at o wæþiæþu. ok ængin wald laghmanz skilu vndir kunung at o wæþiæþu

¶ I þæssum malum ma konæ swæriæ ok witni bæræ. þæt fyrstæ. an hun þa inni ær barn føþes. hwat þæt barn føþes døt ællr quict. ænnæt ær þæt fæ giør fæ nokot. ællr man giør fæ. ællo fæ giør manni. swa ok æn man giwer kono sinni sak a þingi fore hor. swa ok æn han witer hanæ barnæmorþ. giwer bonde kono sinni sak. ok sighær þu

# 294 hawer mik fore giørt. dør bonde. i samu sot. þa kiærir ærfwingi þæt samæ bonde fyrræ kiærþi. dyli þæ hun mz þrætyltum eþe. fallz at eþe. wæri þæt sum annur morþ. aghi ængin wald at giwæ husfru þylikæ sak. vtæn bonde. ællr bondæns arfwi. giffs mø sak wæri hanæ faþir ællr frænder æ hwat sak hænni giffs. giffs ænkiu sak wæri sik sialff fore allum sakum. wæri ok bonde husfru sinnær wæriændi. æ hwat sak hænni kan giwæs. vtæn þæt witnis mal ær ok hun se mz witnum wiþ bundin. biti swa hanæ witni sum aþræ mæn. ok bøte sak sinæ husfrun æptir wiþerbandum. all breþæ witni skulu þer takæs sum giærningin giørs allir eþer þe aghu fyllæs mz frælsum mannum ok friþwitnum. hwat þer æru mere ællr minni hwar han kan þem fa.

Qwæl man eþæ takæ. ællr wæþiæ takæ. þa giffs takæ wald at witæ sik. i. tak mz twem mannum ok siælwer han þriþi. æn han ganger wiþ at han taki war. dyl han þæt han æi taki war witin þæt tolff mæn. þer a þingi waru. hwat han taki war ællr æi e. hwat takæ þæt hælzt ær. ok raþi halffwi næmpd hwar þeræ. bindæ þær takæn wiþ. þa fylli bonden wizorþ sin. ok takin giælde þre markr. wæriæ þe han at han æi taki war. wæri þa bonden fallin at wizorþum sinum. mæþen han grep þer til takæ han ængin haffþi Nu sigher bonde sik hawæ eþæ takæ. annær bonde sigher sik hawæ feær takæ. witin þæt tolff mæn þer a þingi waru Nu dyl han fæst þa witi þæt tolff mæn hwat sum fæst war ællr hwem sum fæst war. ok hwar sum taki war. wærs þæt fore malseghandæ se wart fore allum mannum. hwar sik sigher takæ wæræ. ok ganger ater bøte þre markr. hawi ængin wald at quæliæ tax eþ fore ganx eþ vtæn taki møte takæ.

# 296
¶ Roþin ligger. i. lanzlaghum alder þen owæn ær stokholm. vtæn. i. þæssum malum. hwar man þor wæþiæ til syn ok sanind til þriggiæ markæ wæþning. þa skal vndir ett þinglagh wæþiæ. Nu will æi þen deler litæ at þinglax syn þa a han wald at wæþiæ sinum sæx markr vndir tu þinglagh. Nu sæmber þem æi æn þa. wæþi þa vndir sæx skiplagh sinum tiu markum. þøn sæx skiplagh aghu þæt synæ ok seæ hwat sannæst ær vm þæt mal. æi ma þer høghri wæþning a komæ. þæt ær gilt þæ sæx skiplagh synæ ok seæ. hwar sik will vm þæssæ wæþning vndir kunung ællr hærtughæ dom føræ þæt ma han mz wæþning giøræ.

¶ Nu six vm friþi. i soknum. þer allir skulu friþ hawæ. anfriþær stander fra olaffs mæssu. ok til mikiæls mæssu. julæ friþer ganger in a iulæ apton ok vtt a attundæ dagh æptir þrættandæ dagh. Disæþinx friþer ganger in a disæþinx dagh. ok stander twæggiæ køpþingæ mællum. warfriþer ganger in a kiæræ sunnudagh. ok stander til hælghæ þordagh. allir aghu friþ hawæ. hwar sum annæn søkir. i. fridhi bøte þre markr. þa kununger biuþer leþung vtt. þa aghu allir friþ hawæ. þer. i. þy hundæri ællr skiplaghi boæ sum leþunger a vtt gangin aff baþi mz mat ok mannum. ok hin all annur skiplagh ællr hundæri sum matær ær vtt aff gangin ok æi mæn. þer laghþingis swa sum friþæ mællum. ok søkis æptir lanzlaghum. ok æptir kununx vtgiærþum ma søkiæs. i. allum friþum.

þættæ ær vm friþi saght Guþ giwi allum sin friþ ær mz friþi wildu hit komæ. hær wæræ hæþæn faræ. i friþi wæri kununger war. land ok laghmaþer ok allir þer laghsaghu lyt hawæ.

# 298 Friþi se lyct at lag ok laghæ fallum. wæri guþ mæþ os allum. Amen

Explicit liber legum

Sit skriptor sanus et sua dextera manus]