Yngre Västgötalagen Vidhemsprästens anteckningar

enligt Holm B 59

Texten är inskriven efter SSGL I av Lars-Olof Delsing vid institutionen för nordiska språk i Lund. Den är korekturläst en gång av honom och en gång av Muriel Norde vid Amsterdams universitet. Partier på latin ingår inte.

<1>
Hawir bonden hialæghi widþær ambut sina. swa at han afflær barn mæð hænni. þa ær þæt frillubarn modþor .i. laghum warum. oc ingæstædþi anarstæð. ær nokot barn modþorennær frillubarn vtæn hær .i. þæssu mælinu.

<2>
Warþær madþær vt sworen aff landi oc biltughær laghþær oc stiælz atær in .i. landit til sinnær husffru. oc aflær barn mæð hænni þæt barn heter rishoffðþe .i. laghum warum. þæt barn takær mödþærni oc eig fæþærni.

<3>
fyrste fardaghær tolfte dagh iula. annan kyndilmæssu þridhi kiotsunnudagh. ytarste vm midfastu.

<4>
hulkin skrokwitne bær firi nokrom domara vm hwat maal þæt hælst ær. faste ok stande vtan kirkio ok böte III marker. ena biskupe andra kononge þriþia hæræþi

<5>
Skær watn sik siælft wt iuir akær ællær ængh ællær tompnt annars mans. æghi þæn watnit som fyr atte iordhina Brender quærn wp giælde atær þæn legkt hawær quærnahuset mæð swornom eþe

<6>
.a. þæssi ær höxstæ fornæmmis sak i. laghum. Takær madær hæst ællær hors vlofwændis attær. þa konongær ær sialwær .i. gardþi. þa böte .III. markær. oc .XII. öræ æn biscupær ær sialwær .i. garði. oc takær nokor or hans garði. hæst ællær hors. vlofwendis. ællær oc bötte fore fullum. þyuff botum. oc eig til liff laz. VIII. solidos minus quam .4or. marcas in .3. partes

<7>
a fiærdhungx ællær hæraz þinge skal skoghær i hæraz rafst takæz mæð alla þerra godwillia i skoghe agha
slar man ek aldinbæru boti VI öræ XII fori II for III III markær slar flere bote III IX markær. sua for […]

<8>
Takær man til lans bastowo ællær kölno ok brendær wp. giælde atær mæð swornom eþe. a III. XVI ortughær. ok eig þy mera at mere se skadhi gor. Wardær eelder lös firi lanboa giælde fyrsta hws ok eigh mera. vtan sækt
Firi boolozlo giælde atær skadhan ok III XVI ortughær

<9>
1. Legher madþær man til at dræpæ man ællær sarghæ fullum sarum. þa skal þæn ær legho takær vgillær wæræ. Æn þæn ær legher wæri sic mæð luctri hæræznæmpð. falz han at. oc orkær igh wæriæ sic. þa scal han swaræ swa mykit firi sum han görðe þæt sialwær. Annittæggiæ böte swa mykit sum malseghændi quædþær sialwær ia widþær. ællær hæmniz vp a han.
2. ¶. Læggær lænsman almænninxgiald at vsældu mali ællær saklöso. hawi firigört lænum sinum.

<10>
Hær byriæs danaholmber. Or. danaholme. oc i stæmnu sund. Or stæmnu sundi. oc i klyfiær. Or. klyfium. oc .i. slæt. as. Or slætasi. oc i flacbæc. Or flacbæc. oc. i samsio. Or. samsio. oc .i. aldræmannæ bræccu. Or aldræmannæ bræccu. oc .i. duærghæruð. Or duærghæruð. oc .i. gnipæ Or. gnipæ. oc .i. ænnu. os. Or ænnu ose. oc .i. clintærmosæ Or clintær mosæ. oc .i. sinuas. Or sinuasi. oc .i. diupædal. Or dyupæ dali oc i lygni. Or lygni oc .i. dyupædal. Or dyupædæli. oc .i. þægsluas. Or þægsluasi. oc .i. örnæbiærgh. Or örnæbiærghi oc .i. ganærör. Or ganæröre oc i mæð alsnæs. Or mæð alsnæsi. oc i. uisulangi. Or. uisulangi. oc i. unæbiærgh. Or unæbiærghi oc .i. iulas Or iulasi oc .i. scutruas. Or scutruasi oc .i. cloccobiærgh. Or cloccobærghi ic .i. miælkæ. Or miælkæ oc i mese. Or mese oc i. byur. Or byuri ö. oc i specuos. Or specuose. oc i astæbiærgh. Or astæbiærghi. oc .i. stræcu. Or stracu oc i hæstubughæ. O hæstubughæ oc i danabæch Or danabæc oc i scatusio. Or scatu sio oc .i. botn. Or b
otnne. oc .i. ör sio. Or örsio oc i rabæc Or rabæc oc i konungæuæð. Or konongæuaði oc i mioðyrtædal. Or mioðyrtædali. oc .i. boc sio Or boc sio. oc i bokæ bæc Or bokæbæk oc .i. fygðis uic.¶ Hær hittis at vart lanð oc finuið oc hallanð ¶ nu or fygðis uic. oc .i. barn Or barn oc i öst fygði. Or öst fygði. oc i. spaðæ Or spaðæ. oc i spaðæbon. Or spaðæbonne oc i biærghsio. Or biærgsio oc i tolersio. Or toleressio oc i saxio Or saxsio oc i mæghins sio. Or mæghinsio. oc i skiærssio. Or skiærssio oc i. anæ ö. Or anni ö oc i. maal Or mal oc .i. sændu Or sændu oc i sampsio Or sampsio oc i scuasio Or scuasio oc i scuabæk. Or scuabæc oc i ekebæc Or ekebæc oc i anæ niz Or anæ niz oc i uatu. Or uatu oc i ualsio. Or ualsio oc .i. rasio. Or rasio oc i raðcalf. Or raðcalfui o i græni fal. Or græni fal oc i scaptæmosæ. Or scaptæmosæ oc i hiorðsas. Or hiorðasi oc .i. nizær quild. Or nizærquild oc i hinð os. Or hinðær ose. oc i dumnæquild. Or dumnærquil oc i dumpnærmosæ. Or dumnærmosæ oc i dumn Or du
mn. oc i uætur.
¶ Nu byriæs a dali. I surtubærgh. Or surtubiærghi oc i hiarttursnæs mosæ. Or hiarttursnæs mosæ oc i diupudal. Or diupudal oc i hælluuað. Or hælluuaði oc i foronæ fæmgreno. Or foronne fæmgreno oc i uitries fiælð. Or uitries fielli. oc i. musren mio. Or musrenmio oc .i musren illu. Or musren illu oc i tranumosæ. Or tranumosæ oc i tranuquisllir. Or tranuquisslum oc .i anætranu. Or anætranu. oc i myclæmosæ. Or myclæmosæ oc i spetu. Or spetu oc i. öru. Or öru oc up at örs uatnni. oc sua i aggu. Or aggu oc. i hæðnu. Or hæðnu oc i almstars liðum. Or almstars liðum. oc i næshyl. Or næshyl oc i hiarttæhouoð. Or hiættæhöfðe oc i þyuðmaræ sund. Or þyudmaræ sundi oc sua i. uæni.
¶ ¶ Nu. byriæs .i. putu holme. ¶ ¶ Or putuholme. oc i tyærnaglæ. Or tyærunæglæ. oc i oðnem oc vp at oðnem ænlangum. oc i graðnæ. Or graðnæ. oc. sua .i. harðæ marsliðir. Haluær oðnemæ scogher oc alðær thiisllascoghær. alt uæstæn anæ frö. þæt ær vp um clöuenæ þa hæfs i uargs næsi. þa i fulæ bæc firi mosæ oc sua i stenen dighræ. sum liggær mællin mosænnæ. oc sua i hærbænc sunð. oc sua i cleær mosæ. oc sua i rosenæ. uið hiorðshus. oc sua i lofnæs. oc sua i wæni.

<11>
1. ¶ ¶ almænnigs scoghær. ¶ ¶ Wrighuhæstær. hattas. gusuliðir. hasmærholt. stranðuiðær. brun. giælæruiðær. lygnisuiðær. artuscoghær. byrsuholt. sandæ holt. örscoghær. rön. östæruiðær. synðæruiðær. eðsuiðær. lærikyu scoghær. risuiðær. uætllufiæl. riðungsuiðær. kuluscoghær. roðke. hildi. gryti. kili. ællæmyr. alamar. granbröth. ormæscoghær. clittæmoe.tranuscoghær stipi. skipinðæ. holt. sueæmar. rislingi. langa skeððe. affsæualdær. norðfalæ. synðærfalæ. östærfalæ. 2. ¶ ¶. almænnigs biærgh. ¶. ¶. Geremæbiærgh. huarboæbiærgh. lenboabiærgh. aldubiærgh. myrsubiærgh. haal. hundæbiærgh. billingh. kindculle.
3. ¶ ¶. almænnigs uatn. ¶ ¶ scryutui. brangiri. tiðær. lygni. lyniendi. asundi. öcrer. langær. friski. sæsiusior. alti. uandryudæ uatn. miors. örsior. tolkær. þræhyrnnæ. wæni. wætur. loðne. ystær. ymsi scaður.
4. ¶ ¶ almænnigs ær ¶ ¶ liðæ. oc tiðæ. oc noss.

<12>
Hwar rætær domæri wil wæræ. han skal hawæ þriggiæ handæ naþir aff gudþi. kunnæ skiæl mællum ræt oc wræt. ok williæ allt þæt ræt ær oc æncti annæt. ok gittæ rætin fulkomnæt. mæð huxæn ok mæð arwudþi. ok ordþænnæ framförelse. ok giærnningginnæ fulkomelse. Hwar sum rættæn dom skal vt giwæ. han skal höræ tiltalendæ ok swarendæ ok witni. Nu skal han pröwæ þessi þry. fyrst tiltalendæ. hwat þæt war man tiltaledþi. hwat han sik kiæræ kan. ællær han giær þæt mæð lust ællær mæð nöd. han skal ok pröwæ. hwat hanum ær gört. fore þy sumær sakir. æru höghre. ok sumær læghri. ok .i. hwilikum stad. þæt war hanum gört. fore þy. æn þyt giærninginær se likær. þa ær þö sakin högre i andrum stad. æn andrum. han skal oc pröwæ mangi giærninginæ gördþo. fore þy at giærningær. görærs stundum mæð flerum. ok stundum mæð færrum. han skal oc pröwæ þikllæ hanum ær þæt gört. fore þy þær höre hardþæri plikt til. þær þikllæ görs. æn þæt entimæ görs. þæt skal ok pröwæs. huru þæt gört war. vm þæt war gört mæð bradþu
m giærningum. han skal oc pröwæ .i. hwilikum timæ. þæt war gört. fore timæns skuld ökes manzsin sak. Nu ær saght huru tiltalendæ a pröwæs mæð slikum samu skiælum skal suærende pröws. ok witni þön þry tiltalende. ok swarende. ok witni. hwilikin ær tiltalædþi swarædþi. ællær witnædþi. annæt ær þæt. hwat han tiltaledþi. swaredþi ællær witnædþi. þridiæ mæð hwem han tiltaledþi swaredþi. ællær witnædþi. fiardþæ huru þikllæ han tiltaledþi. swareþi. ællær witnæþi. fæmtæ hwi han tiltaleþi swæræþi ællær witnæþi. sættæ huru han tiltaleþi. swæreþi. ællær witnæþi. æptir þem þrim skal han dömæ. Nu ær þe fiughur domæren ma hindræ. eit ær kiærlek. anæt ær hat. þridiæ ær gawur. fiærdþæ ær ræzl. Mot þem fyurum a domærin standæ ok hawæ ingin iurdrikiz man swa kiæræn. at han göre þæt æi vtæn alt hindær. æn þö at han wari hans faþurs bani. alt iurþriki skulði þu æi köpæ þær til. at þu skuldi en vrætæn dom vt giuæ. fiærþæ ær ræzl. þu skalt ræt göræ. oc rædþes ingin. hwarrti a þit liff. ællær þit goz. vt
en gud en. þu domæri. hyg at. huru sköt iurþrikiskiærllekær. hat. ællær gawur. ællær ræzl. huru sköt. þæt ær ænt Gud hawir þic til domæræ sat. fore sit folk. ok haff guz ræzl .i. allum þinum domum. þy at swa saghþi gud. dömen æi. þy. at .i. skulin dömæs þy at gud han skal dömæ. þæn æncti ær lönt fore. vtæn bidiæ þæn valdughæ domæræn. þær dom hawær .i. himiriki oc iurdriki. ok .i. hælwiti. þæt han giwi allum domarum. swa at dömæ .i. iorþriki. at þer matu þær mæð þianæ sik. himiriki. amen.

<13>
¶ Vidhemmæ sokn skiptis .i. þre þridiungæ. hægguþorppæ. olafstorppæ oc honboræ. Sidþæn skiptis hægguþorppæ þridiungær .i. þre löte. innæn ingigærdþæ bol. siuidþæbol. oc sæx sætungxmannæ. sum æru. pulli. pikkæbol. guduastær ræuær. hællæbol. bænæ .i. ællikærri. oc bændi skallæssun. isti idem tenentur habere lidh apud curiam sacerdotis. per .I. annum sætungxmæn. et per alium annum. fiærdhungxmæn. et per .3. annum olaffærwæþridiungh. scilicet kazubol ion arnsten kassæbol et arnbiornæþorppær
¶ þridþi lotær ær sæmundæ bol. korsbol. kyrkubol. karlsbol. oc bærgxbol. sidþæn .a. pulli fiærdhungin aff hælmninginum .i. hidinzbole .i. vtskiptum. þö aff gunnuræloth. oc igh aff sæmundæ loth. firi þy at dotter faldi brodþore .i. by finzantæ fædþær. fiærdhungin aff hælmningginum.
¶ Olafstorppæ þridiungær skiptis .i. þre löte. fyrstum. bændict magnussun. bændict scallæsun. bæni .i. ællikær oc magnus skinnæri. annæn loten takæ þe sætungxmæn. sum vpp æru taldir .i. hægguþorppæ þridiugh.
Item lidh apud curiam ödhers olafstorppær tenentur habere. quantum. ödher. laurencius dyakn. per quemlibet.3. annum et similiter gutti ræffwær semper ad medietatem ad nos omnes.
Anno domini M0 CCC. XX. Vto. habuit ecclesia vidhem .XI. marcas cum .II. oris et cum parochianis restabant .XIII. ore

<14>
¶ Hær hittæs namn þerræ mannæ. ær wæstrægötlanz lagh görðho oc fram förðþo.
¶. Fyrsti war lumbær. oc af hanum æru lums lagh callæðþ. fore þy. at han sighs. hawæ huxæt. oc gört en mykin loth aff laghum warum. han war föðær .i. wangum. oc þær liggær han .i. enom collæ. fore þy at han war heðþen.
¶. Annar war. Biorn kialki. han war haf mæðþalby. þær war han iorðþæðþær .i. enom collæ. fore þy hanum war eygh kunugh hælægh crisnæ. æn .a. þem samæ. collæ. standær clocnæ hus þerræ nu .i. mædalby.
¶. firiði war fiorer ræfwær. af gökem.
¶. Fyarðhi. war. Alli. han war födær .i. sighlislangem. oc han taldi lagh .a. lincornæ wallum. æn war wrangwis. oc ffore sins wrangleks sakir. castæðhi han .i. lagh war. marghæ wrætti. oc krokæ. oc ilh braghð. oc þy war han kallæðþær. kringalli.
¶. Fæmti war. Tubbi stallæri. han war laghmaðþær. litlæ stunð. oc war grimbær. oc wrangwis. þa stunð han war.
¶ Sætti war. Öndær af æssungi.
¶. Syndi war. Wluar af Trælghu. han þolde bort wrækilsi swa at han baðhi tappæðhi walð oc laghmanz namn. fore sinæ usiðhi. oc folsko.
¶. Attunði. war. fiyrnir. han war föððær .i. wplandum.
¶. Niundi war Wluar hans sun.
¶. Tyiunði. war. Aszur af Hæru. han taldi wæstgötæ lagh. al .a. enom ðagh. þy. eno sinni. oc aldrigh mer. fore þy at han do skamp þær æptir.
¶. Æliupti war. Karlli. af Ezwæri. han æflti eigh egn ællær alðræ costæ. swa mykit sum raslekær hans oc hyarttæ haweskæ. oc snilli hans högðhe han til þæs wælz. han spurðþi æptir þem mannum spaklikæ. ær læghæ spiæl görðo .i. landi waru. han ræfsti hwarium. æptir sinni giærð. oc lanð sith fore ondom mannum frælsæðhi han. oc vdömum. hwaðæn aff war han saghþær mæð. myldri hyggiu laghæ styræri. oc þy war han saghðær kuæmilikæ faðþir at fostærlanði.
¶ Tolfte war. Algutær hans sun. æptir han. mykilhughæþær maðþær oc girughær.
¶. Nu firi þy at. Sitruggær han sun wildi eygh ættir sins faðþurs döðþæ. þa byrð .a. sic bindæ. at wæstgötæ. formæli for þy at war vngær. oc eygh at sær gior æn .i. allæ löte. Oc þy tok Önðær aff grolandum. þrænttandi. wiðþær laghmanzðöme. rætwis man oc staðþlikær. han taldi ræt lagh oc gömde þerræ .i. hwarn stað.
¶ Siðþæn tok æptir han. Naghlli bröþer hans. Fyghurtanði. wið samæ walði. han fylghði siðþum oc mæðfærþum broðþors sins. hafþi hoff .i. orðum at athawm allum. þyænædþi rætwisi oc laghlikæ wærn allum wæstgötum.
¶. Æptir han. tok Sittryggær alguz sun. Fæmtanði wið laghmanzdöme. þa fulkomen at walði. oc witi sinu. mæð guðz tröst.
¶. Sexstandi. war. Allguttær hans sun.
¶ Syutanði war. Æskil laghmaðþær. han spurðþi innurllikæ. oc lettæðþi all lums lagh. oc annarrær. at nytræ hæfð lanzsins for ælðri. Siðþæn han fan lanszins lagh. þa. huxædþi han þem mæð. myklli snilli. oc syalfsins forseo. han war marghæ wæghæ wæl ffallin til þæs walz. han hafði þa giæff. af guðþi. at han atti snilli mykllæ. fore aðrum mannum. han hafðþi oc clærkdom ærlikæn. iæmth goðþom clærkum. oc iuir allæ lötte styrkti han wæstgötæ. oc þerræ hofdhengiæ. han war mangnusær sun. minniskiolz aff bialbo. han war mykin maðþær for sic. til aldræ raðþæ oc rætræ. swa at war iuir allæ rikissins höffðhengiæ. Swa sum han war mykin for sic till alðræ raðhæ. swa war oc han goðþær drængær till swærðh oc til alðræ takæ .i. strið. hwat ma iæk nu meræ af hanum sighiæ. vtæn þættæ. at sent föðþes annar slikær maðþær.
¶. Atærtandi war göstawær laghmaðþær. spakær maðþær oc rætwis
¶ Nitanði war folke laghman. warskær. oc milðær .i. daghum sinum. toko marghir hedþær af warum laghum. oc frillubörn gengu ffra arwi sinum. ¶.

<15>
Olawær skotkonongær. war fyrsti. konongær sum cristin war .i. sweriki. han war döptær .i. kyældu þerræ wið hosæby liggær. oc heter byrghittæ. af sighfriði biscupp. oc han skötte þaghær allæn byn till staffs oc stols.
¶. Annar konongær war. Æmunðær colbrænnæ. oc hæt þy colbrænnæ. at war riwar .i. ræfstum sinum. at brænnæ hus mannæ.
¶. firiðhi war. Æmundær slemæ. þy at war sliskær. oc eygh goðþær at þra .i. þy mali han wildi ffræmmiæ. oc han görðhe skiæl mællin swerikis oc danmark. swa sum sighx .i. landæmærum.
¶ Fyarðþi. war hakun röðhe. han war föððær .i. lifwini. wistæhærææði. þrættan wintær war han kononggær. oc liggær .i. lifwini. sum han boren war.
¶. Fæmti war. Stænkil konongær. han ælskæðhi wæstgötæ. vm. fram allæ þe mæn .i. hans riki waru. oc han war goðhær skyttæri oc starkær. swa sum æn stanðæ hans skotmark .i. lifwini. Callær eth konongsten. Annar stanðær wið konongs liðstolppæ. firidhi .a. stanzbyærghi. oc .e. glæddus wæstgötær af hanum mæðhæns liffdaghær waru.
¶. Sætti war. Ingi konongær. han styrdhi sweriki mæð drænskapp. oc bröt aldrigh lagh. þy. talð waru oc takin .i. hwariu lanzkappi.
¶. Syunði war. Halsten konongær. broðher Ingæ konongs. hofsambær oc goðlynðær hwart mal fore han kom. þa war han bötændi at. fore þy. wslæðhis sweriki. aff hans ffrafallum oc ðöðhæ.
¶. Atundi war. Philipus konongær. halstens sun. oc nöt at faðhurs oc faðhurbroðhors sins. at þer foro wæl mæð sweriki. ingin matti oc hanum laghæ spiæl kyænnæ.
¶. Niunði war Ingi konongær. broðher. Philipusær konongs. oc heter æptir. Ingæ konongh. halstens konongs bröðhær. hanum war firi giort mæð ondom dryk .i. östrægötllanði. oc fek. aff þy banæ. Æn sweriki for .e. wæl mæðhæn þer frænlingær rædhu.
¶. Tiundi war Rangwaldær konongær. baldær oc huxstor. reð .a. karllæpitt at vgislædhu. oc fore þa sæwirðnigh han giorðhe allum wæstgötom. þa fek han skiæmðær döðhæ. styrðhi þa goðhær laghmaðþær. wæstrægötllandi. oc lanz höffhengiær. oc waru þa allir tryggir landi sinu.
¶. Ælliufti war. Swærkir. konongær gambli. han war cornubæ sun .i. östrægötllanði. hans hæstæ swen myrði han iulæ otto. sum han skuldi till kyrkyu faræ. oc han ær iorðæðhær .i. alwastrum. oc han byriæðþi fyrst oc ælfti han þæt clostær. sum guð læti fial nu hans þæt nyutæ.
¶. Tolfte war Erekær konongær. han war vsini swa brat af ðaghum takin. han giærðhi .e. goð ðöme mæðæn han liffðhi. oc guð gaff hanum þær goðæ lön fore. Nu ær han sial .i. ro. mæð guðhi oc hans hænglum. oc ben hans hwilæs .i. wpsalum. oc hawir þær teeth oc oppenbaræt margh faghær iærtingni mæð gudz naðhum.
¶. firættandi war. karll konongær. swarkirs sun gamblæ. nöt sins goðþæ faðþurs till. namns. han styrðhi sweriki mæð spækth oc goðwiliæ. oc han tok aff ðaghum magnus konongh fyurtandæ .i. öræbro. æn han sialwær fæl .i. wisingxs .ö. oc han liggær .i. alwastrum hos fædþur sinum. Æn sun swærkis war boren .i. danmark .i. kiltu. oc war ömblegh hans færð.
¶. Fæmtandi war knutær konongær. han wan sweriki mæð swærðhi. oc tok aff daghum. karll konongh. oc koll konongh. oc byrisleph konongh. oc atti marghær orostær wið sweriki. oc fek .i. allum sighær. oc hafðhi mykith arwuði. fyr æn han fek sweriki mæð ro. Siðþæn war han goðhær konongær. ær han tok wiðþær waxæ. oc þre wintær oc tyghu war han konongær. oc læt sit liff .i. Erexbærghi .i. giæsini. oc han liggær .i. warnem.
Sexstanði war swarkir konongær. sniællær man oc goðþær ðrængær. röndes sinu riki wæl. æn folkongær toko liff aff hanum. hans sialfs maghær görðhe hanum þæt .i. gyæstilren. oc .i. alwastrum liggær han. oc ær hans .e. giættit. at goðþo.
¶. Syutanði war Erekær konongær. han flydði .i. noreghe. þre iæmlangæ. siðþæn wan han sweriki mæð swærði oc mæð sighær. oc war syu wintær konongær. oc war godþær. aar konongær. fore þy at .e. waru goð aar vm alt hans riki. mæðþæn han liffðhi. han stra ðoo .i. wisingxs .ö. oc liggær .i. warnem hos bröðrom sinum oc ffrænðum.
¶. Attærtandi war. Ion konongær swærkirs sun. bærnskær at alðri oc mykit goðwiliæþær. þre wintær war han konongær. oc stra ðo .i. wisingxs .ö. alt sweriki harmæðhi hans döðhæ. mykit. at han skuldi eygh liwæ længær oc .i. alwastrum liggær han. oc .e. göme guð syal hans. ¶.

<16>
¶. Sighfriðær war fyrsti byskupær sum hær com cristnu .a. han ffor aff ænglandi. oc hingæt. oc mærhtti hær þre kyrkyustæðhi oc wighþi. þre kyrkyugarðþæ. En ær .i. friggiærone. Annær .i. gyrem. firiði ær .i. agnistaðhum. oc for siðþæn .i. wærænð. oc com þær cristnu .a.. oc liff sit at rættum döðæ. oc .j. wæxyo hwilæs ben hans. Æn hælhir ænglær toko wið sial hans oc förðþo hanæ til paradis. oc ær þæn sæl. ær slikæ arwuðhis lön skal wp takæ sum han tok.
¶. Annar war vnni ærchibiscupær. han wighis .i. ænglanði. oc sændis swa hingat. þa wildi hær swa noðhoght folk wið cristnu takæ. oc þer toko biscupin. oc tyrffðhu till banæ. mæð stenum. sidþæn tok guð wið sial hans. oc hælghir mæn.
¶. firiðhi war astmuðær biscupær. han satti fyrst staff oc stoll .i. skarum. oc hanum sköttes bolstaðhir. hær aff almænnighi. vtæn prowæstu boll .a. mildu heðe. i. skarum liggær han.
¶. Fyarðþi war. stenfindær biscupær. lætllatær man oc godhær drængær. oc han gat fyrst comet sit biscufsdöme till rættæ lyðnu. oc .i. skarum liggær han.
¶. Fæmti war. Adalwarðær gambli.
¶. Sætti war hin hælghi adalwarðþær vngi. han læth fyrst grawæ grunwal vndir sancta mariu kyrkyu .i. skarum oc þær liggær han .i. guz friðhi oc hælghræ mannæ.
¶. Siunði war Roðolwarðær. aldræ þæghnæ wærstær. þa waru .VII. boo till staffs oc stols. oc hwart sit bo afllæt. aff þæmmæ .VII. biscupum. oc .j. Skarum liggær han.
¶. Attunði war Rikulwær biskupær. Han war ænskær at ædllum. oc .j. Skarum liggær han.
¶. Niundi war Hærwarðær biscupær oc ænskær han atti baði kono oc börn .i. ænglandi. oc lopp fra þem oc hit till lanz. oc war hær biscuppær oc öcte hwartti staf ællær stoll. Han sankæði gull oc sylwær oc stals swa hæðhæn oc attær .i. ænglanð till sinnær kono oc till sinnæ barnæ.
¶. Tiundi war störbiorn biscupær. han öcte myok staff oc stoll. oc han fullæðhi mykyt aff sancta mariu kyrkyu .i. skarum þer waru ffyrstu inföðer mæn. Adalwarðær vngi oc storbiorn. i. skarum liggær han.
¶ Ælliuppti wær. öðgrimbær biscupær. han war goðær maðær oc sniællær. þa war sanctæ mariæ kyrkyæ fulkomæð .i. hans ðaghum. oc han wighði hanæ til. fæm pænningæ bla. af hwarium bonðæ. fore þy at þa gek erpænningær .i. alt götllanði. ællær skuldi gialdæ syu skiæppur hafræ ællær. þrer bygs. oc i. skarum liggær han.
¶. Tofte war þæn goðhe biscupær bændictær. slikær warð aldrigh till godgiærningæ. hwartti fyr ællær siðhæn. han tok ælliuwu bo oc læt nitan. han tok hafthundræð lanbo. oc læt hundræð. han læt scriuæ sancta mariu kyrkyu korn. allæn. oc syðri kowæn. oc göræ han allæn. han gaff till half mark gulz. at listæ þen hoffoð tekn sum þær æru .i. scriwæð han læt oc boæ öðbönnen hælghæ. oc kowæn han stanðær nu .i. han læt oc giæræ taflunæ. fore höghæ altæræ. han læt bo baði scrinin oc röktæði hælghu domæ .i. þem. han lot göræ handinæ hælhu oc bo hanæ. oc læggiæ .i. hanæ hælhu domæ. han lot göræ bokinæ bono. Mæð hans raðhum com cantæbonæ til skaræ. oc hanæ köpte han mæð sinum panningum. Bibliam lot han köppæ .i. ænglanði. oc gaf mariu kyrkiu .i. skarum. han lot göræ ffiærðhunghin. af sancta pætærs kyrkyu .i. skarum aff sinum kost. Flæstæ þe pænningæ sum kostæðþi sancta nicholaussæ kyrkyu .i. skarum. læt han till. oc han war þerræ gilbroðær. han gaff sancta nicholaousæ kyrkyu baðær clocconær. h
an gaf baðær clocconær til Erexbiærghs. han læt göræ kyrkynæ .i. götalum. oc bo hanæ. han læt göræ. kyrkiunæ .i. agnistaðhum. oc bo hanæ. han læt göræ kyrkiunæ .i. dimum oc bo hanæ. han læt göræ kyrkynæ .i. wighni oc bo hanæ. oc han wighþi hanæ. vtæn hwan pænnigh. hwar sum han for vm sit biscups döme. oc sa nokot affat þæs guði skuldi mæð þiænæ. þa halpp han mæð sinum pænningum. mannillikæ oc ærllikæ. I. mædal wplanðum gaf han baðhi cloccor oc bökær oc scruð. han læt oc bror göræ. han læt göræ bronæ .i. osee. Adþræ .i. offruð. oc firiðþiu .i. ffrawæðhi. Fiærðhu biæcnæbro. oc Fæmtu. wllærwis bro. han læt broæ twar rastir aff tiwidhi. oc enæ rast aff wæturswidhi. oc enæ rast aff hökesasi. eigh tok han meræ æn. fæm pænningæ bla. aff hwarium bondæ ællær fæm skyæppur haffræ. ællær þrer bygx. Æn ingin. man þæssæ hems. ffar hans goðgiærningær allær tallt. vtæn guð syalwær. sum han styrðhi þær till. þy. hwaru leffðhe han æptir sic ffæ oc pænningæ. stor silfkar oc margh ðyurshorn. klæði oc g
raskin swa margh sum tyghu hæstær gatu mæst droghet .i. goðho fore. Æn fylhþy þy fæm lifspunð sylfs. þyt hwaru gaff han fatökum manum sit bröð usparllikæ. oc clæði baðhi. swa sum guð löne syal hans hallær sinær godgiærningær. oc .i. mariu kyrkiu .i. skarum liggær han.
¶. firættandi war biscupær iærppulwær. han war föddær .j. hwærwi. han com fyrstæ sinni tyundæ aff bondom biscupi. þa fek han domæ til a þingi. fyrst þa þing haffðþis oc hiolz widð askubæk.
¶. Fyurtandi war. Ion hyrnnæ warskær man oc þærfflikær allum mannum.
¶. Fæmtandi war wærnarðær mykin þægn gaff baðhi rikum oc fatökom.
¶. Sexstandi war biscupær bændikt vngi. han samnæðhi hærwapn brynniur. oc skyoldæ. oc skippæðhi swa stafwi oc stole. harðær oc braðær war han baðhi wið lekæ oc lærðæ. myok ödðes eghn baðhi stafs oc stols.i. hans daghum. j. vpplandum do han oc .j. warnemh liggær han.
¶. Syutandi war stenar biscupær. östgözkær at æðlum. godwiliæðþær. man. Æn lærðir mæn. æghu goz biðiæ syal hans. fore þy at han ffrælsæðhi þem wæl. mæð allum ærllikum lottom.

<17> [latin]

<18>
1. ¶. Giwær madær manni þyuffsak. ær eigh .i. handum takit. eyg or husum dræghit. oc engin laghæ lezn .a. wæri sik mæð twæni tylftum. oc .II. forredhum. oc swæri hwar sinlæstum. Ær .i. handum takit. or husum dræghit. laghæ lezn .a. komen. wæri witulös. þæt skal .VII. mæn aff næmpðinni. swæriæ. at þæt war eig .i. handum takit. eygh or husum dræghit engin laghæ lezn .a. komen. oc þy .a. han eig witulös at wæræ. Siðþæn wæri han sic sialwær mæð twæni tylfttum.
2. ¶. Næmpdæ madær .a. hwat han hældær wil þæt mal wæriæ ællær ffællæ. Wil han hwartti þæt. þa swæri en witulösæn eð. biði swa sær guð hol. oc syu mænnum aff nempð. at han weth hwartti þyugg ællær orðþyff. Siðþæn þa wæri sik sialwær. mæð twæni tylfftum. oc .II. forredhum. oc swæri hwar sinlæstum. sum lagh sighiæ.
3. ¶. Fuldær þyuwffnæðþær. þæt ær .II. öræ. ællær .II. meræ.
4. ¶ Hwar sum stiæl .II. öræ. ællær .II. örum. meræ. þa wæri sik mæð samu laghum. sum ffyr war saght.
5. ¶. stiæl til halff mark. ællær halff mark meræ. Wærðær .i. hanðum. or husum dræghit. ællær laghæ lezn .a. comen. þa hængin þær ffore. oc eig ma ffor minnæ hængiæ æn halff mark. Æghi malseghændi walð lösn at takæ ællær hængiæ.
6. ¶. Eig ma liff latæ þaghær til laghæ lægs. vtæn böte sum lagh sighiæ .VIII. örtoghom minnæ æn .IIIIor. markær .i. þre staði.
7. ¶. stiællæ flere samæn til halff mark ællær halff mark meræ oc wærþæ allir ffanghnir. þa hængi oc allir. Æn þe sum eyg ær .i. handum takit. þa wæri sic mæð .II. tylfftum. ællær böte .III. IX. markær.
8. ¶. hwar sum lætær fullæn þyuff lösæn. böte […] markær.
9. ¶. stiæll maðþær combær eyg hem vndir lass oc lykki. wærðþær fyrræ fangin. þa gialdi sinæ pænningæ fore. oc husffru wæri saclös þær aff.
10. ¶. Bo hans skal swa skiptæs. æn hans husffru ær saklös. þa skal konæ hans takæ skipti sit sum lagh sighiæ. Siðæn bondæns lot skiptæ i. tu. hawi halft hans arwær. oc halft skiptis .i. þry. takær en lot malseghænðin. annæn. hærææð. oc þriðiæ konongær.
11. ¶. I. allum þyufnæði baðþi .i. huinzku. oc allu. þa gialdi .e. malseghændænum fyrst attær skaðæn mæð sornum eðþe aff vskiptu.
12. ¶. eig æru flere malseghændær þær at. Æn þæn sum han far mæð sinu. oc han wærðær grippin mæð. kyænnæ flere mæn sit þær inni mæð þem ær grippin ær. þa winni til sins mæð .XII. mannæ eðþe. oc eig flere malseghænðær. Æn þæn sum mæð sinu hawir takit.
13. ¶. Nu bær husffru sak. at hun stal mæð bonðæ sinum. þa skulu hænnær malsmæn þer skyllæster æru. hanæ wæriæ mæð .II. tylftom. biðiæ swa sær guð hol. at hun eig stal. oc eig stolet nöte.

<19>
Magnus sweæ konongær ok götæ mæð guz naðum. sændir allum þem mannum ær þættæ breff se ok horæ. guðz kwæðiu ok sinæ nað. Vir kyænnums þær vidþær. at aff þæt walð guð hawir hos .i. skippæt. hörer hos þæt at huxæ oc stadwæ. ær guz vari heðþær. oc þerræ mannæ þærwir sum rikit byggiæ.
1. En hær hawir wærit .i. wart riki en vsiðþær længi. at allir þer mæn vm rikit faræ. aldrigh æru þer swa rikir. at þer williæ eigh gistæ fatökræ mannæ hus. oc allæn sin cost hawæ vtæn pæningæ. oc nötæ þæt vp enæ littlæ stunð. ær hin fatöke hawir længi arwuðþæt fore. Oc mæþ þy at aff slicum vsið. combær baþi oft mykil lifsins wadþi. oc swa siallinær. þæ hawm wir þæt sua skippæt mæð sniælræ mannæ raðþi. baði biskuppæ. oc swa annaræ ærllika mannæ. At allir wæghfarændæ mæn skulu sialwir sær kost radþæ. oc ingin skal þær skullughær wæræ till þem nokot at giwæ. Oc þær till at þættæ matti hældær haldæs. þa wilium wir at en maþær skippis til .i. hwarium by. þæn sæliæ skal wæghfarendæ mannum. þæt þer wiðþær þurwu. ællær oc till annaræ mannæ rættæ. þerræ þær þem ffar þæt þer wiðþær þuruu fore þerræ pæningæ. En væghfarande man wærþær rættær til manz. oc wil þæn eigh ær han ær rættær til. hanum sæliæ þærwir sinær. böte .III. markær .I. konongi oc .I. væghfarændæ manni þem eigh fek sinær þarui
r. Æn. þridiæ skipttis .i. twa löte. taki .XVI. örtoghær. hæræð. oc .VIII. örtoghær rættærin. Hwar hæræzhöfðenge skipi rætæræ .i. sinu hæræði ællær böte konongi .III. markær. Viliæ eigh böndær wiþær takæ. böte hwar .VIII. örtoghær. Rætti eigh meræ .a. en bondæ æn twa hæstæ. ok sæli baðþi höö oc korn oc allær sinær þærwir for sinæ pænningæ. Æn þa rættærin wil hwarti wæghfarændæ manni af sinu sæliæ oc eig til annars rættæ mæð þy at han ær waldughæri æn annar. þa böte oc swa mykllu meræ fore brut sin. oc wæri þæt sæx markær. II. konongi. II. hæræði. oc .II. wæghfarændæ. manni. Æn þa æn þer þrættæ sin .i. mællum. rættærin. wæghfarendi mannin oc þæn sum til ær rættær. oc sighær hwar annæn eig hawæ ræth görth adrum. þa sætium wir þem allæ til fiærðhuns nempð aff hæræðinu til wærn. mæþ þem skiælum. at. wæghfarændi mannin lysti fore grannum. ællær for skiælicum mannum af hærædþinu. þa han bort ffoor. at han fek eigh sinær þarwir at kiöpæ .i. slikum. by. for sinæ pænningæ. Æn þæt ær ok swa
stundum. at mæn williæ off dyrt sit gooz sæliæ wæghfarændæ mannum. oc þy. wilium wir at wæghfarændæ manni sælis sinær þærwir. swa sum almænnilik köpp ær .i. landenu. oc þa æn nokor ær þæn. ær þæt wil hemulikæ takæ til sin. at köppæ þæt in. ær han hawir eig sialwær. oc han matti wæghfarændæ mannum vtt sæliæ. þa sæli han sum dyræst gitær han. swa þyt hwaru at fylghæ ma. Nu fore þy. at þæt ær ingti at sættiæ rættin. vtæn at han haldis æptir. þa wilium wir þæssæ waræ skippæn swa wiþær lagh festæ. at hwar sum takær nokot wtæn þæss wiliæ sum .a. þa wilium wir. at þæn takis linlikæ. vtæn barðaghæ. oc fores os. swa þyt hwaru. at han hawi dagh. vm sæx vkur. at bötæ .XL. markær fore ranith. þæt han giærþi. oc þa æn han böter eigh .XL. markær i. þem sæx vikum þa wilium wir at han fores os. fiæssæ .XL. markær skulu skiptæs .i. þre löte. takær en lot konongær. annæn. hæræð. oc þriðiæ þæn sum ranit war wið gört. Wærdhær þæt swa. at þæn sum rænt hawir flyr vndan. oc skiærs up buðkaflli. buðþæs hær
æðinu. at takæ þæn man. hwar sum eig combær till böte .III. markær. Wærðar þæt oc swa at nokor skiær vp budkafllæ. vskiælikæ. oc faræ mæn æptir hans orðom wiliæ takæ man saklösæn. böte .III. markær þæn vp skar. æn þyt hwaru at þer fangæ eigh mannin. þa æn han wærðær fangin. oc faar han siþæn fiærðungs nemð for sik. at han ær saklös. þa böte þæn ær buðkafllæ vp skar. ællær þæn fyrst förþe .XII. markær. taki .IIII. konongær. IIIIor. hæræð. oc .IIII. þæn vskiælikæ warð takin. Æn þem allæ ær fulghdu af hæræðinu til at takæ han. þa gifwm wir saklösæ. Flyr þæn bort undæn sum slik sak wærdær giuin. þa scal hanum en rumæn dagh giwæ. til answaræ. at comæ. af þem daghi. scal han hawæ manæðæ fræst at bötæ swa mykith. sum fyr ær saght. æn han falz. ællær wæri siþæn vtlæghær. Wærdær oc swa at nokor þæn ær sandær at slikri gærningh. hörer nokrum hærræ til .i. landinu. oc haldær þæn hærræn hanum siþæn han far wart bref. at han scal þæn samæ bort latæ. vm fiughrtan nættær. böte .XL. markær. Ællær
wæri sic mæð sinum en eð. Æn þa æn nokor annar madþær haldær hanum. æn þyt hwaru. at han eigh wart breff far. þa böte þyt hwaru .XL. markær. fiæt wærdær oc swa oft. at þæn sum giarðinæ gior. at han callær sik adþru nampni. æn han heter. oc slæppær swa vndæn. oc annar madþær wærðær takin for han. þæn eygh til görðe. þæn sum swa wærðær takin. han skal wæriæ sic mæð .XII. mannum þem han war þa mæð. ær giarninggin six görð wæræ. Far madær eigh födþo hwarti mæð bön ællær mæð pænninghum. ærw þær til witni. þa lofwm wir hanum at takæ swa mykit. sum han ma sær fyrstum hiælppæ mæð. ok giældi swa mykit fore. sum almænnilik köpp ær .a. Mæð þy. at þæt ær oc wæl wærðhughut. at þer hawi meræ frælsi sum wærdhughir æru. swa oc þer sum meræ ærwðæ for os. þa takum wir vndæn þæssi gistnigh. fyrst allæ varæ garðæ. swa biskupæ. oc riddæræ. oc swenæ til wapn. swa at þer skulu ingæ skulð bæræ. þær til. æntiggiæ giwæ ællær sæliæ. vtæn þer sialwer wiliæ.

2. Ellighær wilium wir oc þy mal ær war faðir skippæði rikinu til frælsis. oc til naðþæ. attær nyæ. oc festum þem mæð wart walð. oc warum eðe. oc aldræ þerræ fræmstu mannæ .i. rikinu æru. Et ær þæt. at hwar sum huggær. allær dræppær nokon .i. sit sialfs hus. ællær annars manz hus. þa skal alt þæt han .a. skiptæs .i. þre lötte. takær en konongær. annæn hæræð. þriðiæ sacsökie. oc þæn sum giærðinæ görðe. se vtlaghðær .e. til þæn biðær fore hanum. ær han hawir brutit wiðær. oc böte os siðæn .XL. markær. Slikæ samu hæmð sculu allir þer hawæ. sum quindi walföræ. ællær dræppær. sarghær .i. kyrkyu. kyrkyugarðum. ællær .a. þingum ællær gangær .a. gruð. oc göræ sæth. ællær takær man fore annars manz giærð. ællær huggær lim af manni. oc at þæssi war skipæn mati enæ lunð hallæs iwir alt rikit. þa wilium wir. at hwar sum ffaar at giæræ aff þæssum nokot nu æru vptalð. at han wæris annattwæggiæ mæð alðri hæræðz næmpð. ællær fællis. oc hwar sum faar at göræ nokot af þæssum nv ærv vp talð. þa skal
han alðrigh frið ffa. fyr æn han þæn sami biðær fore hanum sum husit atti. ær giærningin ær giorð .i.

3. Ellighær mæðær þy at þæt ær wæl wærðuct. at þer sum os fylghiæ frammarmer baðþi mæð raðdhum oc hialpp. at þer hawi mere æru. þa giwm wir allæ waræ mæn. oc wars kyæræ broðþors bænðigs. oc allæ þerræ bryttiæ. oc lanbo. oc allæ þa .i. þerræ goz æru liðughæ. af allum konongslicum ræt. swa oc allæ ærkibiscupsins swenæ oc allæ biscupænnæ swenæ. Wiir wilium oc at allir þer mæn ær mæð örs þiænæ. at þer hawi þæt samæ frælsi. hwem sum þer þianæ hælst.

4. Wir hawm oc swa skippæt. at ingin þæn. ær læn hawir. læggi nokor alagh .a. böndær. ællær þunggæ. swa wist han vil eygh sin læn mistæ. vtæn þæt se þerræ goðwili. Wir firibiuðum oc þæt at böndær giæri eigh gengiærð. lænsmannum. vtæn þer sialwer wili. eigh hællær þa þingæs æn vtæn þingh. Wir wilium oc at ingin man taki sær skyuth af bondom. vtæn han hawi wart breff þær til. hwar ællighæs takær skyut af bondom. oc faar han nokræ acomo af eghændænum. þa se hun vgilð. oc wærðær han fangin. þa löse sik. swa sum eghændæns dombær ær til. oc þæs ær æmni ær fangin ær. Læggium þy hær harðæ ræffst wiðær. at flæstir þer swa takæ. æru swa hærðis löser. at þer vandæ eigh hwat bonden faar sit attær. ællær eigh. æn þer gittæ syst mæð sinær þarwir oc syslur.

5. Wið þæssæ waræ skippæn waru wiðær mangir ærllikir mæn. oc gawu þær ia til. oc sworo at þer sculðu hanæ haldæ. oc stærkiæ mæð alt þæt þer gatu. þær waru wiðær biscupær. Iacuppær ærchibiscupær af vpsalum. Biscupp anundær af strængiænæs. Biskup kyætil af finlanði. Biscup aszur af wæxsio. þær waru oc wið ridðærær. ffyrst war brodþer. Bændictær. hærra vlwar karlssun. hærræ bændict laghman. Magnus ionssun. Swantæpulkær. Vlwar hungerssun. Anundær harals sun. Knutær mattiossun. Rörikær alguzssun. Karl haralssun. Thorsten hunwizssun. Bændict Ionssun. Rangwaldær ræwær. Ranwaldær Ingæssun. Bryniulwær botillærssun. þær war oc wið hæræ pætær. war kanceler. hærræ bændict ærchidiakn af vpsalum. Prowæst andres. oc Prowæst Ion. Nu þær till at þæssi mal ær wir hawm nu vp talt. mattu hawæ fullæ fæstu. þa lætum wir wart insighlli fore þættæ bref sættiæ. Oc war þættæ skippæt.oc scriwæt .i. alnu æptir wars hærræ fözllo ðagh. þusæn arum. oc tu hundræð. arum oc attatighi. oc fæm arum.

<20>
1. Sittær nokkædrumbær ællær nokkæ konæ williæ igh a legho gangæ. giær igh sæð eigh skath oc skuldir. kræffwær bonde han til legho manz ællær hanæ til leghokono. hwar þem hysir sidþen ællær oc hallær þer æru krawder. hæti sinum .III. XVI. örtughum.
2. ¶. þær sum rættir ældærær æru. wærþæ þer bardþer fa aldrigh ræt a sær. hællær huzstrukin huskonæ.
3. ¶. Ser madþær fulkomæn ældæræ. calli til sic sinæ grannæ. twa ællær þre. sum han vitnæ at væræ sannæn ældæræ. före han sidþæn sinum hæræzhöfþingæ at saklöso. oc han pröwe hans skyal. sidþen skiæri hæræzhöfþingi þing vp. oc höre vitni hans. Ær han siælikær wæri saklös. Ær han eigh saklös. þa hustryki han. oc se þæn saklös ær han förþe.
4. ¶. laghmadþær ægher lanzkylð aff mohæræþ þæt ær fæm tyugh nöt hwær fiardþæ ar. ¶.

<21> [latin]